Indledning
På nettet findes der en skannet udgave af en oversigt over landsbyer og områder, der er totalt som ødelagt under stormfloder. Listen ses på
http://archive.org/stream/abhandlungenhera15natu/abhandlungenhera15natu_djvu.txt
Det forekommer mig, at listen ikke er komplet, og heller ikke stemmer med andre kilder, der i øvrigt heller ikke stemmer overens. Desuden indeholder den en hel del uklarheder forårsaget af en indkannings efterfølgende konvertering af teksterne til læsbare ord.
Jeg har trukket landsdelen Slesvig ud og tilføjet hist og her efter andre kilder. Samtidig har jeg opdelt teksten til dels efter herreder, hvilket viste sig ikke at være entydigt, men indtil videre har jeg ikke nogen bedre inddeling bortset fra den alfabetiske, der heller ikke er optimal.
I. NORDSLESVIG
Fra den danske side af Frisland kendes tre stormflodsramte bebyggelser, Misthusum, Anflod og Jordsand. Kilden omtaler kun Jordsand.
Misthusum
Indtil 1920 lå området bag det nuværende Ballumdige hen som et stort marskområde, i pagt med vadehavets ebbe og flod. Ballummarsken blev beboet i 1300-tallet, da frisere sydfra byggede de karakteristiske værfter, som gav plads til bolig og udhuse. Værfternes top lå mellem 4 og 5 meter over havet, en højde der det meste af året betød tørre fødder, når man gik ud ad hoveddøren. Et lavt sommerdige, som man endnu kan se rester af i området mellem værfterne og Ballumdiget, var den eneste beskyttelse af de lavtliggende marskarealer.
Flere gange gik det dog hårdt ud over beboerne i Misthusum. Stormfloden i 1362 – Den store Mandedrænkelse ødelagde landsbyen. Stormfloden i 1634 ødelagde alle 11 gårde på de 8 værfter, og 44 mennesker samt hele bestanden af får, kvæg og heste druknede. I årevis var området sat meget tilbage. Ufortrødent gik beboerne igen i gang med at opføre gårdene på toppen af de 8 små værfter. 1720 kom endnu en stormflod, som ødelagde det meste af den del af Misthusum, som var blevet genopbygget efter ødelæggelsen i 1634, og herefter begyndte folkene at flytte ind på den højereliggende gest.
Oversvømmelse var dog ikke det eneste problem, beboerne i Misthusum og marsken havde at kæmpe imod. Ligeså let det var at blive oversvømmet af havvand, ligeså vanskeligt var det at sikre sig drikkevand. Grundvandet i marsken er salt eller brakvand og åvandet ikke altid af bedste kvalitet.
I 1814 forlod den sidste familie Misthusum. Tilbage er nu kun resterne af de 8 værfter, hvor man på de fleste endnu kan se spor af den livsvigtige fedding samt markmandens hus, som efter 1814 blev opført på den nordligste af værfterne. I dag kaldes vandreservoiret for en feting.
Jordsand
Det oprindelige navn var Jordum, og den var angiveligt en nordfrisisk landsby, der tidligt er gået under. Derefter nævntes den i 1600-tallet som en Hallig kaldet Jordsand beliggende øst for Sylt. Også som Hallig var den beboet til op i 1800-tallet. Et sidste hus til hyrder stod til langt op i 1900-tallet. I stormfloden 1999 blev plantevæksten skyllet væk, så Jordsand blev til et højsand, og i 2001 forsvandt de sidste rester.
1841 viser et kort, at halligens areal er på 35 hektar. 1873 blev der foretaget en matrikulering af halligen, og arealet blev da beregnet til 18,4 ha. 1936 var halligen i følge Geodætisk Instituts målebordsblad indskrænket til 7,2 hektar og 1973 til 2,3 hektar.
Jordsand havde stor betydning for fuglelivet og blev totalfredet allerede i 1907, og fredningen videreførtes i Danmark efter Genforeningen i 1920.
Jordsand er også et navn på en tysk forening som blev oprettet 1907. Modsat halligen eksisterer foreningen også i nutiden. Foreningens vigtigste opgave er at føre tilsyn med fugle og naturbeskyttelsesområder i Tyskland. I alt 20 reservater er blevet oprettet på et videnskabeligt grundlag.
Jordsand var sandsynligvis engang landfast med Jylland. I Kong Valdemars jordebog fra 1231 nævnes det, at der stod et hus på øen med navnet Hjortsand. På et kort fra 1649 angives det, at øen havde et areal på 6 km². På et kort fra Videnskabernes Selskab var halligen i 1807 kun 0,4 km². Dengang skelnede man åbenbart ikke mellem inddigede øer og uinddigede halliger.
1923 var det sidste år, stedet blev anvendt til græsning, da en sommerstorm var årsag til, at mange får og heste druknede.
Fra 1960 til omkring 1990 havde Vildtbiologisk Station, Kalø, et observationsskur på pæle på stedet. Det var særlig vigtigt at observere havfuglene under højvande. 1976 forsøgte man at sikre halligen, men en stormflod ødelagde kort tid efter kystsikringen. 1999 blev Skov- og Naturstyrelsens observationshytte fjernet, og Jordsand regnes nu for et højsande på Jordsand Flak.
Anflod
Kirkelandsby ved Rudbøl i Tønder-Højer-Lo Herreder. Sognet var udsat for mindst to store stormfloder blandt andet den 16.01.1362. Kirken overlevede dog, men i Allerhelgensfloden 01.11.1436 forsvandt sognet. Kirken stod dog stadig tilbage. De overlevende beboere tog derefter altertavlen og andet kirkeligt udstyr, og i følge overleveringen kørte de mod Emmelev for at slå sig med her. Hestene stoppede imidlertid i Højer og ville ikke længere, hvorefter de overlevende slog sig ned her for at følge Guds vilje. Sognet er det eneste i Nordslesvig, hvor man med sikkerhed ved, at det forsvandt under en stormflod. Siden er området geninddiget, og et værft i Rudbøl hedder stadig Kirketomt, idet kirken formentlig lå her.
II. DET SLESVIGSKE FASTLAND
Denne disponering er problematisk, idet der af hovedkilden er brugt herreder til opdelingen af stoffet. Brugen af herreder er problematisk, fordi herrederne har danske og afvigende tyske navne. Desuden findes der gamle middelalderlige og nyere navne for herrederne. Endvidere er ikke så få herreder gået helt under, og andre herreder, der engang lå i Jylland med tiden kommet til at ligge i Vadehavet og senere igen enten gået helt under eller blevet landfast med Jylland. Herrederne har ikke bare skiftet navn, de er også blevet delt eller lagt sammen.
Netop i Frisland bevaredes og brugtes herredsopdelingen længst. For så vidt bruges den stadig, dog ikke administrativt. Inden for de seneste år er navnet Beltring Herred dukket op igen som navnet på en inddigning, Beltringharderkoog. Harde = herred. Også i Nordslesvig bruges helt op i 1900-tallet navnet Nr. Rangstrup Herred til for eksempel det lokale mergelselskab, Mergelverband Norder-Rangstrupharde.
Vi opererer også undtagelsesvis med herreder i Danmark, Odsherred, Horns Herred, Øster og Vester Hanherred, foruden vi også bruger den gamle sysselbetegnelse, Vensyssel, Hardsyssel, Ommer Syssel.
Herrederne i Nordfrisland var markeret på et tysk kort fra lige efter Anden Verdenskrig som følger regnet fra nord:
Wiedingharde
Lige syd for grænsen. Dansk: Vidding Herred. Dette Vidding må ikke forveksles med Hvidding syd for Ribe.
Bökingharde
Omkring Niebüll og syd herfor. Dansk: Bøking Herred.
Karrharde
Omkring Soholm Å. Dansk: Kjær herred.
Norder-Gosharde
Nord for Bredsted. Dansk: Nørre Gøs Herred. Hovedbyen var her Breklum lige syd for Bredsted. Kirken hører til de anseeligste landsbykirker i Slesvig.
Süder-Gosharde
Syd for Bredsted. Dansk: Sønder Gøs Herred.
Omkring Husum og på det østlige Ejdersted er ikke angivet herredsnavne.
Everschop
Ikke angivet som et herred, men dog markeret på det nordvestlige Ejdersted omkring landsbyerne Oster- og Westerhever samt Poppenbüll.
Utholm
Angivet som liggende på det sydvestligste Ejdersted omkring St. Peter-Ording, Tatin og Garding. Dansk: Udholm. Blev tidligere angivet liggende på Strand?
De danske navne her er fra J. P. Trapp, Danmark 1862. Formentlig første udgave. Delen om Slesvig.
Endnu ældre betegnelser for herreder findes på nettet:
Horsbøl Herred. Endnu ældre dansk: Horsæby. I dag i Wiedingharde. Har næppe været et selvstændigt herred?
Hafræholm på Ejdersted
Syld. Øen Sylt i Vadehavet
Vesterland-Før. Tysk: Föhr.
Østerland-Før. Omfatter Før og Amrum. Tysk: Föhr.
Beltringharde. Dansk: Beltring Herred på Strand.
Edoms Herred på Strand med hovedbyen Rungholt.
Lundebjerg Herred (Lunddabyarg) på Strand. Ikke at forveksle med Lundbjerg og Lundsbjerg i Nordøstslesvig.
Pelvorm Herred (Pylwærm) på Strand. Tysk: Pellworm.
Slogs Herred. Beliggende omkring den nuværende grænse i Tøndermarsken.
Nedenstående er herrederne oplistet fra nord til syd og fra øst til vest.
SØNDER LØGUM HERRED
Herredet hedder på tysk Süderlügumharde og ligger lige syd for grænsen. Mest kendte by i herredet i dag er Aventoft. Hvis herredet har eksisteret som selvstændig, var det i gammel tid.
Galmsbüll
Nordfrisisk landsby ødelagt lidt efter lidt op gennem middelalderen, men blev landfast 1794.
NØRRE GØS HERRED
Herredet ligger syd grænsen syd og øst for Sønder Løgum Herred. Kilden her skriver Göss.
Unkenbüll
Kirkelandsby i Nordergössharde. Ødelagt i 1300-tallet.
SØNDER GØS HERRED
Herredet ligger på det Slesvigske fastland syd for Nørre Gøs Herred.
Hern
Nordfrisisk Kirkelandsby i Sondergössharde. Gået under 1354. Der nævnes kun af én kilde en stormflod det år?
Milde
Kirkelandsby i Sondergössharde i Nordfrisland. Gået ned engang i 1300-tallet.
Wartinghausen
Nordfrisisk Kirkelandsby i Sondergössharde. Gået ned i 1300-tallet.
VIDINGS HERRED
Herredet ligger ud mod Vadehavet syd for dæmningen til Sylt og staves i dag Vidding. Det var et af syv herreder på Strand. I dag er området inddiget fra fastlandet.
Habeide
Nordfrisisk Kirkelandsby i Wiedingsharde, der i 1300-tallet har mistet sin kirke. Den lille hallig Habel er en rest af udmarken, (der Feldmark.)
HORSBØL HERRED
Herredets nøjagtige beliggenhed er ikke kendt. Et Horsbøl ligger i dag lige nord for grænsen, så formentlig er navnet en gammel betegnelse, der senere indgik i Vidding Herred.
Fedderbull
eller Altfedderbull var en kirkelandsby i Horsbullharde i Nordfriesland, der i midten af 1500-tallet gik tabt. Senere inddigedes der, så der i dag er opstået et Ny Fedderbøl, Neues Fedderbull. Området ligger lige syd for Friedrich-Willhelm-Lübke-Koog.
Richelsbull
eller Ricksbull var en nordfrisisk kirkelandsby i Horsbøl Herred. Kirke og sogn gik ned ved en stormflod 28.08.1613. Det var den sjette stormflod på godt et år og det 18. stormflodsdøgn. Min hovedkilde angiver, at sognet først i 1615 blev svært skadet og kirken ødelagt.
BØKING HERRED
Herredet ligger på Slesvigs vestkyst syd for Vidding Herred. Det var et af de syv herreder på Strand.
Faretoft
Stednavnet er i dag Fahrtoft? Det var en kirlelandsby i Böckingharde in Nordfriesland, der i 1200-tallet ødelagdes. Derefter blev den til en hallig og som sådan igen beboet. I 1688 blev den inddiget og forbundet med fastlandet.
Langsumtoft
Landby i Bøking Herred. Gået ned i 1300-tallet.
Odmershusen
Kirkelandsby i Bøking Herred i Nordfrisland. Gået ned 1354. Der nævnes ingen stormflod det år.
Osewoldt
Kirkelandsby i Bøking Herred. Forsvandt 1362. Anden kilde 1300. Geninddiget under Det tredje Rige.
Spikeboll
eller Spinkebull var en nordfrisisk kirkelandsby i Bøking Herred, der gik under i 1300-tallet.
Vendall
Stednavnet dækker en nordfrisisk kirkelandsby i Bøking Herred, der gik ned i 1300-tallet.
BELTRING HERRED
Herredet er et af de syv herreder på den mellem 1362 og 1634 eksisterende storø Strand.
Bilt
også kaldet Biltum eller Belt var en kirkelandsby på Nordstrand, der skulle have givet herredet sit navn. De er gået under i 1300-tallet.
LUNDBØL HERRED
Herredet er et af syv herreder på Strand.
Bartholomäikirche
i Lundbullharde er gået under 1216 eller 1300.
Bojenbull
var en landsby i Lundbullharde. Den er formentlig gået under år 1300.
St. Johannis
Stedet lå i Lundbullharde. Gået ned 1216 eller 1300.
St. Mariakirche
Kirken lå i Lundbullharde. Den er ødelagt 1216 eller 1300.
Rodekerke
Kirkelandsby i Lundbøl Herred. Landsbyen skulle allerede 1216 eller 1300 været gået under.
III. OMRÅDERNE I VADEHAVET
SYLT
Her var det mere sandflugt end stormfloder, der var årsag til en landsbys undergang.
Blidsum
Stednavnet dækker en landsby og et tidligere et sogn på Sild, der i 1300-tallet blev lagt øde af sandflugten.
Eidum
En kirkelandsby på Sild, der lige som Wendingstedt år 1300 have mistet den første kirke. Den genopbyggedes 1305 dog på en position længere øst på. Allerede i 1400-tallet gik landsbyen under, men kirken blev dog stående til 1637, hvor den flyttedes til Westerland.
List
Listum, Alt-List var en kirkelandsby på Sylt, der i 1300-tallet blev ødelagt af sandflugt. Det nuværende List ligger østligere end det oprindelige.
Nibolum
Landsby på Sild, der byggedes af beboerne fra Altrantum efter denne landsbys ødelæggelse. Den hørte til Neurantum Sogn, men allerede 1680 ødelagdes også denne nye landsby af sandflugten.
Rantum
Landsby på Sild, hvis kirke hed Westerseekirche. Landsbyen blev omkring 1412 ødelagt af sandflugten. Landsbyen blev flyttet mod øst, og en ny kirke blev bygget. Den måtte rives ned 1757. Yderligere østligere opførtes en ny kirke. 1792 – 94 var den “nye” landsby ødelagt, mens kirken endnu stod. Nogle få af de gamle indbyggere byggende endnu en kirke længere østpå, der dog blev nedbrudt 1801. I 1825 havde den hensygnende landsby endnu 13 gårde, men 1858 kun 5.
Stedum
Kirkelandsby på Sild. Gået under midt i 1300-tallet.
Wardum
Også kaldet Wardyn var en tidligere landsby på Sild, der ligeledes ødelagdes af sandflugten.
Wendingstedt
Wennigstedt en lille by med en havn på Sild, der år 1300 er gået under. Kirken menes at have heddet Eidum. Det nuværende Neu-Wennigstedt ligger østligere end den oprindelige landsby.
EJDERSTED
Halvøen ligger forholdsvis højt, idet den skyldes en længere revne i undergrunden, hvor en aflang salthorst presser sig op. Den bestod i dansk tid af tre herreder: Ejdersted eller Tønning Herred, Udholm eller Holmbo herred og Everschop eller Garding Herred.
Barnekenmoor
Kirkelandsby i Everschop Herred. Formentlig inddiget i slutningen af 1200-tallet, men ødelagt 1310 og genindvundet 1463. 1491 mistede landsbyen imidlertid sin kirke.
Ivenfleth
Kirkelandsby i Everschop Herred. Gået under i 1300-tallet.
Offenbull
Kirkelandsby på Eiderstedt opstået i 1200-tallet ved inddigning, men allerede i år 1300 opslugt af Heveren. Der fandtes både et Wester- og et Oster-Offenbull, der blev geninddiget i henholdsvis 1470 og 1529. Heveren er åen gennem Husum. Den har op gennem Middelalderen skiftet leje flere gange. I dag ligger der priler både, hvor Norder- og Süderhever forløb. Desuden fandtes der i Middelalderen en Oster- og en Westerhever, hvoraf en af dem (Osterhever?) løb tværs over Ejdersted fra nord til syd ved Garding og Tating. Lejet ses den dag i dag som en bred lavning tværs over Ejdersted i retningen nord-syd.
Sivertsfleth
Kirkelandsby på Ejdersted. Gået ned omkring år 1300.
Wittenbull
Landsby på Ejdersted, der omkring år 1300 gik ned.
GRÖDE
Gröde
I dag en af Halligerne. Den mistede sin kirke for første gang 1354 og for anden gang 1634. 1725 byggedes en ny kirke længere østpå.
DAGEBÜLL
Dagebüll
En nordfrisisk kirkelandsby der ødelagdes i 1300-tallet. Senere blev området igen bebygget, men nu som Hallig. Siden 1727 har Dagebüll været forbundet med fastlandet. Forinden var halligen dog inddiget og blevet til en ø. I dag er Dagebüll udgangspunktet for færger til Amrum og Föhr, og der er jernbane til Nielbüll.
STRAND
Strand var til 1362 en del af fastlandet. Indtil 1634 var det en ø med syv herreder: Pelworm, Föhr, Wiedings, Beltring, Böking, Edoms og Lundbüll Herred. Sidstnævnte lå på det, der i dag er Ejdersted.
Akenbull
Kirkelandsby på Nordstrand, der er gået under 1354 eller 1362.
Alvef
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået under 1216.
Balum
Kirkelandsby på Nordstrand. Ødelagt 1354 eller 1362; en del af området blev igen inddiget, og der opstod et nyt Balum nu tilhørende sognet Buphever. Dette gik under i 1634.
Brunock
Kirkelandsby på Nordstrand. Ødelagt i starten af 1300-tallet, men igen inddiget. 1615 mistede landsbyen sin kirke og gik endelig fuldstændigt under i 1634.
Buphever
Kirkelandsby på Nordstrand. Gik under i 1634, og kirkeruinen blev hurtigt derefter nedbrudt.
Bupsee og Buptee
Disse to stednavne refererer sandsynligvis til to forskellige kirkelandsbyer på Nordstrand, der begge gik ned 1634. Ruinen af den ene kirke blev nedbrudt 1637. Muligvis havde de to landsbyer fælles kirke, for der nævnes kun nedbrydning af én kirke.
Catharinen-Kapelle
Stednavnet var tidligere Karstinenkarke. Det var en kirke på Nordstrand, der ødelagdes i 1300-tallet.
Eesbüll
Esbull, på dansk Esbøl var en kirkelandsby på Nordstrand. Den gik under 1634, og kirken blev hurtigt herefter nedbrudt. Jeg har set stedet, og jeg er endog gået hen over det på vej til Nordstrandischmoor. Området er stadig tydeligt omkring 30 centimeter over det omliggende Vadehavs bund. Man kan faktisk fornemme det.
Fok Evensbull
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået ned 1634, og kirken revet ned.
Falum
Landsby på Nordstrand. Gået under i 1300-tallet, men resterende dele udgør i dag Halligerne Nordfall og Südfall.
Fedderingmenn
Kirkelandsby i det sydvestlige af Nordstrand. Gået ned i 1300-tallet.
Fedderhayens
Kirkelandsby i det nordvøstlige af Nordstrand. Ødelagt i 1300-tallet.
Gaikebull
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået ned 1634. Kirken blev først brudt ned 1641.
Gotmorsboll
Gormsbull. Kirkelandsby på Nordstrand. Gået ned i 1300-tallet.
Gundermorflot
Stednavnet er sandsynligvis identisk med Overmarschshlot og Overmoorflot (Gundermarschshlot.) Det var en kirkelandsby på Nordstrand, der gik under i 1300 eller i løbet af 1300-tallet.
Halgeniss
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået under i 1300-tallet.
Hamm
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået under 1634. Kirken blev kort efter brudt ned.
Hersbull
Kirkelandsby på Nordstrand i den sydvestlige del af øen. Landsbyen gik ned 1634, og kirken blev kort efter nedbrudt.
Heverdamm
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået ned 1354. Dog blev en del af området igen inddiget.
Hingsteness
Kirkelandsby på Nordstrand. Den mistede 1354 sin kirke. En del af området bestod endnu som en lille hallig beliggende mellem Oland og Appelland. Den var endnu beboet i slutningen af 1600-tallet.
Hoge
Hooge. Kirkelandsby på Nordstrand. Kirken gik under i 1354, og dele af området blev ikke geninddiget, men bebygget som hallig. Østligere end den oprindelige kirke opførtes en ny kirke i 1637. Hooge betyder Den høje Hallig.
Horst
Stednavnet dækker en lille i midten af 1500-tallet beboet hallig, der lå mellem Appelland og Habel.
Ilgroff
Ilegroft. Kirkelandsby på Nordstrand. Ødelagt 1300 eller 1354, men genopbygget. Gået under 1634. Kirken blev nedrevet 1638.
Ivenbull
Kirkelandsby på Nordstrand gået under i 1300-tallet.
Königsbull
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået ned 1634, og kirken blev nedbrudt 1639.
Königskapelle
Kirkelandsby på Everschop. Gået ned omkring år 1300.
Langeness
Kirkelandsby på Nordstrand. Den mistede i 1300-tallet sin kirke. Landet var delvist i behold og blev beboet nu som hallig. 1663 opførtes et Kapel, der 1725 måtte forlægges mod øst.
Lieth
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået ned 1634 og kirken kort efter nedbrudt.
Lundenberg
Kirkesogn på Nordstrand. Løsrevet fra øen i 1200- eller 1300-tallet. Senere inddiget fra Eidersted. 1634 slemt ødelagt. En delvis geninddigning, der blandt andet omfattede kirken, gennemførtes 1643. I dag hører sognet til Simonsberg.
Morsum
Morsum er (var) ud over at være et stednavn på Sild også en landsby på Nordstrand, der efter fortsat bestod efter 1634, men nu som hallig. Den gik formentlig ned i 1700-tallet. I 1800-tallet inddiges en koog med det navn på Nordstrand, men den forsvundne hallig lå lige uden for diget. Først med Beltringharderkoogs etablering kom det gamle Morsum på tørt land igen. Arkæologerne vil forfærdelig gerne grave her, men hidtil har naturfolkene kunnet forhindre det. Morsum optræder ikke i hovedkilden.
Nieland
Stednavnet dækker en i 1300-tallet fra Nordstrand løsreven og nu forsvundet hallig.
Nigendamm
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået ned i starten af 1300-tallet.
Nordermarsch
Se Nordmarsch.
Norderoog
Stednavnet dækker et område af Nordstrand, der i 1300-tallet er løsrevet fra Nordstrand. Halligen var beboet indtil 1825-stormfloden. Oog er frisisk og betyder ø. Den ses fra Pellworm kendetegnet ved et højt trætårn på pæle, hvor skibbrudne og vildfarne vadehavsvandrere kan søge ly.
Norderwisch
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået under i starten af 1300-tallet.
Nordmarsch
Nordermarsch er en nordfrisisk hallig i Wiedrichsharde, der i 1300-tallet blev revet løs fra Nordstrand. Den ødelagte kirke blev genopbygget, men måtte 1732 nybygges på en østligere position. 1825 og 1839 led kirken så store skader, at den i 1840 blev helt nedbrudt.
Nordstrandischmoor
Stedet er en lille nordfrisisk hallig, der i 1634 opstod af ruinerne af Nordstrand. Den fik i 1656 en egen kirke, der dog i 1825 blev beskadiget så stærkt, at den ikke genopbyggedes. Dansk Nordtrand Mose. Plattysk Lüttmoor, der betyder Lillemose. Mens området endnu var landfast med Strand (Nordstrand,) var der her et større moseområde, hvor tørven udnyttedes til saltsyderi. Herved sank området så meget, at havet i 1634 havde frit spil. I dag er der indrettet “kirke” i skolen. Der er fem værfter, hvoraf kun de fire har huse. På det østligste værft er der to huse, hvoraf det ene er kroen.
Ockeholm
Stednavnet dækker en nordfrisisk kirkelandsby, der tidligere hørte til Nordstrand. Nu er navnet Ockholm eller på dansk Okholm. Landsbyen ødelagdes i 1000-tallet, og landsby og kirke blev genopbygget på en østligere position. I 1550 blev landsbyen inddiget fra fastlandet, men i 1634 mistede den endnu engang sin kirke. Diger og kirke genopbyggedes. Den danske konge, Christian den IV. var personligt på besigtigelse og donerede blandt andet en ny prædikestol til kirken stadig mærket med hans navnetræk, lige som han beordrede geninddigningen dog af et mindre område end det oprindelige Okholm. Inddigningen stod på 1639 – 41. Kirken var dog først færdig og kunne indvies 1647. Altertavlen var fra 1620 og stammede fra Evensbüll, der gik ned i Den store Menneskedrukning i 1634. Altertavlen blev som det ofte skete senere genfundet og bjerget, og efter at have ligget i depot, indtil det blev klart, at Evensbüll aldrig mere ville få brug for den, sattes den op i Okholm Kirke, hvor man åbnebart aldrig have fundet inventaret. Værfterne er også endnu i behold. De er lange og indeholder stadig en rækkehusbebyggelse. Ved mit første besøg for en menneskealder siden så jeg kirken indvendig, men siden har jeg været der mange gange, men hver gang har kirken været låst, men kong Christians prædikestol kan de se på nettet, dog uden hans navnetræk.
Osterwold
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået under 1634, og 1638 blev kirken nedbrudt.
Padeleck
Lokaliteten var en nordfrisisk kirkelandsby, der i 1300-tallet blev revet løs fra Nordstrand, men derefter for størstedelens vedkommende inddiget fra Ejdersted. Landsbyen led svært i 1634, og kirken blev revet ned i 1666.
Redimetmann
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået ned i 1300-tallet.
Rörbeck
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået under 1634, kirken blev revet ned 1638. På dansk Rørbæk. Landsbyen lå lige øst for Nordstrandischmoor ikke langt fra Esbøl. Se denne.
Rungholt
Handelsby på Nordstrand. Gået ned 1300 eller i følge andre kilder 1354. Der er i dag på havbunden syd for Pellworm rester af byen, brønde og sluseporte. Spor af en større kirke er på det seneste fundet nord for Halligen Sydfald.
Dertil kommer talrige sagn om byen og dens overmodige indbyggere. Vandrehistorier om byen florerer også, og desuden er den udødeliggjort af 1800-tals forfattere. Selv vore H. C. Andersen. Han har dog ikke det samme sogn, som jeg har hørt fra de indfødte.
Almindeligvis angives 1362 for byens endelig undergang. Byen var hovedby i den ligeledes undergangne herred, Edom, der før 1362 lå langs Slesvigs daværende vestkyst nord for Heverens udløb, hvilket ikke er nogen nøjagtig angivelse, da den har det med at flytte sig.
Schwenskapelle
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået ned i starten af 1300-tallet.
Simonsberg
Kirkelandsby på Nordstrand. Blev i 1300-tallet revet fra Nordstrand, men derefter igen inddiget fra Ejdersted. I 1543 mistede landsbyen meget land, og 1545 måtte den nu uinddigede kirke flyttes. Nybygningen led under stormfloden i 1634 og måtte igen flyttes. Den nuværende kirke stammer fra 1654. Kirken sattes i stand igen af en ung C. F. Hansen efter stormfloden 1825. Den gamle kirke lå endnu på Vadehavets bund indtil 1829 og kunne selv efter stormfloden 1825 nås ved ebbe, men 1829 blev resterne revet endeligt ned.
Stintebull
Kirkelandsby på Nordstrand. Ødelagt i 1300-tallet, men genindvundet, for i 1634 endelig at gå under. Kirken blev kort efter nedbrudt.
Süderhever
Kirkelandsby i Udholm Herred på Ejdersted, der formentlig gik under i 1204.
Südermarsch
Kirkelandsby på Nordstrand. I 1300-tallet, da landbyen udslettedes, var navnet Süderwisch.
Trindermarsch
Kirkelandsby på Nordstrand. I starten af 1000-tallet inddigedes et område, hvor tidligere landsbyen Utermarschschlot lå. I 1322 blev området forbundet med Nordstrand. Området beskadiges gennem mange stormfloder og led også 1634 svære skader. Alligevel lykkedes allerede 1635 trods de svære skader at genindvinde området. Det lykkedes dog kun at holde området fri for havet til 1637. Kirken blev dog først nedbrudt 1651.
Ulvesbull
Kirkelandsby på Nordstrand. Landsbyen blev i 1200-tallet løsrevet fra Nordstrand, men senere til dels inddiget fra og gjort landfast med Everschop.
Utermarschschlot
Også kaldet Utermorschlot eller Utermorslot var en kirkelandsby på Nordstrand. Den gik under omkring år 1300. Se Trindermarsch.
Volksbull
Kirkelandsby på Nordstrand. Gået under 1634, og kirken nedbrudt 1639.
Walthusum
Kirkelandsby på Nordstrand, der i 1300-tallet gik under. Dog blev en del af landet geninddiget, men denne rest overlevede ikke 1634-stormfloden.
Westerwold
Kirkelandsby på Nordstrand. Landsbyen mistede allerede i 1570 meget land til havet og gik endeligt under 1634. Først 1641 var kirken nedbrudt.
Wippenbull
Kirkelandsbyen kaldtes også Wuppenbull og senere Fedderbull, og den lå i Horsbøl Herred. Den gik ned i 1300-tallet.
Wold
Kirkelandsby på Nordstrand. Blev ødelagt i 1300-tallet. Formentlig opstod Osterwold og Westerwold senere på stedet. Se Westerwold ovenfor og Osterwold længere tilbage i oplistningen.
Mine indlæg om Vadehavet omfatter:
Vadehavet I. Indledning
Vadehavet II. Stormfloder
Vadehavet III. Undergange landsbyer
Vadehavet IV. Inddigning i Nord- og Sydslesvig
Vadehavet V. “Ved De hvor De er?” Et indtryk fra Wilstermarsken
Vadehavet VI. Ditmarskerne. Planlagt.
Billedtekster. Billederne er på vej.
Simonsberg
Udsigt over Esbøl
Okholm
Sandflugtsramt kirke
Pingback: Rejser 2014 | Bents bane
Pingback: Niebüll og Sydvestslesvig | Bents bane
Pingback: Tyske baner til landvinding og kystbeskyttelse I | Bents bane