Hvorfor uddøde dinosaurerne?

Det korte svar: Det ved jeg ikke.

I starten af 2018 troede jeg, at jeg vidste det, og derfor skrev jeg dette indlæg. Et halvt år senere burde jeg kort og godt have slettet indlægget. Det har jeg nu ikke gjort, men valgt i stedet at ændre det efter de mig bekendt seneste forskningsresultater.

I 2022 er der igen kommet ny forskning, der viser, at den først teori om at det ikke (kun) var meteornedslaget i Mexico, der udryddede dinosaurerne, men at (også) andre faktorer gjorde sig gældende.

Hvis der var tænkt over verdens skabelse, havde man for nogle tusinde år siden givet op lagt ansvaret på højere magter og skrevet en skabelsesberetning, hvor verden skabtes på seks dage.

Romerne vidste muligvis, at dyrearter kunne uddø, for de udryddede selv stor grupper af dyr i deres arenaer. Forhistoriske dyr var kendt fra fossiler, men paven var dygtig til at bortforklare fossilerne. Liné var muligvis den første, der konstaterede en ny art, men hans biskop gav han mundkurv på. Først Darvin var ikke sådan at stoppe, da han først slap sine tanker løs.

Selv i dag strides videnskaben stadig blandt andet om, hvorfor dinosaurerne uddøde, og forklaringen, som jeg har kunnet følge den, har den skiftet flere gange.

I min ungdom løb jeg på flere teorier:

• På et tidspunkt så jeg en udstilling i udlandet om dinosaurer. Nogle af dyrene havde antydning af fjer, så udstillingen var ret moderne, men der lå også et afpillet kranie af en Triceratops på udstillingen, hvor små muselignende pattedyr legede gemme i øjenhulerne. Det antydedes både her og i datidens bøger, at det var pattedyrene, de små mus, der tog livet af dinosaurerne, idet de simpelt hen åd deres æg. Dinosaurerne havde nemlig ingen ynglepleje. Det varede dog ikke ret længe, før forskerne fandt dinosaurusreder, hvor det fremgik, at moderen passede på reden! Så faldt den teori.
• En anden teori fra min ungdom var, at dinosaurerne simpelthen var vokset ind i himlen. Deres udvikling havde specialiseret dem i en sådan grad, at selv små ændringer i livsvilkårene tog livet af dem. Så manglede man bare at finde de små ændringer!
• Så fandt man i 80’erne et krater fra et nedslag af en asteroide, og så var mange overbeviste om, at her var forklaringen.

Efterhånden kom mange indvendinger mod teorien. Ophavsmændene tog faktisk indsigelserne til efterretning og prøvede en forbedring med et nedslag af en meteorsværm, selv om kun havde fundet ét nedslagskrater.

Jeg skal ikke gå ind i argumenterne for og imod, men kun konstatere, at nedslaget skete for 65 millioner år siden. En tidsangivelse, der på det seneste også er blevet justeret til 66 millioner år før nu, men dinosaurerne var allerede begyndt at uddø flere millioner år før nedslaget og nogle overlevede nogle millioner år efter nedslaget. Jeg vil jeg gerne se en forklaring på, hvordan meteornedslaget kunne virke fire millioner år før, det skete, og stadig virke fire millioner år efter?

På det seneste har jeg kunnet læse, at himmellegemet er blevet gjort større, hvilket selvfølgelig forøger effekten, og desuden er virkningen forstærket med udladninger af svovl, hvilket også ville være katastrofalt for dyre- og planteliv. Nedslaget hvirvlede tungmetaller op, og når de faldt ned på jorden igen, spistes de af dinosaurerne, og deres æg blev golde! Men hvor kun lige dem? Andre former for liv overlevede.

Vi skal nok finde endnu en forklaring og erkende, at der har været flere årsager til dinosaurernes uddøen!

Lad os se på

• dinosaurernes og mange andre dyregruppes uddøen
• hvorfor asteroiden næppe kan være årsagen alene
• hvad der så var medvirkende til at tage livet af dinosaurerne

Masseuddøen
Jorden ældste historie er inddelt i en række tidsrum: Eoner, Æraer, Perioder, Epoker osv., der hver for sig er kendetegnet ved tidsrummets mest almindelige forstening, en ledeforstening. De gamle geologer havde dog ikke de problemer. Bibelen udtalte sig helt klart om, hvordan jorden, plante- og dyrelivet og vi selv var skabt og, hvornår det var sket. Forstenede rester af fortidige dyr forklaredes af pavens “geologer,” som naturens luner og kaldtes tordensten. At disse kunne ligne snegle og muslinger til forveksling forklarede man senere med Syndfloden, der havde overskyllet verden. I 1800-tallet kom Darwin med en anden forklaring, evolution og naturlig udvælgelse og nogen lunde samtidig kunne man begynde at inddele jorden historie i tidsrum efter de i et tidsrum hyppigst forekomne forsteninger. Kendte perioder som Kambrium bestemtes af karakteristiske fossiler som trilobitter. Ordovicium senere af en bestemt skalbærende blæksprutte og Jura og Kridt af de store dinosaurer.

Jordens og livets historie rummer beretninger om, at individer og hele arter gik til grunde, uddøde og afløstes af andre, nye arter, i øvrigt en kende mere udviklede. Den masseuddøen, der tog livet af dinosaurerne samt 75 % af alle arter på jorden, kaldes KT efter overgangen mellem Kridt og Tertiær, og den indtraf for 65 millioner år siden. I dag burde den hedde Kridt – Palæogen-grænsen, KPg, men den bliver nok svær at omdøbe. Den er den foreløbig sidste af i alt fem store masseuddøener, der i almindelighed regnes med. De 65 millioner år skal ændres til 66 millioner år.

Den største masseuddøen skete på grænsen mellem Perm og Trias for 350 millioner år siden. PT kaldes den, og samtidig der var tale om overgangen mellem jordens oldtid og jordens middelalder. 90 – 95 % af samtlige arter på jorden uddøde.

Masseuddøener kendes dog også langt tidligere end de nævnte fem omtalte i “vor tid.”

Den første kendte masseuddøen var den store iltkatastrofe, GOE, der tog livet af alle væsener, der brugte andre forbindelser end ilt til at dække deres energibehov. Tidsmæssigt er GOE nyligt rykket flere hundrede millioner tilbage fra tiden 2,4 milliarder år før nu til 3 milliarder år før nu. Nogle celler begyndte ved sollysets hjælp at spalte kultveilte i kulstof og ilt, hvor sidstnævnte blev frigivet til havet og luften. Siden har vi kaldt disse væsener for planter. Da mængderne af fri ilt var tilstrækkelig store, uddøde så godt som alt liv, idet ilt var et giftstof. På de midtoceaniske rygge finder man dog stadig væsener, der får deres energi fra vulkanske udfældninger af blandt andet svovlforbindelser.

Den næste uddøen, der stadig er lige så omdiskuteret, som den første, er den masseuddøen, der helt uforklarligt udryddede ediacarafaunaen godt 600 millioner år før nu. Først som nr. 3 kommer den almindeligt anerkendte nr. 1!

Og så var der vel endnu tidligere en uddøen af alle celler eller encellede væsener uden kerne, der afløstes af encellede væsener med cellekerne.

Hvorfor var asteroiden ikke årsagen alene?
Et nedslag på jorden af et himmellegeme kan sagtens forvolde voldsomme skader på plante- og dyrelivet på jorden. Sådanne nedslag sker fra tid til anden. Flere kratre rundt om i Verden minder om sådanne nedslag, og månen er fuld af dem. Ikke bare det direkte ramte dyre- og planteliv går til grunde, men nedslaget rejser en støvsky, der forhindrer solens lys i at nå ned til jorden. Selv når støvet lægger sig, vil planterne være dækket at støv Når der ikke er planteliv, går planteæderne også til grunde, og når kødæderne har fortæret ådslerne, gik de også til grunde.

Imidlertid mener man i dag, at asteroiden, der i øvrigt for 66 millioner år siden faldt ned ved Yucatanhalvøen i Mexico, ikke var stor nok til at forårsage en sådan omfattende masseuddøen. Støvskyen ville havde lagt sig i løbet af et års tid? Senere er asteroiden blev større, så nedslaget nu sendte støv halvvejs til månen!

Grænsen mellem Kridt og Palæogen på Stevns er synlig. I perioden er der afsat fiskeler med et vist indhold af grundstoffet Iridium. Dette er taget som bevis for meteornedslaget, idet man ikke mente, at der dannedes Iridium på jorden. Det er nu konstateret, at de store vulkaner på Hawai danner Iridium. Som det seneste forsvar for asteroideteorien argumenteres der nu for, at Iridiumet på Stevns stammer fra asteroiden.

Det ultimative billede af Stevns Klint skal man have fra en båd. Fiskeleret i nærbillede skal man op at kravle på klinten for at få eller langt ned mod syd, hvor klinten flader ud, og fiskeleret går i havet. Her ses Limstenen øverst i klinten med tydelig lagdeling forårsaget af klimasvingner med en periode på omkring 20 000 år. Den hårde limsten fra Palæocæn hænger ud over det blødere skrivekridt fra Kridttiden. Bølgerne skyller kridtet væk, og det overliggende kridt falder også ned og vaskes bort, men limstenen står som et halvtag i hvert fald til en vis grænse. Lige på grænsen mellem limsten og skrivekridt ligger det tynde lag fiskeler opkaldt efter fiskerester indlejret i leret. Når limstenen står så flot her, skyldes det, at der her har været savet bygningssten ud. Fiskeleret er derfor græsklædt. Foto fra 2011.

På dette billede taget noget syd for det øverste billede ses den udhængende limsten tydeligere. Også lagdelingen eller klimasvingnerne, om du vil, ses tydeligt. Når klinten til vestre ser lidt mærkelig ud, skyldes det is. Det er frostvejr, og bølgerne har slået mod klinten og vandet er sprøjtet sine steder helt op i træerne, der var overisede. Som det ses, kunne vi slet ikke komme ned på stranden. Foto fra 2011.

Endnu et springende punkt er der. Det var i øvrigt de første indvendinger, der fremførtes mod meteorteorien. De 66 millioner år passer ikke med dinosaurernes uddøen, der skete over flere millioner år. Dinosaurernes uddøen begyndte allerede tre millioner år før meteornedslaget, og de fortsatte muligvis med at uddø flere millioner år efter nedslaget. Dinosaurerne uddøde i øvrigt sammen med belemitter, kendte for deres vættelys, ammoritter og kæmpemuslinger, mens beslægtede grupper som søpindsvin, søliljer og søstjerner fortsatte. Også de små pattedyr overlevede og udviklede sig, nu dyrene på hvis spisekort, de stod, var væk.

Hvad er så forklaringen?
Vi har netop berørt forklaringen. Vulkansk aktivitet kunne forklare Iridium-nedfald i Danmark, så nu er spørgsmålet, var der vulkansk aktivitet et eller andet sted i Verden for omkring 66 millioner siden samt lige før og efter, der kunne være forklaringen på den helt åbenbare masseuddøen?

Kontinenter dannes ved sammenstød mellem mindre kontinenter og ved massive vulkanske udbrud. Island er et godt eksempel på det sidste, mens Europa er opstået ved det ene sammenstød mellem kontinenterne efter det andet.

For at danne massive landområder, må vulkanudbruddene have været voldsomme. Netop omkring dinosaurernes uddøen skete der massive vulkanudbrud i Indien i Deccans Højland kaldet Deccan Traps.

Udbruddene her har formørket jorden i en halv snes millioner år, hvorved de indvendinger, der er gjort ved meteornedslaget, ikke kan gøres her. Selv udbruddet varighed angives fra ½ million år til ni millioner år. Drivhusgasser fra vulkanerne har har ændret klimaet i varmere retning, men andre gasser, svovlforbindelser har hindret indstråling af varme fra solet ved at tilbagekaste solens stråler, altså modsattettede faktorer, men klimaet på jorden ændrede sig, til både mere tørke og mere regn. Navnlig regnen indeholdt svovlsyre fra vulkanernes gasser, og denne syreregn meget kraftigere en nu udryddede meget af det grønt, planteæderne levede af, og når kødæderne havde spist ådslerne, var der ikke mere at leve af. Navnlig dinosaurerne var højt specialiserede, og kunne ikke i en fart omstille sig. Du uddøde, men de gjorde de dyrearter, der formåede at omstille sig og kunne leve af lidt af hvert ikke.

Der er naturligvis forskere, der også eller i stedet peger på vulkanudbrud andre steder i verden.

Holder forklaringen?
Der er efterhånden fundet seks årsager til masseuddøen. Det er ikke umuligt, at man bør inddrage flere årsager til en masseuddøen, og endnu er der ikke forklaring på alle de kendte masseuddøener i verden, lige som de, der kan forklares, stadig er omstridte, hvad forklaringen angår. Vulkanudbrud er en af forklaringerne, og to af de største masseuddøener kædes sammen med massive vulkanudbrud. Nedisninger er en anden forklaring, der har helt givet har forårsaget masseuddøen, men denne forklaring kan ikke bruges her.

Jeg er amatør og ved selvfølgelig ikke noget, før jeg får argumenter, der holder vand, men meteorteorien som den eneste forklaring på dinosaurernes uddøen har jeg i øjeblikket svært ved at sluge. Derimod vil jeg acceptere et sammenfald af flere faktorer.

Fremtiden?
Kunne det ske igen? Altså masseuddøen, meteornedslag, heftige vulkanudbrud, nye istider. Givet er det, at jorden med 4,6 milliarder år bag sig ikke holder evigt. Solen heller ikke. Universet har godt 13 milliarder år bag sig, men viser stadig tegn på livskraft. Desværre kan vi ikke på nuværende tidspunkt gøre noget ved naturlovene, men vi kan se til, at vi selv ved vores til tider uhæmmede fremfærd ikke bliver en trussel mod os selv. Mig bekendt har vi teknologien til en ny masseuddøen, men også evnen og viljen til ikke at lade det ske. Meteornedslag kan vi måske forhindre. Der holdes øje med stjernestøvet, og når vi en gang imellem overraskes af nedslag som det for nyligt i Sibirien, er det fordi, forskere her var blændet af solen. Asteroiden kom med solen som baggrund. Opdager vi dem i god tid, skal der næppe meget til at flytte deres bane. Nogen vil sprænge asteroiden med en atombomberaket, men slå nu lige koldt vand i blodet. Det forsvinder den jo ikke af. Tvært imod rammer stumperne nu ikke kun et sted, men mange steder på jorden!

Og så lige til sidst
En privat, politisk radiostation, den der med vold og magt skulle overtage P2s sendefrekvens, har en serie i sommeren 2018. Jeg hører aldrig den station, men der er vist tale om en podcast, der hedder Den sjette Masseuddøen. Den forklaring min avis giver på titlen, som sikkert stammer fra udsendelsen selv, ligner ikke forklaringerne her, men det skal jeg ikke blande mig i. Det er op til dig, hvem du vil tro, men mon ikke udsendelsen mindst burde have heddet Den ottende Masseuddøen? Nu er det dog lige meget. Utilfredse politikere lukkede stationen igen.

Indlægget her fortsatte tidlige med en opremsning med fotos af dinosaurer, jeg har set, men dette indlæg svulmede op er nu udskilt som et særligt indlæg: Dinosaurer på Museum.

Bent Hansen. 26 juli 2018. Rettet 7. november 2018. Version 2.0 fra 22. november 2018. Version 3.0 fra 27. september 2021. Ændret 7. oktober 2021. Igen har jeg pillet ved teksten 20. marts 2022 og igen 3. august 2022.