Bøllingsø ligger nordvest for Silkeborg lige på grænsen af Øst- og Vestjylland, idet isens hovedstilstandslinje passerer gennem området, med morænebakker mod øst og hedesletter mod vest. I områdets østende løber Funder Å mod øst til Gudenåen og Kattegat, mens der mod vest via Skygge Å og Bøllingsø Kanal er afløb til Karup Å, Limfjorden og dermed Vesterhavet.
Her var åbenbart godt at være for både mennesker og dyr. Kort efter istiden træffer man rensdyrjægere fra Ahrensburgkulturen. Det blev varmere, og folk fra Maglemosekulturen slog sig ned her og levede godt. I Middelalderen var skoven imidlertid fældet og heden rykket ind som følge af menneskelig ubetænksomhed forenet med klimaændringer. Sidst i 1800-tallet udtørredes søen for dels at bjerge lidt landbrugsjord og dels udnytte tørvene på søbunden. Søen var i mellemtiden vokset til som højmose.
Mere end et halvt hundrede tørveværker – op til 68 er nævnt – heraf et par meget store, havde deres virke her, indtil tørven efter Anden Verdenskrig var brugt op. Oliefyret var også for stærk en konkurrent. Nu er området naturgenoprettet som en sø. Et af de sidst idriftværende tørveværker, Klosterlund Tørvefabrik er i dag indrettet som museum ved navn Klosterlund Museum. Her kan du se udstillinger om lokalhistorie, tørveproduktion, natur, sten- bronze- og jernalderfolk foruden en pæn malerisamling. Selv om der er satset på flere emner, er udstillingerne absolut fyldestgørende og værd at se. Flere tørveværker er udenfor genskabt i størrelsen 1 : 1. Man kan måske indvende, at der ikke er tekster til den udendørs udstilling eller til den indendørs udstilling af maskiner, så er man ikke lige hjemme i tørveproduktion, får man måske ikke så meget ud af maskinudstillingen?
Museet har et af områdets sidste motorlokomotiver udstillet. Det er tilmed køreklart, men har bare ingen bane at køre på. En bane var planlagt, men det er åbenbart endnu ikke blevet til noget. Desværre er der intet om lokomotivets oprindelse bortset fra, at det skulle have kørt tørv i området. I følge nogle kilder stammer lokomotivet far Klosterlund Tørvefabrik, i følge andre kilder blev Klosterlund Tørvefabriks lokomotiv ophugget 1971.
Et par andre lokomotiver fra den nærliggende Pårup Mose er bevarede hos private i området, og disse har bane at køre på.
Engesvang Tørvefabrikker havde to damplokomotiver i drift, og Moselundgårds Tørvefabrikker havde adskillige damplokomotiver indsat heraf flere hjemmelavede og tilmed meget tidlige eksperimenter foruden motorlokomotiver, og Tørvefabrikken Phønix havde mindst fire damplokomotiver i drift. Fra mosen kendes ikke mindre end tre Esbjerglokomotiver, der dog ikke kunne køre nogen af dem.
Desværre fokuserer udstillingen ikke på disse eksperimenter, men om tørveproduktionens grundbegreber er der rigeligt at se.
Nogle af de hjemmelavede lokomotiver har været behandlet i Tipvognen tidligere. Således allerede i nogle af de første numre af Jernbanen.
Klosterlund Museums udendørsudstilling. Et nybygget tørveværk med gravbane, et par vogne, tørveælter, elevator, dyndkasse og tipvogn på gummihjul til udkørsel af trøvedyndet på læggepladsen. Alle fotos: BH 2017.
Indtil omkring Første Verdenskrig hældtes tørvedyndet i sådanne forme. Disse var ofte af jern og meget tunge, så de måtte flyttes med sporkørende, små kranvogne.
Omkring 1908 – 12 rykkede en hestetrukket tørveformer ind, som på en slæde blev trukket hen over det på læggepladsen udhældte tørvedynd.
Efter en tur med slæden så tørvemassen nu sådan ud. Til venstre tørv rejst i skruer for yderligere tørring, inden borttransporten.
På tørveværket tilhørende gården Klosterlund, hvor musseet i dag har til huse, brugtes lokomotiv til at trække tørvene hjem fra graven til tørveværket i hvert fald i værkets sidste år. Museet har udstillet et lokomotiv, men det er et andet end det, Klosterlund Tørvefabrik i sin tid benyttede sig af.
Lokomotivet på Klosterlund Museum. Det stammer fra et tørveværk vest for Silkeborg fra Brødrene Nielsens Tørveværk i Munklinde, der selv havde bygget det. Da Klosterlunds eget lokomotiv allerede var ophugget i 1971 eller 72, måtte man ty til Munklinde, hvorfra dette lokomotivet kom til Klosterlund omkring 1992.
Kort over området fra en orienteringstavle i nabolaget.
Bent Hansen 2017.