Tyske baner til landvinding og kystbeskyttelse I

Indledning

Mens landvinding og kystbeskyttelse hovedsageligt er en statsopgave i Danmark, hører det i Tyskland under delstaterne, idet Tyskland er en forbundsstat. Tre af delstaterne har mig bekendt haft smalspor til dette formål: Schleswig-Holstein, Hamburg og Niedersachsen. Endnu en delstat, Mecklenburg-Vorpommern har kystlinje, men herfra kender jeg ikke baner. Mecklenburg-Vorpommern ligger også ud til Østersøen, der knap er så voldsom som Vesterhavet eller Nordsøen, som den kaldes i Tyskland.

Delstaten Hamburg  har simpelthen skilt sig af med sit område, øen Neuwerk med smalsporet kystbeskyttelse. De to øvrige delstater har i de senere år indskrænket sine kystbeskyttelsesbaner, men endnu kører to baner i landsdelen Schleswig stadig i bedste velgående.

Inddigningen har i vid udstrækning været overladt til private entreprenører, idet mange inddigninger var opstået på privat initiativ. Til gengæld overlod det private initiativ gerne selve kystbeskyttelsen til det offentlige.

Om stormfloder, landvinding og inddigninger kan læses mere på bentsbane.dk.

Se f. eks.
http://bentsbane.dk/tyskland-og-danmark-vadehavet-i-indledning/

http://bentsbane.dk/tyskland-og-danmark-vadehavet-ii-stormfloderne-i-vadehavet/

http://bentsbane.dk/tyskland-og-danmark-vadehavet-iii-stormflods-og-sandflugtsramte-omrader-i-vestslesvig/

http://bentsbane.dk/tyskland-og-danmark-vadehavet-iv-inddigning-i-nord-og-sydslesvig-2/

En del inddigninger er omtalt i følgende link:

http://bentsbane.dk/niebull-og-sydvestslesvig/

Hvis du undrer dig over, at du har set nogle af fotoene før, kan det være, fordi jeg også har givet en del af fotoene til www.smalspor.dk . Link hertil ses i litteraturhenvisningerne.

Slesvig-Holsten

Med Slesvig, tysk Schleswig menes delstatsdelen Slesvig og og ikke byen Slesvig.
Slesvig var dansk indtil 1864, hvor landsdelen kom under preussisk administrationen. I 1920 kom den nordlige del af Slesvig igen tilbage til Danmark, men det sydlige del, Sydslesvig er tysk.

Væsenet, der tager sig at disse baner, har i min tid skiftet navn flere gange, men i skrivende stund 2017 hedder foretagenet LKNM, Landesbetrieb für Küstenschutz, Nationalpark und Meeresschutz. Tidligere var navnet blandt andet Amt für Land- und Wasserwirtschaft, ALW og ALR, Amt für ländliche Räume.

Kystbeskyttelsen i området Slesvig var organiseret med hovedsæde i Husum. Herfra styredes de forskellige byggeprojekter rundt langs kysten. Materiellet hørte hjemme på en materielgård kaldet en Bauhof. Heraf var der oprindeligt tre, der senere svandt ind til to. Væsenet i Husum har endnu to faste baner. Tidligere var der tre.

Dagebüll

LKNM
Nordligst ligger Bauhof Dagebüll med en 900 mm bane fra Dagebüll til halligerne Oland og Langeness. Den først forbindelse til Oland og Langeness var en lav dæmning uden spor bygget omkring år 1900. Tidligere havde man gået over havbunden ved lavvande, men ad en anden rute, idet der allerede 1860 var anlagt en lav dæmning fra Fahretoft, hvorfra der var noget kortere til Oland end fra Dagebüll. Denne lave dæmning blev dog flere gange ødelagt af stormfloder. Siden må prilen også have flyttet sig, så en anden rute blev påkrævet.  Dæmningen med spor fra Dagebüll er etableret fra 1925 og åbnet 1927. Den var oprindeligt en pælebro dog med stensætning. 1971 blev skinnerne på broen fornyet med skinner købt fra en nedlagt dansk banestrækning. Efter mit første besøg på stedet 1986, er pælebroen blevet erstattet af en fast dæmning, der igen er ombygget fra år 2000 og frem, hvor banedæmningen blev 75 centimeter højere, som følge af forhøjede vandstande. Forhøjelsen af strækningen til Oland afsluttedes 2009, men jeg ikke ved, hvornår Langeness-delen blev færdig. Et gæt vil være omkring 2012 ± 1 år. Dels var den gamle dæmning oftere og oftere ude af drift på grund af, at den stod under vand og var ufarbar, dels var den holdt op med at virke som slik- og sandfanger. Blot få år efter forhøjelsen var flere kvadratkilometer omkring dæmningen blevet måleligt højere. Forinden var den oprindelige pælebro, som endnu fandtes ved mit første besøg, erstattedes af en dæmning.

Dæmningen til Oland var ca. 5 kilometer og til Langeness yderligere 2,5 kilometer. Med strækningerne over land er banen 9 kilometer lang.

Mens dæmningen anlagdes fra 1925, vil en kilde vide, at der kørte damplokomotiver. Ret hurtigt rykkede diesellokomotiver ind, og disse er løbende blevet fornyet. Data på lokomotiver og vogne ses i billedteksterne, for så vidt data haves. I øvrigt findes rigtig mange sider på nettet, der behandler emnet. De er naturligvis på tysk.

En af de første lukkede personvogne var malet blå og hvid. Jeg mindes ikke, at have set den i den farve. Denne var indrettet til ambulance ud over, at den brugtes som almindelig lukket personvogn.

Oversigt over lokomotiver sidst a’jourført 2010
Nedennævnte lokomotivliste er sammenstillet af oplysninger fra lokomotivfabrikkerne samt iagttagelser fra entusiasterne. Desværre er fabrikslisterne ikke enige indbyrdens og det er entusiasterne heller ikke og også mellem iagttagelser og fabrikslister er der divergenser. Medvirkende til nedenstående liste er Ulrich Völz, Günther Barths, Matthias Lentz, Hanne-Ruth Rüsen og hjemmesideindehaveren. Mere om lokomotiver ses på Insenbahn.de Her ses blandt andet fotos og hestekræfter, vægt mv.
?, Deutz 6861/1925. Type ML 132 F.
?, Deutz 6965/1926. Type ML 132 F.
?, Deutz 6966/1926. Type PMZ 122 F.
?, Schöma 1226/1951. Skrottet 1970.
4, Schöma 2550/1961. Type CDL 20. Skrottet 2010. 1)
?, Schöma 3105/1968. Type CHL 20 G. Solgt.
3, Schöma 3263/1970. Type CHL 20 G. 2)
2, Schöma 4025/1975. Type CHL 20 G. 3)
1, Schöma 4816/1985. Type CHL 20 G. 4) 5)
?, Schöma 6419/2009. Type CHL 20 G. 6)

Kendetegn og data
1) Forhøjet sort bufferplade med hul til håndsving i kølergitter foran.
2) Rød ramme om kølergitter foran.
3) Profilplader på siden af køler og rødmalet dækplade for luftindtag foran. Intet kølergitter.
4) Ny til Victor Asper, Küßnacht/Schweiz 1000 mm. 1986 til Schöma til omsporing til 900 mm. 1987 til ALW Husum.
5) Lavt førerhus og motorhus med affasninger og specielt luftindtag.
6) “Normalt udseende.” Højt førerhus. Intet nummerskilt.

I dag 2018 eksisterer kun tre lokomotiver, nemlig de tre nyeste.

Billeder fra anlægsarbejder

I 1983 repareredes der stadig på pælebroen. Her ses et arbejdstog bestående af lokomotiv ALW uden nr., Schöma 3263/1970, fladvogn med påmonteret arbejdsskur, fladvogn med påmonteret rambuk samt to fladvogne med pæle til nedramning.

I 2003 var pælebroen erstattet af en “rigtig” dæmning, og denne skulle nu forhøjes med 65 til 75 centimeter. Slikket beklædtes med sten, der så vidt muligt var slagger fra metalproduktionen, idet disse sten ofte havde en væsentlig større massefylde end almindelige sten. Desuden pakkedes de i tjære og andet bindemiddel. Stenene kørtes ud på 600 mm materiel, der var lånt i Lüttmoor. Da billedet er taget af Svend Bertelsen, kender jeg ikke lokomotivets byggenummer.

 

På den nye dæmning blev der lagt helt nye spor. Her ses nogle færdigbyggede skifter lige til at lægge ned. Foto fra 2005.

Til skifterne hørte trækbukke endog med sporftevisere. Regnen siler ned. Jeg har noteret, at jeg har brugt blitz. Derfor lyser sporskifteviserens refleks. 2005.

Fladvogn læsset med nye betonsveller til det nye forhøjede spor. Til højre lidt af en enderampe, og i sporet lige foran anes måske drejeskiven? 2008.

Banebygning meget nær digefoden i Dagebüll. 2009. Væsenet ville ikke have, jeg rendte ud i Vadehavet, så jeg måtte vente et par år til banebyggeriet kom til mig. Til højre ses den oprindelige bane. Oven på dæmningens slik lagdes asfalt med en klæbrig masse ovenpå, så svellerne hang fast.

Nærbilledet af sporbygningen. Længere ude i Vadehavet var der lagt en stensætning
af tunge kobberslaggesten for eksempel. Disse var også til dels limet med silikone. 2009.

Den nye dæmning lagdes bare ikke lige oven på havbunden, men der gravedes et stykke ned om end ikke til fast bund. De små pæle viser, hvor det nye spor skal gå. 2009.

I 2017 lagdes der nye skifter ned fra Væsenets hovedspor til Lorenbahnhof. Begge skifter er lagt, men forbindelsen mangler. Lorenbahnhof fik herved lidt længere spor.

Billeder fra banen

Skift dette foto ud med et med toppen og eventuelt et nyt med ferielejligheden?

Fyrtårnet i Dagebüll ligger på Lorenbahnhof. Her er en trolje med feriegæster på vej til halligerne. Den kørte ikke ind på et sidespor med benyttede hovedsporet til pålæsning, da der formentlig ikke skal krydses? Fyrtårnet er i dag indrettet som ferielejlighed. Der er bygget altaner og sat vinduer i. Plads er der næppe meget af, men udsigten kan ingen løbe med. Til venstre trolje 21/97. Den var rød, men modlyset gør den brun. 2010.

Syd for remise og værksted ligger et par depotspor, hvor der holder en tankvogn og en skraldevogn. Desuden er der en rampe til læsning af biler og entreprenørmaskiner. Lige foran lå der i sin tid en drejeskive, som jeg imidlertid aldrig har bemærket. Et enkelt af mine billeder viser opgravningen efter drejeskiven, for den er nu fjernet. Foto af ukendt fotograf 2013. Yderligere data modtages gerne.

Banen forlader her Lorenbahnhof, krydser digevejen og kører op over diget, for at køre ned på den anden side og dreje ud i Vadehavet. 2015.

Mellem Dagebüll og Oland lå et stykke pælebro, den såkaldte rævefælde. At få ræve, mink og andre rovdyr på halligerne, kunne godt blive katastrofalt for de rugende fugle på halligerne. 2011.

Krydsningspor mellem Dagebül og Oland. 2011.

Pælen angiver et midtvejspunkt for eksempel mellem Oland og krydsningssporet. Den fører, der er længst fra mærket, må bakke tilbage nærmeste krydsningsspor. 2011.

Både midt på Oland og ved indkørslen til Oland fra Dagebüll findes en krydsningsmulighed. Sporet her har kun skifte på Olandssiden. 2011.

Banens transporter

Her har en af halligboerne fået leveret drikkevarer. Kroen, købmanden eller blot en tørstig sjæl? Alle på halligerne lejede jo ud til turister, da de ikke for nationalparken måtte dyrke jorden. 2011.

2009, da jeg endnu tillod mig at køre ind på Væsenets plads, fordi man ikke kunne parkere andre steder, var nogle halligboere ved at flytte hø fra væsenets fladvogne over på en landbrugsvogn. Høslæt er åbenbart ikke landbrug? Halligboerne var så venlige at oplyse min ledsager om, at de om lidt kørte og låste porten efter sig. Ellers havde jeg måske holdt der endnu?

Flere godsarter. Skurvogn, fladvogn med båd og et par beholdere med et silikonelignende bindemiddel, som man limede dæmningens sten sammen med. Netop både kunne være nyttig, hvis det blev extremflod under arbejdet? Jeg kaldte optoget et bådtog i lighed med det gamle lyntog “Englænderen.” 2009.

Fladvogn med Gravenaskine, der ikke tilhører væsenet, men en privat entreprenør. Vi er i Dagebüll Bauhof 2009.

I disse tankcontainere kunne der køres diesel til entreprenørmaskiner på halligerne. Om der også er kørt brændselsolie til beboernes oliefyr i disse vogne, ved jeg ikke. Foto fra 2005.

Yderligere en tankcontailer på Dagebüll Bauhof. 2015.

Fladvogne med olie og værktøjskasser i 2005.

Fladvogn med løs tjæremaskine og vogn med det, jeg tror er en art silikone. 2009.

Så er dagrenovationen ankommet til Dagenbüll og afventer afhentning. 2005.

Et læs pæle til faskiner. Strengt taget driver tyskerne som os heller ikke landvinding, men slaget om Vadehavets diger og de beboede områder skal tages i Vadehavet og ikke altid lige foran digerne, så kan man højne Vadehavets bund med små midler, gør man det. 2005.

Vogne med ris til faskiner. 2017.

I 2010 var en fladvogn taget ind til renovering på værkstedet. Vognen var svært kram af egetræ.

Banen råder over og bruger tipvogne endnu i dette årtusinde. Vognene er tilmed blevet malet og renoveret inden for de seneste år. 2017.

Rambukken på fladvogen var i behold 2005, men så så jeg den ikke mere. Godt, der var højt til loftet her. Banen havde hverken broer eller højspændingsledninger i nærheden.

Tog på banen

I 2003 kørte endnu ældre materiel. Det blev sidste gang, jeg så denne personvogn. Billedet er taget lige ved digefoden på ydersiden. Formentlig er det ambulancevognen, der tidligere var blå/hvid. Lokomotivet er ALW 4, Schöma 2550/1961. Den er kendetegnet ved hullet til håndsving og den afrundede, sorte plade nederst på motorhuset.

Skurvognstog 2010. Lokomotivet har en rød ramme om kølergitteret. Det er 3, Schöma 3263/1970.

Et arbejdsskur på hjul. 2015.

2005 sås den nye personvogn sammen med to nyere arbejdsskure og en fladvogne læsset med pæle.

I 2008 så og fotograferede Peter Andersen trolje 2, Schöma 4025/1975 kendetegnet ved profilplader på siden af motorhuset og en rød plade foran, der dog ikke ses her. Jeg har ikke fotograferet den, og sikkert aldrig set den af en eller anden grund.

Lokomotiv med knallert 2005. Jeg tog billedet, fordi jeg i Belgien har set en lokomotivfører, der havde sin cykel med på sit damplokomotiv! Også i Danmark har jeg set en lokomotivfører, der havde lagt sin cykel op oven på kullene i tenderen! Lokomotivet er LKM 3, Schöma 3263/1970.

Mit udflugtstog på Oland 2011. Det lykkedes mig at stille dette udflugtstog på banen sammen med en indfødt. I turen deltog danske og tyske industribaneentusiaster. Vognen, den nye personvogn var flot. Den var bygget til den daværende slesvig-holstenske ministerpræsident, der var bosiddende på Nordstrand. Siden fik arbejderne og udflugtsgæster også lov til at benytte vognen. Til højre samles der åbenbart kloakslam. Udluftningsrørerne er ret høje, så der ved stormflod ikke kommer havvand i eller rettere slam ud.  2011.

Tog mellem Oland og Langeness. Banen ligger endnu på den lave dæmning, men den nye højere dæmning er allerede klar. Sporet mangler kun at blive flyttet op på den nye dæmning. Billedet fra min udflugt. Foto: Steffen Lyngesen 2011.

Rangering på Langeness 2011. Lokomotivet kører ind på ét spor og trækker med kæden personvognen ind på et andet spor, hvorefter lokomotivet kan hente vognen her og omløbet er fuldført. Det kræver lidt at lokomotivføreren, der var alene om processen. Denne dag fik han dog hjælp af en medpassager, der skiftede sporet på det rigtige tidspunkt.

Lokomotiv i remisen 2010. Det skulle være LKNM 1, Schöma 4816/2009. Det er en Schöma, selv om den ikke helt har standardudseende. Det affasede motorhus og luftindtaget springer i øjnene. Den er undtagelsesvis købt brugt fra Schweiz.

2010 sås jeg Væsenets nye lokomotiv, som jeg havde hørt rygter om et års tid. Lokomotivet har ikke driftsnummer, men er blot Schöma 6419/2009. Lokomotivet kørte året efter “mit” udflugtstog og ses flere gange ovenstående.

De private troljer
Mit kendskab til emnet skyldes dels egne studier om emnet dels samtaler med halligboerne om deres troljer.

Mit første besøg på en hallig var i 1955. Der gik dog mange år, inden jeg genoptog besøgene, men fra 1983 har jeg regelmæssigt besøgt området mindst én gang om året. Når der er mange foto fra 2005, skyldes det, at jeg ikke mindre end fire gange det år passerede Dagebüll.

Allerede ved sporets etablering i 1929, åbnedes der for halligboernes brug af private troljer. Langsomt udviklede denne trafik sig fra håndskubbede vogne over sejltroljer over troljer forsynet med en knallertmotor til regulære moderne motortroljer.

Den første rigtig kendte sejltrolje tilhørte købmanden på Oland, og da han døde lige efter anden verdenskrig, arvede en niece, Magda Matthiesen butik og sejltrolje. En overgang var sejltroljen den eneste forbindelse mellem Oland og fastlandet, så fru Matthiesen begyndte at medtage passagerer og post på sin trolje, når hun skulle til fastlandet efter forsyninger  til butikken. Efterhånden blev hun kendt som Käpt’n Magda. Hun svor til sejltroljen også efter, at knallertmotoren var begyndt at blive almindelig. Käpt’n Magda ville dog ikke vide af dette nymodens kram og benyttede sin sejltrolje lige 1968.

De første motortroljer havde ikke vendegear, så de kunne kun køre fremad. Når man så skulle hjem igen, måtte motoren afmonteres og vendes. Trækket på akslen skete via kilerem.Ved at montere motoren på en bræt, der kunne vippes, kunne kileremmen være slap, og motoren kørte i tomgang. Hvis man hævede brættet med motoren, strammedes remmen og troljen begyndte at køre. Bremsning kunne foregå med en håndbetjent klods, der pressedes mod hjulene. Parkeringsbremsen var ofte et stykke drivtømmer anbragt mellem hjulenes eger. De nyeste troljer er dog udstyrede med vendegear. Enkelte troljeejere tager dog stadig deres motor med sig, når de forlader troljen på fastlandet.

De første motorer var af fabrikatet Ilo og Sachs, altså rene knallertmotorer. Ikke desto mindre kunne de få troljen til at køre hurtigere end de 15 km/t, der var fastsat som højeste hastighed på banen. Denne er dog senere blevet hævet.

I starten udviklede antallet af private troljer sig langsomt, og enkelte baner nåede at blive erstattet af vejdæmninger, inden private troljer overhovedet kom på mode, men troljeantallet tog fart, da Vadehavet blev nationalpark. EU fandt pludselig ud af, at i forhold til Tysklands størrelse udgjorde naturområderne en alt for lille del. En løsning på EU-kravet blev blandt andet, at man slog ned på Vadehavet og Halvøens Ejderstedt. Der er forskellige grader af Nationalpark. Mens store områder fik adgangsforbud, fik beboerne i Vadehavet lov til at blive boende. Gårdene og landbruget på halligerne blev dog nedlagt og beboerne henvist til at leve af turisme, men der var stadig mulighed for at lade køer og får græsse på halligerne. Nu var det bare pensionærer, som halligboerne kalder køer og får fra fastlandet, som kommer på sommerophold. Køerne må gå over Vadehavets bund, mens fårene må køres med banen. Mellem køerne ser man i dag talrige vadefugle, men om de også har held med at ruge på de græsklædte højvader, kan man nogle steder tvivle på, da ekstreme sommerhøjvander indtræffer oftere og oftere og bliver kraftigere og kraftigere. Ikke alle Halliger har sommerdiger.

Endnu et opsving i banebenyttelsen skete, da færgehavnen på Oland sandede til og ikke blev oprenset.

Alt skal simpelt hen transporteres med banen: Beboere, gæster, daglige fornødenheder, byggematerialer og husgeråd. Der er kabel til el og rør til vand, men kloak er vanskelig at installere, når jorden overalt er under grundvandspejlet, så der bliver en del toiletaffald at transportere sammen med dagrenovationen. Kirkegåde ligger på flere halliger også under grundvandsspejlet, så de ikke kan bruges til begravelser, da grundvandet løfter kisterne, så også her må banen træde til.

Troljerne bortset fra de tidligste er identificeret ved deres godkendelsesnummer. Denne praksis påbegyndtes formentlig i 1997, idet troljerne er mærket 1/97, og 2/97 osv. Først i dette årtusinde har man droppet årstallet 97 og blot skrevet 60, 61 osv. Enkelte troljer har dog godkendelsesåret 00.

I Dagebüll har Væsenet en større Bauhof. I den ene ende findes et par spor reserveret til halligboerne. Det er disse spor, der kaldes Lorenbahnhof. En Lore er tysk for en tipvogn eller her trolje.

Der køres på sigt, og man har desuden mobiltelefon, og så er regelen den, at den der er nærmest et krydsningsspor, afventer passage af modkørende her. I flere perioder har væsenet påberåbt sig privat kørselsforbud indtil klokken 15 ved normal arbejdstids afsutning, men gang på gang er det mit indtryk, at halligboerne er “sivet ud” på banen igen, når det passede dem?

Billederne vil vise dels udviklingen inden for troljekonstruktion, dels mindst et billede af hver trolje på banen til Oland og Langenees for så vidt, at jeg har set dem.

Der mangler foto af troljerne 8, 13, 15, 28, 43, 44, 48, 50, 52, 57, 58 0g 59. Troljen med det højeste nummer, jeg har set, er 60, så findes der troljer med højere nummer, mangler de også i billedserien. Mindst én trolje er fotograferet, uden nummeret er noteret. Enten har troljen være kørende eller nummeret har simpelt hen ikke været monteret. “Det ligger hjemme i en skuffe, eller det er blevet væk,” som en troljeejer udtrykte det, men hun havde et nummer!” Eller rettere, troljen havde. De manglende troljer, kan bare endnu ikke være sete, eller troljen kan være ophugget og afmeldt, eller den kan blot stå “hjemme i laden,” som en insulaner udtrykte det. Insulaner, Insel, ø, øbo, selv om en hallig absolut ikke er en ø. En ø står ikke under vand 50 gange om året. En ø er tør og inddiget om nødvendigt. Der har også været troljer, hvor det tog mig flere år at finde ud af, hvor ejere “havde gemt” nummeret.

Skulle du kunne sende mig et foto af en de troljer, jeg ikke har foto af, ville jeg tage imod med taknemmelighed, under forudsætning af, at jeg må bruge dem her.

Sejltrolje dengang banen endnu lå på pæle. Troljen har håndgreb, for den skulle skubbes i modvind. Så vidt jeg husker, var der kun svellerne at gå på, og afstanden mellem dem var ikke ens. Trådte man ved siden af, var der også langt ned. Billedet forestiller “kaptain Magda”, der i en menneskealder var post på Oland og hentede post med denne sejltrolje. Foto: Arkiv Hanne-Ruth Rüsen.

Omkring 1980 havde nogle af troljerne fået motor. Her ses to af slagsen i Dagebüll fotograferet af Finn Sørensen ca. 1980.

Endnu en trolje med motor, som man nu stoler så meget på, at håndgrebene er afmonterede. Troljen er senere blevet til trolje 4/97. 1983.

Dette foto af en motortrolje på Oland stammer fra Samvirke, men år og fotograf haves ikke. Formentlig er det så gammelt, at ophavsretten er udløbet.

Også på dette postkort kendes hverken tidspunkt eller fotograf. Forlaget eksisterer ikke mere, og postkortet var allerede udgået, da jeg for mange år siden købte det. En trolje, der åbenbart kan overdækkes med presenning ses her lige før indkørslen til Oland.

Den nærmeste trolje er formentlig senere blevet til Trolje 12/97. Bagved ses et af væsenets skurvogne et par fladvogne og fjernest endnu en persontrolje. Foto BH 1983.

Trolje 1/97 på Bauhof Dagebülls spor i 2015. Troljen har halvt lukket passagerafdeling. Føreren sidder dog udenfor. Troljen har træramme.

Trolje 2/97 fotograferet 2005 på Lorenbahnhof i Dagebüll. Troljen har jernramme.

Trolje 2/97 på Lorenbahnhof i 2009. Siden 2005 er der kommet rygstød til passagererne. Der er ikke mange betjeningsknapper.

Trolje 3/97 medførende en last feriegæster med baggage på vej mod digekronen på havsiden af diget. Foto: Svend Bertelsen 2003.

Trolje 3/97 på Lorenbahnhof i Dagebülle i 2005. Troljen er her lastet med pelagonier.

Trolje 4/97 på Bauhof Dagebülls spor i 2005. Bagved holder renovationsvognen, der en gang om ugen henter skraldet og kører de nu tomme affaldsbøtter retur. Denne trolje ses muligvis også på et foto fra 1983 omstående.

Trolje 5/97 på Lorenbahnhof lastet med amerikansk vand. Om gitterværket under rammen er et fodtrin eller en fodbeskyttelse, vides ikke.

Trolje 6/97 passerer digefoden på fastlandet bagefter et af Væsenets person- og materieltog i 2003. Troljen er grønmalet, med koøjer og lukket.

I 2005 fandt jeg troljen på Oland. Da var den rød og forsynet med portrættet af en tyr. Bagpå står der Turbo diesel.

I 2007 havde ejeren fået fremstillet et rigtigt bundesbahndestinationsskilt. Her fremgår ejerens navn og adresse, der dog er en tilsnigelse, da den kun er Oland 10.

2017 havde trolje 6 været udsat for en voldsom ombygning og ses her på Lorenbahnhof. Det eneste, der går igen er formen på sidevinduerne og muligvis rammen. Hvorfor ejeren reklamerer for bobkat, vides ikke.

Ejerens forkærlighed for morsomme bemalinger og skilte fornægter sig ikke. Inde i vognen står: “Lugter sokkerne, stinker fødderne, så er det tid til en øl!” Hvad med at prøve en fodvask og et sokkeskift? Øl kan man vel også drikke uden så tungtvejende grunde?

I 2005 så jeg denne trolje med nummeret 7/97 på Lorenbahnhof, men noterede den som personvogn, men da jeg senere så den køre, har motoren nok været monteret i rammen under bunden.

Trolje 7 på Lorenbahnhof i 2014. Det er lidt forskelligt, hvad man i havet har fisket op af fendere, som man bruger som stødabsorbering foran kofangeren. Siden 2005 har troljen fået elektrisk lys. I baggrunden Væsenets nye remise med to åbne porte.

Trolje 9/97 på Lorenbahnhof i 2007. Den har siden 2005 fået ny aptering. Fiskekuglen dækker over motoren.

 

Trolje 9 på Lorenbahnhof 2014. Apteringen er igen ombygget i hvert fald i fronten med et kombuíneret motorhus og sæde.

Trolje 10 på Oland i 2005 sikkert bygget af samme firma som har bygget trolje 9. Der er dog rygstød og trin. Troljen er sat til side, da der ikke er alt for mange opstillingsspor op Oland. I tilfælde af stormflod eller bare ekstremt højvande, dengang 30 gange årligt, nu 50 gange årligt, hentes troljen med en traktor med gaffel til høballer og køres op på værftet.

Trolje 11/97 i Dagebüll på Lorenbahnhof 2010. Man fornemmer håndbremsen virkningsmåde.Hjulene blev mere og mere slidte med tiden, så ikke underligt, at troljen forsynedes med en bjælke, der brugtes som løftestang ved afsporinger.

Trolje 12 på Lorenbahnhof 2005. For at man kan sidde, må pladerne øverst tages af. Disse er endog set beskyttet med en presenning. Sammenlign troljen med den på billedet fra 1983!

Trolje 14/97 på Oland 2005. Troljen har træramme, men får med tiden flere og flere afstivninger.

Trolje 14/97 i 2008 på Lorenbahnhof nu med jernramme og uden afstivninger af apteringen.

Trolje 16/97 på Lorenbahnhof 2009. Træramme.

På et billede fra 2005 samme sted ses, at trærammen ikke er ens på begge langsider eller eventuelt ombygget. Presenningen er også længere på modsat side. Man skal jo kunne komme til motoren. Hvad håndsvinget er til, vides ikke.

Ganske enkel konstruktion. Trolje 17/97 på Lorenbahnhof 2009. Når troljen skal køre den modsatte vej, tages motoren ud og vendes. Skinner til fastgørelse ses. Et par fløjmøtrikker strammes og motorhuset skubben hen over, når motoren er startet, og så af sted. Motorvendingen foregår normalt ude på fri bane. Ind på sidesporet er troljen så blevet skubbet.

Trolje 18 på Lorenbahnhof 2017.

Trolje 19/97 på Lorenbahnhof 2008. Troljen har vinduesvisker ved kørsel mod vest mod Oland/Langeness.

Trolje 20/97 på Lorenbahnhof 2010. Trolje af ganske enkelt konstruktion med træramme. I baggrunden ses de “yderste” huse i Dagebüll. De ligger på værfter fra den tid, da Dagebül i 1700-tallet var en Hallig. (Uinddiget.) Nyere huse ligger på den gamle havbund, der ikke mere tilslikkes og derfor mangler to hundrede års aflejringer. Området ligger derfor lavere end havoverfladen i dag. Ikke desto mindre er området nu bygget til med ferieboliger. Endnu i min tid er diget brudt, og Dagebüll var oversvømmet.

Trolje 21/97 på Lorenbahnhof 2005.

Trolje 21/97 på Lorenbahnhof 2008. Motorhuset er nu ombygget, og der er kommet yderligere stødabsorbering. Ikke alt plasticaffald deponeres i Stillehavet. Enkelte dele genbruges?

Trolje 22/97 på Lorenbahnhof 2005. Man ser en plade på hver side af kileremmen, Alt efter hvilken vej troljen skal køre monteres motoren på pladen, der vender rigtigt. Kileremmen strammes med et håndsving, der drejer en snegl og et tandhjul og derved hæver pladen og strammer kileremmen, som derefter får troljen til at køre. Når ejeren har taget sin motor med sig efter parkeringen, må der være en grund. Han var ikke alene om ikke at efterlade en motor.

Trolje 23 er her kun en åben, lavsidet godsvogn. Noget tyder på, at det engang har været en motortrolje? En indfødt oplyste, at man hellere betalte den årlige afgift, selv om man ikke midlertidigt brugte sin trolje. Det var lettere end at søge en ny godkendelse. Bureaukratiet trives også på Vadehavets bund. Hvad der trak vognen, vides ikke, og det frem går heller ikke, hvad den blev brugt til. Personer og får ville nok frabede sig….. Øl og kolonialvarer er en mulighed.

Trolje 24/97 på Bauhof Dagebüll i 2005.

Trolje 25/97, Herby også mærket 53 afventer krydsning på Oland 2005. Troljen er en af de gamle med træramme, men den syner altid velholdt og nymalet. Herby er mig bekendt en Disney-figur. Formentlig en Folkevogn?

Trolje 25/97 på Lorenbahnhof i 2009. Navnet Herby er forsvundet, men nummeret 53 resterer trods det, at den har nr. 25. Der er også siden 2005 flyttet om på overbygningen, og en bænk med rygstød er sat på.

2015 var troljen blevet helt brun. Nummeret 53 fandtes stadig men ikke navnet Herby, Troljen holder her foran remise og værksted på Bauhof.

Trolje 26/97 på Lorenbahnhof i 2009. Der er kun udstigning til én side. Bremsen er enkel, men billig. Drivtømmer?

Trolje 27/97 på Lorenbahnhof 2006. Også den har håndbremse af drivtømmer, men denne er fjernbetjent. Ved træk i en snor kan den hives indenbords. Bemærk nedløbsrøret til sanding. Et eller andet sted om bord må der være en pose tørt sand og en tragt? Foto: Günther Barths Y2641/2-10 19.08.2006.

Trolje 29/97 på Lorenbahnhof 2005. Det er nok den trolje, jeg har set oftest. Ikke desto mindre har jeg kun to foto af den. Ud over ejerens adresse, www.gaestehaus-neuwarft.de, som du jo kan google, er der et posthorn. Troljen tilhører ikke postvæsenet, men ejeren tager turen hver dag medtager gerne andre halligboeres post til og fra posthuset.

Trolje 30/97 på Lorenbahnhof 2010. En på Oland bosiddende holdt den for flådens smukkeste.

Trolje 31/97 så jeg første gang i 2005. Der ser da også ny eller nymalet ud.

I 2008 havde den fået tag, men ses samme sted. I 2011 så jeg den igen. Da sad der et skilt på døren: “Ingen offentlig gennemgang!” Kun den viste del er ikke fast plade.

Trolje 32/97 på Lorenbahnhof 2007.

Trolje 33/97 på Lorenbahnhof 2005.

Troljen fremtrådte 2014 moderniseret. Det var sket siden 2010? Jernværket var nu skrig grønt, men kraftoverføringen var nu kædetræk på begge aksler. Altså B og ikke 1A eller A1.

Trolje 34/97 på Lorenbahnhof 2005.

Trolje 35/97 på Lorenbahnhof 2005.

Trolje 36/97 på Langeness 2011. Det var den eneste gang, jeg har set den trolje.

Trolje 37/97, af en eller anden grund den populæreste trolje på banen. Den holder her 2005 på Lorenbahnhof og ser anstændig ud. En Pilsener er en øl. Dansk pilsner. Plop, er den lyd, der kommer, når patentproppen åbnes. Das Flenst er øllen kælenavn. Øllen har al min tid haft patentprop. Før EU tømte jyderne flasken for øl og fyldte op med snaps, som normalt ikke måtte indføres toldfrit.

Nordsøens klima er hård ved maling. Allerede året efter i 2006 så troljen stærkt affarvet ud. Günther Barths fotograferede den ved Bauhof som negativ Y2641/3-17 19.08.2006.

2008 var den igen nymalet og holdt på Lorenbahnhof. Foran var påmalet: “Die Plop Lore.”

Trolje 38 på Lorenbahnhof 2017. En lokal beboer havde udtalt sig om banen smukkeste trolje. Mon denne kunne blive et bud? Det var i øvtigt første gang, jeg så dette køretøj.

Trolje 39/97 på Lorenbahnhof i 2007. Den skulle tilhøre købmanden på Langeness.

Trolje 40/97 på Lorenbahnhof 2005. Den er mærket. “Bi de Ley.” Jeg ved ikke, hvad det betyder, end ikke om det er plat eller frisisk. Bi er dog bei, ved hjælp af.

Trolje 41/97 på Lorenbahnhof 2005. Troljen kører med en murerbalje som motorhjelm. Motoren til venstre hører til en anden trolje.

Trolje 42/97 på Lorenbahnhof 2005.

Trolje 45/95 på Langeness 2011.

Trolje 46/97 på Bauhof. Den står sammen med “Den med tyren,” trolje 6/97. Måske har de været til inspektion. Inde på værkstedet stod endnu en trolje. Denne åbne vogn kaldes “Pastorens trolje.”

Trolje 47/97 på Bauhof 2011.

Trolje 49/97 Højesidet, åben tremmevogn på Lorenbahnhof 2010. Jeg har ses vogne af den type læsset med får, men troljen her sagdes at tilhøre købmanden på Langeness. En “kollega” til mig har da også et billede, hvor den er højt læsset med drikkenvarer.

Trolje 51 sås for første gang 2017 på Lorenbahnhof.

Nærbillede af motoren med kilerem og montering til kørsel i modsat retning. Skal remmen strammes, må motorkassen fjernes, så håndsvinget til højre kan drejes.

Trolje 53 på Lorenbahnhof sammen med en lille fladvogn i 2014. Den sås første gang i 2013, men da uden nummer. Væsenet har nu strøget første godkendelsesår, der som regel har været 1997. Troljen hedder blot 53.

I 2016 så jeg trolje 54 for første gang på Lorenbahnhof.

Også trolje 55 her på Lorenhanhof i 2014 sås første gang året før, men da også uden nummer.

I 2016 havde den også et navnet Emma på en fint skilt med et lokomotiv og et får.

Også inde i troljen sad et skilt: “Kør trolje, kør – Kom, kør ud i Verden. Bring os til Oland, så længe din motor holder!” Billedets uldne karakter skyldes, at det er taget ind gennem vinduet. “Digtets” indledning forekommer mig bekendt, både på dansk og tysk, men hvilket digt, børnesang, der er tale om, ved jeg ikke i øjeblikket.

Trolje 56 er en højsidet åben tremmegodsvogn. Den er første gang set på Lorenbahnhof 2014.

I 2017 holdt der på Lorenbahnhof nok en nybygning, og som oftest uden nummerskilt. Ved første ejekast synede den ikke usædvanlig, men så fik man øje på de lidt usædvanlige håndgreb i pink! Senere på året havde den nummerskilt. Trolje 60, det endnu højeste nummer på banen, jeg hidtil har set.

Kiggede man den efter i sømmene,var der et hvidt/pink billede af en enhjørning. Andetsteds var der også et skilt: “Make unicorns great again!” Det forsvandt senere. Stjålet? Disse skilte og farver var ret populære på amerikanske pigeværelser, men “budskabet” er jo Trumps, idet han ville gøre Amerika stort igen. Gad vide, om ejeren mener, at det er Trumps skyld, at beboerne på halligerne oftere og oftere står i vand til halsen? Den stakkels mand var jo dårligt trådt til. Noget andet er, at han uden tvivl vil blive havenes vandstand en god mand, men vi er mange om det, så skyd måske først på egne politikere. Hvis skiltet er positivt over for Trump, så beklager jeg. Her er vi heller ikke enige, men troljen kan jeg godt li’.

Denne trolje fotograferet på Lorenbahnhof 2010 har intet nummer. Rammen ligner trolje 7, men overbygningen er anderledes omend sikkert bygget af samme troljekonstruktør. Troljen er mærket med frisernes nationalordsprog: “Lewer duad üs Slaw.” Hellere død en slave. Den kørte med påmalingen i nogle år, men så falmede bemalingen.

Heller ikke denne trolje, der er fotograferet på Lorenbahnhof i 2005, havde nummer. Den er ikke set hverken før eller siden. Konstruktionen skulle ellers være let kendelig? Den kan være bygget om?

Jeg har faktisk ingen anelse om, hvor og hvornår dette foto er taget, Ej heller kendes fotografen, men mit er det næppe, da det kun eksisterer som skanning i arkivet. Så vidt jeg erindrer, skulle det være en trolje fra Oland – Langeness. Yderligere data modtages gerne.

Endnu en privattrolje taget så tidligt som i 1977 af G. Böhm på Bauhof. Troljen er er metervare, idet den er bygget af Strüver mellem 1939 og 59. Her fremtræder den dog ombygget. Disse lette kørertøjer kaldes skinnekulier. Bemærk også den festlige mandskabsvogn, der tilhører Væsenet. Det var denne vogn, der tillige fungerede som ambulance. Fotoet stammer fra Arkiv: Matthias Lentz.

Kulien på Væsenets værksted til reparation eller inspektion/godkendelse. Samme kilde  og tidspunkt.

Samme kuli, men fra en tredje vinkel. Det gule køretøj, der matcher drikkevarerne, ville jeg godt have set et bedre foto af. Samme data som ovenstående.

I Bremerhaven findes et klimamuseum, hvor de blandt andet havde denne model af en sejltrolje. Modellen hang frit svævende i luften som en slags “eksploderet” tegning. Størrelsen er omkring 1 : 3. Hvad museet ville, er ikke helt klart. Vedvarende energi frem for en motor til fossil olie? En tidligere halligbo, der har prøvet at skubbe en trolje mod vinden, hvor sejlet var en opskåret kartoffelsæk, ville tvivle på, at denne opstilling ville være nogen løsning overhovedet.

Litteratur
Det er lidt svært at skille litteratur om Vadehavets entreprenørbaner og de private troljer, så det den angivne litteratur gælder begge kategorier.
Bøger
Hanne-Ruth Rüsen og Johann Petersen, Halligbahn. Wolfgang Herdam Fotoverlag. 72 Seiten. 185 Farb- und 15 SW-Aufnahmen, Gleispläne. Streckenkarte sowie Dokumente und
künstlerische Werke. ISBN: 978-3-933178-25-1. € 24.80.
Tidsskrifter
Bahn-Express. Flere numre.
Die Industriebahn 15.1975.
Hjemmesider
http://www.smalspor.dk/forum/forum_posts.asp?TID=186&title=dagebll-oland-langeness
Jernbanen.dk
Inselbahn.de Denne side behandler lokomotiverne meget grundigere en jeg gør det.

Indlægget fortsættes med banen til Nordstrandischmoor og alt det andet kystbane i Holsten og Nedersaksen. Næst indlæg skal de ikke søge efter de første par måneder.

 

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner. Bogmærk permalinket.