Kontakt
Bent Hansen
Kolding i Danmark
Kontakt: Mail: bentsbane X gmail.com I stedet for X skriver du den der, du ved nok, som aldrig er til at finde.Emner
-
Seneste indlæg
- Jernbaner i Slovenien
- Tørveværker og tørvebaner omkring Bøllingsø. II
- Jernbaner i Polen
- Gribskovbanens dampvognslokomotiver, GDS I og II
- Metrolinje M 4 og udsmykningen af stationerne
- Tørveværker og tørvebaner omkring Bøllingsø. I
- Tørveværker og tørvebaner omkring Bøllingsø. III
- Rejser på Balkan
- Hidtil uidentificeret smalsporet damplokomotiv i gammel dansk stumfilm
- Mergelbaner omkring Engesvang Mergelleje
Billeder
Billederne i indlæggene må bruges, for så vidt jeg kan bestemme det. Når fotograf ikke er nævnt, stammer billeder fra Edit eller fra mig selv eller mit arkiv.
Arkivbillederne af ældre lokomotiver stammer som regel fra Arkiv Alfred Hansen og Holger Jørgensen, hvorfra jeg har fået eller byttet mig til billedet. Hvor Alfred Hansen og Holger Jørgensen har billederne fra, har jeg ingen anelse om eller mulighed for at undersøge.
De anvendte fotos er små af praktiske grunde. De kan rekvireres i 1 – 2 MB. Det er naturligvis kun mine fotos, jeg kan levere videre.
Ophavsret
Hvis jeg på min hjemmeside har brudt loven om ophavsret, er det ubevidst. Loven er for så vidt næsten klar, men den er umulig at følge. Den nyeste version skelner mellem amatørbilleder og professionelle fotografers billeder. I første tilfælde kan billederne bruges efter 50 år. Det vil sige, at billederne til gengivelse i 2020 skal være taget før 1970. Da alle fotoene her er fra tiden omkring Første Verdenskrig, skulle der ikke være problemer. For de omvandrende fotografer gælder, at grænsen er 70 år, og så er vi tilbage i 1950, hvor dampæraen var løbet ud, og jeg i øvrigt selv var på banen! Så er der specielle regler for billeder af kunstnerisk værdi, men sådanne billeder er der ingen af på denne hjemmeside. Nogen samlere tror fejlagtigt, at besiddelsen af et foto giver rettigheder.
En del af mit arbejde går ud på, at prøve at fastslå, hvor og hvornår et billedet er taget og, hvad det forestiller. Hvem fotografen er, finder jeg sjældent ud af. Jeg vil dog gerne vide det, hvis det er muligt, da slægtsforskerne er glade for disse oplysninger, og slægtsforskere forekommer også blandt mine læsere.
Og så kan hvert land – også inden for EU – have hver sine regler om ophavsret!
Kopiering af nyere landkort og kopiering fra bøger holder jeg mig fra.
Når jeg ikke påberåber mig ophavsret, tidligere copyright på mine og Edits billeder, er det fordi, jeg gerne vil fremme industribaneinteressen.
Brug af tekst
Hvis du sakser i teksten, så meddel mig det venligst.
I givet fald vil jeg så sende dig opdateringer, hvis sådanne senere skulle fremkomme. Mine artikler er sandhed i det øjeblik, de skrives, men vi bliver løbende klogere. Ugentligt om ikke dagligt justerer vi et årstal eller retter et forløb.
Meta
Kategoriarkiv: Industribaner
Jernbaner i Indien
Det indiske jernbanenet hører til blandt verdens største. Derfor er det umuligt på en hjemmeside som min blot tilnærmelsesvis at beskrive dem. I stedet nøjes jeg med fire små indlæg, der viser banerne, som jeg så og oplevede den brøkdel … Læs resten
Jernbaner i Belgien
Kun et enkelt besøg i Brüssel og nogle gennemkørsler på vej til andre mål er det blevet til. Som følge heraf er der ikke mange fotos fra Belgien. Jeg har nogle billeder fra Første Verdenskrig fra Belgien. Find dem. Jeg … Læs resten
Industribaneforskning
med undertitlen billedbestemmelse INDLEDNING Mens mine forgængere i faget industribaneforskning, Svend Guldvang, Alfred Hansen og Holger Jørgensen, hvoraf de to sidste havde været lokomotivførere på de små industribanelokomotiver, forskede ved efter deres fagforenings medlemsliste at opsøge deres ældre kollegaer og … Læs resten
Danske og tyske Sodafabrikker med jernbane
Indledning SODAENS HISTORIE OG BRUG Selv om soda forekommer naturligt i små mængder rundt om på jorden, fremstilles verdens forbrug i dag syntetisk. Romerne havde forekomster, som de brugte i glasfremstilling. Egypterne kendte det endnu tidligere, men de brugte det … Læs resten
Hanomag industribanelokomotiver i Danmark
INDLEDNING En indledning om fabrikkens grundlæggelse og udvikling er jeg så heldig, at andre har skrevet, så dette afsnit vil jeg springe over og henvise dig til et indlæg på nettet, og det tilmed i en udgave på dansk. Se: … Læs resten
Sikringsstilling Nord. Baner og lokomotiver
Dette indlæg var tidligere delt i to dele, men af praktiske grunde, er de slået sammen til et indlæg, og desuden er den tidligere første del af indlæg gendannet efter et uforklarligt nedbrud. Desuden er teksten rettet og opdateret. Sikringsstilling … Læs resten
Banerne ved kulminerne i Ruhr-området
INDLEDNING Det siger sig selv, at dette ikke kan blive artiklen om Ruhrkohle; thi dertil er emnet alt for stort til denne hjemmeside, men indlægget kan give et vist indtryk af baner ved de tyske kulminer lige før afviklingen virkelig … Læs resten
Borsig industribanelokomotiver i Danmark
INDLEDNING Fabrikken var i sine velmagtsdage en kort tid den største lokomotivfabrik i Europa og den næststørste i Verden. Johann Friedrich August Borsig, 1804 – 1854 startede sit jernstøberi i en forstad til Berlin i 1837 og byggede her sit … Læs resten
Banerne ved De rhinske Brunkulsværker
INDLEDNING I Jylland har vi brunkul i undergrunden; små områder med maximalt seks meter brunkul. Som regel kun en til to meter i et godt leje. Vore naboer tyskerne er begavet med mange kvadratkilometer store brunkulslejer med op til 100 … Læs resten
Privatbaner omkring Köln
INDLEDNING Egnen vest og nordvest for Köln rummede mange privatbaner. De var anlagt sidst i 1800-tallet som metersporede baner, men hurtigt voksede trafikken, så det blev nødvendigt med en omsporing til normalspor. Denne foregik ofte, ved at der indlagdes tredjeskinne … Læs resten