Romerminder

Skitse over Nedre Germanien med de romerske garnisoner her. Ingen målestok.

Tre befæstede lejre nåede romerne af anlægge mellem 12 f. Kr. og 9. e. Kr. Den til venstre på bjerget, Annaberg eksisterede kun 12 – 9 f. Kr.

På mindre end 18 år nåede romerne også at vokse ud af den næste lejr og måtte bygge en større dog på samme sted. Bemærk også befæstningerne ved havnen, idet forsyningerne kom med båd ad Lippe. Det skal bemærkes, at i dag ligger Lippe flere kilometer fra ruinerne ved havnen, men år 0 lå Lippe direkte ved ruinerne. Denne plan og alle de senere, der er tegnet i samme stil, stammer fra bogen, Die Römer in Deutschland. Se litteraturlisten efter afsnittet om Tyskland. Efterfølgende kalder jeg kilden for Romerne i Tyskland.

Haltern Museet var lavt og højden oversteg ikke den i sin tid omgivne vold. Ovenlysvinduerne illustrerer toppen af de telte, soldaterne boede i, indtil de fik murede bygninger. Foto fra 2002.

Interiør fra museet fra før Anden verdenskrig, formentlig fra omkring år 1900. Billedet er fra Romerne i Tyskland . Selv om museet ikke overlevede krigen, havde man reddet dele af samlingerne og gjort nye fund. Disse opbevaredes på loftet, hvor det gamle museum lå. Vi mødte tilfældigt en mand, der havde nøglen, så vi beså samlingerne ved vort besøg i 1982.

Du skal dog have et billede af museet der, som jeg besøgte med en højskole i 2002. Heller ikke dette museum var jeg imponeret af. Det var mig for moderne og elektronisk, og det var faktisk først efter en tysk tv-udsendelse, at jeg helt forstod, hvad der var der egentlig var sket ved Kalkriese år 9 e. Kr. Se eventuelt linket ovenfor.

I mange år troede man at slagmarken på i et pas i bjergkæden, Teutoburgerwald, og her i nabolaget rejste man en statue af romernes besejrer, Hermann. Han havde dog kejser Wilhelms træk! Det spirende Tyskland havde brug for storhed! Mindesmærket står i den sydlige del af Teutoburgerwald, som ligger sydvest for Detmold. Kæmpestatuen står på det øverste punkt i det skovklædte og 386 meter høje Teutberg. Kunstneren er Ernst von Bandel, der 1875 skabte den 53 meter høje statue. Jeg var forbi både i 1995 og i 2002. Fotoet her er fra sidste besøg.

Kortet er fra bogen, Romerne i Tyskland. Man ser romerbyen, Colonia Ulpia Traiana, hvor det arkæologiske frilandsmuseum i dag ligger. Syd for ligger Middelalder- og nutidsbyen Xanten. Syd for ses den dobbelte legionslejr, Castra Vetera II. Bemærk, at lejren havde eget amfiteater, men det lå uden for voldene. Castra Vetera I, ses ikke, da et fortidigt rhinløb er afsat i stedet. Når lejren var dobbelt, vi det fordi romerne allerede ved planlægningen her vidste, at de ville på yderligere erobringstogter i Gemanien.

Amfiteatret i Castra Vetera II lå lige uden for voldene. Teatret var bygget af jord med siddepladser op af jordvoldene. 1982.

Den genopbyggede bymur om Colonia Ulpia Traiana. Den rekonstruerede mur omgiver omkring tre fjerdedele af byområdet. 1982.

Jupitertemplet er rekonstrueret. Ikke 100 %, men blot så man kunne fornemme, hvordan det havde set ud. Man kaldte det op efter Jupiter, hovedguden i Rom, men man aner ikke, hvem templet var viet til. Strengt taget kaldes det også blot Havnetemplet. 2002.

Gulvvarme. Man fyrede i den ene ende, og den varme røg trak så under gulvet, inden den lukkedes ud via et aftræk. Røgen opvarmede guldfliserne, der så afgav varmen videre til rummet ovenover. 2002.

Stedvis er der fundet underlag for gulvene. Her ses aftryk af fliserne i cementen. Det lille billede viser, hvordan flisemønstret var, idet der er fundet fliserester som dokumentation. Hvis du undrer dig over ordet cement, så havde romerne noget, der lignede: Kalk blandet med vulkansk aske. Se Parthenon under Rom. Fliserne blev naturligvis stjålet, da germanerne, her frankerne erobrede området og med et slag skruede tiden eller snarere udviklingen 1000 år tilbage. 2002.

Arenaen i Colonia Ulpia Traiana. Der er ikke årstal på de forskellige bygninger, da intet af det jo var romersk. I bynavnet indgår kejser Trajan, 98 – 117 e. Kr. 1982.

Ikea eller Bo Bedre? Nej. En romersk stue fra byen, da den var romersk. Nok for de velhavende. Væggene kunne godt have haft marmorsøjler, men her er de malet på. I felterne på væggene var der sandsynligvis vægmalerier? 2002.

Dagligstue. Vægudsmykningen er der fundet spor af. Det lille bord er rekonstrueret efter et enkelt fundet bordben. De øvrige møbler, ved jeg intet om, men de er uden tvivl rekonstrueret efter fund, måske på andre pladser? Vi er her omkring år 100 e. Kr. Der var i følge museet ikke tale om et romersk rigmandshus! Betænk så lige, at vi på samme tid i Danmark boede i huse som Vorbassehuset med lerstampede gulve, og langs væggen en lerstampet forhøjning som seng/sofa og bål midt på gulvet. I husets anden ende boede husdyrene! 2002.

Også en romersk taverne, egentlig et herberg var genskabt. Her gav højskolen middag. Vi fik romersk lørdagskylling efter en 2000 år gammel opskrift. 2002.

Et soverum fra herberget. Det var bygningen, der også rummede tavernen. 2002.

Baderum fra Herberget. Der kunne fyres under badet. 2002.

Prøver på vægudsmykning. Alt er dog malet på. Også tandstaven mellem væg og loft. Selv om den virkelige stue kunne have haft indlagt marmor og ægte tand- eller æggestav, kendte romerne også til fidusen med at male træ eller sten som marmor. 2002.

På et kort fra omkring 1900 er romertidens Köln tegnet ind. Hver murside måler ca. 1 km. Bemærk at muren ikke er rektangulær, idet den delvist fulgte germanernes mur fra det tidligste Köln, endvidere at havnen ved Rhinen lå uden for muren. Muren var 4 km lang. Bemærk også broen over Rhinen, der var en træbro, som ikke er bevaret. Øst for Rhinen i det Germanien, der ikke var erobret, lå en fæstning, der skulle beskytte rhinbroen. Deutzkastellet. Denne bydel hedder Deutz, på tysk Köln-Deutz. Kortet er fra Romerne i Tyskland.

Det såkaldte Römerturm fra nordmuren stammer fra 50 e. Kr. og ligger i Zeughausstraβe ikke langt fra Appellhofplatz. Det er bemærkelsesværdigt på grund af murværket, der består af hvid kalksten, rød sandsten, grå Trachyt og mørke gråvakker. Underdelen er 4,50 m høj og overdelen yderligere 1,25 m. Tårnet har et tværmål på 9,20 m. Murtykkelsen var 8 romerske fod eller 2,5 m. Tårnet er placeret som hjørnetårn, hvor 3/4 af tårnets omkreds lå udenfor bymuren. 1981.

Rester af romernes bymur et sted i nærheden af Römerturm. Der var ingen skilte, og bortset fra romersk bymur har jeg ikke yderligere oplysninger og slet ikke om forgrundens murrester. 1981.

Dele af den romerske bymur, der udgjorde sydsiden. Her var der foruden romerske mursten også rester af den oprindelige germanske bymur. Bymuren har uden tvivl indgået i kælderen på et senere hus. 1980.

Da jeg besøgte Köln i 1980, så jeg en byport, jeg ikke havde set før. Den lå i østmuren og gav adgang til haven og til broen, Kastel Deutz og Germanien øst for Rhinen. Den kaldtes derfor Havneporten. 1980.

Hvad der egentlig ses her, har jeg inden anelse om. Det er næppe romersk, men romersk inspireret. På søjlerne står den romerske ulvinde, der opfostrede Romulus og Remus. Se mere under Rom. Jævnfør de danske Roar og Helge. Teksten fortsætter nedenfor. 1976.

Ved dette billede af en ny bymur med indsatte relieffer sikkert af ældre dato, har min far skrevet: Ved Tøjhuset. I følge nettet drejer det sig om et minde fra 1900-tallet over den romerske fortid. Stedet kaldes også Romerbrønden. 1976.

En nyfundet, frilagt tårnruin nær domkirken. 1973.

Bymur i de grønne områder mellem husblokkene inde bag Mauritiussteinweg på den sydvestlige del af bymuren. Fotoene herfra er fra 2010.

Bymur samme sted som ovenfor. Murresterne må være frilagt få år før, jeg kom forbi. 2010.

Mer bymur samme sted som ovenfor. 2010.

Endnu et stykke bymur, der er frilagt, fordi et huse var saneret. Gürzenich. 2010.

Tårnruin i Kleingrichensmarkt. 2010.

Gammel tegning af fæstningen i Deutz kaldet Deutzkastell, som man i 1800-tallet mente, at det havde set sådan ud. Antagelsen er formentlig stadig gældende? Ukendt kilde udover, at det var en gammel bog af italiensk oprindelse, og tegningen var også italiensk. Formentlig af en lignende fæstning dér, og så havde man i Köln lånt tegningen.

Ruiner af dem romerske fæstning i Deutz. I baggrunden ses et ubanestoppested, og på plænen her mellem højhuse og ruiner boltrede vilde kaniner i legionsantal sig. Jeg gik derned en aften inden sengetid. Derfor kaninerne. 1988.

Begge billeder viser det samme tårn set forfra og indefra. Murværket var i sin tid skjult i senere bygninger, der så er fjernede og murresterne sikrer mod forfald ved en afdækning af overfladen.

Gulvet i 1976.

Ved besøget i 1980 fotograferedes gulvet fra museets øverste etage.

Udsnit af gulv. En and. 2002.

Vase i glas fremstillet i Köln. Motivet er to ansigter. Det forestiller den romerske gud, Janus, der er guden for begyndelser, afslutninger, døre og overgange. Han afbildes altid med to ansigter – det ene kigger fremad, og det andet kigger tilbage. Dette symboliserer hans evne til at se ind i fremtiden og tilbage på fortiden, og det er også ham, der har givet navn til måneden januar. Romerne fremstillede fantastiske glas. I Kina havde de kun porcelæn og bronze, så husk romernes glas, når kinesernes porcelænspraleri bliver for meget. 2002.

Også denne keramik er femstillet i Köln. Et år havde de en hel sal med romerske glasting, der grangiveligt lignede nutidig glaskunst. Da jeg skulle vise Edit glaskunsten kunne jeg ikke finde salen, så jeg tyede i stedet for til keramik. Foto fra 2002.

Flere prøver på romersk kunsthåndværk. 2002.

Hovedet skulle forestille kejser Claudius og altså være fra omkring år 50 e. Kr. Foto fra 1976.

På museet havde de lavet en interessant opstilling af stenprøver fra de kølnske ruiner. Det var angivet, hvorfra stenene var hentet. De stammede simpelthen fra hele romerriget og var alt andet en lokale sten! Det var dog fortrinsvis til de statslige bygninger, der blev hentet sten uden for Kølnområdet. Fra Egypten var de to runde sten, fra Tyrkiet var kvadraterne udenom samt kvadrat 1, 3 og 5 ovenover, fra Tunesien var 2. og 4. kvadrat samt det store rektangel uden om de egyptiske porfyrer. Alt det, der ligner marmor, er fra Grækenland. De tre øverste rektangler er dog cararamarmor fra Italien oppe mellem la Specia og Pisa. De to nederste rækker er fra Belgien. Foto fra 2010.

Ruinerne af byens hovedkvarter var særdeles omfattende, og de lå dybt nede. Til højre stod en model af bygningen, som den sandsynligvis har set ud, når man ser på de fundne fundamenter. Foto fra Romersk-Germansk Museum. Ingen fotograf eller fototidspunkt er nævnt.

Egentlig sjovt at tænke på, at byens ledelse stadig i 1900-tallets slutning havde sæde på stedet. Fotoet er fra samme kilde som ovenfor.

I mangel af egne fotos må man ty til andres billeder, hvor fotografen lige som mig ikke påberåber sig ophavsret. Her ses nedgangen til det underjordiske gravkammer. Den er bygget i samme stil som villaen på grunden, hvor graven lå. Foto: Willy Horsch. Ukendt fotoår.

Det indre af gravkammeret. Der står en sarkofag centralt, men stedet var et familiegravssted. Foto: Georg Hauser. Ukendt år, men fotografen døde 1940, så billedet nærmer sig de 100 år.

Dette billede har kun noget med romerne at gøre indirekte. Det viser sikkert en middelalderbefæstning, der uden tvivl er bygget på det romerske anlæg! 1983.

Gravstenen, der aldrig blev brug for. Som skrevet blev Marcus Gaelius aldrig fundet og kunne begraves her. Han var stationeret i Vetera I, og der har familien sikkert også boet. Da der først for nylig er kommet museum i Køln og Xanten, blev stenen ført til Bonn og udstillet der, da der allerede var et museum der. Billedet er fra Romerne i Tyskland.

Ude over stenbruddet ses her resterne af rhinbroen ved Remargen. Det var den eneste bro, som tyskerne ikke havde fået totalt ødelagt. Det lykkedes amerikanerne i 1945 at få adskillige panzerkøretøjer over broen, inden den faldt sammen. Den blev så aldrig siden genopbygget. Kun portalerne i middelalderborgstil står delvist. Alle tre fotos er fra 2010.

Nærbillede af stenbruddet. Jeg er noget i tvivl om, hvad jeg egentlig ser her. Det ligner søjlebasalt? Måske er det det også, med seks kanter skulle den som bygningssten også kun tilhugges på de to sider. Jeg ved det ikke.

Bruddet under Drachenfels var mindre, men det ses oppe på væggen til venstre.

Det romerske Trier er her tegnet ind på en kort fra omkring 1900. Man ser bymuren samt de romerske gader tegnet ind. Bemærk, at også her var både Arena og romersk teater, som jeg som oftest kalder et græsk teater. Arenaen indgik i bymuren, men det er set før. Desuden ses kejserpaladset, og en romersk bro over Mosel og en basilika, der indgik i kejserpaladset. Allerede i 300-tallet var der kirke i byen. Termerne, badene er ikke afsat separat, men de lå jo sammen med kejserpaladset. Dette og de følgende billeder er fra Romerne i Tyskland.

Bro over Mosel i Trier. Pillernes nederste del har stået, siden romerne byggede dem i 100-tallet! Den nuværende overbygning er fra 1700-tallet.

Porta Nigra set udefra. Byen havde fire porte, og dette er nordporten. Nigra betyder sort og refererer til de sorte sten, den er bygget af. Porten er både stor og imponerende, og den er bygget i 170 e. Kr. I 1000-tallet blev den ombygget til kirke, men kun de to øverste etager. Porten fungerede stadig. Det er ikke den eneste romerske byport, der er bygget om til kirke.

Portra Nigra set indefra – fra bysiden. Kirken er borte i dag, hvor bygningen er en skal uden tag og vinduer, men stadig den bedst bevarede byport i Tyskland.

I 1973 tog porten sig sådan ud.

Amfiteatret i Trier hed Augusta Treverorum blev færdigbygget i ca. år 100 e. Kr. og havde plads til mellem 18.000 til 20.000 tilskuere. I dag viser billeder, at det er restaureret med græs, idet murene var af jord, som de som oftest var.

Byggeriet her er påbegyndt i 100-tallet e. Kr. Det er løbende udvidet indtil romerrigets fald. I ruinområdet ligger mange romerske bygninger. Foruden kejserpaladset med en stor audienssal findes kejsertermerne her sammen med en tidlige kirke og et cirkus, hvilket formentlig er en væddeløbsbane. Ud over den nævnte romerske brug, har der været biskopresidens og kurfyrstepalads. Jeg måtte i sin tid opgive, at finde ud af, hvad der var hvad. I området ligger både Triers Domkirke og Liebfrauenkirche. Lur mig, om der ikke også er romersk murværk i disse bygninger? De viste ruiner kaldes kejserpaladset – af nogen.

Kejserpaladskompleksets ruiner tog sig således ud i 1973 set med mit kamera.

I forbindelse med biskoppens residens, der er en bygning fra 1700-tallet ligger Konstantinbasilikaen sydøst for Domkirken. Det er ikke en bygning i basilikaformat trods navnet, men en halkirke! Den har været ødelagt i mange krige, sidst under Anden Verdenskrig, hvor den brændte helt ned, så ikke underligt, at jeg ikke kunne se noget gammelt her. Konstantinbasilikaen kaldes som sagt også Audienssalen eller Aula Palatina, og det er den største bevarede enkeltsal fra den romerske oldtid. Den imponerende bygning blev opført af kejser Konstantin den Store omkring år 310 e. Kr. og fungerede som hans officielle tronsal. Med sine monumentale dimensioner, 67 meter lang, 26 meter bred og 33 meter høj, vidner salen om den enorme rigdom og magt, som byen besad i 200-, 300- og i 4oo-tallet. Oprindeligt var den en del af et langt større paladskompleks. 1973.

Igel-søjlen er et romersk gravmonument beliggende i byen Igel ca. 8 km sydvest for Trier. Den er 23 meter høj og er det største og mest velbevarede romerske søjlegravmæle nord for Alperne. Den er rejst omkring 250 e. Kr. af den rige klædehandlerfamilie Secundinii. På toppen ses ørnen, Aquila, som bringer den mytologiske skikkelse Ganymedes til Olympen. Mindesmærket overlevede middelalderen, fordi de lokale fejlagtigt troede, at reliefferne forestillede kejser Konstantins forældre.

Romernes Mainz tegnet ind på et kort fra omkring omkring 1900. De romerske aftryk er tegnet op med rødt. Man ser byen, dobbeltlegionslejren, rester af akvædukten med prikker mod vest, og nogle romerveje med fuld rød streg. Rhinens biflod, Main udmunder lige over for byen og har sikkert givet navn til byen? Kortet er fra Romerne i Tyskland.

Jupitersøjlen, der står i et grønt område centralt i byen ikke langt fra en triumfbuen. 1976.

Jupitersøjlen i Mainz 1985.

Ruinen af Drususmonumentet 1976.

Drusus var jo romerlejrens grundlægger, og han rejste et minde for sig selv. Resterne af det ses i dag i et hjørne af byens senere kastel. 1985.

Her ses kun en enkelt lille murrest til en bue. Byens vandledning var 30 km lang, men kun de sidste fem km før byen var den en akvædukt, der var op til 30 m høj. 1976.

Rester af akvædukten. Her er flere piller. 1976.

Kortet viser tydeligt den del af Tyskland, som Limes afskar og dermed forkortede grænsen. Kortet er fra Romerne i Tyskland.

Ved Bad Hönningen på østsiden af Rhinen fandt vi rent tilfældigt vagttårn nr. 1 på Limes. Det var det nordligste vagttårn på forsvarslinen, der var fundet og blevet genopbygget. Vi var der først i 1981 – længe efter besøget i Saalburg.

Samme sted sås også en gravsten. Stenen kunne ikke læses, og der var ingen detaljer på skilte. 1981.

Stenen på jordvolden er nutidig og forklarer, at her var tale om en jordvold og en grav med pæle. Formentlig det, vi vil kalde palisader? Historikerne mener, at palisaderne stod foran graven, der igen lå foran volden. 1976.

Her står min far på Limes, der også her er en jordvold. Min far var dengang i starten af 70’erne. Volden var ikke anlagt langs Taunus’ højeste punkter, men lidt nord og øst for på skråningerne med mod germanerns Germanien. 1976.

Feldbergkastellet var ikke nær så stort, som Saalburgkastellet, der omtales i næste afsnit, men der var anseelige murrester. Det lå vest for Gr. Feldberg, 879 meter og nord for Kl. Feldberg, 825 meter. Mon ikke begge er vulkantoppe? Selv om bjergene hedder De rhinske Skiferbjerge, er alle fire kæder, Westerwald, Eifel, Taunus og Hunsrück rester af gamle foldekæder med vukansk virksomhed. 1976.

Der var ikke rigtig forklarende skilte, så jeg ved ikke, hvad jeg ser – om det er tårne eller bygninger. Der var ingen p-plads ved kastellet, men man kunne køre i Taunus til et sted, hvor vejen passerede Limes og så gå hen til kastelresterne langs volden.

Her ses dels den første romerske teltlejr med jordvolde, dels de genopbyggede dele af Kastell Saalburg. Det er ret meget, der er genopbygget, men det var selvfølgelig ikke nødvendigt, at genopbygge alle legionærernes kasernebygninger. Badstuen lå uden for kastellet. Saalburg lå nær ved en flod, der gennembrød Taunus og altså dannede et pas. Skitse fra romerne i Tyskland. 1976.

Den genopbyggede sydport, der var adgangen fra Mainz. Statuen, der står foran, må være kejser Augustus. Billedet er mærket 1973, så min far må havde været der uden mig, men sammen med min mor, der også ses på fotoet.

Denne bygning kaldtes fanehelligdommen. Her opbevaredes de samlingsmærker, de forskellige delinger samledes under og som hjalp i slagtummel med at afgøre, hvor ven og fjende var. I Saalburg lå 500 mand samlet i den 2. rhaetiske kohorde. 1976.

Denne bygning kaldes blot på et kort for en militærbygning. Det var vel her, kohortens øverste officerer holdt til? I bygningen var en atriumgård. I den var en brønd og dem var der rigeligt af. Denne var 25 m dyb. Da udgravningerne startede, konstaterede man, at alt, der ikke kunne tages med, var smidt i brønden. Her har man sikkert fundet Augustus’ statue og altsens andre ting lige fra badetøfler over våden til værktøj. Det slog mig, at jeg på museet så en langhøvl, som så helt nutidig ud: Det varede mere end 1000 år, inden vikingerne kunne bruge lignende høvle. Jeg så også et maskingevær til pile. En stor tromle med pilene kunne drejes rundt med et håndsving. Jeg forstod ikke helt, hvordan den virkede, så jeg anså den for en fejltolkning. Det var det næppe, for i Tv har jeg senere i en udsendelse om Hadrians vold, set en rekonstruktion i funktion. Dens pile gennembrød flere forsøgsflæskesider og tykke brædder, så den var god nok.

Romerne var kommet for at blive, så de havde indlagt centralvarme i en så moderne form som gulvarme i deres bygninger. Her ses en bygning med varmekanaler under gulvet. De kom fra et fyr i nabobygningen.

I opholdsrum stod gulvet på søjler. Se også Xanten. Her varmede den varme røg gulvfliserne op, som så afgav varmen til rummet over.

Paris’ arena Lidt af marmorudsmykningen havde overlevet. Man var ellers flinke til at genanvende marmoret. En vinget løve? En sfinx inspireret af Egypten?

Der er fundet og udgravet betydelige rester af arenaen, hvor min mor sidder på kanten og jeg forsøger at forestille mig, hvordan den havde set ud i sin tid. Alle fotos er fra 1958.

Stedvis var der betydelige bygningsrester, der dog ikke gav indtryk af en arena. Hertil skulle flere kvarterer rives ned og det ville man selvfølgelig ikke.

Andre steder var murresterne sikret mod yderligere forfald.

Akvædukten er 1125 meter lang og ligger mellem Ars-sur-Moselle og Jouy-aux-Arches. Et af byen huse er endda bygget op omkring en ad pillerne. I dag er der motorvej uden om romermindet, men både hovedvej 6 og en lokalvej førte mellem buerne. Vi har nok kørt på hovedvejen, men da vi godt kendte akvædukten, er det muligt, at vi er kørt ind gennem byen for at se den. Formentlig også et billede fra en ukendt kilde uden fotograf eller fotoår.

Akvædukten på den anden side af floden, hvor der også var en vej, hvor akvædukten kunne ses. Billede af ukendt oprindelse uden fotograf eller fotoår.

Arc de Triomphe i Orange. Velbevaret, men medtaget af tidens tand. Den er rejst af kejser Augustus sikkert før vor tidsregning til ære den den II. legion, idet Augustus gerne ville tage æren af Galliens erobring fra Cæsar! Tiberius havde dog senere bygget den om til minde om Germanicus, en af de romerske feltherrer, der prøvede at hævne romernes nederlag i år 9. Det kan du læse om på denne side i indlægget Slaget i Teutoburgerskoven. 1988. Se linket i indledningen.

Théâtre antique romain var et såkaldt græsk teater, hvor der også kunne spilles komedier og tragedier. Det var også fra Augustus’ tid, omkring år 0, og det er sikkert ham, der står i nichen . Bagvæggen var 37 meter høj, og kranerne tydede på, at teatret stadig brugtes. 1988.

Denne romerske bygning kaldes Mausoleet, og som sådan lå det uden for byen, som romerne i øvrigt overtog fra grækerne. Hvem der ligger begravet her, er ikke fastslået med sikkerhed, og sønnerne af de afdøde, er mig ikke særlig bekendt, men flot var det. De var imidlertid slægtninge til kejser Augustus. Opførelsesåret svinger på nettet med 50 år. 1988.

Triumfbuen ligger lige ved siden af. Romernes hovedvej Via Domita førte lige forbi, og det var slet og ret romerne, der fejrede sig selv her. Buen er rejst omkring år 0 og de første 50 år stod den alene. 1988.

Resterne af den dobbelte akvædukt, hvoraf den ene gren førte mod Arles. Alle fotos 1988.

Der var så rigeligt vand, at der også blev vand til at lukke ud over bjergsiden til seks vandmøller, der efter tur brugte det samme vand. Renden hertil var hugget gennem klippen. Der mangler dog lidt sidemure her. Vær du glad for, at der endnu ikke er lyd på billedet, så du er forskånet for cikadernes sang.

Husene stod så tæt på arenaen, at man uden drone kun kunne få et delfoto. Dengang var en drone blot en hanbi. Arenaen er bygget omkring år 80 efter vor tidsregning. 1988.

La Maison Carée, Det firekantede Hus var et velbevaret romersk tempel fra år 100 før vor tidsregning i græsk stil, med korintiske søjler. Foran holdt en tysk bil tåbeligt parkeret, men vagterne her gav kun deres egne bøder! De vidste godt, tyskeren aldrig betalte.

I en park i nærheden lå Dianetemplet, to hundrede år yngre, men i dårligere stand. Her var den romerske tagkonstruktion, tøndehvælvet, synlig.

På bakkerne over byen lå Tour Magne. Det er påbegyndt allerede af gallerne mellem 300 og 200 før vor tidsregning. Romerne har bygget på det også omkring 50 før vor tidsregning, idet de lod det indgå i deres bymur. Hvad det oprindeligt har været brugt til, fortaber sig i det uvisse. Her lå også vandfordelingscisterne fra romertiden. En sådan havde jeg aldrig set før. Jeg har givetvis fotograferet den, men billedet er muligvis ikke fremkaldt?

Pont du Gard. 350 meter lang og 50 meter høj og den bedst bevarede og den højeste af de romerske anlæg af denne type. Der er buer i tre etager, 6, 11 og 35 buer. Den var færdig 18 f. Kr. Vandledningen var 50 km lang. Den faldt 17 m eller 0,3 promille.

Nok brugte romerne frisk kildevand fra bjergene, men var der kalk i, var de glade, for inde i byerne brugte de blyrør, og de vidste godt, at blyvand fik dem først til at tabe tænderne og siden livet, men kalkvand forede blyrørene indvendig og minimerede blyforgiftningsfaren. Hvis man ikke renser et vandrør i to hundrede år, kalker det til, som det ses her. Er kanalens tværsnit reduceret med 25 %? Nogle steder så vi, at kalken var hugget bort!

Fra den passerbare overdækkede vandledning fortsattes i en tunnel gennem bjerget, og har havde romerne renset for kalk lige inden riget gik under. De germanske stammer, der erobrede Frankrig, først alemannerne og siden frankerne, ville måske nok have rent drikkevand, men de anede ikke, hvordan en sådan vandledningen skulle vedligeholdes, så først i 1800-tallet nåede teknikken så vidt, at det romerske stade igen nåedes, og det både hvad vandtilførsel og bagefter vandafledning angår!

Arenaen, som den så ud i 1962.

Turbie med dens kirke og lidt af Tropée des Alpe til højre. Alle fotos fra 1962.

Ruinen i model på det lille museum.

Ruinen i sin helhed. Selskabet er de samme, som ses i Frejus. En af dem er Elisabeth min senere hustru. De andres navne har jeg glemt, og jeg har ikke set dem siden. Lever de endnu, er de 90!

Rester af det romerske forum i en park på skråningerne ned til Genfersøen. En smuk park i øvrigt med menge spændende træer og blomster.

Romerne kom til Nyon under Cæcar efter år 27 f. Kr. Forummet her, det andet i øvrigt, er først fra 50 e. Kr. Søjlerne er i jonisk stil.

På arenaen så jeg 1953 Verdis Aida, men det har ikke noget med romerne at gøre. Arenaen havde tidligere været en etage højere, men kun en kort murrest mindede om den nu manglende øverste etage, der i sin tid havde gjort arenaen dobbelt så stor. Den indviedes omkring år 30 e. Kr. Den rummede 30 000 tilskuere, og den lå uden for romernes bymur. I 1117 ødelagdes den øverste etage af et jordskælv, hvorefter stenene brugtes til andre bygninger. Til nutidens operaer er der kun 15 000 pladser, da scenen tager det halve af arenaen. Billedet er et gammelt postkort måske fra før krigen?

Lokalt roste man akustikken i arenaen. Det ville vi prøve. Vi står her på tribunen for overklassen for at prøve, om vi kunne høre vore børn synge på Verdis scene i det modsatte, lange hjørne. Arenaen er jo oval. Det kunne vi. Nogle italienere på den billige langside klappede, så de havde også hørt det. Min søn, der dengang var 8, sang: Se den lille kattekilling. Den billige langside er nu noget vrøvl, for intet i Verdis arena var billigt. 1976.

Så er vi gået op øverst for at få lidt overblik. Vi sidder ikke langt fra stedet, hvor arenaen endnu er i fuld højde. 1976.

På en lokal restaurant ved arenaen – lige, hvor jordskælvet ikke fik ødelagt øverste etage, sidder vore børn for sig selv. Vi fik pizza. Den ringeste pizza nogen sinde, for stedet må have været en turistfælde? Det kan romerne naturligvis ikke gøre for. Det foresvæver mig, at dengang kunne man ikke købe pizza eller lasagne i ethvert supermarked, eller på ethvert gadehjørne i Danmark? Endnu. 1976.

På postkortet er scenen nok etableret, men ikke sat op med kulisser. I forgrunden logen til byens spidser. I baggrunden den sidste rest af den sammenstyrtede øverste etage. Gammelt postkort.

Det græske teater var af jord, men med stenbænke naturligvis, bygget op af en skråning ned til Adigefloden. En villa røber, at teatret havde været bygget helt til. Bygningen til skuespillerne på bagscenen mangler. Teatret er nok hundrede år ældre end arenaen. Postkort. Foto: Samme Kilde.

På en planche ses arenaen før turisterne indfandt sig. Der er ikke opgivet årstal. Man fornemmer den lave bebyggelse på arenaens ”scenegulv” og en omkransende højere bebyggelse langs arenaens ydermure. 2011.

I gaden Via Fillungo var noget romersk murværk i den nutidige bebyggelse frilagt. 2011.

Piazza Amfiteatro i 2000 taget fra en fortovscafé. Man fornemmer husrækkens ellipseform?

Nedenfor i afsnittet om Pompej kan man se, hvordan romerne levede, og foran Colosseum i Rom kunne man se nogle romere, der mod betaling kunne fotograferes. Da de stod ved Colosseum kaldte de sig gladiatorer, men de ligner ikke alle de gængse billeder af gladiatorer, men snarere romerske legionærer. Alle foto er fra 1988.

Nutidsromere spiller bold foran Colosseum. Denne arena er her i fuld højde. Marmorbeklædningen er dog fjernet og genbrugt i senere byggerier. Statuerne i buerne er også for længst forsvundne. Arenaen er bygget 72 – 80 e. Kr., påbegyndt af kejser Vespasian, 69 – 79 e. Kr. og fuldført af sønnen Titus i 79 – 80. Titus var kejser 79 – 81 e. Kr.

Udsigt fra Colosseum hen mod Forum Romanum. Stilladset dækker Maxentiusbassilikaen, påbegyndt som kirke af kejser Maxentius, kejser 306 – 312 e. Kr. i 308 og fuldført af af kejser Konstantin den Store eller den Første i 312, efter at han havde besejret Maxentius i slaget ved Ponte Milvio i 312. Jeg har ikke navn på aller kirken eller hver søjle i baggrunden bortset fra to, men herom senere. Konstantin den Store var kejser 306 – 337. Til 312 dog kun i øst.

Her står min hustru, Elisabethpå  Via Saccra med Colosseum i baggrunden.

Gennem Forum Romanum går Den hellige Vej, Via Saccra. Vi startede nær Colosseum, og det første, vi stødte på, var Titus Triumfbuen opført i 81 e. Kr. af kejser Titus, 79 – 81 e. Kr. På stenen i forgrunden Elisabeth og stående hendes kusine. Det kan genfindes på flere andre fotos.

På Titusbuen ses på et af de bevarede relieffer de hjemvendende romere med blandt andet jødernes syvarmede lysestage, som de fjernede fra Templet i Jerusalem, inden de jævnede bygningen med jorden på nær Grædemuren. Dette forgik dog i 70 e. Kr. Forklaringen er, at den regerende kejsers general, Vespasian, der førte krigen mod jøderne, i 69 tog hjem for at blive kejser, og overlod kommandoen til sin søn Titus. Vespasian var kejser 69 – 79 e. Kr.

Forum Romanum blev anlagt i et sumpet område, mellem to af Roms syv høje, Capitolhøjen og Palatinerhøjen, hvor noget endog havde været en sø. Derfor var stedet længe ubebygget. Et Forum var sæde for justitsvæsenet, regeringen og dyrkningen af de romerske guder. Bygningerne blev jævnligt vedligeholdt, udvidet, nedrevet og nyopført, så at sætte alder på alt er umuligt. Her ses for mig ret forvirrende udgravninger, men i baggrunden er det de tre karakteristiske søjler på Castor og Polluxtemplet, og her graves formentlig i Vestalindernes hus.

Saturntemplet på Forum Romanum, 497 f. Kr., restaureret 42 f. Kr. og igen 330 e. Kr. Her opbevaredes statskassen. Til højre lidt af Septimius Severus Triumfbue. Vi står og kigger på Lapis Niger, Den sorte Sten, der sikkert med urette er udpeget til Romulus’ grav, en af – ifølge sagnet – Roms grundlæggere. Romulus var den første konge af Rom 753 – 716 f. Kr.

Vestatemplet set indefra. Det var dels cirkelformet, dels med fritstående søjler langs ydersiderne, og så var det ret yndefuldt. Til højre Septimius Severus Triumfbue, 203. Også Senatet anes yderst til højre. I baggrunden Monnumento Vittorio Emannuelle II, konge 1885 – 1911. Septimius Severus var kejser 193 – 211 e. Kr. Vestatemplet, Tempio di Vesta, husede Roms hellige, evige ild, der symboliserede byens overlevelse og velstand. Ilden blev vogtet af de 6 jomfruelige vestalinder. I dag er templet en velbevaret ruin. Det første tempel tilskrives Roms anden konge, Numa Pompilius, i 700-tallet f. Kr. Gennem antikken blev templet restaureret og genopført flere gange. Den seneste genopbygning skyldes Julia Domna, kejser Septimius Severus’ hustru og er fra 191 e. Kr. Kejser Theodosius lukkede templet i 394 e.v.t., da alt hedensk blev forbudt. Det nuværende tempel blev opført i 1930’erne som en rekonstruktion baseret på antikke bygningsrester.

Senatets indre. Det havde været kirke efter romerrigets fald, men nu var det restaureret. Desværre var der ikke adgang. Langs væggene stod yderligere romerske fund. Senatet, Curien er fra før 510 f. Kr., altså opført i kongetiden. Cæsar 47 – 44 f. Kr. restaurerede bygningen, så det var altså i en midlertidig senatsbygning, han myrdedes 44 f. Kr. Kejser Domitian, 81 – 96 e. Kr. restaurerede igen. 638 blev bygningen ombygget som Sant’Adriano al Foro. Denne havde bronzedøre, men de sidder i dag i Laterankirken, og i stedet opsattes kopier af dørene i det gamle Senat. I 1900-tallet er kirken lukket og bygningen igen blevet Senat og nu museum.

Senatet og igen noget af Septimius Severus Triumfbue. Murstenene til venstre for Elisabeth er Rostra, talerstolen, hvor senatorerne inden en afstemning i senatet kunne få folkets tilslutning.

Tre markante søjler fra Castor og Polluxtemplet, rejst 484 f. Kr. til minde om tvillingerne Castor og Pollux, der i 496 f.Kr. i følge traditionen som de første kom galopperende til Rom for at fortælle om romernes strålende sejr over latinerne ved Regillus-søen. Templet restaureredes i 6 e. Kr. Nedenunder ses sten fra tidligere formentlig ukendte bygninger.

Sct. Clemente er en meget gammel kirke. Den nuværende er fra 1200-tallet, men ombygget flere gange. Dens forgænger ødelagdes formentlig 1084, efter at den var opført i 300-tallet og restaureret i 800-tallet. Der var adgang til yderligere to eller tre etager under Sct. Clemente. Også her lå kirker i 13 meters dybde. Der var ret mørkt, men det lykkedes at få et billede af den ældste, der også på et tidspunkt havde været et Mitra-tempel kaldet et Mithræum, der var et helligt tempel dedikeret til den persiske lysgud Mithras. Templet blev bygget omkring år 200 e.Kr. og brugt af romerske soldater og embedsmænd til hemmelige, rituelle kulthandlinger. Hvad forgrunden egentlig viser, har jeg glemt, men formentlig er det et alter? Jeg er stødt på Mitra også andre steder i Italien. Kristendommen havde ud over de romerske guder mange konkurrenter også ud over Mitra, og længe så det ikke ud til, at det i starten af 300-tallet skulle bliver Kristendommen, der skulle ende med at bliver statsreligionen? Om Clemens må du ty til nettet. Vi skal også være færdige.

Hadrians Villa kaldes dette kompleks. Enormt og beliggende 28 km øst for Rom. Villaen byggedes i fire etaper mellem 118 og 134 e. Kr. med hovedentreprisen mellem 125 og 134 e. Kr. På billedet ses Canopus, 125 – 133 e. Kr., og det er dels en havneby i Egypten, dels navnet på mindetemplet her, egentlig det mere end 100 meter lange bassin, der forstiller Nilen. Hadrian var kejser 117 – 138 e. Kr. Statuen er Mars. Der har været statuer i hver bue, men de er fjernede. Flere står dog rundt om i Rom genbrugt i senere byggerier.

Nærbillede af den til kirke ombyggede byport. I stedet havde man lavet et hul til trafikken ved siden af.

Næste mål fandtes efter en længere gåtur til murrester modsat Porta Pia. Det var Porta San Paulo, oprindelig Porta Ostiensis. Ind mod byen er porten fra Aurelians tid 275, mens porten, som den her fremtræder her, er ombygget af kejser Honrius 402. Flavius Honorius Augustus var kejser 395 – 423.

Lige uden for Roms mure nær San Paulo-Porten lå Cestiuspyraminden opført som gravmausolæum for prætor og tribun Caius Cestius i 12 f. Kr. I følge romersk lov måtte ingen begraves inden for murene, men tættere på Rom kunne man næppe komme. Katakomberne lå meget længere ude.

På Piazza del Quirinale på Quirinalhøjen, en af Roms syv høje, var rejst en obelisk, men uden hiroglyffer, idet den ikke blev stjålet i Egypten, men fremstillet dér på bestilling til kejser Augustus Mausolæum. Gajus Julius Cæsar Octavianus er kendt som Octavian eller Augustus. Efter tronstridigheder blev han romersk kejser 27 f. Kr. – 14 e. Kr. Her står obelisken sammen med Castor og Pollux. De er tidligere omtalt. Statuerne er fra kejsertiden lavet efter kopier fra Fidias Værksted i Athen. Originalerne er fra 400-tallet f. Kr. Kummen til Springvandet er også original romersk, men uden data. Den er nok det ældste element i dette skulptursamlesæt. Fidias, 500 – 430 f. Kr. var en kendt græsk billedhugger.

Santa Pudenziana. Det, der her ses, er en kirke fra 800-tallet, og tårnet fra 1100-tallet. Den oprindelige kirke ligger tre etager under jordoverfladen. Egentlig var det et hus tilhørende senator Pudenz eller Pudens. Han lod sig omvende allerede af Peter og Paulus, som kom i hjemmet, når de var i Rom mellem deres missionsrejser. Andre døbte samledes i huset til de første kristne gudstjenester. Senatoren havde to døtre, der blev helgener, Santa Prassede og Santa Pudenziana, selv om man ikke ved hvordan og hvornår, de døde. Formentlig var det den sindssyge kejser Nero, 54 – 68 e. Kr., der står bag deres martyrium, lige som han også stod bag Peter og Paulus’ død i 64 og 67 e. Kr. Selv om han har en helgendag, kendes hans fødses- og dødsår ikke. Data på nettet gælder andre senatorer med samme efternavn.

Hadrianstemplet fra 145 e. Kr. på Piazza di Pietra er i dag Børsen i Rom. Hadrian påbegyndte byggeriet, og det fik hans navn, selv om han var død, inden det var færdigt. Han var kejser 117 – 138 e. Kr. Billedet viser også, hvor meget Rom er vokset i højden siden år 145 e. Kr.

Piazza della Republica med politi og demonstranter. De røde faner viser tilhørsforholdet, så jeg var ikke bange, men passerede demonstrationen. Havde det være nogen fra den modsatte fløj, ville jeg overveje at gå en anden vej. Man ser Diokletians Termer, hvoraf dele er ombygget til kirken Santa Maria degli Angeli. Termer er badeanstalter, og de var meget store. Diokletian var kejser 284 – 305 e. Kr., hvor han afløstes af først Maxentius og fra 312 af Konstantin den Store, der holdt til i den by, der senere blev til Konstantinopel. Det var ham, der gjorde kristendommen til statsreligion.

Pompej var oprindeligt en græsk koloni, og grækerne havde efterladt adskillige byggerier, som romerne overtog. Her sidder jeg i et græsk teater. Det er fra 100-tallet f. Kr. Alle fotos fra 1988.

Udsigten fra det kun halvcirkelformede græske teater med scenen var blandt andet til Quaportico, der oprindeligt var teatrets foyer, som romerne overtog og ombyggede til gladiatorkasserne.

I Casa del Fauno, Huset med Faunen opført 180 f. Kr. hed sådan, fordi ejeren besad en lille bronzestatue af en favn, der her ses på et mosaikgulv. Du kender ham måske, fordi han ifølge Claude Debussy jagede nymfer og eftermiddagen!

I samme hus fandtes også Alexandermosaikken som gulv fra 100-tallet f. Kr. Den viser en dramatisk slagscene, hvor Alexander den Store besejrer perserkongen Dareios 3. Mosaikken gengiver enten slaget ved Issos i 333 f.v.t. eller slaget ved Gaugamela i 331 f.v.t. Formentlig er mosaikken en kopi af et senere forsvundet græsk maleri af Filoxenos udført i slutningen af 300-tallet f. Kr. Plinius den Ældre har nemlig omtalt billedet. Der kendes ellers ingen billeder af Alexander den Store. Gulvet er flyttet til museet i Neapel. Mit billeder er et foto af en planche i villaen.

I Casa dei Vettii, Vettiihuset var der et vægmaleri af et traktement, men jeg tog kun dette ene billede. Huset var fyldt med kunst. Det var opført i 100-tallet f. Kr. af to tidligere slaver, der som frigivne var blevet rige på vinhandel.

Teatret er bygget under Kejser Trajan, 98 – 117 e. Kr. Det lukkedes igen under kejser Honorius i 404 e. Kr. Det havde en største diameter i ellipsen på 136 meter og havde rummet 15 – 20 000 tilskuere. Ret store dele af den indre by var ofret på grund af udgravningerne. 2028.

Jeg vover, at bringe dette billede som et romerminde, selv om jeg ingen anelse har om alderen eller oprindelsen. Det romerminde, jeg formoder på stedet her, er dækket af en presenning, eller er det sort plastik? Dette er igen dækket til med grus, så det ikke flyver. Under dækket lå en gulvmosaik. Den var kun frilagt i den tørre sommertid, og mit besøg var tidligt på foråret, der er regntid på de kanter, og det ville mosaikken ikke holde til!

Rester af den romerske bymur. Her ses fundamentet til et tårn. På husgavlen ses på en mosaik de først erobrede romerske provinser i Rumænien, Den store er Dobrogea, hvor Constanta ligger. Den lille ”ude i vandet” er Tomis, som jeg faktisk ikke ved hvor lå. Billedet er muligvis et postkort? I så fald for længst faldet for ophavsretten. Postkort kostede omkring 21 øre stykket alt efter den vekselkurs, man havde opnået på det sorte marked. Alle fotos fra 1987.

Det arkæologiske Museum i Constanta var flot. Der var en hel del fundne kunstgenstande udstillet, men formentlig måtte man ikke fotografere? Postkortene var også langt billigere end mine amatørfotografier. Foran stod digteren Ovid, eller Ovidiu, der i 8 e. Kr af kejser Augustus forvistes til Tomis. Han ligger muligvis begravet på Ovidøen i Lacu Mamaia, Mamaialagunen nord for Constanta. Statuen er rejst i 1889. Museet havde to sale med romere og en med feudalhistorie, Middelalder, som vi kalder det. Egentlig adelsvælde, som vi også har haft i vort land. Til sidst var der to sale med revolutionshistorie. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at gå der ind, men den viste sig faktisk at være interessant!

Mellem bycentret og banegården lå en Arkæologisk Park med rester af en bymur, byport, nogle søjler, der bare stod, samt nogle 1000 liter amforaer. I parken var også en friluftbio, hvor de spillede amerikanske film! Nærmest byen var Uafhængighedspladsen med flere mindesmærker. Skiltningen var på rumænsk, men med latin i mente var det ikke uforståeligt!

Bymuren med fundamentet til et tårn. Uden for parken kunne bymuren også følges, idet den var markeret i brolægningen.

Udgravning af flere ruiner nær havnen. Bygningen er en museumshal bygget over 800 m² ud af et i alt 2000 m² stort mosaikgulv fra 400 – 700-tallet e. Kr. Efter fundet ryddedes hele kvartere og blandt andet Mamaiabanegården forsvandt!

Bygningen mellem den nye museumshal og mosaikgulvet havde været et pakhus gravet ind i kystskråningen ved havnen. Pakhuset havde oprindelig været i fire etager. Om søjlen havde noget med pakhuset at gøre, vides ikke.

Udsnit at mosaikgulvet. Det var mønstret, og viste et dyr eller blomster, men flot var det alligevel.

Model af pakhuset. Mosaikgulvet ses øverst med nummeret 2. Herunder var der var der et lagerrum med tøndehvælv. Det så jeg ikke, da det muligvis ikke var udgravet eller tilgængeligt. Allerunderst ses en muret kloakledning. Overalt i byen var der rester af omfattende romersk kloakering og vandtilførsel.

Hovedattraktionen var det romerske Celsusbibliotek, der byggedes 100 – 110 e. Kr. og ødelagdes af et jordskælv 270 e. Kr. og blev ikke genopbygget. 2014.

Et mosaikgulv som romerne yndede dem. Jeg går derfor ud fra, at det er romersk, selv om jeg ingen data har på det.

Op ad byens bymur lå en hippodrom, der er et græsk ord for en romersk hestevæddeløbsbane. Jeg tror, at romerne havde bygget den, så jeg har medtaget den. 2014.

Trajans byport. Han var kejser 98 – 117 e. Kr. Han besøgte byporten, men om han også havde bygget den, ved jeg faktisk ikke. 2014.