Jernbaner i Estland

INDLEDNING
Jeg har aldrig været i Estland, men jernbaneinteresserede besøgende har sendt mig jernbanebilleder fra landet, og disse billeder ses i dette indlæg med en nødtørftig tekst, som er medsendt billederne.

De estiske Statsbaner hedder Eesti Raudtee, ER, og de kører på 1540 mm sporvidde arvet fra russerne. Under selvstændigheden i mellemkrigstiden anvendtes normalspor, 1435 mm.

Tallinn

Selv om vi er i 1990, er lokomotivet her fotograferet i Tallinn i Estland stadig mærket SDZ SU 252-25. Først i 1991 forlod russerne Estland. Foto: Günther Barths 1990. Arkiv: Bent Hansen 30.87.90.

Ved værkstedet stod dette damplokomotiv og rustede op. Allerede nu er ethvert påmalet litra rustet væk. Der er imidlertid tale om et litra T, der her er omnummereret til litra  P. Typen er bygget på flere af de store fabrikker i 4199 eksemplarer mellem 1945 og 55. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

En CME3 7459 henter en vognstamme, som et strækningslokomotiv har efterladt ved perronen, ganske som vi gjorde i gamle dage. Vi kom måske med en Hs og hentede vognene, men her kommer der en kæmpe. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Også denne er en CME3, men med nummeret 1324. Den er bygget af CKD i Tjekkiet. Tjekkerne havde succes med denne type. På 31 år fik de bygget 8000 eksemplarer til Østblokken. Den er lidt anderledes i udtrykket end de russiske CMD3. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

TEP70 0320 tilhørende et privat selskab, der kørte udlandstog. GO Rail findes også i Canada, men GO her er et rent estisk selskab. Maskinen er russiskbygget og vejer 135 t og præsterer små 4000 hk. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Tæt trafik på Tallinn Station. Udlandstoget rangeres bort og to S-tog passerer. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Et seksvogns togsæt, som min kilde kaldte et S-tog. Det er dog dieseldrevet. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Motovognen på S-toget, DR1A 229. Ikke fordi min private mening betyder noget, men køn er den ikke? Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Elektrisk nærbanetog. 2402. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Firevogne S-banetog ET2 2204. Det kører på 3000 V jævnstrøm. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

S-tog 2108. Ved perron et nattog til Rusland. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

2112 fra den lettiske motortogsfabrik i Riga mærket RVR passerer nattoget, hvor rangermaskinen er ved at hente vognene. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

2111 er formentlig bagenden af af  toget med 2112 i front. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

2113. Det kørte åbenbart i nummerorden? Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Tapa
Byen ligger midtvejs mellem Tallinn og Narva ved den russiske grænse. Her findes de estiske baner værksteder. Her stod en række amerikanske lokomotiver, som esterne havde anskaffet sig fra USA. De er blevet ommalet og omsporet. De var fra banerne: Conrail, Union Pacific og Missouri Railway. Enten er de ikke helt ens, eller de er forskellige på højre og venstre side?

Værkstedet med amerikanske C36-7. Her ses blandt andet 1566 og 1541. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

1507 i Tapa. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

En lang række flankeret af 1522. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

1563. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Tre styk, som jeg ikke kan læse nummeret på. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

 

Haapsala
Eesti Rausteemuusseum, et privat jernbanemuseem på den smukke station i Haapsalu, som Zarfamilien i sin tid fik bygget til deres foretrukne kursted.

SDZ L 1646. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Dette lokomotiv er helt uden data og numre. Men det er en VME1 116 bygget i 1961 og sendt til Letland, og i 1971 til Estland, hvor den hensattes først i 90erne, men benyttedes ikke desto mindre trods hensættelsen til rangering i depotet. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Styrevogn til togsæt ER 1-2303. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

EYR 1006. Det står der på den! Der ses også billeder af den, hvor den er TRP60 924, og tekster hvor den er nummereret 1009. Den er bygget af Kolomna 1980 og har en V-16 dieselmotor på 3000 hk. Russernes type 60 kørte i mange socialistiske lande og fik mange steder kælenavne. I DDR kaldte de den Taigatrommel. Nummerforvirringen skal muligvis forstås sådan, at byggenummeret er Kolomna 1006/1980? Foto: Tommy O. Jensen 2007.

TE52 3368 er en tysk type 52 fra 1943, som tyskerne måtte efterlade i Rusland under tilbagetrækningen. Den er siden blevet omsporet til russisk sporvidde. Det er sparemodellen med kun én sandkasse, men den har åbenbart også badekartender. Nummeret er uden tvivl det oprindelige tyske? Foto: Tommy O. Jensen 2007.

SU252 94 fra 1950 har ført en omskiftende tilværelse inden den endte i Estland og blev udstillet i Haapsala. Her er den nymalet og står lidt for sig selv. Tidligere havde den stået i rusten tilstand mellem de øvrige maskiner. Klatrestativet er den født med. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Sporveje i Tallinn
Sporvidden er 1067 mm eller tre engelske fod.

T-11 er en toakslet veteransporvogn. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Sæt 139 ved depotet. Den var fra Tatra. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Sæt 144 sammen med veteranen T-11. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Banetjenestevogn uden synligt nummer er af samme type som T-11, men noget restaureret. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Sæt 109 på linje 1. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Sæt 83 er kun togvogns. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Sæt 83 på linje 1. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Sæt 95 på linje 2. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Sæt 82 på linje 2. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Lavassare Jernbanemuseum
På strækningen Tallinn – Pärnu ligger Lavassare med et lille jernbanemuseum med ret meget smalsporet materiel. Banen til Pärnu blev imidlertid lukket omkring år 2000 for at blive erstattet af en ny linje fra Polen via Balticum til Helsinki og måske videre til Kirkenes i Norge. Linjen forbi Pärnu er formentlig påbegyndt?

På det lille smalspormuseum ses i front et erobret tyske feltbanelokomotiv fra Anden Verdenskrig med nummeret HF 11017. Den er bygget med byggenummer 945 af en af Henschels midlertidige datterselskaber i Polen kaldet Krenau i 1941. Fabrikken ligger i Chrzanov, og er hos os bedre kendt under det navn. Sporvidden er 750 mm. I baggrunden T82 L101. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

TU3 002, der er polskbygget og fra Pafawag 450/1959. Bagved TU6 med sneslynge. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Remisen. Portene er lige slået op, men materiellet er endnu ikke kørt ud. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Eesti MR PD1 3, der var en mandskabsvogn til for eksempel tørvebanerne. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Denne er uden markeringer, men ikke den samme som ovenstående. I følge personalet var det en ambulance til tørvebanerne. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

En af remiseportene, der var påkørt af et tog indefra. Man havde sikkert glemt at åbne portene, inden man kørte ud. Til højre TU4 1781.Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Troljer, signal og overkørselsanlæg. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

En TU6A ombygget til banestjenesten.  MR TU61 0378. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

GR 319, LKM 15416/1950. 250 hk. GR angiver at lokomotivet er bygget på Lokomotivfabrikken Karl Marx i Babelsberg som krigsskadeserstatning. Det er mere eller mindre køreklart. Fabrikspladen er i behold og både på den og på kedelpladen er maskinen bygget 1951! Foto: Tommy O. Jensen 2007.

En pænt restaureret MR TU4 1781 på museet. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Til museet hørte også en kort veteranbane. Toget blev trukket af banetjenestetroljen MR TU6A 0378. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Mandskabsvognen kunne også køre. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Troljen har været vist, men her skal du bemærke sporskifteviserne. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Tørvefabrikken i Toosti
Fabrikken ligger nær Pärnu. I mosen brugtes diesellokomotiver, mens der på fabrikken brugtes elektriske lokomotivet, idet moser leverede tørv til et kraftværk, så strømmen til ellokomotiverne var lige ved hånden. Der kørtes på 275 V jævnstrøm og på 750 mm spor.

Mandskabsvogne til at køre arbejderne ud i mosen og hente dem hjem igen om aftenen. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Er af fire eller fem elektriske. Den har intet nummer, men har sikkert heddet den pink? Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Vognene, det vi ser af dem, var ret kraftige. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Materiel i remisen I front en TU7A, der har nummer, men jeg kan ikke læse det. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Værket havde vognvender til tømning af tørvemassen. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

 

Et ellokomotiv skubber vognene frem en for en til tømning. Forinden skal de dog afkobles, og efter tømningen kobles sammen igen. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Heller ikke dette lokomotiv har synligt nummer, men holder min teori, er denne den grønne. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Et tyvevogns tørvetog kommer hjem fra mosen trukket af velholdt TU. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Tre lokomotiver på værksbanegården. Det til højre er et strækningslokomotiv, der er dieseldrevet. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Ellokomotiv. Nærbillede. Gad vide om pælen er et frispormærke? Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Ukendt sted i Estland

Den estiske banetjeneste var helt moderne med en tovejs af nyere fabrikat. Billedet er taget ud gennem et busvindue. Foto: Tommy O. Jensen 2007.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner. Bogmærk permalinket.