Dinosaurer på museum

INDLEDNING
Dette indlæg indgik tidligere i indlægget: Hvorfor uddøde dinosaurerne. Efter at jeg havde besøgt flere og flere museer, svulmede indlægget op, så jeg nu har delt det i to selvstændige indlæg. Indlægget her viser en del fotos af de dinosaurer, jeg i tidens løb har set.

BRÜSSEL 1958
Først er jeg på Naturhistorisk Museum i Brüssel 1958. Her har man 30 skeletter af tolv meter høje (lange) planteædende dinosaurer, Iguanodon fundet i en kulmine først i 1880’erne. Skabningerne blev af museet dengang angivet til at være fra Ældre Kridt og i parentes Wealdien. Vi er ca. 130 millioner år før nu. Æraen er Mesozoikum, der er jordens Middelalder. Perioden er Kridt, der falder i to serier, Øvre og Nedre, hvis vi taler om aflejringer og Tidlig og Sen, hvis vi taler om tid. I megen litteratur er disse betegnelser slemt blandede. Tidligere benyttedes også navnene Ældre og Yngre for at gøre forvirringen fuldkommen. Wealden henføres til Nedre eller Tidlig Kridt.

Iguanodon. 5 m høj. 10 m lang. Postkort fra før 1958.

De planteædende Iguanodon  og i forgrunden ses forfatteren som ung. Foto: Hans Kristian Hansen 1958.

LONDON 1981

Min næste dinosaur opsøgte jeg i London i 1981, hvor jeg endnu var om ikke ung så yngre. Vi er i den store hal lige ved hovedindgangen på det britiske naturhistoriske museum. Formentlig så jeg ikke andet for entreen, da resten af museet ville tage mindst resten af dagen, og jeg havde også valgt det nærliggende historiske museum, hvor jeg ville se den ægyptiske samling og så lige frisen fra Akropolis på vejen ud. Jeg skulle på to dage også nå det tekniske museums jernbaneafdeling samt et kunstmuseum efter fruens ønske. I øvrigt mener jeg, at der i hallen her på billedet nu er møbleret om, og nogle af skeletterne eller alle er taget ned?

Sort hvidt billede af Næsehornsøglen eller Trihorn eller Trihornosaurus, som den kaldtes dengang. Mellem benene ses en model af dyret i formindsket udgave. I dag bruges også navnet Triceratops. Eksemplaret her er fra Nordamerika fra sidste del af kridttiden for 70 til 66 millioner år siden, så denne art deltog, da dinosaurerne uddøde. Der var mange arter i familien, som var udbredte også i Asien. Længden er 9 meter, højden 3 meter og vægten 6 ton. Den var planteæder, men godt beskyttet mod de store rovøgler. Foto fra 1981.

Til venstre såmænd en kopi af en Iguanodon fra Belgien og ved siden af endnu en planteæder fra Nordamerika, en Tordenøgle eller en Brontosaurus. Den vejede over 40 ton og var op til 30 meter lang og kunne løfte hovedet 10 meter. I min ungdom mente man, at den slet ikke kunne bære sin egen vægt, men måtte holde til i vand, og derfor kaldtes den også sumpøgle. Den er fra Jura og for længst uddød, da Kridttiden oprandt. Kilde: Formentlig et postkort.

TOLK 2004
Dette år besøgte jeg det nordtyske legeland, Tolk Schau ved Slesvig, der trods det, at det er et legeland i stil med de danske sommerlande, har meget andet at byde på i form af udstillinger inden for alskens genrer, som navnet også antyder: Schau, skue eller udstilling. Entreen er nok pebret, men lavere end i de danske legelande. Netop i 2004 havde Tolk en dinosaurudstilling, der var up to date. Mange af modellerne havde fjer på, hvilket var ret nyt dengang. Desuden stoppede udstillingen ikke ved den sidste dinosaur, men fortsatte med pattedyrene, og viste således både kæmpe bæltedyr og kæmpedovendyr.

Udenfor stod Tyranosaurus Rex og tog imod.

Hidtil havde der stået i bøgerne, at dinosaurerne ikke interesserede sig for deres afkom, men så fandt kineserne dinosaurreder. Her ses så en mor af ukendt art, der bevogter sin rede.

Dele af en Trehorn, hvor små muselignende pattedyr løber rundt. I min først palæontologibog fik de nye, små pattedyr skyld for dinosaurernes uddøen. Pattedyrerne åd simpelt deres æg, men det beviser ovenstående billede, at de ikke gjorde, for moderen passede på æggene. Nogenlunde dette tableau brugtes i bogen som forklaring på kæmpeøglernes uddøen, og pattedyrenes overtagelse af Jorden.

Dette tableau viser, at også Trihorn passede på sine unger. Store rovøgler ses i baggrunden. Sidste nye er, at skader på skeletter af Trihorn stammer fra arten selv tilføjet i kamp om hunnerne og ikke fra de store kødædere. Også denne art var fra Nordamerika og levede helt til dinosaurerne uddøde. De forklarende tavler nævner i følge mine notater godt nok meteornedslaget for 66 millioner år siden, men peger på en uddøen strækkende sig over flere millioner år. Nogen anden forklaring var der ikke, men i dag ved vi, at der netop på den tid var voldsom vulkans virksomhed i Indien.

SVALBARD 2008

Fodaftrykket af Iguanodon på Pomormuseet i Barentburg. Indirekte var det skyld i at vi kom tæt på hvidhvalen. Det var vel omkring 75 centimeter langt.

Igen gik der en rum tid, inden jeg så den næste dinosaur. I mellemtiden gik dyregruppen sin sejrsgang i børnefaglitteraturen og i biografverdenen. Jeg var i 2008 havnet i Barentsburg på Svalbard og havde valget mellem et russisk folkloreshow og Pomormuseet, hvor der var et fodaftryk af en Iguanodon. Sporet var omkring 75 centimeter langt. Vi regnede med hurtigt at se vidunderet og komme tilbage til folkedansen, men her var der spiritus i salen, så russerne var etnisk udrensede og stod uden for døren og hamrede på den, så ingen lukkede op, da vi høfligt bankede på. I stedet så vi så nede ved skibet i havnen på ganske tæt hold en hvidhval.

SCHWEIZ 2012
Et bjergskred tog vores togtur til Gotthard, så i stedet måtte jeg finde på noget andet under et besøg i Luzern. Vi valgte noget, der hed Gletschergarten, hvilket dækker et område nær Thorvaldsens Schweizerløve i Luzern med mange Gletschermøller eller på dansk jættegryder. På Bornholm dannes de også af bølgerne i havstokken, mens jeg i Norge og i Pakistan har set dem i floder halve meter brede og flere meter dybe. Her var den største 9½ meter dyb og 8 meter i diameter. I Gletschergarten var der mere geologisk Museum, men også alskens andet gøgl, som vi lader ligge her.

Dette skelet af en havlevende Svaneøgle, Plesiosaura, stammede fra De sydlige kalkalper. Det er to meter langt. Arten blev op til 3½ meter lang og vejede så ½ t. Mellem nu og tidspunktet, hvor den som død sank til bunds på Tetyshavets bund, har fossilet deltaget i bjergkædefoldninger. Der ses flere brudlinjer mellem haleknoglerne, der således ikke er splittet ad af bundlevende dyr.  Svaneøgler opstod i Trias, og arten holdt sig til for 66 millioner år siden, hvor dinosaurerne uddøde. Svanøglerne var krybdyr, men ikke dinosaurer. Denne her skulle være 200 millioner år gammel og stamme fra en sandgrav i det sydlige Tessin i det sydlige Schweiz omkring floden Ticino syd for Gotthard.

Museets billedtekst til dette Iguanodon-fodspor røbede ikke, hvor det var fundet, men da den levede, lå hele Schweiz på havets bund! Arten er omtalt flere gange tidligere i indlægget, men på museet her udstillede man blot fodsporet uden den større omtale.

BORNHOLM 2014
I foråret 2014 var Edit og jeg med min lokale stenklub på Bornholm, hvor vi blandt andet søgte fossiler på kysten ud for Kulsøen syd for Hasle. Her var fundet sporfossiler af mindst fire forskellige dinosaurer:

  • En 3 – 4 meter lang rovdinosaur
  • En pansret planteæder
  • En mindre langhals
  • En 15 t langhals.

Alle var fra den sene Juratid 170 millioner år før nu. Alle sporfossilerne var fjernet og udstillet på museet, NaturBornholm ved Åkirkeby. Selv om vi også var her, husker jeg ikke, om vi så sporene. Modellerne af dyrene husker jeg derimod tydelig, idet jeg har fotograferet dem.

Dromaeosaurides bornholmensis i model efter fodsporet. Det er det første bevis for, at der har levet Dinosaurer i Danmark. Ud fra navnet må det være det første eksemplar af netop denne art overhovedet, hvorfor den er opkaldt efter sit findested Bornholm. Man må have haft lidt mere af den, ellers er rekonstruktionen efter blot et fodspor lige lovlig fantasifuld? Resten af Danmark, var dengang havdækket, så her skal vi kun vente havøgler, og de også gør sig stærkt i både på Stevns og på Møn foruden i Limhamm. Ikke desto mindre er der på museet i Gram udstillet en tand af en landlevende dinosaur fundet på en strand syd for Kolding, men når istiden kan flytte vandreblokke, kan den vel også flytte fossiler!

JURA OG JÆTTEHØNS I SKÅNE 2014

Jeg havde i 2011 kreeret en tematur, hvor temaet var jura og jættehøns. Vi tog til Skåne. Jura er den midterste tidsperiode i jorden middelalder 200 – 146 millioner år før nu. Sådan ca. Tidsgrænserne flyttes jævnligt i takt med videnskabens landvindinger. Dinosaurerne var førende på jorden i dyreriget, og fuglene udviklede sig fra dem. Mange dinosaurer gik på bagbenene og havde tre tæer, så deres fodspor lignede fuglefodspor, for eksempel som dem, høns sætter. Da mange dinosaurer var store, blev sporene også store. Da man i Skåne fandt disse kæmpe ”fuglefodspor” i kulminerne, og man ikke kendte ophavet, døbte folkeviddet afsætterne jættehøns. Jætte er på svensk noget stort. Der er ingen detaljer, da “museet” i Valåkra syd øst for Helsingborg ikke er et geologisk museum, men en stentøjsvirksomhed!

I den skånske by Bjuv var der et lille lokalmuseum, der også havde en lille geologisk samling af ting fundet i minen med jurakul, der i sin tid var i drift i byen. Her ses en udskåret plade med en fodspor af en tretået dinosaur. Sporet var vel mellem tyve og tredive centimeter. Foran et stykke forkislet træ også fra minen og bagved en plade med aftryk af kogleskæl? Det var ikke lige den forstening, jeg hæftede mig ved. For oven til højre en hjørne af et kulstykke med aftryk af bregneblade. Foto fra 2011. Vi besøgte også Åstorp nord herfor, men der var museet ikke åbnet, så vi så ikke deres fodspor her, og for nylig var deres affaldssynge blevet indhegnet, da der er penge i den i form af forsteninger. Vi kunne således ikke komme til selv at lede efter fortiden.

Museet i Bjuv udstillede også en gammel tegning af, hvordan man mente, indehaveren af fodsporet havde set ud, men man kaldte blot kræene for tretåede dinosaurer. Et eller andet sted har jeg senere læst, at arten skulle være grallator.

På museet i Höganäs nord for Helsingborg var der i Gustav Adolfs Mine fundet flere fodspor. Her var sporene henved 30 centimeter, men stadig af grallator, der i mange år udelukkende kendtes fra fodspor, såkaldte sporfossiler. Dyrene var i sin tid løbet ud over en sø, der var helt fyldt op med træ- og plantematerialer, der blev til kul, men lige på det aktuelle tidspunkt dækket af et lerlag, som dyrene satte sporene i. Senere dækkedes kul og ler af yderligere lag, som hævedes og sænkedes efter jordens luner. Isen høvlede af foroven, så kullaget blev tilgængelig, og da man så gravede minegangene, opdagede vakse arbejdere sporene i minegangens loft.

I Höganäs havde man fremstillet et diorama med en model af dyret. Grallatorgruppen var rovdiosaurer, der var udbredte over hele verden og levede fra sen Trias til tidlig Jura. I Höganäs er de helt givet fra tidlig Jura. Vægten skulle have været 450 kg og højden 4 meter. Hvorfra man ved, at dens udseende lignede giraffens, foreligger der ingen forklaring på. De svenske væsener var nogle af de tidligste eksemplarer af dinosaurerne, og de døde en naturlig død længe inden vulkanudbrud eller himmellegemenedslag. Der var dengang landfast over i hvert fald Bornholm mellem Skåne og Sydengland, men hav over Danmark helt til Neogen, så i hvert fald på Bornholm skulle væsenerne have færdedes? Det er bare et gå ud at lede; der kunne være fodspor, tænder, knogler der også? Hvem ved? Jurakul fandtes også på Bornholm, men lidt tidligere, så måske er minarbejderne i de bornholmske kulminer lovlig undskyldte, for at de ikke har fundet noget.

STEVNS OG MØEN
Et foto af den på Møn udstillede mosasaurer fik jeg aldrig, da jeg ikke orkede at vente på, at børnehaver blev færdige med at diskutere farligheden. Du kan google den selv. Arten blomstrede op i de sidste 20 millioner år af Kridttiden, hvor de øvrige arter af havlevende rovøgler var i tilbagegang. Der er fundet tænder og knoglefragmenter på Møen og på Stevns.

Imidlertid besøgte vi også Gedser og beså Lokalgeologisk Samling, Det sorte Museum der, og her havde de den ægte vare. Ikke som på Møen en model i plast med fisk i munden osv., men en ægte forstening.

Billedet i baggrunden viser uhyret, som man mener, det så ud. Havet rummede flere former for havrovkrybdyr gennem Trias, Jura og Kridt. Ud over denne også den allerede viste Svaneøgle samt den kæmpe store delfinlignede art Ichtyosaur, der nåede 23 meter længde, mere end halvdelens af blåhvalens størrelse.

SCHWEIZ 2018
Vi var taget med diverse tandhjulsbaner, standseilbahnen og adhæssionsbaner til Restaurant du Barrage d’Emossan. Heroppe kunne vi ikke gå ture, for selv om det var maj, lå der 1½ meter sne på stierne området. I stedet hyggede vi os med egnens specialitet La Verte au Genepi, Alpemalurtøl. Selv om den var grøn, smagte den udmærket. Da jeg ville se lidt mere på tog forlod jeg selskabet, men måtte ind i restaurationen for at betale. Her så jeg et udhængsskab, der afslørede, at Alperne her engang havde været en strandbred med forstenede sandsten med bølgeribber og fodspor efter tidlige dinosaurer.

Forstenede bølgeribber i sandsten. Desværre lå sneen for højt til, at jeg kunne komme derhen. På billedet ses også en indikation af det, der havde sat fodaftryk i andre sandesten og lersten i området. Man har nok udstillet, hvad man har kunnet købe i nærmeste legetøjsforretning, en Langhals, men en sådan var det absolut ikke, der havde sat fodsporene. Langhalsen var slet ikke født, da fodaftrykkene blev afsat.

Fodspor af en tidlig dinosaur fra Trias, noget før dinosaurernes storhedstid i Jura og Kridt. Sporet er omkring 10 centimeter bredt eller langt.

En russisk tegning at dyret, som man mener, det havde set ud. På tegningen ses også sporene. Navnet skulle være Arkosaur, og alderen 240 millioner år før nu.

KØBENHAVN 2017 og 21
I nogle lande kan man leve af at være fossiljæger og derefter sælge fundene. I andre lande kan man leve af at sælge forfalskede fossiler, men i Danmark har vi fra gammel tid ordninger med danefæ og danekræ, der i rimelig virker. Danske museer må så på det frie marked for millioner af kroner købe fossiller, som man ikke kan finde i Danmark. Heldigvis har man fonde, der yder tilskud eller private samlere, der for sent opdager, at de ikke i deres stue har plads til deres køb.

Zoologisk Museum i København købte for år tilbage med hjælp fra et fond et skelet af en dinosaur, der døbtes Misty. I min samling burde der være fotos både med og uden barnebarn samt af en russisk tidligere dybfrossen Mammut, men om jeg kan finde dem? Indtil jeg finder dem, må du nøjes med nettet. Søg på f. eks. Misty. Indtil mit eller Edits foto dukker op, må du nøjes med net og min billedtekst.

Billedtekst til manglende billede af Misty: En Langhals på 17 meter 150 millioner år gammel og kaldet Misty. På latin Diploducus Longus. Det foresvæver mig, at der også stod Brachiosaurus, Tordenøgle, der fuldt udvokset når 13 meter i højden, 21 meter i længden og en vægt på 58 t. Den var en planteæder fra Nordamerika.

I 2021 udstiller det gamle Geologisk Museum på Østervold den privatejede TristanOtto, der er en Tyranosaurus Rex. Den stod sammen med et par andre skeletter af fortidsøgler Den ene var en Allosaurus, der var en forgænger til T Rex, og den nåede 9 meter med hale og 2 t vægt. Den levede ikke bare i Nordamerika, men også i Afrika og Europa for 156 til 145 millioner år siden. Den anden var mindre, og havde stået model til en af rædslerne i Jurassic Park, Deinonychus fra tidlig Kridt 120 – 110 millioner år før nu. Den var amerikaner og rovøgle på op til 3 meters længde. Med kød på var den ret fjeret og ligner ikke så lidt i fugl. Desuden sås hovedskjoldet af en trehorn, som vistes i London og andre steder på siden her.

Museet har fotoforbud, og de pressefotos, der ligger på nettet, vil jeg ikke bruge. Du må selv søge f. eks. på TristanOtto.

Samtidig havde Københavns Zoologiske Have udstillet 12 dioramaer med noget mere end 12 individer. Selv om jeg har foto af alle, får du kun to.

Brachiosaurus, der vist er Tordenøglen, hvor flere arter bare kaldes Langhalse, her opgives 13 meter høj, 21 meter lang, 58 t. og levetid i slut Jura for 155 – 154 millioner år før nu. Den var således for længst uddød, da Tyranosaurus Rex huserede, selv om man ofte tidlige fandt billeder af de to sammen. 2021.

Også den tog sig i følge opstillingen her af ungerne. De ser i hvert fald op til deres mor.

Bent Hansen. 26 juli 2018. Rettet 7. november 2018. Version 2.0 fra 22. november 2018. Version 3.0 fra 27. september 2021.

Dette indlæg blev udgivet i Geologi. Bogmærk permalinket.

1 Response to Dinosaurer på museum

  1. Pingback: Hvorfor uddøde dinosaurerne? | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.