Hvorfor uddøde dinosaurerne?

Det korte svar: Det ved jeg ikke, men jeg tror jeg er kommet tættere og tættere på en forklaring i de 75 år, jeg har interesseret mig for spørgsmålet. Det forekommer mig, at videnskabens begrundelser bliver bedre og bedre underbygget, som tiden går.

Udviklingen i forskningen kort
I starten af 2018 troede jeg, at jeg havde forklaringen, og derfor skrev jeg dette indlæg. Et halvt år senere burde jeg kort og godt have slettet indlægget. Det har jeg nu ikke gjort, men valgt i stedet at ændre det efter de mig bekendt seneste forskningsresultater.

I 2022 er der igen kommet ny forskning, der viser, at det ikke kun var et meteornedslag i Mexico, der udryddede dinosaurerne, men at også andre faktorer gjorde sig gældende, nemlig store vulkanudbrud i Indien. Derfor har jeg taget mig tid til at omarbejde indlægget, der nu er version mindst en halv snes.

Forklaringen i gamle dage
Hvis der tidligere var tænkt over verdens skabelse, havde man for nogle tusinde år siden givet op lagt ansvaret på højere magter og skrevet en skabelsesberetning, hvor verden skabtes på seks dage.

Romerne vidste muligvis, at dyrearter kunne uddø, for de udryddede selv stor grupper af dyr i deres arenaer. Forhistoriske dyr var kendt fra fossiler, men paven var dygtig til at bortforklare fossilerne. Liné var muligvis den første, der konstaterede en ny art, men hans biskop gav han mundkurv på. Først Darwin var ikke sådan at stoppe, da han først slap sine tanker løs.

Selv i dag strides videnskaben stadig blandt andet om, hvorfor dinosaurerne uddøde, og forklaringen, som jeg har kunnet følge den, har skiftet flere gange.

I min ungdom løb jeg på flere teorier:

• På et tidspunkt så jeg en udstilling i udlandet om dinosaurer. Nogle af dyrene havde antydning af fjer, så udstillingen var ret moderne, men der lå også et afpillet kranie af en Triceratops på udstillingen, hvor små muselignende pattedyr legede gemme i øjenhulerne. Opstillingen var inspireret af et kendt maleri, Mark Hallet, Dawn of a New Day fra 1984, og en tegning sikkert inspireret heraf har også været gengivet i Politikens Fortidsdyr i Farver. Det antydedes både her og i datidens bøger, at det var pattedyrene, de små mus, der tog livet af dinosaurerne, idet de simpelt hen åd deres æg. Dinosaurerne havde nemlig ingen ynglepleje. Det varede dog ikke ret længe, før forskerne fandt dinosaurusreder, hvor det fremgik, at moderen passede på reden! Så faldt den teori.
• En anden teori fra min ungdom var, at dinosaurerne simpelthen var vokset ind i himlen. Deres udvikling havde specialiseret dem i en sådan grad, at selv små ændringer i livsvilkårene tog livet af dem. Så manglede man bare at finde de små ændringer!
• Så fandt man i 70’erne et krater fra et nedslag af en asteroide, og så var mange overbeviste om, at her var forklaringen, selv om fundet skyldtes en olieboring, som ikke gav det ønskede resultat. Herefter pakkedes prøverne og notaterne ned. Først i 1993 kom en forsker igen i tanker om oliboringen og fandt notaterne frem. Siden har der været intense undersøgelser af nedslagsstedet.

Efterhånden kom mange indvendinger mod teorien. Ophavsmændene tog faktisk indsigelserne til efterretning og prøvede en forbedring med et nedslag af en meteorsværm, selv om man kun havde fundet ét nedslagskrater.

Jeg skal ikke gå ind i argumenterne for og imod. Der var dog fortalere for, at dinosaurerne allerede var begyndt at uddø flere millioner år før nedslaget og nogle overlevede nogle millioner år efter nedslaget. Efter hånden har man dog fundet forklaringer på, hvorfor nogle arter dinosaurer uddøde før, og de arter af fisk og pattedyr, der tilsyneladende overlevede, er andre arter, end dem, der levede før meteornedslaget.

Nedslaget skete dengang for 65 millioner år siden. En tidsangivelse, der på det seneste også er blevet justeret til 66 millioner år før nu.

På det seneste har jeg kunnet læse, at himmellegemet er blevet gjort større, hvilket selvfølgelig forøger effekten, og desuden er virkningen forstærket med udladninger af svovl, hvilket ville være katastrofalt for dyre- og planteliv. Nedslaget hvirvlede tungmetaller op, og når de faldt ned på jorden igen, spistes de af dinosaurerne, og deres æg blev golde! Men hvor kun lige dem? Andre former for liv overlevede. På det seneste er der dog kommet en ny forklaring, jeg virkelig synes lyder rimelig.

Lad os se på

• dinosaurernes og mange andre dyregruppes uddøen
• hvorfor asteroiden næppe kan være årsagen alene
• hvad der så var medvirkende til at tage livet af dinosaurerne

Masseuddøen
Jorden ældste historie er inddelt i en række tidsrum: Eoner, Æraer, Perioder, Epoker og så videre, der hver for sig er kendetegnet ved tidsrummets mest almindelige forstening, en ledeforstening. De gamle geologer havde dog ikke de problemer. Bibelen udtalte sig helt klart om, hvordan jorden, plante- og dyrelivet og vi selv var skabt og, hvornår det var sket. Forstenede rester af fortidige dyr forklaredes af pavens “geologer,” som naturens luner og kaldtes tordensten. At disse kunne ligne snegle og muslinger til forveksling forklarede man senere med Syndfloden, der havde overskyllet verden. I 1800-tallet kom Darwin med en anden forklaring, evolution og naturlig udvælgelse, og nogen lunde samtidig kunne man begynde at inddele jordens historie i tidsrum efter de i et tidsrum hyppigst forekomne forsteninger. Kendte perioder som Kambrium bestemtes af karakteristiske fossiler som trilobitter. Ordovicium senere af en bestemt skalbærende blæksprutte og Jura og Kridt af de store dinosaurer.

Jordens og livets historie rummer beretninger om, at individer og hele arter gik til grunde, uddøde og afløstes af andre, nye arter, i øvrigt en kende mere udviklede. Den masseuddøen, der tog livet af dinosaurerne samt 75 % af alle arter på jorden, kaldes KT efter overgangen mellem Kridt og Tertiær, og den indtraf for 65 millioner år siden. I dag burde den hedde Kridt – Palæogen-grænsen, KPg, men den bliver nok svær at omdøbe, men det begynder at hjælpe. Den er den foreløbig sidste af i alt fem store masseuddøender, der i almindelighed regnes med. De 65 millioner år er nu ændret til 66 millioner år.

Den største masseuddøen skete på grænsen mellem Perm og Trias for 350 millioner år siden. PT kaldes den, og samtidig der var tale om overgangen mellem jordens oldtid og jordens middelalder. 90 – 95 % af samtlige arter på jorden uddøde.

Masseuddøener kendes dog også langt tidligere end de nævnte fem omtalte i “vor tid.”

Den første kendte masseuddøen var den store iltkatastrofe, GOE, der tog livet af alle væsener, der brugte andre forbindelser end ilt til at dække deres energibehov. Tidsmæssigt er GOE nyligt rykket flere hundrede millioner tilbage fra tiden 2,4 milliarder år før nu til 3 milliarder år før nu. Nogle celler begyndte ved sollysets hjælp at spalte kultveilte i kulstof og ilt, hvor sidstnævnte blev frigivet til havet og luften. Siden har vi kaldt disse væsener for planter, om end både planter og dyr startede i havet. Da mængderne af fri ilt var tilstrækkelig store, uddøde så godt som alt liv, idet ilt var et giftstof. På de midtoceaniske rygge finder man dog stadig væsener, der får deres energi fra vulkanske udfældninger af blandt andet svovlforbindelser.

Den næste uddøen, der stadig er lige så omdiskuteret, som den første, er den masseuddøen, der helt uforklarligt udryddede ediacarafaunaen godt 600 millioner år før nu.

Og så var der vel den første – en endnu tidligere uddøen af alle celler eller encellede væsener uden kerne, der afløstes af encellede væsener med cellekerne.

Asteroider som forklaring
Et nedslag på jorden af et himmellegeme kan sagtens forvolde voldsomme skader på plante- og dyrelivet på jorden. Sådanne nedslag sker fra tid til anden. Flere kratre rundt om i Verden minder om nedslag, og månen er fuld af dem. Ikke bare det direkte ramte dyre- og planteliv går til grunde, men nedslaget rejser en støvsky, der forhindrer solens lys i at nå ned til jorden. Selv når støvet lægger sig, vil planterne være dækket at støv. Når der ikke er planteliv, går planteæderne også til grunde, og når kødæderne har fortæret ådslerne, gik de også til grunde.

Imidlertid mener man i dag, at asteroiden, der i øvrigt for 66 millioner år siden faldt ned ved Yucatanhalvøen i Mexico, ikke var stor nok til at forårsage en sådan omfattende masseuddøen. Støvskyen ville havde lagt sig i løbet af et år tid eller højst nogle få år? Senere er asteroiden blev større, så nedslaget nu sendte støv halvvejs til månen!

Den nyeste forskning vil, at asteroiden var 10 – 15 kilometer i tværmål, og den ramte jorden med en fart på måske 70 km/sek. Krateret på Yucatanhalvøen i Mexico kaldes Chicxulub-krateret, og det måler 170 kilometer i tværmål og er op til 20 kilometer dybt. Det ligger på nordkysten af halvøen med det halve krater på nuværende land og resten i Den mexicanske Golf

Netop, hvor asteroiden ramte, var der meget svovl i jorden. Kun på 15 % af jordens overflade er der lige så meget, så det var et yderst uheldigt sted asteroiden ramte, og det var et yderst uheldigt tidspunkt, den ramte, da vulkanerne i Deccan i Indien var i højeste udbrudsfase. Der produceredes på jorden enorme mænget af SO2, der virker kølende på jordens temperatur, foruden det er giftigt, og samtidig  kom der navnlig fra vulkanerne enorme mængder CO2, der virker opvarmende på jordens temperatur. Klimaet, plante- og dyreverdenen blev derfor stresset, og da så støvet fra nedslaget lukkede sollyset ude, kollapsede livet i havet og på landjorden.

Nedslaget sendte en tsunami ind over Nordamerika, og den kan stadig spores langt inde i Midtvesten. Der er her fundet væltede træer og døde fisk fra havet, som er skyllet med ind på Prærien. Man har sogar fundet et væltet træ, men knækkede grene, hvor en havfisk var blevet spiddet på en grenstump for 66 millioner år siden.

Grænsen mellem Kridt og Palæogen på Stevns er synlig. I perioden er der afsat fiskeler med et vist indhold af grundstoffet iridium. Dette er taget som bevis for meteornedslaget, idet man ikke mente, at der dannedes iridium på jorden. Det er nu konstateret, at de store vulkaner på Hawai danner iridium. Som det seneste forsvar for asteroideteorien argumenteres der nu for, at iridiumet på Stevns stammer fra asteroiden. Det er åbenbart et faktum, at der i himmelrummet for eksempel på asteroiderne er langt mere iridium end på jorden.

Fiskeleret fik navn efter fundet af en fisk i aflejringen: Det har siden vist sig, at være stort set den eneste. Som efter andre masseuddøender er fiskeleret tomt for liv. Navnet fiskeler er dog næppe til at slippe af med.

Hvad er så forklaringen?
Vi har netop berørt forklaringen. Vulkansk aktivitet kunne forklare katastrofen, så nu er spørgsmålet, var der vulkansk aktivitet et eller andet sted i Verden for omkring 66 millioner siden, der kunne være forklaringen på den helt åbenbare masseuddøen?

Større kontinenter dannes ved sammenstød mellem mindre kontinenter, og mindre kontinenter dannes ved massive vulkanske udbrud. Island er et godt eksempel på det sidste, mens Europa er opstået ved det ene sammenstød mellem kontinenterne efter det andet.

For at danne massive landområder, må vulkanudbruddene have været voldsomme. Netop omkring dinosaurernes uddøen skete der massive vulkanudbrud i Indien i Deccans Højland kaldet Deccan Traps. Det indiske subkontinent havde tidligere revet sig løs fra Gondwana og var på vej mod det, der skulle blive til Asien. På vejen hen over Tethyshavet, i dag Det indiske Ocean, passerede Indien et hotspot, der i dag stadig ligger under øen Reunion øst for Madagascar. Dette medførte enorme vulkanudbrud, der varede i mindst 30 000 år og producerede 10 000 kubikkilometer lava, der kunne dække Deccan med et op til 150 meter tykt lag af lava.

Tidligere havde man andre og væsentligt større mængder af udbrudprodukter og en væsentlig længere udbrudstid. Man mente også for bare en halv snes år siden, at dinosaurerne var op til 10 millioner år om at uddø, fordi udbruddene strakte sig over lige så mange år.

I dyre- og planteverdenen opererer man med fødekæder. Vulkanudbruddene og meteornedslaget i forening afbrød i hvert fald en af fødekæderne ganske effektivt. Nedlukningen for sollys gjorde, at kokkolitterne, coccolithoperne stod af, og dermed uddøde alle de dyr længere oppe i fødekæden, der var afhængige kokkolitter og de dyr, der spiste kokkolitter. Katastrofen startede altså for neden i fødekæden. Når der var dyr, der overlevede, var det fordi de indgik i en andre fødekæder, for eksempel de dyr, der levede af slammet på havbunden.

Hårderst ramt blev mærkeligt nok havet. Da sollyset havde lukket for kokkolitternes fotosyntese, døde indtil 85 % af individerne. Nogle af de overliggende lag i fødekæden klarede sig med 98 – 75 % reduktion: snegle, muslinger koraller, foraminiferer og hajer, mens svaneøglerne, mossasurerne, belemnitterne, amonitterne uddøde totalt. Da støvet havde lagt sig, gendannedes coccolithophorerfaunaen nok, men ikke hurtig nok, og den blev derfor ikke domminerende. Andre arter var hurtigere, eller skal vi sige heldigere. Den overliggende limsten på Stevns er som bekendt bryozokalk dannet af rester af helt andre væsener.

På landjorden gik det ud over dinosaurerne undtagen de, der mens tid var, er blevet til fugle. Desuden tog pattedyrene et opsving, og nogle blev meget store, da det stadig var varmt. Også de andre former for hvirveldyr udviklede sig, og det gjorde de lavere stående, overlevende arter og planterne også.

Den seneste forklaring
Forklaringen pr. 23/24 må således være: Voldsom vulkansk aktivitet i forbindelse med et voldsomt meteornedslag! Dette var i øvrigt det næststørste, der er bevaret spor af på jorden. Tidligere har der sikkert været meget større nedslag, men jordoverfladen har det med at forny sig ved oceanbundsspredning med dannelse af ny oceanbund, der før eller siden ender i en bjergkædefoldning og dermed bliver til land. Månen, der for længst er død, danne ikke mere ny måneoverflade, så her ligger karterne stadig fuldt synlige. Også Jorden løber vel på et tidspunkt tør for atombrændstof, så de endnu flydende dele af kernen størkner, og der ikke mere sker kontinentaldrift og dannes nyt land.

Holder forklaringen?
Der er efterhånden fundet seks årsager til masseuddøen. Det er ikke umuligt, at man bør inddrage flere årsager til en masseuddøen, og endnu er der ikke forklaring på alle de kendte masseuddøender i verden, lige som de, der kan forklares, stadig er omstridte, hvad forklaringen angår. Vulkanudbrud er en af forklaringerne, og to af de største masseuddøender kædes sammen med massive vulkanudbrud. Nedisninger er en anden forklaring, der har helt givet har forårsaget masseuddøen, men denne forklaring kan ikke bruges her. Det modsatte: Ekstrem varme har også vist sig at kunne forårsage masseuddøen.

Jeg er amatør og ved selvfølgelig ikke noget, før jeg får argumenter, der holder vand, men meteorteorien som den eneste forklaring på dinosaurernes uddøen har jeg i øjeblikket svært ved at sluge. Derimod vil jeg acceptere et sammenfald af flere faktorer.

På det seneste er der også i kridtet på Stevns fundet vulkansk aske i kalkaflejringer fra lige før meteornedslagtet, så vulkanudbruddene spillede også en rolle på Stevns

Fremtiden?
Kunne det ske igen? Altså masseuddøen, meteornedslag, heftige vulkanudbrud, nye istider. Givet er det, at jorden med 4,6 milliarder år bag sig ikke holder evigt. Solen heller ikke. Universet har godt 13 milliarder år bag sig, men viser stadig tegn på livskraft. Desværre kan vi ikke på nuværende tidspunkt gøre noget ved naturlovene, men vi kan se til, at vi selv ved vores til tider uhæmmede fremfærd ikke bliver en trussel mod os selv. Mig bekendt har vi teknologien til en ny masseuddøen, men også evnen og viljen til ikke at lade det ske. Meteornedslag kan vi måske forhindre. Der holdes øje med stjernestøvet, og når vi en gang imellem overraskes af nedslag som det for nyligt i Sibirien, er det fordi, forskere her var blændet af solen. Asteroiden kom med solen som baggrund. Opdager vi dem i god tid, skal der næppe meget til at flytte deres bane. Nogen vil sprænge asteroiden med en atombomberaket, men slå nu lige koldt vand i blodet. Det forsvinder den jo ikke af. Tvært imod rammer stumperne nu ikke kun et sted, men mange steder på jorden!

Og så lige til sidst
Indlægget her fortsatte tidlige med en opremsning med fotos af dinosaurer, jeg har set, men dette indlæg svulmede op er nu udskilt som et særligt indlæg: Dinosaurer på Museum.

Bent Hansen. 26 juli 2018. Rettet 7. november 2018. Version 2.0 fra 22. november 2018. Version 3.0 fra 27. september 2021. Ændret 7. oktober 2021. Igen har jeg pillet ved teksten 20. marts 2022 og igen 3. august 2022 samt i december 2023, hvor der også er justeret.