Slovakiet er en af Europas nye stater, idet den først så dagens lys efter Sovjetunionens kollaps. Allerede i Middelalderen gik landet op i Østrig-Ungarn, men efter dette riges opløsning efter Første Verdenskrig dannedes forbundsstaten Tjekkoslovakiet. Tyskland tog godt for sig af landet i flere omgange før Anden Verdenskrig, og efter krigen beskar russerne landet for området Kapatoukraine. Tjekkoslovakiet gendannedes, men efter friheden med sovjets sammenbrug enedes Tjekkiet og Slovakiet om at gå hver til sit. Hvordan, de delte deres bestand af jernbanemateriel, ved jeg ikke, men slovakkerne påmalede efter 1993 deres andel Železnice Slovenskej republiky, ŽSR, hvor mærkningen tidligere var CSD, der stod for De tjekkosovakkiske Statsbaner, mens Tjekkiet valgte CD, České dráhy.
Da jeg aldrig har været i nærheden af landet, er alle billederne taget af og tilsendt fra venner og bekendte.
Bratislava
ZSR 755 001-5. Foto: Günther Barths 1998. Arkiv: Bent Hansen 16.106.99.
CSD 433 0108, BMMF 346/1909 i Bratislava-Vychod. Maskinen har ført en omskiftelig tilværelse og kørte på blandt andet lokalbanen Nesamylitz – Markowitz som 41002, og senere som 4422 002 og senere igen som CSD 422 905. Foto: Günther Krall 2011.
På samme depot stod også CSD 310 442, Budapest 1165/1897. Foto: Günter Krall 2011.
CSD 310 0107, Krauss 4776/1902 tidligere KKStB 97 214 på museet i Bratislava. Foto: Günter Krall 2011.
Rustov
ZSR 745 601. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 2.100.94.
Kosice
ZSR 701 953. 1000 mm sporvidde. Billedet er taget ved remisen i Kosice. Den er også mærket TU29 2003. Tilsyneladende står den ikke på spor. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 24.100.94.
ZSR M 131 5204 i Kocise-Hanika. Føreren sad hævet over taget. Sporvidden var 1520 mm, og vognen var beregnet til Ruslandstrafikken. Den var stadig mærket CSD. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 25.100.94.
Tatrabanen
Systemet er metersporet og bestod af to linjer samt en kort tandhjulsbane. Denne blev genopbygget 1969 efter at have været lukket i 35 år.
ZSR 405 951 i Strbské Pleso på tandhjulsbanen. Det nye materiel er bygget SLM i Schweiz. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 19.100.94.
T. E. V. D. 22 på Tatrabanen. Logoet ved døren i for er fra tyske Siemens-Schuckert Werke. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 3.100.94.
ZSR 420 959 stadig i Strbske. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 14.100.94.
Sukkerfabrikken i Hanodin
Efter at maskinen næppe mere var i drift ved sukkerfabrikken, var den flyttet til depotet i Zilina i det vestlige Tatry. Lokomotive er CKD 3631/1957. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 36.100.94.
Stålværket i Liptovsky Hradok
Værket ligger ikke langt fra Tatra. Det vil sige, på dagens Google er der slet ikke noget stålværk her! Heller ikke den opgivne lokomotivfabrik, der er sunket i jorden, er til at hive frem i dagens lys.
Smalsporlokomotiv på værket. Det er uden nr, men bygget af en mig ukendt fabrik som 032/1961. Typen er MK 48. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 31.100.94.
Samme ukendt fabriks 023/1961 på transportør. Det ser ret udrangeret ud? Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 11.100.94.
Værkets Lok 11 af ukendt fabrikat, men typen hed BNE 50. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 29.100.94.
Værkets nr. 12. End ikke sporvidden er oplyst. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 5.100.94.
Også dette lokomotiv har tilhørt værket. Det er Skoda 2064/1948. I dag tilhører det et museum. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 7.100.94.
Vrutky
Denkmal CSD U37 002 nær Tatrybjergene. Ukendt sporvidde. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 03.100.94.
Skovbanen ved Vychylowska
Banen lokomotiv nr. 2, men helt uden data. End ikke sporvidden kendes. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 25.100.94.
Skovbanen Cierny – Balog
Banens nr. 14 og foran nr. 13. Typebetegnelsen er DH 120. Her kendes kun sporvidden: 760 mm. Denne er uden tvivl østrigsk inspireret. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 5.100.94.
Sporvejen i Kosice
Et sporvejslokomotiv til banetjenesten. Min kilde har givet den nummereret AT 3. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 2.100.94.
AT 10. Også den ser ud til at blive benyttet af banetjenesten. Foto: Günther Barths 1994. Arkiv: Bent Hansen 3.100.94.
Kort og Tjekkiet og Slovakiet med en del af de omtalte lokaliteter afsat. Skitse: Bent Hansen 1995.