Tyskland og Danmark.Vadehavet II. Stormfloderne i Vadehavet

Billeder af stormfloder har jeg af gode grunde ikke, men billeder, der ligner, findes sidst i indlægget efter den lange liste over de kendte stormfloder.

Ødelæggelserne efter Den første store Menneskedrukning
Den første af de helt store stormfloder, den i 1362 med navnet, som overskriften antyder, ødelagde store dele af landet vest for den nuværende kystlinie. Først og fremmest overskyllede den aralerne langs området åer. Således forvandledes landet langs Vidåen til Vadehav helt ind til Tønder og Aventoft. Det meste af Rudbøl forsvandt på havets bund, andre dele af sognet dog først formentlig 01.11.1436. Højer, Møgeltønder og Tønder blev havnebyer. Møgeltønder var den bedst beliggende, og navnet betyder da også Storetønder. Aventoft lå som en ø, idet det var en geestrest, højtliggende moræneland fra næstsidste istid. Nordsøens bølger nåede efter sigende helt ind i Midtsønderjylland til Burkal, Rens og Bylderup-Bov? Vadehavet her kaldtes Tønder Bugt og vadehavsstrømmen Brunottendyb. Det havde en betydelig dybde, og der er stadig dybe steder i Gudskogen syd for Rudbøl efter dette dyb.

Syd herfor skabtes også nye havområder langs åerne Soholm og Leck. Her hed Vadehavet Dagebüller Bugt og strømmen Kleiseerdyb. Ved Husum var det Heveren, der nåede ind og gjorde Husum til en havneby. Vadehavet omkring Ejederen strakte sig ind og forbi Frederiksstad.

Foran den nuværende kystlinje lå store marskområder, der var tørre og kaldtes Strand. Da Strand var omgivet af dybet omkring Heveren og Dagebüller Bugt med nord, betragtedes det som en ø. Desuden lå der en række Halliger foran datidens kystlinje: Wiedingharde, Galmsbüll, Dagebüll, Fahretoft og Waygaard. Desuden nogle Geestøer, Aventoft, Fuggebüll og Risum Moor. Endnu nogle Halliger lå der, men de var ikke konstant beboede, Rippenbüll, Revtoft, Vendal, Langsundtoft. Her var tidligere kirker, men de var ødelagte.

Inddigningen begynder
En af de store Vadehavsbetvingere var Christian den Tredjes ene halvbror, hertug Hans i Haderslev. Hans anden halvbror, hertug Adolf har sandsynligvis også deltaget i sine områder. Hans, der kaldtes Hans den Ældre, 1521 – 1580 havde også et slot i Tønder, men om sommeren opholdt han sig i Wiedingharde.

Den anden store stormflod, den i 1634 kaldet Den anden store Menneskedrukning, beskadigede nok det genindvundne land langs åerne, men denne gang gik det ud over Vadehavet vest for den nuværende kystlinje. Således Strand, der helt blev opløst i små og store Halliger, hvoraf Pellworm og senere Nordstrand blev inddiget, mens andre forblev Halliger og eksisterer endnu eller gik under siden hen.

Denne oplistning skyldes flere kilder. De første mange år førtes ingen statistik, men bisper kunne indberette til paven, at et vist antal kirkesogne efter en stormflod ikke eksisterede mere, således at der ikke mere kom tiende derfra. Indirekte angivelser findes således. Paven skulle jo have en fjerdedel af tiendet, og bispen en anden fjerdedel, så også han savnede pengene og krævede en forklaring fra bispedømmets præster. Derfor ved man også, hvor mange præster og degne, der druknede ved hver stormflod.

Stormfloderne var ofte opkaldt efter dagen, de foregik, og som regel benyttede man dagens helgennavn som betegnelse.

Når der i perioder 806 – 1008 ikke er nævnt stormfloder, kan det skyldes mangler i arkiverne.

Stort set alle de her nævnet stormfloder har kostet land, bebyggelse, husdyr og menneskeliv et eller andet sted i Vadehavet.

Desværre er kilderne ikke i overensstemmelse med hinanden. Jeg er ude af stand til at vurdere, hvilken kilde, der er den rigtige.

Oversigt over større stormfloder
Den cimbriske Flod. 304 f. Kr. Den ældste registrerede stormflod.
Cimberfloden. 120, 119, 118, 117, 116 eller 115 f. Kr. Sikkert opkaldt efter Jylland.
Plinius, romesk historiker angiver en stormflod 57 eller 58 e. Kr.
Stormflod i Frisland 435.
Stormflod i Vadehavet 516.
Stormflod i Frisland 533.
Stormflod i Frisland 570.
Stormflod i Frisland 584.
Stormflod i Frisland 626.
Thomasfloden. Stormflod i Frisland 806.
Stormflod 1008 eller 1010.
Stormflod 1020.
Stormflod i Butjadingen, området vest for Wesermundingen. 1066.
Stormflod 02.11.1075.
Stormflod 1094.
Stormflod 1102.
Stormflod 1114 eller 1117.
Stormflod 1158.
Stormflod 16.02.1162.
Julianefloden 17.02. 1164. Jadebusen, den store bugt i Østfrisland vest for Wesermundingen opstår.
Første Allehelgensflod 01.02.1170.
Stormflod 1173.
Stormflod 1187. Dollart bugten ved Nederlands grænse i Østfrisland opstår.
Stormflod 1197.
Stormflod 1200.
Stormflod 1204.
Stormflod på Oldenborgkysten 1209.
Stormflod 1216.
Stormflod 17.11.1218.
Første Marcellusflod 16.11.1219.
Stormflod 1220.
Lambertus- og Mathiasfloderne i Frisland 1221.
Stormflod i Frisland 1222.
Stormflod i Frisland 1223.
Stormflod i Frisland 1224.
Stormflod i Frisland 1227.
Stormflod 1230.
Stormflod i Frisland 1233.
Stormflod i Frisland 1237.
Stormflod i Frisland 1242.
Stormflod i Frisland 1246.
Stormflod i Frisland 1248.
Stormflod i Frisland 1249.
Stormflod i Frisland 1250.
Stormflod i Frisland 1251.
St. Georgsfloden i Frisland 1257.
Stormflod i Frisland 1263.
Stormflod i Frisland i januar 1266.
Stormflod 1273.
Første Juleflod 25.12.1277.
Luciafloden 14.12.1287.
Stormflod i Frisland 1290.
Stormflod 23.11.1300. Flere kirkelandsbyer på det senere Strand ødelagdes.
Stormflod 30.04.1313.
Stormflod 1316.
Clemensfloden 23.11.1334.
St. Simonsfloden 1336.
Stormflod 1338.
Stormflod 1341.
Stormflod 1342.
Stormflod 1354. Nævnes ikke på Pelworm. Kan være en fejlskrivning for 1362?
Anden Marcellusflod 16.01.1362. Den første, store menneskedrukning. Byen Rungholt ved Husum går under. 200 000 mennesker druknede mellem Elben og Varde Å. Øen Strand dannedes, men omfattede kun halvdelen af det oprindelige land. Misthusum ødelægges, men genopbygges.
Stormflod 31.12.1362. Den anden dette år!
Stormflod i Østfrisland 1370.
Første Dionysusflod 1371.
Katharinenfloden i Bremenområdet 1375.
Anden Dionysusflod 1377.
Stormflod i maj 1370.
Stormflod 31.12.1382.
Stormflod 30.04.1387.
Stormflod 01.05.1391.
Stormflod 21.06.1393.
Stormflod 1395.
Friserfloden 1400.
Stormflod 1405.
Stormflod 22.11.1412.
Stormflod 26.12.1421.
Stormflod 29.09.1426.
Stormflod 26.10.1426 eller 26.12.1426.
Stormflod 29.09.1427.
Stormflod 04.10.1428.
Første galliske Flod 16.10.1434. Floden er opkaldt efter St. Gallus, og ikke efter gallerne. På Pellworm opereres kun med fem galliske Floder, men andre kilde nævner seks.
Stormflod 1435.
Allerhelgensfloden 01.11.1436. Anflod Kirke ved Rudbøl forsvandt. Pellworm skiltes fra Strand. Vadehavet nåede ind til Tønder.
Stormflod 17.04.1446.
Stormflod 06.01.1470.
Stormflod 06.01.1471.
Anden galliske Flod 16.10.1474.
Tredje galliske Flod 16.10.1476.
Fjerde galliske Flod 16.10.1477.
Stormflod 04.12.1479.
Stormflod 01.05.1480.
Stormflod 1482.
Stormflod i marts 1483.
Femte galliske Flod 16.10.1483.
Anden stormflod dette år 22.11.1483.
Stormflod 31.12.1484.
Stormflod 23.09.1491.
Stormflod 1497.
Sjette galliske Flod 16.10.1501. På Pellworm regnes kun med fem floder, men andre kilder har seks.
Stormflod 1506.
Stormflod 01.02.1508.
Stormflod 16.10. eller 13.11.1508. Dette års anden stormflod.
Stormflod 16.09.1509.
Stormflod 06.12.1509. Årets anden stormflod.
Stormflod 16.04.1511.
Stormflod 20.08.1511. Årets anden stormflod. Bl. a. Tøndermarsken sattes under vand. På Pellworm nævnes denne stormflod ikke.
Stormflod 13.07.1513. Digerne brød igen, og Tøndermarsken sattes atter under vand.
Stormflod 01.02.1514.
Stormflod 1518.
Stormflod 26.02.1521.
Stormflod 01.11.1530.
Stormflod i juli 1531.
Allehelgensfloden 02.11.1532. Tøndermarsken, Tønder, Ejdersted og Strand sattes under vand. 1100 mennesker druknede på Ejdersted. 3 alen vand i Tønder Kirke og i Klaxbüll Kirke 4,16 meter vand.
Stormflod 28.10.1533.
Stormflod 1534.
Allehelgensfloden 02.11.1536. Den tredje Allehelgensflod.
Stormflod langs Elbenmundingen 1537.
Stormflod 06.12.1538.
Stormflod 06.12.1539.
Stormflod 1543.
Stormflod 1544.
Stormflod 1547.
Stormflod 1548.
Stormflod 21.10.1550.
Stormflod 1551.
Stormflod 14.10.1552.
Stormflod 1453.
Stormflod 14.11.1559.
Stormflod 1560.
Stormflod 27.07.1561.
Årets anden stormflod vinteren 1561.
Stormflod 1566.
Allehelgensflod 01.11. – 06.11.1570. Den fjerde Allehelgensflod.
Stormflod 24.04.1571.
Allehelgensflod 01.11.1571. Den femte Allehelgensflod og den anden stormflod dette år.
Kornfloden 1572. På Pellworm kaldes først næste års stormflod for Kornfloden
Kornfloden 21.08.1573.
Stormflod 22.01. eller 25.01. eller 28.01.1674.
Stormflod 25.03.1578.
Stormflod 01.05.1580.
Stormflod ved Elbmundingen 09.11.1582.
Stormflod 1583.
Stormflod ved Elbmundingen 1584.
Stormflod 02.02.1585.
Stormflod i december 1588.
Stormflod 01.01.1590.
Julefloden 24.12.1593. I Wiedingharde (Herred) druknede 26 mennesker.
Stormflod i januar 1594. Kun en måned siden sidste stormflod.
Stormflod 22.12.1594. Den andet det år og den tredje inden for ét år.
Stormflod 25.07.1595.
Stormflod 12.12. eller 22.12.1595.
Stormflod 1596.
Stormflod 25.09.1597.
Stormflod i Frisland 1599.
Stormflod 1600.
Stormflod 1601.
Stormflod 14.02.1602.
Stormflod i januar 1609.
Stormflod 23.01.1610.
Stormflod 04.09.1610. Årets anden stormflod.
Stormflod 24.08.1612.
Årets anden stormflod 14.09.1612.
Årets tredje stormflod 26.11.1612
Årets fjerde stormflod 12.12. – 26.12.1612.
Stormflod i januar 1613. Den femte i den sæson. Det 17. døgn med stormflod inden for et år.
Endnu en stormflod 28.08.1613. Den sjette på godt et år og det 18 stormflodsdøgn.
Stormflod 01.12.1615. 182 mennesker druknede i Tønder Amt. Rickelsbüll Kirke og Sogn gik tabt. 3 alen vand ved Østerport i Tønder.
Stormflod 21.12.1615.
Stormflod 02.02.1617.
Stormflod 10.09.1621.
Stormflod 19.09.1624.
Stormflod 20.01.1625.
Stormflod 26.02.1625.
Stormflod 20.03.1625.
Stormflod i september 1625. Den fjerde dette år og den femte i denne sæson.
Stormflod 27.10.1627.
Stormfloden 26.01 – 29.01.1628.
Stormfloden 05.09 – 07.09.1628.
Stormflod 06.11.1628.
Stormflod 16.12 1628. I denne periode mange stormfloder om året af flere dages varighed.
Stormflod 27.08.1629.
Stormflod 06.01.1630.
Stormflod 06.06.1630.
Stormflod 04.11.1631.
Stormflod 11.10.1634. Den anden, store menneskedrukning. Misthusum ved Skærbæk ødelægges men genopbygges delvist. 1,70 meter vand på Ribedomkirkens gulv. Omkring 6 meter over normalen. Strand opløstes. 6400 ud af 9000 mennesker druknede her. På Halligerne druknede 194 mennesker og i Tønderbugten 400. I Klaxbüll Kirke var vandstanden 4,30 meter. Hallig Rørbæk forsvandt. Kirken blev dog først nedbrudt et par år senere
Stormflod 20.10.1635.
Stormflod 23.01. – 24.01.1643.
Stormflod 14.02. – 15.02.1648.
Stormflod 22.02.1651.
Stormflod 23.12.1652.
Stormflod 26.12. – 27.12.1653.
Stormflod 04.08.1655.
Stormflod 20.10.1657.
Stormflod 30.11.1659.
Stormflod 16.11.1660.
Stormflod 05.01.1661.
Stormflod 16.01. – 17.01.1661.
Stormflod 19.02. – 20.02.1662.
Stormflod 11.11. – 16.11.1662.
Stormflod 19.10. – 20.10.1663.
Stormflod 20.01.1666.
Stormflod 30.09.1666.
Stormflod 26.01.1667.
Stormflod 1671.
Stormflod 1679.
Stormflod i februar 1682.
Stormflod 24.11. – 25.11.1685.
Stormflod 08.10.1688.
Stormflod 23.11.1690.
Stormflod 12.12.1692.
Stormflod 23.10.1693.
Stormflod 1696.
Stormflod 22.09.1697.
Stormflod 10.11.1699.
Stormflod 1700. På Pellworm nævnes ingen stormflod det år.
Stormflod 17.10.1701.
Stormflod 28.02.1702.
Stormflod 08.12.1703.
Stormflod 27.07.1710.
Stormflod 01.11.1711.
Stormflod 14.02.1715.
Stormflod 04.03.1715.
Julefloden 24.12. – 25.12.1717. Den anden Juleflod. Hele Tøndermarsken under vand.
Stormflod 25.02.1718. Ny næsten lige så voldsom stormflod med isskosser, en såkaldt isflod.
Stormflod i efteråret 1718. Årets anden.
Stormflod 25.05.1719.
Stormflod i november 1719. Årets anden.
Stormflod 01.01. – 03.01.1720. Brud på havdigerne i Tøndermarsken.
Stormflod 31.12.1720. En lige så voldsom stormflod som den anden Juleflod. Tøndermarsken oversvømmet med 1-2 fod højere vandstand end i 1717. Det genopbyggede Misthusum ødelægges, og landsbyen opgives endeligt.
Stormflod 01.01.1721.
Stormflod 1725.
Stormflod 24.11.1736.
Stormflod 16.04.1744 eller 16.04.1754?
Stormflod 15.11.1745.
Stormflod 02.12.1747.
Stormflod 09.09.1749.
Stormflod 11.09.1751. Tøndermarsken oversvømmet.
Stormflod 16.04.1754 eller 16.04.1744?
Stormflod 10.01. – 11.01.1756.
Stormflod i februar 1756.
Stormflod 07.10.1756.
Stormflod 19.01.1757.
Stormflod 1762.
Stormflod 1763.
Stormflod 21.08.1769.
Stormflod 20.08. – 21.08.1773.
Stormflod 31.08.1777.
Stormflod 02.12. – 03.12.1777.
Stormflod i efteråret 1778.
Stormflod i efteråret 1779.
Stormflod i begyndelsen af året 1782.
Stormflod 17.09.1783.
Stormflod 15.11.1783.
Stormflod 28.07.1786.
Stormflod 25.01.1788.
Stormflod 04.02. – 10.02.1789.
Stormflod 26.01.1791.
Stormflod 22.03.1791.
Stormflod i november 1791.
Stormflod 16.11.1792.
Stormflod 05.12. – 22.12.1792.
Stormflod 29.01.1793.
Stormflod 24.02. – 03.03.1793. Denne vinter var der fire stormfloder på tilsammen 31 dage.
Stormflod 11.12.1793.
Stormflod 24.01. – 26.01.1794.
Stormflod i november 1795.
Stormflod i december 1795.
Stormflod i januar 1796.
Stormflod 26.03.1796.
Stormflod 10.10.1796.
Stormflod 07.12.1797.
Stormflod 26.03. – 28.03.1803.
Stormflod 27.02.1806.
Stormflod 26.12.1806.
Stormflod 18.02. – 19.02.1809.
Stormflod 28.02.1813.
Stormflod 16.11.1814.
Stormflod 01.12. – 03.12.1821.
Stormflod 04.03.1822.
Stormflod 01.01. – 06.01.1824.
Stormflod 03.11.1824.
Stormflod 03.02. – 04.02.1825. Aggertangen blev gennembrudt. Hallig Esbøl gik under. Tøndermarsken blev oversvømmet. 5,25 meter over normalen. Det er foreløbig sidste gang, havvandet trængte ind i den danske del af Vadehavets inddigede områder, idet Pellworm for foreløbig sidste gang blev oversvømmet.
Stormflod 26.10. – 31.10.1825.
Stormflod 27.11.1825.
Stormflod 06.03.1827.
Stormflod 31.10.1827.
Stormflod 03.11.1831.
Stormflod 19.12.1832.
Stormflod 27.01. – 28.01.1833.
Stormflod 02.11.1833.
Stormflod 18.10.1834.
Stormflod 18.11.1835.
Stormflod 02.02.1836.
Stormflod 02.01. – 08.01.1839.
Stormflod 18.01. – 27.01.1840.
Stormflod 21.10.1845.
Stormflod 09.04.1847.
Stormflod 01.01.1855.
Stormflod 02.02.1858.
Stormflod 03.10. – 04.01.1860.
Stormflod 19.12. – 20.12.1862.
Stormflod 30.10. – 31.10.1863.
Stormflod 06.08. – 08.8.1866.
Stormflod 90.11.1866.
Stormflod 22.10.1874.
Stormflod 15.10.1881.
Stormflod 28.10.1884.
Stormflod 10.02. – 13.02.1894.
Stormflod 05.12. – 08.12.1895.
Stormflod 27.01.1901.
Stormflod 30.12. – 31.12.1904.
Stormflod 13.03.1906.
Stormflod 05.11. – 06.11.1911.
Stormflod 18.09.1914.
Stormflod 12.11.1914.
Stormflod 13.01.1916.
Stormflod 16.02.1916. 9,24 meter over normalen på Hallig Hooge.
Stormflod 02.12.1917.
Stormflod 09.10. – 12.10.1926.
Stormflod 18.10.1936.
Stormflod 27.10.1937.
Stormflod 24.11.1938.
Stormflod 03.04.1940.
Stormflod 04.02.1944.
Stormflod 10.02.1949.
Stormflod 24.10. – 25-10.1949.
Stormflod 31.01. – 01.02.1953. Nederland og England ramtes. Der druknede henholdsvis 1800 og 300 mennesker. Navnlig den sidste dag, 01.02. var slem.
Stormflod 23.12.1954.
Stormflod 13.01.1962.
Stormflod 16.02. – 17.02.1962. I Hamburg opgives datoen ofte som 18.02.1962, og stormfloden kaldes Hamburgstormfloden. Der måltes her 3,76 meter over normalen. Der druknede 340 i området, heraf 325 i Hamburg.
Stormflod 23.02. – 24.02.1967.
Stormflod 03.12. – 04.12.1967.
Stormflod 06.11. – 17.12.1973. Stormfloden angives at vare til 17.12. Altså over en måned med storm og højvande, med mindre kilden har skrevet forkert.
Stormflod 03.01.1976. Den højeste vandstand, der nogen sinde er målt.
Stormflod 21.01.1976. 9,12 meter over normalen på Hallig Hooge. Anden kilde angiver stormflodsperioden som 20.01. – 22.01.1976.
Stormflod 24.11.1981. Tønder og Rømø ramtes. Ved Kammerslusen ved Ribe måltes den højeste vandstand i Danmark nogen sinde. (Indtil nu.)
Stormflod 26.01.1990. 9,20 meter over normalen på Hallig Hooge. Dagebüll oversvømmedes.
Stormflod 27.02.1990. Igen 9,20 meter over normalen på Hallig Hooge.
Stormflod 09.01.1991. 8,73 meter over normal nul på Hallig Hooge.
Stormflod 23.01.1993. 8,83 meter over normalen på Hallig Hooge.
Stormflod 28.01.1994. 8,87 meter over normalen på Hallig Hooge.
Stormflod 05.02.1999. Orkanen Anatol. 8,85 meter over normalen på Hallig Hooge. Al plantevækst på Jordsand skylledes væk. Vindretningen var gunstig. Stormlavtrykket indtraf ved lavvande og var kortvarigt, så skaderne var begrænsede.
Stormflod 20.01.2005. Orkanen Ingo.

Alle floderne ramte Nordsøområdet, hovedsageligt det sydlige område. Kilderne er litteratur om Vadehavet, hvorfor beretningerne fortrinsvis er fra Vadehavet. De mange mål fra Hallig Hooge skyldes en stormflodssøjle der.

Talen om én voldsom stormflod i hvert århundrede ser ud til at være en myte.

Når stormfloderne i 1362 og 1634 blev så voldsomme, skyldes det, at vandstanden var højere, mens digerne i sammenligning med nu var ringere, lavere og færre i antal. Desuden havde Den sorte død, pesten i 1362 decimeret befolkningen, så der var færre hænder til digevedlighold, og i 1634 var det Trediveårskrigen, der havde drænet området for kapital og befolkning.

Når Hamborgstormfloden kostede så mange livet, var det, fordi den var uvarslet. Vinden tog en drejning i nattens løb og sendte vandmasserne ind i Elbmundingen, hvor ubeskyttede marskområder i blandt andet Wilhelmsburg bag havnen blev oversvømmet. Her boede fortrinsvis fattige og hjemløse i kolonihavehuse, og de var i vid udstrækning ofrene. Siden er der overalt på havnen bygget sluser og betondiger med svære porte, der rulles for over jernbanespor og veje. Desuden ses tilflugtsplatforme og stiger på betonmurene. “Ved stormflod: Kravl op og afvent en helikopter!” Senere blev i hvert fald et af de lavtliggende områder lukket for offentlig adgang.

1825 skete det foreløbig sidste indbrud af havvand i den danske del af den inddigede Vadehavsmarsk. 1990 skete det foreløbig sidste digebrud i Nordfrisland. En halligboer, der formeligt stod i vand til halsen, fortalte, at hun næsten omgående mærkede digebrudet, idet vandet i hendes stue på kort tid fald en meter! Det løb ind i Dagebüll Koogen og aflastede hendes hallig.

Da opgivne datoer stemmer ikke helt overens med nettets oplysninger.

Litteratur
50.264 Tøndermarsken. Det grænseløse landskab. Marsken mellem Tønder og Dagebüll.
Pellworm Museum.
http://archive.org/stream/abhandlungenhera15natu/abhandlungenhera15natu_djvu.txt

Billeder af stormfloder har jeg ikke, og de mange på nettet er sikkert omfattet af copyright. Derfor må jeg her og i de kommende indlæg nøjes med foto, der ligner.

Billedet her er taget 1986, hvor banen til Nordstrandischmoor forlader Lüttmoorsiel. Det er højvande noget over det daglige højvande. Muligvis er det springflod eller en nipflod forårsaget af fuld- eller nymåne, men storm er der ikke tale om. Måske en fjern storm har presset vand ned mod Vadehavets kyst. En dag, hvor vandet stod endnu højere, skulle en lille gruppe skulle have været på en tur med banen, men turen blev aflyst.. Jeg nåede telefonisk at blive advaret, men deltagere fra Hamburg var allerede taget hjemmefra. Siden er banen blevet hævet 75 cm, så den i dag er tør også ved nip- og springflod.

Billedet her er taget 1986, hvor banen til Nordstrandischmoor forlader Lüttmoorsiel. Det er højvande noget over det daglige højvande. Muligvis er det springflod eller en nipflod forårsaget af fuld- eller nymåne, men storm er der ikke tale om. Måske en fjern storm har presset vand ned mod Vadehavets kyst. En dag, hvor vandet stod endnu højere, skulle en lille gruppe skulle have været på en tur med banen, men turen blev aflyst. Jeg nåede telefonisk at blive advaret, men deltagere fra Hamburg var allerede taget hjemmefra. Siden er banen blevet hævet 75 cm, så den i dag er tør også ved nip- og springflod.

Banen til Nordstrandischmoor krydsede det under anlægværende dige for Beltringharderkoog. Også her havde vinden blæst de stormflodssikrede vogne ned. Billedet er fra først i 80'erne. Det er muligvis taget af Horst Ebert.

Banen til Nordstrandischmoor krydsede det under anlægværende dige for Beltringharderkoog. Også her havde vinden blæst de stormflodssikrede vogne ned. Billedet er fra først i 80’erne. Det er muligvis taget af Horst Ebert.

Ved et andet besøg havde det dog stormet om natten. Da det tyske kystbeskyttelsesvæsen muligvis ikke var helt færdig med diget omkring Beltringharderkoog eller endnu ikke stolede helt på det, havde de kørt en del af materiellet op på digekronen for at beskytte det mod et eventuelt højvande bag diget. Vinden om natten havde imidlertid blæst vognene ned fra diget. Selv på jorden væltede stormen vognene, men her faldt de ikke så langt. I dag er der bygget en materielgård med en stor hal. Diget for Beltringharderkoog havde forkortet banen med tre kilometer, så den gamle materielgård med remiser var allerede lukket og sporet dertil taget op. Den nye materielgård var endnu ikke påbegyndt. Fotoet er fra Cecilienkoog 1986.Ved et andet besøg havde det dog stormet om natten. Da det tyske kystbeskyttelsesvæsen muligvis ikke var helt færdig med diget omkring Beltringharderkoog eller endnu ikke stolede helt på det, havde de kørt en del af materiellet op på digekronen for at beskytte det mod et eventuelt højvande bag diget. Vinden om natten havde imidlertid blæst vognene ned fra diget. Selv på jorden væltede stormen vognene, men her faldt de ikke så langt. I dag er der bygget en materielgård med en stor hal. Diget for Beltringharderkoog havde forkortet banen med tre kilometer, så den gamle materielgård med remiser var allerede lukket og sporet dertil taget op. Den nye materielgård var endnu ikke påbegyndt. Fotoet er fra Cecilienkoog 1986.

Billedet mangler stadig. Billedtekst:

En dag i vinteren 2012 var der forudsagt stormflod, så vi tog til Schlüttsiel for at se, hvor galt det gik. Stormfloden var om morgenen imidlertid aflyst, men alligevel tog vi af sted. Vandet havde været oppe på havnepladsen, der flød med ålegræs, men bilerne tilhørende folk på ferie på Hooge og andre halliger var nu sikkert anbragt på en p-plads bag diget. Billedet her er fra molen i Dagebüll, hvor færgerne til Amrum og Föhr udgår. Vandet stod op til kanten, mens vi sad og drak kaffe, og en sæl kom forbi. Den så ud som den ville på land, men så opdagede den os og fortrød.

Hvor havet bryder gennem et dige, skyller en hel flod af vand ind gennem åbningen i diget og udgraver et dyb hul. Nå så vandet løber ud igen, og diget skal genetableres byger man som regel uden om hullet. Det vil kræve for meget jord at opfylde hullet. Derfor ser man stadig spor efter stormfloder flere hundrede år efter. Her er det dog et gennembrud af havklitten på Rømø, hvor klitten ikke er retableret hverken naturligt eller kunstigt. Søen i hullet er heller ikke flydt op. Efterfølgende stormfloder løber stadig ind i baglandet. Man kunne endnu i 70'ernen se opskylslinjer helt inde foran sommerhusområderne. Billedet her er fra 2009, men i 60´erne foresvæver det mig, at søen var betydelig større og dybere.

Hvor havet bryder gennem et dige, skyller en hel flod af vand ind gennem åbningen i diget og udgraver et dyb hul. Nå så vandet løber ud igen, og diget skal genetableres, byger man som regel uden om hullet. Det vil kræve for meget jord at opfylde hullet. Derfor ser man stadig spor efter stormfloder flere hundrede år efter. Her er det dog et gennembrud af havklitten på Rømø, hvor klitten ikke er retableret hverken naturligt eller kunstigt. Søen i hullet er heller ikke flydt op. Efterfølgende stormfloder løber stadig ind i baglandet. Man kunne endnu i 70’ernen se opskylslinjer helt inde foran sommerhusområderne. Billedet her er fra 2009, men i 60´erne foresvæver det mig, at søen var betydelig større og dybere.

 

 

Bag Juvrediget findes et stykke marsk ud mod Vadehavet, men det måtte man give tilbage til havet efter Rømødæmninges anlæg. Den fulgte nemlig ikke vandskellet, men lå noget sydligere, så vader, der hidtil var blevet overslyllet fra syd nu skulle overslylles fra nord med er større pril til følge og derfor stærkere strøm i Juvredyb. Strømmen gnavede et stykke af det oprindelige dig, så man måtte bygge et nyt længere inde. Billedet er fra 2005.

Bag Juvrediget findes et stykke marsk ud mod Vadehavet, men det måtte man give tilbage til havet efter Rømødæmninges anlæg. Den fulgte nemlig ikke vandskellet, men lå noget sydligere, så vader, der hidtil var blevet overskyllet fra syd nu skulle overskylles fra nord med er større pril til følge og derfor stærkere strøm i Juvredyb. Strømmen gnavede et stykke af det oprindelige dig, så man måtte bygge et nyt længere inde. Billedet er fra 2005.

 

Her ses tydeligt, at Vadehavet efter 70 års tilløb er begyndt af gnave af Juvrediget i syd. Det tabte land får man igen andre steder ved Juvredyb samt ved Listerdyb, hvis overskylningsflade nu er mindre med mendre vandindstrømning til følge. I øvrigt kom dette tabet her ikke bag på planlæggerne. Det var valgt med vilje, for skulle Rømødæmninge følge vandskellet for at undgå tabet her, skulle den have landet på det nordligste Rømø! Det ville bilismens ikke.

Her ses tydeligt, at Vadehavet efter 70 års tilløb er begyndt af gnave af Juvrediget i syd. Det tabte land får man igen andre steder ved Juvredyb samt ved Listerdyb, hvis overskylningsflade nu er mindre med mindre vandindstrømning til følge. I øvrigt kom dette tabet her ikke bag på planlæggerne. Det var valgt med vilje, for skulle Rømødæmninge følge vandskellet for at undgå tabet her, skulle den have landet på det nordligste Rømø! Det ville bilismens folk ikke.

 

Billedet mangler stadig. Billedtekst:
Vaderne langs Ejderens nederste løb var ikke alle inddigede. Her ses en kunstig forhøjning på Kattinger Watt på Ejdersted. Her drev man dyrene hen i tilfælde af stormflod, hvis man ikke kunne nå at få dem hjem. Tårnet var til hyrderne og eventuelle andre, der opholdt sig i marsken. Efter Ejderspærreværket er bygget, kommer der ikke mere stormflod, så nu er tårnet restaureret som fugletårn. Selv uden for træktiden var der spændende fjerkræ og insekter at se på her, og man kunne gå spændende ture gennem vaderne, hvor man nu ikke mere behøvede at frygte højvander. De fredede naturområder var hurtig blevet erobret af pilekrat, hvilken næppe var meningen. Pilekrat er også natur, men vadefuglene, som her skulle tilgodeses, syntes ikke om pilekrat!

Mine indlæg om Vadehavet omfatter:
Vadehavet I. Indledning
Vadehavet II. Stormfloder
Vadehavet III. Undergange landsbyer
Vadehavet IV. Inddigning i Nord- og Sydslesvig
Vadehavet V. “Ved De hvor De er?” Et indtryk fra Wilstermarsken
Vadehavet VI. Ditmarskerne. Planlagt.

Bent Hansen 1. oktober 2013.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Tyskland og Danmark.Vadehavet II. Stormfloderne i Vadehavet

  1. Pingback: Geesten og mandedrukninger | familienshistorier

  2. Pingback: Rejser 2014 | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.