INDLEDNING
Dette indlæg indgik tidligere i indlægget: Hvorfor uddøde dinosaurerne. Efter at jeg havde besøgt flere og flere museer, svulmede indlægget op, så jeg nu har delt det i to selvstændige indlæg. Indlægget her viser en del fotos af de dinosaurer, jeg i tidens løb har set.
HAMBORG 1953 og 2010
Om jeg så den første dinosaurer i Hagenbecks zoologiske Have i Hamborg i 1953, eller det var i litteraturen, husker jeg ikke. Var det i litteraturen, må det have været Peter Pedal, men jeg erindrer ham først senere. Jeg sigter til den bog, hvor han besøger Naturhistorisk Museum i New York og et helt dinoskelet bryder sammen, fordi han kravler i det. Jeg har derimod fotobevis for, at jeg så en model i beton af en Brontosaurus, som de også i Hamborg kalder en Apatosaurus og angiver: 30 t vægt, 21 – 23 meters længde og med en højde på 8 meter. Den er fra Øvre Jura og angiver 150 millioner år før nu. Desuden tilskriver de den en hjerne på størrelse som en tennisbold. Sammenlign venligst de tyske angivelser med de andetsteds noterede angivelser fra Britisk Museum. I 2010 var jeg igen i Hamborg, men da var modellen i plast, men en tro kopi af 1953-modellen. Gad vide om betonmodellen, der givetvis er fra før krigen, virkelig har overlevet krigen? Indbyggerne har i hvert fald ikke spist den i nødens stund, som man gjorde i nogle lande.
I 1953 kostede det 1 DM (Deutsche Mark) at komme i Hagenbeck for en voksen. Det var den gang godt to danske kr. Vi var på vej til Italien og skulle med nattog fra Hamborg, men hvorfor ikke tage af sted fra formiddagen og få en hel dag i Hamborg? Her ses betonmodellen.
Jeg vendte tilbage med mine børn, da de var i skolealderen og så haven igen på mine gamle dage med Edit i 2010, hvor vi tilbragte en helt dag i haven uden at se det hele. Modellen stod der stadig, men nu var den, tror jeg, af plast! Men er det ikke en tro kopi støbt i samme form? Eller også er betonen malet med plastikmaling?
PROBLEMER MED NAVNE, LÆNGDER OG VÆGT
Lige et par ord angående navne. Dinosaurerne har til stor forvirring for mig skiftet navne flere gange op gennem ”min tid.” Jeg er dog nødt til at angive det navn, der står på det kræ, jeg fotograferer, også selv om det er forældet eller forkert. Andet kan jeg ikke gøre.
Selvfølgelig kan du ved søgning på nettet på udenlandsk få opdaterede indlæg, men på dansk kan du stadig få en sludder for en sladder på nettet, så jeg orker ikke at redde trådene ud, men jeg vil dog lige trække dele af historien, som jeg har oplevet den, op.
På min side i dette indlæg har jeg undret mig over, at jeg på én søgning får ét navn og én forklaring på en af de afbillede dinosaurer, mens jeg på en anden søgning får et helt andet navn på det samme dyr.
I min første bog om dinosaurer, Fortidsdyr i Farver, kaldes langhalsen for en sumpøgle. Jeg citerer delvist fra nettet fra en post fundet for fem minutter siden en tekst, der stadig passer godt til billederne i Fortidsdyr i Farver: Brachiosaurier er en slægt af over 20 m lange sumpøgler fra jura- og kridttiden. De er fundet i Gondwana, der nu er Nordamerika og Afrika, men dengang hang de sammen. Brachiosaurerne levede formentlig i vandet og omfattede nogle af de største krybdyr, der nogen sinde har levet på Jorden. Siden har forskerne opdaget, at alle brachiosaurerrester er fundet på absolut tørt land, og at de absolut ikke måtte gå i vand til livet for at holde sig oprejste. Tværtimod ville vandets tryk have forhindret dem i at ånde!
Et andet indlæg er dog opdateret, men ordet sumpøgler hænger stadig ved. Jeg citerer igen delvist: I løbet af Jura opstod en række spektakulære planteædende dinosaurgrupper, heriblandt stegosaurerne, kamøgler, og de op til 80 t tunge sauropoder, sumpøgler. Rovdinosaurer fandtes i mange størrelser, men var sjældne. Så vidt nettet. Langt de fleste af rovdinosaurerne var dog to meter eller derunder. Når der på museer er ret mange af netop rovdinosaurerne, skyldes det rigmænd, der har råd til at sende dinosaurjægerhold ud for at finde resterne af dem. Også blandt de seriøse forskere var der mere prestige i at beskrive en nyfunden rovdinosaur end et eksemplar af en planteæder. Når dyrene får en filmrolle, castes fortrinsvis også rovdinosaurer. Tilbage til nettet: Allosaurus, der kunne blive 11 m lang, var blandt de største. I luften herskede pterosaurerne, flyveøgler, idet fuglene først opstod kort før periodens slutning. Den ældste fugl, Archaeopteryx, er i det væsentlige en lille rovdinosaur med fjer. Måske spørger du, efter Tyranosaurus Rex, men nu er vi i de allersidste millioner år af Kridttiden, lige inden de uddøde.
En side på nettet er dog godt med: Dinosaurerne kan inddeles i to hovedgrupper: Saurischia, der er dem med øglebækken, og Orniterischia, der er dem med fuglebækken. For en ordens skyld, så nedstammer fuglene naturligvis fra gruppen med øglebækken! Saurischia omfatter theropoder, rovdinosaurer, fugle og sauropoder, sumpøgler, som vi nok snart skal til at kalde langhalse? Ornithischia er en stor gruppe med blandt andet hadrosaurer, andenæbsøgler, iguanodonter, ceratopsider, næsehornsøgler, stegosaurer, kamøgler, og ankylosaurer, panserøgler, som alle var planteædere. Gad vide, om den, der flere steder har sat sine spor i mit indlæg, Iguanodon ikke tilhører det nævnte iguanodonter?
Bemærk så lige, at mange af de arter, du ser på tegninger, malerier og som skeletter på museer i virkeligheden kun er beskrevet ud fra få fundne knoglerester. Hvor der en sjælden gang set et helt skelet, kan det være sat samme af knogler fra flere individer eller de fleste af knoglerne er rekonstruerede af plast.
En forsker, der i sin fritid er lystfisker, har stort set frit slag ud fra en enkelt eller måske højst ti fundne, forstenede knogler at vurdere en længde på fra 10 meter til måske 36 meter og en vægt på 10 t til i et enkelt tilfælde på 58 meter og 122 t. Vurderingsmanden har dog selv sat ? ved sin bestemmelse.
I dyrerigets systematik har de fem seneste og højst udviklede grupper alle ryghvirvel. De er: fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. Hver gruppe inddeles i flere undergrupper, hvor krybdyrene blandt andet har undergruppen øgler, og mange dinosaurer kaldes øgler, sumpøgler, flyveøgler, andenæbsøgler osv. På et punkt skiller dinosaurerne sig dog ud fra krybdyrene. Mens både padder og krybdyr har et bækken og skulderparti, der sender lemmerne ud til siden, har dinosaurerne som fugle og pattedyr lemmerne siddende under kroppen og skiller sig derfor afgørende ud fra de andre krybdyr.
Jeg har her brugt ordet gruppe. I dyreriget er betegnelserne inden for klassifikationen: Domæne, rige, række og først her er vi ved gruppen hvirveldyr. Videre: Klasse, orden, familie, slægt og art. Med gruppe mente jeg altså række. Og med undergruppe altså orden. Dinosaurerne med deres ben er med til at forvirre systematikken, og ikke alle er enige om opstillingen, der jævnligt justeres, uden en sådan dog løser alle problemer. Til mange af elementerne kan der findes undergrupper.
BRÜSSEL 1958
Først er jeg på Naturhistorisk Museum i Brüssel 1958. Her har man 30 skeletter af tolv meter høje (lange) planteædende dinosaurer, Iguanodon fundet i en kulmine først i 1880’erne. Skabningerne blev af museet dengang angivet til at være fra Ældre Kridt og i parentes Wealdien. Vi er ca. 130 millioner år før nu. Æraen er Mesozoikum, der er jordens Middelalder. Perioden er Kridt, der falder i to serier, Øvre og Nedre, hvis vi taler om aflejringer og Tidlig og Sen, hvis vi taler om tid. I megen litteratur er disse betegnelser slemt blandede. Tidligere benyttedes også navnene Ældre og Yngre for at gøre forvirringen fuldkommen. Wealden henføres til Nedre eller Tidlig Kridt, eller som musseet skrev: Ældre.
Iguanodon. 5 m høj. 10 m lang. Postkort fra før 1958.
De planteædende Iguanodon og i forgrunden ses forfatteren som ung. Foto: Hans Kristian Hansen 1958.
LONDON 1981
Min næste dinosaur opsøgte jeg i London i 1981, hvor jeg endnu var om ikke ung så yngre. Vi er i den store hal lige ved hovedindgangen på det britiske naturhistoriske museum. Formentlig så jeg ikke andet for entreen, da resten af museet ville tage mindst resten af dagen, og jeg havde også valgt det nærliggende historiske museum, hvor jeg ville se den ægyptiske samling og så lige frisen fra Akropolis på vejen ud. Jeg skulle på to dage også nå det tekniske museums jernbaneafdeling samt et kunstmuseum efter fruens ønske. I øvrigt mener jeg, at der i hallen her på billedet nu er møbleret om, og nogle af skeletterne eller alle er taget ned? Foto: Elisabeth Blom.
Sort hvidt billede af Næsehornsøglen eller Trihorn eller Trihornosaurus, som den kaldtes dengang. Mellem benene ses en model af dyret i formindsket udgave. I dag bruges også navnet Triceratops. Eksemplaret her er fra Nordamerika fra sidste del af kridttiden for 70 til 66 millioner år siden, så denne art deltog, da dinosaurerne uddøde. Der var mange arter i familien, som var udbredte også i Asien. Længden er 9 meter, højden 3 meter og vægten 6 ton. Den var planteæder, men godt beskyttet mod de store rovøgler. Foto fra 1981.
Til venstre såmænd en kopi af en Iguanodon fra Belgien og ved siden af endnu en planteæder fra Nordamerika, en Tordenøgle eller en Brontosaurus. Den vejede over 40 ton og var op til 30 meter lang og kunne løfte hovedet 10 meter. I min ungdom mente man, at den slet ikke kunne bære sin egen vægt, men måtte holde til i vand, og derfor kaldtes den også sumpøgle. Den er fra Jura og for længst uddød, da Kridttiden oprandt. Kilde: Formentlig et postkort.
TOLK 2004
Dette år besøgte jeg det nordtyske legeland, Tolk Schau ved Slesvig, der trods det, at det er et legeland i stil med de danske sommerlande, har meget andet at byde på i form af udstillinger inden for alskens genrer, som navnet også antyder: Schau, skue eller udstilling. Entreen er nok pebret, men lavere end i de danske legelande. Netop i 2004 havde Tolk en dinosaurudstilling, der var up to date. Mange af modellerne havde fjer på, hvilket var ret nyt dengang. Desuden stoppede udstillingen ikke ved den sidste dinosaur, men fortsatte med pattedyrene, og viste således både kæmpe bæltedyr og kæmpedovendyr.
Udenfor stod Tyranosaurus Rex og tog imod.
Hidtil havde der stået i bøgerne, at dinosaurerne ikke interesserede sig for deres afkom, men så fandt kineserne dinosaurreder. Her ses så en mor af ukendt art, der bevogter sin rede. Da kræene begyndte at udvikle fjer, kunne de dække flere æg i reden og tilmed varme dem bedre, og flere unger med gener for fjer overlevede.
Dele af en Trehorn, hvor små muselignende pattedyr løber rundt. I min første palæontologibog, Fortidsdyr i Farver fik de nye, små pattedyr skyld for dinosaurernes uddøen. Pattedyrene åd simpelt deres æg, men det beviser ovenstående billede, at de ikke gjorde, for moderen passede på æggene. Nogenlunde dette tableau brugtes i bogen som forklaring på kæmpeøglernes uddøen, og pattedyrenes overtagelse af Jorden.
Dette tableau viser, at også Trihorn passede på sine unger. Store rovøgler ses i baggrunden. Sidste nye er, at skader på skeletter af Trihorn stammer fra arten selv tilføjet i kamp om hunnerne og ikke fra de store kødædere. Også denne art var fra Nordamerika og levede helt til dinosaurerne uddøde. De forklarende tavler nævner i følge mine notater godt nok meteornedslaget for 66 millioner år siden, men andre kilder peger på en uddøen strækkende sig over flere millioner år. Nogen forklaring har jeg ikke, men i dag ved vi, at der netop på den tid var voldsom vulkansk virksomhed i Indien.
SVALBARD 2008
Igen gik der en rum tid, inden jeg så den næste dinosaur. I mellemtiden gik dyregruppen sin sejrsgang i børnefaglitteraturen og i biografverdenen. Jeg var i 2008 havnet i Barentsburg på Svalbard og havde valget mellem et russisk folkloreshow og Pomormuseet, hvor der var et fodaftryk af en Iguanodon. Sporet var omkring 75 centimeter langt. Vi regnede med hurtigt at se vidunderet og komme tilbage til folkedansen, men her var der spiritus i salen, så russerne var etnisk udrensede og stod uden for døren og hamrede på den, så ingen lukkede op, da vi høfligt bankede på. I stedet så vi så nede ved skibet i havnen på ganske tæt hold en hvidhval.
SCHWEIZ 2012
Et bjergskred tog vores togtur til Gotthard, så i stedet måtte jeg finde på noget andet under et besøg i Luzern. Vi valgte noget, der hed Gletschergarten, hvilket dækker et område nær Thorvaldsens Schweizerløve i Luzern med mange Gletschermøller eller på dansk jættegryder. På Bornholm dannes de også af bølgerne i havstokken, mens jeg i Norge og i Pakistan har set dem i floder halve og hele meter brede og flere meter dybe. Her var den største 9½ meter dyb og 8 meter i diameter. I Gletschergarten var der mere geologisk Museum, men også alskens andet gøgl, som vi lader ligge her.
Dette skelet af en havlevende Svaneøgle, Plesiosaura, stammede fra De sydlige kalkalper. Det er to meter langt. Arten blev op til 3½ meter lang og vejede så ½ t. Mellem nu og tidspunktet, hvor den som død sank til bunds på Tetyshavets bund, har fossilet deltaget i bjergkædefoldninger. Der ses flere brudlinjer mellem haleknoglerne, der således ikke er splittet ad af bundlevende dyr. Svaneøgler opstod i Trias, og arten holdt sig til for 66 millioner år siden, hvor dinosaurerne uddøde. Svanøglerne var krybdyr, og ikke dinosaurer. Denne her skulle være 200 millioner år gammel og stamme fra en sandgrav i det sydlige Tessin i det sydlige Schweiz omkring floden Ticino syd for Gotthard.
Museets billedtekst til dette Iguanodon-fodspor røbede ikke, hvor det var fundet, men da den levede, lå hele Schweiz på havets bund! Arten er omtalt flere gange tidligere i indlægget, men på museet her udstillede man blot fodsporet uden den større omtale.
BORNHOLM 2014
I foråret 2014 var Edit og jeg med min lokale stenklub på Bornholm, hvor vi blandt andet søgte fossiler på kysten ud for Kulsøen syd for Hasle. Her var fundet sporfossiler af mindst fire forskellige dinosaurer:
- En 3 – 4 meter lang rovdinosaur
- En pansret planteæder
- En mindre langhals
- En 15 t langhals.
Alle var fra den sene Juratid 170 millioner år før nu. Alle sporfossilerne var fjernet og udstillet på museet, NaturBornholm ved Åkirkeby. Selv om vi også var her, husker jeg ikke, om vi så sporene. Modellerne af dyrene husker jeg derimod tydelig, idet jeg har fotograferet dem.
Dromaeosaurides bornholmensis i model efter fodsporet. Det er det første bevis for, at der har levet Dinosaurer i Danmark. Ud fra navnet må det være det første eksemplar af netop denne art overhovedet, hvorfor den er opkaldt efter sit findested Bornholm. Man må have haft lidt mere af den, ellers er rekonstruktionen efter blot et fodspor lige lovlig fantasifuld? Resten af Danmark, var dengang havdækket, så her skal vi kun vente havøgler, og de også gør sig stærkt i både på Stevns og på Møn foruden i Limhamm. Ikke desto mindre er der på museet i Gram udstillet en tand af en landlevende dinosaur fundet på en strand syd for Kolding, men når istiden kan flytte vandreblokke, kan den vel også flytte fossiler!
JURA OG JÆTTEHØNS I SKÅNE 2014
Jeg havde i 2011 kreeret en tematur, hvor temaet var jura og jættehøns. Vi tog til Skåne. Jura er den midterste tidsperiode i jorden middelalder 200 – 146 millioner år før nu. Sådan ca. Tidsgrænserne flyttes jævnligt i takt med videnskabens landvindinger. Dinosaurerne var førende på jorden i dyreriget, og fuglene udviklede sig fra dem. Mange dinosaurer gik på bagbenene og havde tre tæer, så deres fodspor lignede fuglefodspor, for eksempel som dem, høns sætter. Da mange dinosaurer var store, blev sporene også store. Da man i Skåne fandt disse kæmpe ”fuglefodspor” i kulminerne, og man ikke kendte ophavet, døbte folkeviddet afsætterne jættehøns. Jætte er på svensk noget stort. Der er ingen detaljer, da “museet” i Valåkra syd øst for Helsingborg ikke er et geologisk museum, men en stentøjsvirksomhed!
I den skånske by Bjuv var der et lille lokalmuseum, der også havde en lille geologisk samling af ting fundet i minen med jurakul, der i sin tid var i drift i byen. Her ses en udskåret plade med en fodspor af en tretået dinosaur. Sporet var vel mellem tyve og tredive centimeter. Foran et stykke forkislet træ også fra minen og bagved en plade med aftryk af kogleskæl? Det var ikke lige den forstening, jeg hæftede mig ved. For oven til højre en hjørne af et kulstykke med aftryk af bregneblade. Foto fra 2011. Vi besøgte også Åstorp nord herfor, men der var museet ikke åbnet, så vi så ikke deres fodspor her, og for nylig var deres affaldssynge blevet indhegnet, da der er penge i den i form af forsteninger. Vi kunne således ikke komme til selv at lede efter fortiden.
Museet i Bjuv udstillede også en gammel tegning af, hvordan man mente, indehaveren af fodsporet havde set ud, men man kaldte blot kræene for tretåede dinosaurer. Et eller andet sted har jeg senere læst, at arten skulle være grallator.
På museet i Höganäs nord for Helsingborg var der i Gustav Adolfs Mine fundet flere fodspor. Her var sporene henved 30 centimeter, men stadig af grallator, der i mange år udelukkende kendtes fra fodspor, såkaldte sporfossiler. Dyrene var i sin tid løbet ud over en sø, der var helt fyldt op med træ- og plantematerialer, der blev til kul, men lige på det aktuelle tidspunkt dækket af et lerlag, som dyrene satte sporene i. Senere dækkedes kul og ler af yderligere lag, som hævedes og sænkedes efter jordens luner. Isen høvlede af foroven, så kullaget blev tilgængelig, og da man så gravede minegangene, opdagede vakse arbejdere sporene i minegangens loft.
I Höganäs havde man fremstillet et diorama med en model af dyret. Grallatorgruppen var rovdiosaurer, der var udbredte over hele verden og levede fra sen Trias til tidlig Jura. I Höganäs er de helt givet fra tidlig Jura. Vægten skulle have været 450 kg og højden 4 meter. Hvorfra man ved, at dens udseende lignede giraffens, foreligger der ingen forklaring på. De svenske væsener var nogle af de tidligste eksemplarer af dinosaurerne, og de døde en naturlig død længe inden vulkanudbrud eller himmellegemenedslag. Der var dengang landfast over i hvert fald Bornholm mellem Skåne og Sydengland, men hav over Danmark helt til Neogen, så i hvert fald på Bornholm skulle væsenerne have færdedes? Det er bare et gå ud at lede; der kunne være fodspor, tænder, knogler der også? Hvem ved? Jurakul fandtes også på Bornholm, men lidt tidligere, så måske er minarbejderne i de bornholmske kulminer lovlig undskyldte, for at de ikke har fundet noget.
STEVNS OG MØN
Et foto af den på Møn udstillede mosasaurer fik jeg aldrig, da jeg ikke orkede at vente på, at børnehaver blev færdige med at diskutere farligheden. Du kan google den selv. Arten blomstrede op i de sidste 20 millioner år af Kridttiden, hvor de øvrige arter af havlevende rovøgler var i tilbagegang. Der er fundet tænder og knoglefragmenter på Møn og på Stevns.
Imidlertid besøgte vi også Gedser og beså Lokalgeologisk Samling, Det sorte Museum der, og her havde de den ægte vare. Ikke som på Møn en model i plast med fisk i munden osv., men en ægte forstening.
Billedet i baggrunden viser uhyret, som man mener, det så ud. Havet rummede flere former for havrovkrybdyr gennem Trias, Jura og Kridt. Ud over denne også den allerede viste Svaneøgle samt den kæmpe store delfinlignede art Ichtyosaur, der nåede 23 meter længde, mere end halvdelens af blåhvalens størrelse.
SCHWEIZ 2018
Vi var taget med diverse tandhjulsbaner, standseilbahnen og adhæssionsbaner til Restaurant du Barrage d’Emossan. Heroppe kunne vi ikke gå ture, for selv om det var maj, lå der 1½ meter sne på stierne området. I stedet hyggede vi os med egnens specialitet La Verte au Genepi, Alpemalurtøl. Selv om den var grøn, smagte den udmærket. Da jeg ville se lidt mere på tog, forlod jeg selskabet, men måtte ind i restaurationen for at betale. Her så jeg et udhængsskab, der afslørede, at Alperne her engang havde været en strandbred med forstenede sandsten med bølgeribber og fodspor efter tidlige dinosaurer.
Forstenede bølgeribber i sandsten. Desværre lå sneen for højt til, at jeg kunne komme derhen. På billedet ses også en indikation af det, der havde sat fodaftryk i andre sandesten og lersten i området. Man har nok udstillet, hvad man har kunnet købe i nærmeste legetøjsforretning, en Langhals, men en sådan var det absolut ikke, der havde sat fodsporene. Langhalsen var slet ikke født, da fodaftrykkene blev afsat.
Fodspor af en før dinosaur fra Trias, noget før dinosaurernes storhedstid i Jura og Kridt. Sporet er omkring 10 centimeter bredt eller langt.
En russisk tegning at dyret, som man mener, det havde set ud. På tegningen ses også sporene. Navnet eller rettere navnet på gruppen skulle være Arkosaur, og alderen 240 millioner år før nu.
KØBENHAVN 2017 og 21
I nogle lande kan man leve af at være fossiljæger og derefter sælge fundene. I andre lande kan man leve af at sælge forfalskede fossiler, men i Danmark har vi fra gammel tid ordninger med danefæ og danekræ, der i rimelig grad virker. Danske museer må så på det frie marked for millioner af kroner købe fossiller, som man ikke kan finde i Danmark. Heldigvis har man fonde, der yder tilskud, eller private samlere, der for sent opdager, at de ikke i deres stue har plads til deres køb, så de må deponere det på et museum mod en rimelig leje.
Zoologisk Museum i København købte for år tilbage med hjælp fra et fond et skelet af en dinosaur, der døbtes Misty. I min samling burde der være fotos både med og uden barnebarn samt af en russisk tidligere dybfrossen Mammut, men om jeg kan finde dem? Søg på f. eks. Misty. I stedet må du nøjes med et foto fra 2022 taget et lille års tid før museet lukker ned for at bliver pakket ned og flyttet.
Misty: En Langhals på 17 meter 150 millioner år gammel og kaldet Misty. På latin Diploducus Longus. Det foresvæver mig, at der også stod Brachiosaurus, Tordenøgle, der fuldt udvokset når 13 meter i højden, 21 meter i længden og en vægt på 58 t. Den var en planteæder fra Nordamerika. 2022.
Model af Utahraptor fra Naturhistorisk Museum i København. Utah er en stat i USA. Kræet levede for 126 millioner år siden, vejede 1 t og målte 8 meter. Modellen er dog kun 6 meter. Dens slægtninge havde fjer, men der er ikke fundet huddele af denne, så vi ved ikke, og der også her var fjer. 2022.
Øglefuglen, Archaeopeyx fra Jura fundet i Tyskland i efterhånden mere end en halv snes eksemplarer. En øgle med fjer og noget, der lignede vinger. Der var faktisk museet udstillet væsener, hvor det var meget svært at se, om det var en fugl eller et en dinosaur. Øglefuglen levede 150 millioner år før nu. Flyveevnen diskuteres stadig. 2022.
På den store ses nogle gevaldige kløer, der både var ubehagelige, hvad enten dyret sparkede fremad eller bagud. Den lille fyr i forgrunden så meget sød ud, og bortset fra halen lignede den en fugl. Den har dog sikkert været farlig for væsener i musestørrelse. Navnet var Sinosauroteryx, og den levede 123 millioner før nu. Sino er Kina, og dyret havde fjer, men kunne ikke flyve. 2022.
I 2021 udstiller det gamle Geologisk Museum på Østervold den privatejede TristanOtto, der er en Tyranosaurus Rex. Den stod sammen med et par andre skeletter af fortidsøgler Den ene var en Allosaurus, der var en forgænger til T Rex, og den nåede 9 meter med hale og 2 t vægt. Den levede ikke bare i Nordamerika, men også i Afrika og Europa for 156 til 145 millioner år siden. Den anden var mindre, og havde stået model til en af rædslerne i Jurassic Park, Deinonychus fra tidlig Kridt 120 – 110 millioner år før nu. Den var amerikaner og rovøgle på op til 3 meters længde. Med kød på var den ret fjeret og ligner ikke så lidt i fugl. Desuden sås hovedskjoldet af en trehorn, som vistes i London og andre steder på siden her.
Museet har fotoforbud, og de pressefotos, der ligger på nettet, vil jeg ikke bruge, da de er mig for dårlige. Du må selv søge f. eks. på TristanOtto.
I geologisk museums restauration hang der oppe under loftet en model af af en flyveøgle med et vingefang så stort, at den fyldte hele salen på tværs. Med kammen på hovedet er denne model nok en Pteranodon eller måske den mere kendte Pterodactulus. Flyveøgler, Pterodactyloidea kendes fra sen Trias over Jura til Kridt og havde vingefang på mellem 1½ meter og op til 16 meter, men vejede på grund af hule knogler ikke noget videre. 2022.
Samtidig havde Københavns Zoologiske Have udstillet 12 dioramaer med noget mere end 12 individer. Selv om jeg har foto af alle, får du kun to.
Brachiosaurus, tordenøgler eller langhalse. Her opgives 13 meter høj, 21 meter lang, 58 t. og levetid i slut Jura for 155 – 154 millioner år før nu. Den var således for længst uddød, da Tyranosaurus Rex huserede, selv om man ofte tidlige fandt billeder af de to sammen. 2021.
Også den tog sig i følge opstillingen her af ungerne. De ser i hvert fald op til deres mor.
MALMÖ 2023
På Malmöhus findes tre museer, hvoraf et er et Zoologisk museum, der også har lidt fortidsuhyrer stående, der er værd at se på. Man køber en billet, og med i købet får man også et Bymuseum, et kunstmuseum, det nærliggende Tekniske Museum med et Søfartsmuseum. Det Zoologiske Museum omfatter også et Akvarie. Vi var tre personer, og mens vi var der, tikkede min bank ind og meddelte mig, at de havde trukket 54,45 kr. for de tre billetter til fem museer. Der er ingen billeder af kræene, da de dels stod lidt tæt og dels stod i dårlig belysning. Selv om det ikke er et problem for et moderne fotografiapparat, blev lukkertiden på mit efterhånden gamle kamera længere, end jeg kunne stå stille.
FAKSE 2024.
Omkring koralrevet i Fakse har der givetvis svømmet havlevende dinosaurer rundt, men det kniber med at finde rester af dem. Til gengæld er der fundet rester af en stor saltvandskrokodille mange til den, der længe har været kendt fra Limhamn. Jeg bringer derfor et foto at en sådan saltvandskrokodille, som den sikkert har set ud, vel vidende at den ikke engang er i familie med dinosaurerne. Ser du på krokodilles udadstrittende ben, er det klart, at den ikke har noget nærmere familiemæssigt at gøre med dinosaurerne, der har benene siddende direkte under kroppen. Det er stadig mit håb en dag igen at komme til Møn.
Saltvandskrokodille af slægten Thoracosaurus på Fakse Koralrev opstillet på Geomuseum Faxe.
En anden interessant hypotese fostrede besøget i Fakse. Om det var en montre, eller det var en af museets geologibøger, husker jeg ikke, men der er fundet fossiler fra koralrev på Røsnæs og i Jylland, og de er identiske med arter fra Fakse Koralbanke. Forklaringen er lige til. Istidens gletschere har haft fat i koralbanken i Fakse og løsrevet materialer, som så igen er afleveret på Sjælland og i Jylland. Så vidt så godt, men i dag er man ved at have styr på gletschernes bevægelser. Har gletschere virkelig kunne passere først Fakse og siden Nordvestsjælland og Midtøstjylland? Ikke efter mine geologibøger. Forklaringen kan i stedet være, at Fakse Koralbanke ikke var den eneste på de kanter. Hvorfor skulle den dog også være den eneste? Andre steder i området – for eksempel op gennem Kattegat må der begravet i havbunden ligge andre koralbanker som den i Fakse. Vi har har bare ikke fundet dem endnu, men isen har dog fundet dem uden at fortælle os det direkte?
Bent Hansen. 26 juli 2018. Rettet 7. november 2018. Version 2.0 fra 22. november 2018. Version 3.0 fra 27. september 2021. Opdateret 19. marts 2022. Sidste tilføjelse 31. maj, 24. november 2023 og 15. april 2024.
Pingback: Hvorfor uddøde dinosaurerne? | Bents bane