Jernbaner i Indien

Det indiske jernbanenet hører til blandt verdens største. Derfor er det umuligt på en hjemmeside som min blot tilnærmelsesvis at beskrive dem. I stedet nøjes jeg med fire små indlæg, der viser banerne, som jeg så og oplevede den brøkdel af banenettet, som nåede på 14 dage i 2001. Vil du vide mere, må du ty til andre hjemmesider på nettet. Jeg har ikke lavet links, men der er sider om lokomotivtyperne på nettet. Jeg har derimod ikke fundet noget om banernes historisk udvikling.

Fælles indledning til alle fire artikler
Mit indlæg falder i fire filer. Dertil kommer et kortfattet indlæg med fotos af nogle af de borge og templer, som jeg også mødte på min vej. Oprindeligt havde jeg anbragt billederne af templerne i indlæggene om baner, men det har jeg nu ændret og begået et særskilt indlæg om Indien og placeret det i kategorien rejser.

Jernbaneindlæggene omfatter:

  • De indiske Jernbaner I. Bredspor.
  • De indiske Jernbaner II. Meterspor.
  • De indiske Jernbaner III. Smalspor.
  • De indiske jernbaner IV. Darjeelingbanen

Jeg var i 2001 på en tur på metersporet syd for New Delhi i staterne Rahjastan og Gudjarat. Videre gik turen på normalspor fra New Delhi via Agra, Varanasi til Siliguri og derfra skulle vi have kørt to fod, 610 mm til Darjeeling. Det lykkedes nu kun delvist.

De indiske Jernbaner I. Bredspor
Det indiske bredspor måler 1676 mm eller 5½ engelske fod. Det var for så vidt teksten. Herefter vil fotoene tale.

Sådan forestiller man sig ofte Indiens jernbaner? Måske ikke så meget den forkert justerede dieselmotor - mere togets belægningsprocent.Og så alligevel? I toget billetteredes. Ikke på taget.

Sådan forestiller man sig ofte Indiens jernbaner? Måske ikke så meget den forkert justerede dieselmotor – mere togets belægningsprocent. Og så alligevel? I toget billetteredes. Ikke på taget.

Vi er i Delhi Cantonment Station. Her var ikke overledning!

Et langt tog fremført af et elektrisk lokomotiv susede gennem Agra Ford Station og gjorde livet farlig for indfødte, fotoaber, aber og hellige køer.

Et par festligt farvede bredsporlokomotiver i den ligeledes festligt farvede Jaipur. Byen var hovedsagelig pink!

Billedet her er fra Jaipur og viser to bredsporlokomotiver. Bemærk, at der bor folk mellem sporene.

Følgende vises nogle billeder, til dels uidentificerede fra Indien fra 2015 taget af Asger Christiansen. Vi er givetvis sydvest for Chennai. SR betyder Southern Railway og Jc. er Junction, som er en station hvor baner deler sig eller en sidebane går fra en hovedbane.

SR 11525, type WDM3D i Puducherry sydvest for Chennai i Sydøstindien. Trods overledninger er maskinen i følge litreringen dieselelektrisk. Foto: Asger Christiansen 2015.

Et par elektriske lokomotiver, SR 21255 til venstre og WAGsa 23664 på Villupuram Jc. i Indien. Foto: Asger Christiansen 2015

Elektrisk lokomotiv, SR WAP 2206 på Villupuram Jc. Foto: Asger Christiansen 2015.

Elektrisk lokomotiv, SR 22042, WAP4 i Puducerry i Sydøstindien. Teksten står godt nok på indisk, og stationsnavnet på yderligere et sprog, tamilsk? men i lokomotivet anden ende var ejer og lokomotivtype angivet på engelsk. Foto: Asger Christiansen 2015.

Folk hang også her uden på toget og stod i de åbne døre og vadede efter forgodtbefindende over sporene.

Elektriske nærbanetog trafikerede New Delhi Nizamuddin, en af Delhis tre hovedbanegårde.

WDM2 16 661 stadig i Nizamuddin. I baggrunden en gangbro, men den syntes passagererne ikke at have bemærket

WDM2 16 661 stadig i Nizamuddin. I baggrunden en gangbro, men den syntes passagererne ikke at have bemærket. Denne diesel er en af de lidt mindre.

Bayer, Peakock Garrat fra 1930. 2'D0+0D'2. Typen slog ikke an i Indien, men den var populær i de britiske besiddelser i Afrika. De sidste tre fotos er fra de indiske Jernbanemuseum i New Delhi.

Bayer, Peakock Garrat fra 1930. 2’D0+0D’2. Typen slog ikke an i Indien, men den var populær i de britiske besiddelser i Afrika. De sidste tre fotos er fra de indiske Jernbanemuseum i New Delhi.

Tingesten var mærket Hawthorn og bygget 1923 til en svellefabrik. Deres formåen oversteg elefantens!

Tingesten var mærket Hawthorn og bygget 1923 til en svellefabrik. Deres formåen oversteg elefantens!

Sindhri Fertilisers havde dette fyrløse også kaldet dampakkumulatorlokomotiv. Det var formentlig i bredspor og bygget af Henschel 1954. Skorstenen sidder bag på førerhuset og cylindrene under førerhuset. Typen bruges på eksplosive virksomheder, hvor der ikke må bruges åben ild.

Sindhri Fertilisers havde dette fyrløse også kaldet dampakkumulatorlokomotiv. Det var formentlig i bredspor og bygget af Henschel 1954. Skorstenen sidder bag på førerhuset og cylindrene under førerhuset. Typen bruges på eksplosive virksomheder, hvor der ikke må bruges åben ild.

Mens de fleste sporvidder i Indien har engelske mål, anvendtes til det lidt smallere spor meterspor eller 3 engelske fod og 3 treottendedel tomme. Andre steder i det britiske kolonirige brugets det såkaldte Kapspor på 3½ engelske fod eller 1067 mm, men altså ikke i Indien.

De indiske Jernbaner II Meterspor
Dette afsnit er det andet indlæg om De indiske jernbaner og beskriver nødtørftigt den meterspor baner, jeg har set.

Et af målene med mit tur til Indien var at bekøre metersporet, mens det endnu stedvis dannede et sammenhængende net. Flere steder så vi dog allerede tilløb til ombygning til bredspor! Allerede året efter, kunne den tur, jeg kørte på meterspor i 2001, ikke mere lade sig gøre.

Litteratur
Jernbanen 1.2018. Nilgare i Indien.

IR 6184 i Udaipur, der er en af de byer, der nu skulle have fået bredspor.

IR 6299 ligeledes i Udaipur, hvor Octopus blandt andet blev optaget. Mens jeg lærte lidt kinesisk, siger indisk mig intet. Jeg kan læse et 4-tal. Jeg ved, at der står YDM 4 med sænket 4-tal som typeangivelse.

En australsk entusiast prøver at holde sig på afstand, men en argentinsk ditto, vidste udmærket, at han gik ind foran mig. Det lykkedes ikke at få udenrigsministeriet til at erklære landet krig som hævn.

Luftigt signalhus i Udaipur.

Kan de blive mere britisk? Vi er stadig i Udaipur.

En indisk meterspor pacifikmaskine svært pyntet. Blandt andet Nehru ses. Toget var et udflugtstog mærket Det kongelige Østerlandske (tog.)

Anden maskine var YG 3438 lige så flot. Vi er i Rawawi Junction en tenderful kul fra New Delhi Cantonment. Resten af turen blev vi trukket af diesel.

I Chittaurgarh skiftede vi fra 6399 til 6498.

Byen havde ikke meget personbanegård, men en vis godbanegård tæt besat med vogne.

Bemærk tankvognene. De ser påfaldende rene ud. De transporterer drikkevand fra regnrige til regnfattige områder!

Vi så dog andet en templer. Her en Mh-lignende en, men bygget i Indien.

Her har du de oplysninger, du skal bruge. Vi er i Kalon Junction ved Ahmedabad.

Her har du de oplysninger, du skal bruge. Vi er i Kalon Junction ved Ahmedabad.

Omløb i Talala. Vort anseelige tog holder ved perronen. Vi var fire i vor vogn samt en tjener. Der var eget badeværelse med kar!

YDM 4 6755 på Agra Fort Station sammen med hellig ko.

Samme lokomotiv, men med tog. Metersporet er her ligeledes under afvikling.

Aberne gyngede i overledningerne. De, der ikke havde lært at slippe med hænderne, inden de satte benene på masten, lå grillstegte ved foden af masterne.

Gondal State Railway 1004, senere SR 203. Bygget af Fowler i 1949. Meterspor. Maskinen ligner Højbygård Sukkerfabriks første diesellokomotiv. Vi er nu og efterfølgende på Det indiske Jernbanemuseum i New Delhi.

SIR, Nilgiri rack Line meterspor tandhjulslokomotiv bygget i Schweiz i 1920. 38 er museets katalognummer. Driftsnummeret står foran.

Smalspor i Indien er næsten synonymt med Darjeelingbanen, der imidlertid ikke vil blive behandlet i dette indlæg. Indien har imidlertid haft baner i mange sporvidder, hvor alle mindre  end bredsporet må betegnes som smalspor. De fleste smalle sporvidder er dog under afvikling.

De indiske Jernbaner III Smalspor
Dette indlæg er det tredje indlæg om De indiske jernbaner og handler og sporvidder under 1000 mm.

De fleste fotos i denne del stammer fra Det indiske Jernbanemuseum i New Delhi. Her er også vist lokomotiver, der burde være i kategorien industribaner, Men for nemheds skyld er de indsat her.

Museet bød på mange flere lokomotiver, men jeg fotograferede kun dem, der ikke fandtes på postkort som for eksempel Baldwins store amerikanske krigshjælpslokomotiver samt Indiens ældste lokomotiv fra 1855. Museet var i øvrigt et hyggeligt sted, men deres kataloger med materielfortegnelse var udsolgt.

På Parlamentspladsen i New Delhi så jeg denne formentlig to fods maskine. NR står for Nordlige Jernbaner.

Her findes de tilgængelige oplysninger om lokomotivet.

Kalka Simla Railway KS 12 senere nr. 899. Eb Wickham-konstruktion fra 1930 med petroleumsmotor. Banen har sporvidden 762 mm og fører som Darjeelingbanen op i Himalaya.

Matheran Light Railway. O&K 1907. Sporvidden er ikke opgivet. Museet er i splid med sig selv om nummeret.

Bankura Damodat River Light Railway. Sentinel dampvogn fra mellemkrigstiden. 762 mm. Tænk at kunne sælge sådan et skrummel så sent. Den indiske skiltemaler har haft ondt ved at skrive Sentinel.

Ledo Coal Mines 610 mm (2 fod) saddeltanker. Bagnal fra 1897. Vi har en lidt mere moderne udgave i Hedeland. Museet opgiver maskinen som 0B1, hvad den også godt kunne se ud til at have været?

Denne O& fra 1907 ligner at normalt smalsporlokomotiv. Det er fra Patiala State Monorail Trainway. Man kunne køre en tur med det!

Gik om på modsat side, så man dette syn. Systemet slog aldrig an. Sporvidden kendes heller ikke.

Havde man ikke fået nok af en tur med enskinnebanen kunne man få en tur med denne 2 fods parkbane med et diesellokomotiv forklædt som damplokomotiv.

Darjelingbanen
Indiens ubetinget mest kendte smalsporbane, er to fodsbanen, der fører op i Himalaya til Darjeeling i det østlige Indien. Banen er endog på Unescos Verdensarvsliste. Desværre fik inderne ikke moderniseret den, mens tid var, og nu er tiden løbet fra den. Trafikken var, mens jeg var der, turister og lidt skolebørn.

På en jernbanetur til Indien i 2001 havde jeg også et par dage i Darjeeling i Himalaya. Måske kender du byen fra thepakker? De fleste jernbaneentusiaster kender byen for sin smalsporede bjergbane, som FN finder bevaringsværdig og derfor har fredet, hvilket naturen er ligeglad med. Den skrider stadig under hver regntid, og banen er afbrudt i lange tider. Nettet har masser af sider om banen, så jeg vil ikke her anbefale den ene frem for den anden.

Turen til Darjeeling
Nattoget fra Varanassi var rettidigt i afgangen, men ud på morgenen gik det langsommere og langsommere, og til sidst holdt vi. Når først de indfødte begynder at stille boder op på perronen og efterhånden også på sporet, så kan det tydes som lange udsigter til at komme videre.

Det havde her regnet meget, så Ganges var gået over sine bredder og havde undermineret banedæmningen. I løbet af dagen kom vi dog forbi og hastede mod Siliguri, men da var dages sidste tog til Darjeeling for længst kørt.

Det var mørkt, inden vi kom frem, men vi havde stadig et par dage til at kigge på den lille bane, der dog efterhånden som vejene er blevet udbygget, kun er en skygge af sig selv.

Alle billederne er fra 2001, og de er taget “oppe” i Himalaya i Ghoom og i Darjeeling og derimellem. Vi var også midtvejs i Kurseong, men da var det mørkt.

Lokomotivernes numre og dermed identitet fremgår af fotoene. Deres data kan findes på adskillige hjemmesider. Det ses, at lokomotiverne var mærket henholdsvis på engelsk og indisk. På engelsk stod der NF eller DHR. NF står den det nordlige grænseområdes jernbaner og DHR for Darjeeling – Himalaya Jernbane.

På vejen tilbage til lufthavnen blev vor bus stoppet. Det var et regulært landevejsrøveri. En landsby, vi skulle igennem, skulle holde fest, og de samlede ind til festen ved at stoppe trafikken. De var så mange, og adskillige så ret truende ud, så vi turde ikke andet at at samle ind til støtte for festen. Betalte vi ikke, risikerede vi at komme for sent til flyet. Det er mit første landevejsrøveri, og det er det første, hvor røverne bagefter udstedte kvittering!

Den oversvømmede Gangesdal, der forsinkede vor fremfærd.

Vi venter på, at banelinjen bliver udbedret. Vi har endnu kun holdt kort tid, så småhandlende er ikke dukket op endnu. Bemærk det bevæbnede jernbanepoliti, der gjorde turen med.

Lokomotiv i Kurseong godt og vel halvvejs, men det var i mellemtiden blev aften. Nummeret kendes ikke.

Et lokomotiv, nr. 779 i depotet i Darjeeling klargøres til dages tur. Ikke mange veteranbaner pudser mere.

Lokomotivet stadig 779 forlader depotet i Darjeeling.

Depot og station i Darjeeling. Bemærk smøregrav og drejeskive til venstre.
779 på vej mellem depot og banegård.

Dagens ordinære tog og et særtog afventer trækkraft på Darjeeling H.

Selv om lokomotivet nu er på stationsområdet myldrer de indfødte stadig rundt mellem sporene.

Toget holder ved perron.

I depotet var der endnu et par lokomotiver. Her 786.

Diesellokomotivet var heldigvis ikke i drift den dag.

Et par indiskbyggede diesellokomotiv drøjede på driftudgifterne, men vi havde bestilt damp.

Under overtøjet stod et industribane-O&K, der stammede fra en nærliggende jutebane. Sidst havde det stået som denkmal i nabolaget.

Banetjenesten rådede over et par vogne og en draisine.

Nær Ghoom passerede banen dette kloster.

To mand var stationeret foran for at sande sporet. Fyrbøderen er i kulkassen for at lempe kullene tilbage, så han bedre kan nå dem. Tidligere så man to faste kullempere placeret i kulkasserne.

Banen indeholdt flere zigzag og sløjfer, for toget kunne vinde højde.

I baggrunden skulle man have haft udsigt til Verdens tredje højeste bjerg, men lige i øjeblikket tager skyerne udsigten.

Lige i loopet var der en obelisk som minde for faldne soldater i krigene om Kashmir mellem Indien og Pakistan. Daglig stritter de granater på hinanden, og jævnligt rammer de en sherpa, som så mindes her.

På holdepladsen i loopet var der rigtig kønt. Navnlig når Kanchanjunge, 8586 meter viste sig.

Omløb i Ghoom.

Munk og Postkasse. Lokomotivet måtte helt uden om stationen for at løbe om.

Toget kører lige gennem hovedgaden i Ghoom.

Den handlende holdt øje med sine varer og eventuel selvbetjening i farten.

Vi er godt nok tæt på. Selv om hun har prøvet det før, ser hun ud til af frygte, om det nu også går i dag.

Ude på linjen ventede vi længe på vort tog, men det dukkede ikke op, før en sky gled hen over Himalaya.

Jernbanekort over området mellem Varanasi og Darjeeling. Rødt er grænserne til Nepal og Bangladesh. Der er kun et smalt stykke Indien her som forbindelse til Assam. Ruten er tegnet op med gul mærkepen.

Et gammelt billede af 777 fra 1889. Det havde da stafferinger. Sharp, Stuart stod for konstruktionen. Inderne har dog selv senere moderniseret den.

Et gammelt billede af 777 fra 1889. Det havde da stafferinger. Sharp, Stuart stod for konstruktionen. Inderne har dog selv senere moderniseret den.

På Det indiske Jernbanemuseum holdt man trods alt lokomotivet ved lige med maling trods det ugunstige klima.

På museet var også opstillet en vogn af ældre model.

På museet var også opstillet en vogn af ældre model.

Foran Trafikministeriet i New Delhi stod 799 bygget 1925, men stort set efter de samme tegninger som 1889-modellen!

I byen Puducherry  ved kysten nær Chennai og Villupugram Jc. var der en Botanisk Have med en parkbane, som inderne oversat til engelsk kaldte en toibane. Her var Asger Christiansen forbi. Vi må dog være i delstaten Tamil Nadu i Sydindien omkring Chennai? Der er ingen data på materiellet.

PI kalder fotografen denne bane, der næppe har mere end 500 eller 610 mm spor? Måske PI står for pioner? Selv om Indien ikke tilhørte Sovjetblokken under Den kolde Krig, har inderne haft tilsvarende pionerbaner, blandt andet i Mumbai. Foto: Asger Christiansen 2015.

I følge stationsskiltet er stationen navngivet efter en af frihedskæmperne i den indiske uafhængighedsbevægelse, der førtes an af den ikke voldelige Ghandi. Bemærk, at nogen er løbet med spor 2. Perron 1 er heller ikke færdig. Foto Asger Christiansen 2015.

Hele toget på banen. Jeg tør ikke på den afstand byde på lokomotivfabrikatet. Foto: Asger Christiansen 2015.

Bent Hansen 11. juni 2013, 12. juni 2013.  Ny opdateret version 7. og 13. marts 2022.
Alle mine fotos er fra 2001, mens fotos fra Asger Christiansen er fra 2015.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Jernbaner i Indien

  1. Pingback: Indien. Tre rundture | Bents bane

  2. Pingback: Jernbaner i Asien | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.