Jernbaner i Portugal

INDLEDNING
Måske lidt af en tilsnigelse  at kalde indlægget som angivet i titlen, for jeg har på det portugisiske fastland kun besøgt Algarvekysten og kun fordi vi havde vundet en rejse dertil! Vi har dog besøgt Azorerne og Madeira, der når man graver dybere ikke har været jernbanefrie!

ALGARVE
Jernbanenettet langs Algarvekysten er ikke imponerende. En linje løber langs kysten fra Spaniens grænse i øst næsten til Atlanterhavskysten mod vest. Fra et punkt på denne linje fører en forbindelse nord på mod Lisabon. Sporvidden er bredspor, som er standard på den pyrenæiske halvø. Det spansk-portugisiske bredspor måler 6 castillianske fod. Omregningen til millimeter volder nettet en del besvær, men målet ligger mellem 1668 og 1872 mm, hvilket er næsten 25 cm bredere end vort normalspor.

Som i udkantsdanmark var materiellet i udkantsportugal mestendels noget, der havde kendte bedre dage. Kun fra vor base, Faro opsøgte jeg, når lejlighed bød sig, banegården og tog et par foto. Selv om der var smalsporbaner i nabolaget fik jeg ikke lejlighed til at bese dem. Vi besøgte stedet 2001.

På både Madeira og Azorerne og sikkert også i det portugisiske moderland var der kunstfærdige fortove af sorte og hvide sten lagt i mønstre eller billeder. Ind i mellem var der også kakler. Her på havnen i Faro fandtes disse kakler af et damptog i mangroven langs kysten ude for byen.

På både Madeira og Azorerne og sikkert også i det portugisiske moderland var der kunstfærdige fortove af sorte og hvide sten lagt i mønstre eller billeder. Ind i mellem var der også kakler. Her på havnen i Faro fandtes disse kakler af et damptog i mangroven langs kysten ude for byen.

CP 101 1501, Alco 75872/1948. Elektrisk udstyr fra GE. Da maskinen ikke har computernummer, er det formentlig en art museumsmaskine, hvilket indskrifter på også tydede på. Faro. 2001.

CP 101 1501, Alco 75872/1948. Elektrisk udstyr fra GE. Da maskinen ikke har computernummer, er det formentlig en art museumsmaskine, hvilket indskrifter på også tydede på. Faro. 2001.

CP 90 94 122 1938-0, Alstohm ?/1979. Maskinen er fra dengang Alstom stavede sig med h.

CP 90 94 122 1938-0, Alstohm ?/1979. Maskinen er fra dengang Alstom stavede sig med h.

CP 90 94 122 1939-8, Sorofame/Alstohn ?/1979

CP 90 94 122 1939-8, Sorofame/Alstohn ?/1979

CP 101 1419-6 og 1432 begge uden plade. Sorofame bygget på licens fra English Elektric Co. ?/1967.

CP 101 1419-6 og 1432 begge uden plade. Sorofame bygget på licens fra English Elektric Co. ?/1967.

CP 90 94 7030 628-5 passerer Rio Formosa, som vådområdet syd for byen Faro hed. En stor del var ren mangrove.

CP 90 94 7030 628-5, Budd ?/1977 i Tavira 2001. Synes du, at motorvognen ser amerikansk ud, er de på rette spor.

Pedorido, O&K 10551/1923. Maskinen var opstillet som denkmal i Faro ved banegården, men den stammede fra en kulminebane ved Douro-floden i Nordportugal.

AZORERNE
Portugal besad et omfattende kolonirige, men efterhånden blev områderne selvstændige. Kun nogle mindre områder som øgrupperne Madeira og Azorerne blev tilbage. Jeg har besøgt begge og fundet spor af jernbaner og industribane begge steder. Den nærmere historie findes i billedteksterne.

Havnen i Ponta Delgada på Saõ Miguel blev anlagt med brug af en 7 engelske fods entreprenørbane, der fortsatte som havnebane til ca. 1973.  7 engelske fod er 2133 mm. Banen havde flere lokomotiver, og i 1973 var endnu to i behold. Sporvidden brugtes også i Holyhead, Portland og Port Erin på Isle of Man. Her ses 2, Black Hawthorn  766/1883 enten på vej fra havene til museet eller på vej fra museet til Lissabon, hvor det i dag er bevaret. Foto: Ukendt kilde.

Havnen i Ponta Delgada på Saõ Miguel blev anlagt med brug af en 7 engelske fods entreprenørbane, der fortsatte som havnebane til ca. 1973.  7 engelske fod er 2133 mm. Banen havde flere lokomotiver, og i 1973 var endnu to i behold. Sporvidden brugtes også i Holyhead, Portland og Port Erin på Isle of Man. Her ses 2, Black Hawthorn  766/1883 enten på vej fra havene til museet eller på vej fra museet til Lissabon, hvor det i dag er bevaret. Foto: Ukendt kilde.

Falcon 165/1888. Her er det sikkert, at lokomotivet er på vej fra musset til Lissabon. Det havde stået ude i dårligt vejr i museets gård i flere år og var slemt medtaget. Foto: Ukendt kilde.

Falcon 165/1888. Her er det sikkert, at lokomotivet er på vej fra museet til Lissabon. Det havde stået ude i dårligt vejr i museets gård i flere år og var slemt medtaget. Foto: Ukendt kilde.

Denne mærkelige vogn har jernbanehjul. Jeg fandt den vest for havnen i Ponta Delgada. Sporvidden skridtedes af til to meter, så det passer meget godt med de 7 fod. Jeg troede en overgang, at betonkanonen også have jernbanehjul, men flancherne sidder forkert. Hjulene drejer blanderen rundt. Foto fra 2006.

Denne mærkelige vogn har jernbanehjul. Jeg fandt den vest for havnen i Ponta Delgada. Sporvidden skridtedes af til to meter, så det passer meget godt med de 7 fod. Jeg troede en overgang, at betonkanonen også have jernbanehjul, men flancherne sidder forkert. Hjulene drejer blanderen rundt. Foto fra 2006.

MADEIRA
På Madeira findes der ingen jernbaner. Elisabeth, min nu afdøde hustru, mente i hvert fald sådan. Efter få dage på Madeira havde jeg strejfet om og fundet masser af jernbane, mens Elisabeth havde slikket sol. Helt nøjagtigt: To forhenværende jernbanestationer, en ditto jernbanebro samt det meste af en jernbanetrace, nu dog med asfalt. På en restauration stod en skulptur lavet af blandt andet fem tandhjul, som nogen sagde stammede fra banens lokomotiver. Jeg er nu ikke sikker på, at rygtet holder, for tænderne ville næppe kunne holde på tandstangen med den facon, de har.

Personbaner
Montebanen er den eneste kendte. Selskabet hed Monte Railway Co., og det havde hjemme i London. Lokalt hed selskabet Companhia do Caminho do Ferro do Monte forkortet CFM, hvilket materiellet var mærket.

Selskabet stiftedes 1887, og banen åbnedes 1894 til Monte (550 meter) og 1912 til Terreiro de Luta (876 meter.) Længden til Monte var 3850 meter. Den samlede længde angives til omkring 6 kilometer.

Sporvidden var 1000 mm, og tandsystemet var Riggenbach.

Stigningen kendes ikke, men der var to krydsningsspor undervejs og flere mellemstioner med banegårde undervejs. På stationen i Funchal, Pombal var der en skydebro i stedet for skifter.

Med verdenskrigen 1939 udeblev turisterne, og en britisk kilde lader her banen indstile driften, men først 1943 lukkedes banen endeligt. Traceen omdannedes til vej, men stationerne blev liggende og lå endnu i 2016.

Banen havde seks lokomotiver, dog ikke alle samtidigt.
1, Esslingen 2568/1893 0B0. Billederne viser 0B1. Åben bagvæg i førerhus.
2, Esslingen 2654/1894 0B0. Do.
3, Esslingen 3524/1902 0B0. Do.
4, Esslingen 3668/11912 0B0. Do. Forulykkede 1919.
5, SLM 3120/? 0B1.
?, Hjemmelavet af dele af uheldslokomotivet, nr. 4 og et af lokomotiverne 1 – 3.

Nr. 5 købtes efter at banens nr. 4 i 1919 var udsat for en kedeleksplosion, der kostede fire af 56 passagerer livet. Formentlig omkom også både lokomotivfører og fyrbøder? Af resterne samt af dele fra et af de andre lokomotiver byggedes et sjette lokomotiv, men man havde aldrig mere end fire lokomotiver samtidig. Heraf var de tre i indsat og et i reserve. Hvert lokomotiv skubbede en vogn med plads til 60 rejsende. Der var syv til otte afgange om dagen, og turen tog tyve minutter til Monte. Da mange passagerer skulle bo i Monte, kunne en åben godsvogne til bagage medføres.

Materiellet lignede meget materiellet fra Achenseebahn i Jenbach i Østrig.

Mine fotos viser en del af de endnu resterende minder om banen.

Her er først et tog på kakler placeret med andre historiske kakkelbilleder på Café Ritz. Ved siden af en af slæderne, der kører turister ned fra Monte. Foto 2016.

Her er først et tog på kakler placeret med andre historiske kakkelbilleder på Café Ritz.  I forgrunden en af en af slæderne, der kører turister ned fra Monte. Foto 2016.

JVejvisere i Monte viste måske lidt misvisende i 2016 hen til tandhjulsbanen. 76 år efter sidste tog var kørt. Skiltet er forholdsvis nyt!

Vejviser i Monte viste måske lidt misvisende i 2016 hen til tandhjulsbanen. 76 år efter sidste tog var kørt. Skiltet er forholdsvis nyt!

Jernbanebroen i Monte set fra øst fra Largo da Fonte. 2016. Skyerne lå lidt lavt den dag. Det er ikke mig, der er omtåget.

Jernbanebroen i Monte set fra øst fra Largo da Fonte. 2016. Skyerne lå lidt lavt den dag. Det er ikke mig, der er omtåget.

Samme motiv med set fra vest. I mellemtiden var endnu en sky gået for linsen. 2016.

Samme motiv med set fra vest. I mellemtiden var endnu en sky gået for linsen. 2016.

Stationsbygningen i Monte set fra perronsiden. Det ses, at tracéen fortsætter højere op. 2016.

Stationsbygningen i Monte set fra perronsiden. Det ses, at tracéen fortsætter højere op. 2016.

Stationsskiltet med højdeangivelse. 2016.

Stationsskiltet med højdeangivelse. 2016.

Stationen i Funchal, Pombal i (Rua) Caminho do Coloboio set fra gaden 1999. Fra gårdsiden var der ikke mange spor. Perron? Remise? Men i så fald nu uden porte.

Stationen i Funchal, Pombal i (Rua) Caminho do Coloboio set fra gaden 1999. Fra gårdsiden var der ikke mange spor. Perron? Remise? Men i så fald nu uden porte.

Efterfølgende en række affotograferinger af postkort købt hos en lokal fotograf, der ikke kunne engelsk. Selv om han burde have forstået ordet copyright, rystede han blot på hovedet, så jeg går ud fra, at der her gælder de samme regler som i Danmark. Vi er jo i EU.

Affoto af postkort (tidligt farvefoto/håndcoloreret?) af banen med tog ved en af mellemstationerne. Ukendt tidspunkt.

Affoto af postkort (tidligt farvefoto/håndcoloreret?) af banen med tog ved en af mellemstationerne. Ukendt tidspunkt.

Tog på broen ved Monte. Lokomotivet har kulkasse bagpå, kort vandkasse og lav dom, så det kan være schweizeren eller det hjemmelavede? Affoto af postkort uden data.

Tog på broen ved Monte. Lokomotivet har kulkasse bagpå, kort vandkasse og lav dom, så det kan være schweizeren eller det hjemmelavede? Affoto af postkort uden data.

Affoto af postkort, der viser tog og personale. Ukendt tidspunkt.

Affoto af postkort, der viser tog og personale. Ukendt tidspunkt.

Lokomotiv skubber én personvogn op mod Monte. En slæde er på vej ned. Der er endnu brosten på vejen. Skanning af originalt postkort. Tidspunket er vel omkring Første Verdenkrig.

Lokomotiv skubber én personvogn op mod Monte. En slæde er på vej ned. Der er endnu brosten på vejen. Skanning af originalt postkort. Tidspunket er vel omkring Første Verdenkrig.

Endnu et postkort af et lokomotiv uden nummer. Affotoet er mærket 1942. Det er således, hvis årstallet holder, ikke rigtigt, at kørslen indstilledes med krigsudbruddet. Der er mere personale (fire mand) end passagerer, så kørslen kunne næppe løbe rundt under krigen?

CFM L 3 på broen ved Monte på ukendt tidspunkt. Affoto af postkort. For mig at se, er lokomotivet her 0B1T, men i følge loklisten skulle det kun have været 0B0 ????

Endnu et affoto af et postkort uden data. Toget har forladt en mellemstation.

Endnu et affoto af et postkort uden data. Toget har forladt en mellemstation.

 Monte Station med tog. Formentlig efter 1912. Affoto af ubestemt postkort.


Monte Station med tog. Formentlig efter 1912. Affoto af ubestemt postkort.

Sporveje
Fra havnen nærmere betegnet Avinida Arriaga nær Byparken, Jardim Municipal udgik før Første Verdenskrig en sporvejslinie, der førte op i byen op mod tandhjulsbanestationen. Banen var hestetrukket. Passagerne fra dampskibene fik således et lift det meste af vejen til Monte. Banen åbnedes 1896 og lukkedes 1916 under Første Verdenskrig, hvor turiststrømmen udeblev. På Kirkepladsen var et krydsningsspor. Sporvidden er ukendt, men lå omkring en meter. Et gammelt postkort viser flere hestetrukne vogne efter hinanden. Der var en overgang tale om at gøre banen elektrisk.

Industibaner
Mit kendskab er begrænset, men der har givetvis været en hel del anlægsbaner rundt om på øen.

Mange af vejanlæggene og navnlig tunnelerne er anlagt så sent, at brugen af industribane var gået af mode. Øens sukkerproduktion har efter mine undersøgelser på sukkermuseet heller ikke anvendt industribaner. Dertil faldt sukkerproduktionen for tidligt.

Øen er vulkansk, men udbrudsprodukterne er bassalt, tuf og pyroklastisk materiale, som ikke indeholder mineraler af betydning. Koralkalk findes, men ikke i store mængder. En cementfabrik øst for hovedstaden får efter sigende kalk og ler tilsejlet fra havet eller fra landbasserede lejer andetsteds.

Jeg kender imidlertid et baneanlæg, nemlig en eller måske to anlægsbaner i forbindelse med opfyld af haveforpladsen. Den store dækmole for havnen er senere. Den tog sit udgangspunkt ved et lille fort på en klippeknold i vestenden af bugten, der senere blev til havnen. Herfra byggede molen ud til endnu et fort, der lå på en klippeknold lidt længere ude i bugten. Molen byggedes videre ud, så bugten effektivt blev beskyttet undtaget for vinde fra nord.

Ved opfyld af havnens bagland anvendtes et typisk britisk saddeltanklokomotiv. På foto fra 1907 ses molen ikke. En omtale af turisme i 1920’erne nævner, at der ikke er nogen havn i Funchal. To kilder angiver at molen er anlagt af Højgaard & Schultz i 1934 – 39 og 1936 – 37. Begge kilder kan godt have ret hver for sig, men alligevel tvivler jeg på, at lokomotivet, omend det er britisk, skulle være brugt i 30’erne. Formentlig består havneanlægget her kun af den korte mole ud til fortet, som ses på fotoet. Hvornår den er anlagt, er ikke opgivet, men givetvis omkring Første Verdenskrig.

Havnemolen er endnu ikke bygget, men der er smalspor under anlæg langs det, der senere (meget senere) blev til havnepromenaden. Et par vogne ses. Affoto af postkort uden data. Dette foto er formentlig endnu ældre end ovenstående? Fra før Første Verdenskrig?

Havnemolen er endnu ikke bygget, men der er smalspor under anlæg langs det, der senere (meget senere) blev til havnepromenaden. Et par vogne ses. Affoto af postkort uden data. Dette foto er formentlig endnu ældre end omstående? Fra før Første Verdenskrig?

I Det forenede Kongerige er der set på lokomotiverne, da de begge er derfra, men billederne er ikke tydelige nok til en bestemmelse. Måske en fabrik i Leeds eller en Black Hawthorn?

Så er havnemolen under anlæg. Materiale tilkøres med damptog. Lokomotivet er ukendt, men uden tvivl britisk. Affoto af postkort uden data.

Så er havnemolen under anlæg. Materiale tilkøres med damptog. Lokomotivet er ukendt, men uden tvivl britisk. Affoto af postkort uden data.

amme motiv blot en anden fotovikkel. Affoto efter ubestemt postkort.

Samme motiv blot en anden fotovinkel. De ser ud til ikke at være samme lokomotiv som ovenstående? Billedet er også taget tidligere under byggeriet? Affoto efter ubestemt postkort.

De mystiske spor
Disse fem tandhjul, sagde en kilde, jeg nu har glemt identiteten af, stammede fra banens lokomotiver. Det har jeg min tvivl om. Lokomotivtandhjul burde have større tænder? De ligner faktisk kædehjul, men der var næppe kæder på tandhjulsdamplokomotiver. Hvor tandhjulene så stammer fra, vides ikke. Tandhjulene eller skulpturen rejstes 1979 på Largo (Plads) Corpo Santo i den gamle bydel over for nogle gamle fiskerhuse, der nu er mere eller mindre mondæne.

Foto af tandhjulsskulpturen nu omgivet af fortovscafeer. 1999.

Foto af tandhjulsskulpturen nu omgivet af fortovscafeer. 1999.

I 2016 var omklamringen endnu værre. Noget af et lokomotiv eller......? I øvrigt manglede der i 2016 et tandhjul. Der var kun fire!

I 2016 var omklamringen endnu værre. Noget af et lokomotiv eller……? I øvrigt manglede der i 2016 et tandhjul. Der var kun fire!

Som nævnt ligenede banen på Madeira meget Achenseebahn i Østrig. Her ses en tandhjulsskulptur i Jenbach. Der er noget mere "bid# i disse tandhjul end i tandhjulene på Madeiraskulpturen. Der findes dog også tyndere tandhjuls i Riggenbachsystemet beregnet til to eller tre forskudte tandstænger med tilsvarende tyndere tandhjul. Foto 2013.

Som nævnt ligenede banen på Madeira meget Achenseebahn i Østrig. Her ses en tandhjulsskulptur i Jenbach. Der er noget mere “bid” i disse tandhjul end i tandhjulene på madeiraskulpturen. Der findes dog også tyndere tandhjul i Riggenbachsystemet beregnet til to eller tre forskudte tandstænger. Foto 2013.

På havnen lå nogle spor, der godt nok stod en portalkran på, hvilket ikke var usædvanligt, men sporet havde et skifte. Heller ikke det var usædvanlig. I Fredericia er der også skifter på kransporene, men skiftet her havde efter min mening ingen mening for et kranspor? Sporvidden skridtede jeg af til normalspor eller snarere iberisk bredspor, 5 fod og 6 tommer eller 1674 mm. Om der kom jernbanevogne fra fastlandet med færgen og blev anbragt på kajen, eller der mere sandsynligt er tale om transporter fra kaj til pakhuse som på Azorerne, ved jeg ikke.

Spor på haven i Funchal 1999. Længere fremme anes et skifte, men parallelsporet mangler. Bag fotografen stod en kran på sporet. Sporvidden var lig eller større end 1435 mm (normalspor.) Muligvis også større en iberisk bredspor, men på Azorerne kørte en tilsvarende bane på over 2 meters sporvidde.

Spor på haven i Funchal 1999. Længere fremme anes et skifte, men parallelsporet mangler. Bag fotografen stod en kran på sporet. Sporvidden var lig eller større end 1435 mm (normalspor.) Muligvis også større en iberisk bredspor, men på Azorerne kørte en tilsvarende bane på over 2 meters sporvidde.

Løsning på begge de rejste spørgsmål modtages gerne.

I Santa Catarinaparken stod en gammel maskine. Måske en skærveknuser eller en vindruehakkemaskine? Ved siden af stod Fowler 16946. Byggeår ukendt. Foto: Elisabeth Blom 1999. I 2016  stod maskinen der stadig.

I Santa Catarinaparken stod en gammel maskine. Måske en skærveknuser eller en vindruehakkemaskine? Ved siden af stod Fowler 16946. Byggeår ukendt. Foto: Elisabeth Blom 1999. I 2016  stod maskinen der stadig.

Kilder og litteratur
Nettet har adskillige indlæg om Montebanen, men desværre med modstridende oplysninger på snart alle angivelser.
Nils Bloch, Portugal på skinner. Skinnebøger 2003.

Bent Hansen. 2013. Opdateret 8. marts 2022.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner. Bogmærk permalinket.