Her er stort set kun indlagt en række fotos, fordi jeg i anden anledning havde skannet nogle af fotoene til indlægget, nu jeg var i gang. Teksten og resten af billederne må så komme en anden gang. De er alle fra 1953 og 55.
I 2013 var vi faldet for en togtur til Bozen (Bolzano,) Innsbruck og München. Vi kunne få to personers sovevogn, så det prøvede vi. Det var selvfølgelig bedre end liggevogn, hvor nogle absolut står op klokken tre om natten for at stå af og andre står på under stort rabalder. I sovevognen skulle vi først lige finde ud af, at der kun var plads til én. Den anden måtte stå udenfor og nyde udsigten, mens den ene var inde og gøre sig klar til natten. Når vi først lå, var der god plads.
Jeg prøvede i finde et sammenligningsgrundlag prismæssigt, hvilket selvfølgelig var umuligt, men en nogenlunde tilsvarende tur med bus var væsentlig dyrere end toget, og flyture var endnu dyrere.
Jeg havde været på flere af destinationerne før, men sidste gang i 1955, og jeg kunne ikke kende eller huske meget fra dengang. Jeg havde dog også været i både Innsbruck og Bozen senere, men på årets tur så vi noget nyt.
Vejret var godt, og vi havde vel for lidt sommertøj med. Én formiddag havde vi regnslag på, og i Alperne var det mærkbart køligere, så vi var kortvarigt iført vindjakker.
Arrangementet klappede også. Kun blev vi 1½ time forsinket på vejen til Hamburg på grund af en personpåkørsel, men vi nåede sovevognstoget, der ventede på os. Også på vejen hjem, var det galt. Politiet havde afspærret banen uden for Hamburg for at søge efter et eller andet, og det kostede en time, som vi aldrig indhentede. Både bayrere, tirolere og norditalienere kørte til tiden.
I München så vi Trafikmuseet om formiddagen efter ankomsten med sovevognstoget. Edit og jeg gik selv tilbage til banegården via en kirke og oktoberfestpladsen. Vi nåede en lille middag på en af banegårdens mange fastfoodsteder inden turen over Alperne.
Nogle dage senere var vi igen tilbage i München en aften, og her gik vi så efter indkvartering ud for at finde et spisested. Det var nu ikke så helt let. Ikke hvis vi ville have mad og ikke fastfood. Banegårdens store udvalg af fastfood havde åbenbart udkonkurreret alle spisesteder med mad i miles omkreds.
Næste dag var vores egen. Vi købte igen et dagskort. Først beså vi slottet Nymphenburg sammen med en del af selskabet, derefter tog vi alene til Dachau og beså Det tredje Riges første koncentrationslejr. Det var en stærkt bevægende oplevelse, selv om vi langt fra så al dokumentationen. Vi sluttede i en kirke for at klare tankerne. Derpå gik det slag i slag, tilbage til byens centrum, kaffe, Rådhuset, Frauenkirche, viktualiemarkedet, en klassisk koncert og Hofgarten. Til sidst nogle museer i ren græsk stil, inden vi spiste en meget vellykket middag med vin fra Baden Würtemberg. Tilbage på banegården fik vi lige en kop kaffe og en is. Vi havde opdaget, at en biks førte vor yndlingsis, passionsfrugtis.
Godt 22 besteg vi sovevognen og vågnede i Bremen næste morgen. Vi havde 1½ time i Hamburg, men vort tog til København kom ikke. Politiet havde på grund af en forbryderjagt afspærret baneområdet. Efter en time blev banen givet fri. Politiet havde gennemsøgt området uden at finde spor, så vi fik lov til at køre. (Fik du den?)
Det generede ikke os stort, at vi kom en time for sent hjem, og trods de to forsinkelser havde det været en udmærket tur, der havde svaret mere end til forventningerne.
I München besøgte vi slottet Nymphenburg og beundrede de flotte blomsterbede, der var flere kilometer lange.
For egen regning tog vi til Dachau og beså koncentrationslejren der. Her et smukt romerskkatolsk kapel bygget af flodslebne rullesten. Desuden var der et protestantisk kapel i beton og et russiskortodoks samt et jødisk mindested. Desuden var der et kloster, hvor vi samlede tankerne igen for at komme videre.
Interiør i Dachau fra krigens start. Der er stadig separate senge, om end der kunne være flere indsatte i hver seng. Sidst under krigen var skillevæggene fjernet. Da var overbelægningen mange hundrede procent. Der var mange besøgende og navnlig mange grupper med fører, så det var svært at komme til.
Nu vi havde kort til Münchens bytrafik, stak vi lige næsen op her ved en af den ikke helt normale bayerske kong Ludwig IIs bygningsværker. Rædsel – uden formål – man kan sige meget, men det er trods alt gennemført i ren ny klassicistisk stil.
Bag ovenstående propylæ stod to ret ens museer også forklædt som græske bygninger. Foran det andet stod – tror jeg – Pallas Athene i gul – næppe guld? Begge bygninger husede museer, jeg godt ville have set, men vi var for hjemadgående. Søjlerne på de tre bygninger var forskellige: doriske, joniske og korinthiske – meget korrekte og ikke uden charme trods det, at det var kopiversioner.
Bent Hansen 1. oktober 2013.
Dette indlæg var tidligere en del af et rejsepostport fra Tyskland, Østrig og Italien, men dette er den sidste rest, der afventer at komme i på en måske kommende side og Rejser i Tyskland, eller måske snarere Rejser i Bayern.