Banerne i Kroatien hedder Hrvatske željeznice, HŽ, og selskabet er dannet 1991.
Kroatien ligger med sit kerneland i det nordvestlige af det, der engang var Jugoslavien. Ud fra kernelandet strækker der sig en lang “tarm” ned langs Adriaterhavskysten helt til Montenegros grænse, bortset fra en smal korridor, idet Bosnien Hercegovina havde fået en adgang til havet i det sydlige Kroatien. Kroatien er således todelt. Grænsepassagerne i disse tidligere brødrelande tager rask væk en time og minder om Den kolde Krig. Dog gik det problemløst ved passagen af korridoren.
Jeg har kun besøgt den gamle by, Dubrovnik i enklaven mod syd i Kroatien. Her var ikke mere jernbane, men op til 80’erne havde der været. Den var i 760 mm sporvidde og førte fra Beograd over Mokra Gora, Sarajevo og Mostar til dels Dubrovnik, dels til Hercegnovi ved Kotorfjorden, dels til Titograd nu Podgorica. Endnu før borgerkrigen var en ombygning til normalspor i gang, men normalsporet nåede ikke Dubrovnik.
Banegården lå mindst tre kilometer fra den gamle middelalderby, og her ligger afløseren, busbanegården også. Jernbaneterrænet og navnlig nedkørslen fra bjergene over byen var delvist synlig. Banegården var nok væk, men noget, der lignede noget banebyggeri, lå stadig.
Et sammenklippet kort, der viser Dubrovnik station ved havnen langt fra middelalderbyen. Banen er tegnet op med rødt. I dag har bilfolket fået en stor bro lige omkring minefeltet i fjorden.
Kan du forstille dig højdekurverne, kan du se, at der kan gå mindst en halv time, fra man ser Dubrovnik til toget er nede ved havnen. Kortet viser stillingerne fra borgerkrigens tid og består af seks fotograferede dele. De små spring i baneforløbet ved sammenføjningen skyldes denne teknik. Jeg har ikke programmer, der kan udligne og rette op i sådanne tilfælde.
JZ 83-128. Krauss 5189/1904 i Dubrovnik på 760 mm-sporet i 1969. Foto: Tom Lauritsen.
JZ 51-023 i Zabok 1978 i Kroatien dengang det stadig var Jugoslavien. Foto: G. Barths.
Bent Hansen. Sidst opdateret 14. juni 2018.