INDLEDNING
Egentlig skulle min påbegyndte serie om de tyske privatbaner fortsætte her med privatbanen i Niebüll, men denne og Statsbanen samme sted er ikke helt lette at skille, så indlægget kommer slet og ret til at hedde Niebüll og kommer til at handle om:
Privatbanen i Niebüll, der skiftede navn flere gange, og ikke alle navne er nævnt,
Statsbanen i Niebüll, Hamburg – Westerland,
Forbindelsen til Tønder i Danmark, der også har skiftet udbyder,
Materiel fra forskellige andre udbydere i Niebüll.
Forbindelsen til Flensborg via Lindholm er derimod ikke behandlet.
Industribaner i området.
Betegnelsen Sydvestslesvig skyldes, at Nordslesvig ligger i Danamrk.
Beretningen er stort set kun fra “min tid,” hvilket vil sige fra 1960 – 2016.
I et forsøg på at klarlægge lokomotivernes data er benyttet egne notater ud fra de byggeplader, der var i behold og var læselige. Var der ikke byggeplade, er der ofte benyttet data fra nettet. Her var der dog en vis indbyrdes uenighed, og flere hjemmesideindhavere beder om flere oplysninger til deres egne hjemmesider. Det tør jeg dog ikke give, da jeg ikke er sikker på mine notater og mine kilder. Men ellers er der facts i billederne, der ikke er indarbejdet i diverse lokomotivlevnedsløb.
Vi er i frisernes område, og nordfrisernes hovedstad er i dag flyttet fra Bredsted til Nielbüll. Byen har også et dansk navn; Nibøl og et frisisk, Naibel, der inden for de seneste år er tilkommet på perroner og byzoneskilte lige som det frisiske flag også i dag er almindeligt i området. Om marsk, halliger, inddigninger og stormfloder se:
Tyskland og Danmark.Vadehavet I. Indledning.
Tyskland og Danmark. Vadehavet II. Stormfloder.
Tyskland og Danmark. Vadehavet III. Stormflods- og sandflugtsramte områder i Vestslesvig.
Tyskland og Danmark. Vadehavet IV. Inddigning i Nord- og Sydslesvig.
Tyskland – “Ved De, hvorfor De er her?”
Friserne er nok germanere som danskere og tyskere, men hverken danere (jyder) eller saksere, som nordtyskerne, men deres afstamning skal findes i Nederland, hvorfra de fortrængtes ud i Vadehavet, hvor de i øvrigt have expertise til at kunne bo og leve.
En dag i 2009, hvor vi ventede på tog, tog jeg et foto af min rejsefælle. Tilfældigvis kom nogle kvinder i frisiske nationaldragter med på billedet. Anledningen kendes ikke, for normalt går de ikke i nationaldragt. På Föhr tager det over to timer at iføre sig en kvinde-fest-dragt, og ofret kan ikke gøre det alene, men skal have hjælp.
Sikkert er ældre officielt jernbanekort over egnen. Jeg har indtegnet nogle manglende baner på, og flere steder har jeg lagt årstal ind, start eller slut eller begge dele.
I 2022 sås i Niebüll lokomotiver fra følgende selskaber:
1. DB. Deutsche Bahn
2. Arriva. Ejes i dag af Deutsche Bahn
3. NSH. Nahverkehr Schleswig-Holstein GmbH.
4. Auto-Zug Sylt. RDC AUTOZUG Sylt GmbH Köln
5. NEG. Norddeutsche Eisenbahn Niebüll GmbH
6. Siemens Mobility. Udlejningsselskab
7. RDC. The Railroad Development Corporation. Amerikansk jernbaneselsab
8. RAG. Betyder formentlig RDC Asset GmbH, Hamburg. Udlejningsselskab
9. EVB. Elbe-Weser Verkehrs Betriebe
10. Press. Eisenbahn-Bau- und Betriebsgesellschaft Pressnitztalbahn mbH. Udlejningsselskab.
KLEINBAHN NIEBÜLL – DAGEBÜLL
Det her angivne navn for banen er først fra 1928. Oprindeligt havde banen flere andre navne.
Banen er knap 15 km lang og åbnedes 1895 med sporvidden 1000 mm.
Da der ikke boede mange mennesker i marsken vest for Niebull, var formålet udelukkende at danne forbindelse mellem Markbanen i Niebüll og færgen til øerne Amrum og Föhr og til nogle af Halligerne. Forbindelsen ender på Dagebüll Mole, og stationen i Dagebüll er i dag nedlagt.
1926 blev banen omsporet til normalspor og delvist forlagt fra gaderne til egen banedæmning.
Mens metersporlokomotiverne forlængst er udrangeret, var et af normalsporlokomotiverne anskaffet til omsporingen endnu i behold, da jeg så banen første gang. Fra Deutsche Reichsbahn anskaffedes tre preusiske T 9² til driften. Her ses i Niebüll i 1961 KND 1, Hohenzollern 1125/1899, der var 1Cn2t. Den købtes i 1926 og ophuggedes 1963 efter at have været hensat i et års tid. Hos DR havde den 91 008. Min far, Hans Kristian Hansen kom før mig og tog billedet i 1961, men jeg nåede også at se det.
Ved Dagebüll Mole ligger en af færgerne til Amrum og Föhr. Adskillige godsvogne står ved færgerne for at få indholdet omlæsset til trækvogne, som trækkes om bord på færgen. Foto fra 1972. På det tidspunkt hed banen NVAG, men jeg har valgt at indsætte fotoet her under Kleinbahn Niebüll – Dagebüll.
Set fra “landsiden” sås den modsatte ende af godsvognsstammen samt MaK-motorvognen T3, med gennemgående vogne til Hamborg. Foto 1972. T3 er MaK 518/1960. Som ny til Kleinbahn Niebüll – Dagebüll T3. 1965 omnummereret til NVAG T3. 2005 til Tinglev – Tønder-Veteran Jernbane, TTVJ med navnet Tine. Den kørte flere ture for TTVJ-veteranbanen, men blev i 2005 solgt til Deutsche Regionaleisenbahn, hvor den 2012 udbrændte i Kiel-Meimersdorf.
NORDFRIESISCHE VERKEHRSBETRIEBE AG, NVAG
1965 skiftede banen igen navn og hed nu Nordfriesische Verkehrsbetriebe AG, NVAG. Senere igen skiftedes der ejer, men nu begynder firmakonstruktionerne at blive så indviklede og skifte så tit, at du må på nettet for at være opdateret.
T2 på lokalbanegården i Niebüll i 1983. Motorvognen er Esslingen 24846/1956. Som ny til Kleinbahn Niebüll – Dagebüll T2. 1965 omnummereret til Nordfriesische Verkehrsbetriebe AG, NVAG T2. 1992 solgtes den til en privatmand og 2000 kom den til Deutscher Eisenbahn-Verein, DEV i Bruchhausen-Vilsen stadig som T2.
NVAG DL 6, MaK 400004/1955. Cdh. Type 400C. 400 hk. 1972 fra Kleinbahn Gittelde – Bad Grund V272. 1994 til Tinglev – Tønder Veteran Jernbane, TTVJ. Maskinen står muligvis stadig i Tønder remise? Den er dog 2008 solgt til privatmand. I baggrunden stykgodsvogne fra DB. Foto 1989. I Bad Grund i Harzen så jeg også lokomotivet, men fotograferede det ikke, skønt der også her stod et damplokomotiv.
NVAG T3 på lokalbanegården i Niebül 1992. Dataene ses under et tidligere billede. T3 har bredere midtersprosse i den todelte frontrude end T2. Siloanlægget er senere nedrevet.
I 1988 kørtes stadig stykgodsvogne til Dagebüll Mole til omlæsning til færgen, Rungholt af Wyk på Föhr. Den fører den slevigholstenske oprørsfane som skorstenbånd. I dag fører den også de frisiske farver på siden!
1998 er stationen på Dagebüll Mole moderniseret. En perron med læ og et omløb samt langt udtræk til godsomlæsning.
NVAG T4, Jenbach 3.894-103/1995. 2004 omnummereret til Nordeutsche Eisenbahn-Gesellscahft, neg T4. Motorvognen er mærket i anledning af banens 100-årsjubilæum. Den var kraftigere end de tidligere motorvogne og ses ofte med store tog, hvor man ellers forventede et lokomotiv. DB-vognene matcher i farven. Vognen er her fotograferet 2002 på DB-stationen i Niebüll. Jeg så den første gang i 1998 og anden gang i 2002. Tilsyneladende undgik vognen mig?
Togene Niebüll – Dagebüll så en dag i 2004 i nærheden af Dagebüll således ud: Fra højre en styrevogn samt en personvogn. Dernæst DL2. Alle tre nævnte er fra Lokalbanen. De to sidste vogne er to af DBs gennemgående vogne.
Da man i øst solgte ud, forsynede NEG sig også. Denne LKM 262 412/1974 af typen V22 fra Umformtechnik Erfurt 4, holder her på lokalbangården i Niebüll mærket NVAG 311.007. Forinden havde den været en tur over jernbanemuseet i Hermeskeil 1999 og 2000 i Hochwaldbahn, inden den 2002 kom til Niebüll. Foto 2004.
NORDDEUTSCHE EISENBAHNGESELLSCHAFT NIEBÜLL GmbH, neg
Jeg beklager firmaets designer fejlagtigt staver firmanavnet med lille, men for en gangs skyld følger jeg unoden! Dette selskab tog over fra 2004, mens NVAGs busdrift overtogens af Niebüller Verkehrsbetrieben, NVB, der er et datterselskab af Connex, der senere tog navneforandring til Veolia og inden for de sidste år til Transdev GmbH. Allerede 2006 blev neg overtaget af CFL Cargo Deutschland GmbH et datterselskab af De luxemburgske Statsbaner. Yderligere opdatering på nettet.
Nu står der neg på materiellet. Her holder DL2, Nordfrisland med gennemgående DB-vogne til Dagebüll Mole. Lokomotivet er ikke nyt, men et brugt lokomotiv fra DB, som NVAG købte 1990 og fik Henschel til at skrotte ned til rammen og genopbygge. Den ligner derfor Odderbanens, Hirtshalsbanens og VNJs tilsvarende Henschellokomotiver. Maskinen er Krupp 4343/1961. B’B’ dh Som ny til DB V 100 1233. 1968 omnummereret til DB 211 233-2. Udrangeret 1987. 1990 til Nordfriesische Verkehrsbetriebe AG, NVAG DL2, Nordfriesland. 2004 omlittreret til neg DL2.
Neg G 1206 med nummeret 008 her uden vogne, men jeg har noteret, at den skulle køre godsvogne til Dagebüll Mole 2004. Vossloh 1001127/2001. Type G 1206. B’B’-dh som ny til neg 1206.008.
En dag i 2004 stod neg 2000.009 uden for værkstedet i Niebüll. Der har nok næppe været meget for et så stort lokomotiv at gøre på Kleinbanen her, men måske havde lokomotivet ærinde på værkstedet? Lokomotivet er MaK 1001035/2001. Type G 2000 BB. Lokomotivet solgtes ikke, men brugtes som lejelokomotiv. Adskillige baner prøvede lokomotivet i kortere tid, men uden at købe det. Neg lejede det i fire måneder i 2004. Forinden havde det været ved MEG i to år. Efter neg kom det til duisport rail.
Denne lille MaK var formentlig kun på et kortvarigt gæstevisit i Niebüll. Dog længe nok til at jeg så den ved det årlige besøg. Den er neg 01, MaK 220 061/1960. Type 240B. 28 t. 180 kW. 56 km/t. Som ny til Deutsche Solvay Werke GmbH, Rheinberg 4. 1976 værkslokokomotiv hos MaK i Kiel som nr. 153. 1998 til NEG 01 stationeret i Uetersen. 2009 til Verein Verkehrsamateure und Museumsbahn e. V, VVM i Schönberger Strand. Foto i Niebüll 2004. Den var stadig påmalet Bw Uetersen. Bw betyder Betriebswerk eller på dansk maskindepot.
neg 01 var driftslok en søndag i 2004 for et tog med gennemgåede DB-vogne til Dagebüll Mole og færgerne.
LKM 261312/1963. Type V18B. Bdh. V18 har mindre motor end V22. Leveret som ny til Deutsche Reichsbahn V 15 2299. 1970 omnummereret til DR 101 299-6. 1976 fik den ny, formentlig større motor og omnummereredes til DR 101 535-3. 1992 med genforeningen blev den DB 311 535-9 for allerede 1993 at udrangeres og sælges til Dampflokfreunde Salzwedel. 2000 solgte foreningen lokomotivet til Norddeutsche Eisenbahngesellschaft neg i Niebüll, hvor den fik ejermarkeringen neg. Nummeret bibeholdtes, da neg overtoges af CFL Cargo Deutschland GmbH et datterselskab af De luxemburgske Statsbaner i 2006. Pladerne på begge Karl Marxerne var næsten ulæselige eller manglede, men LKM kaldte sig nu Vereinigte Schienenfahrzeugbau.
I 2004 var neg 04 forspændt stykgodstoget. Det ses her ved pakhuset på stationen, hvor også et DB-tog Westerland – Hamborg holder. Neg 04 er LEW 12939/1972. Type V 100.1 B’B’-dh. Som ny til DR, Deutsche Reichsbahn 110 430-6. 1982 omnummereret til DR 112 430-4. 1992 omnummereret til DB 202 430-5. 2000 udrangeret. 2001 til SFZ, Schienenfahrzeugzentrum Stendal 202 430-5. 2002 til ALS, ALSTOM Lokomotiven Service GmbH, Stendal 202 430-5. 2003 til neg, Norddeutsche Eisenbahngesellschaft GmbH, Trier 04. 2006 til CFL Cargo Deutschland GmbH, Niebüll 04. 2008 omnummereret til CFL Cargo 1152. 2011 hensat i Niebüll. 2014 til ITB, Industrietransportgesellschaft mbH Brandenburg, Brandenburg/Havel 1152.
Mens vi i 2005 kiggede på G66, (se senere) kom godstoget til Grindsted gennem Niebüll fremført af neg 04+ neg My 1154 forbi. Til venstre ses fronten DB 215 907-7.
neg My 1154 også mærket DJ, Dansk Jernbane ApS, der også tilhører De luxemburgske Statsbaner, holder ved værkstedet på Niebüll Lokalstation. 2005. Senere på dagen blev det spændt for godstoget til Grindsted.
Lidt af hvert på privatbanegården i Niebüll 2007. Bemærk af siloen er nedrevet. Tra venstre ses neg 331 535-9, CFL Cargo 1206 008 og neg T4. Data for materiellet ses under tidligere foto.
I 2009 havde neg lejet en ny motorvogn og denne gang en dobbelt. Den er mærket TB, Taunus Bahn, Frankfurt – Königstein Bahn. Motorvognssættet svarer til DBs 628 og 629, der også findes lignende hos DSB som MR. neg overtog den 2008. Foto på Lokalbanegården i 2009.
Hessen Bahn, Königstein VT 71A +B med tog til Dagebüll Mole. I toget ses endvidere en generatorvogn og to gennemgående personvogne. 2009. Hessen Bahn forkortes på motorvognen HLB, der står for Hessische Landes Bahn. På begge foto skulle neg dog være ejer. Da neg fik den omlakeret, forsvandt det røde i felterne mellem vinduerne. Som sådan har jeg imidlertid ikke set/fotograferet den.
Ved besøget i 2022 kørte banen til Dagebüll med 628-materiel. Rundt om på sporene stod adskillige sæt foruden banens gamle T4. Det store antal kunne skyldes, at ikke alt åbenbart kunne køre. Her et sæt, hvor den ene halvdel var en motorvogn fra EVB, Elbe-Weser Verkehrsbetriebe. Det er 95 80 0628 154-6 D-EBV.
En der udelukkende var mærket neg. Togene kørte åbenbart ikke til DB-stationen, men vendte her på Kleinbahnhof. Passagererne måtte slæbe deres kufferter til DBs tog videre ned i Tyskland. Også lidt bilvogne fra Autozug Sylt stod her sammen med en blå MaK, som jeg ikke kom tættere på. Kan du identificere den, så meddel mig venligst resultatet. 2022.
Varmevogn 105. Privatbanen materiel her ikke normall udstyr til el- eller dampvarme, så derfor denne varmevogn til opvarmning af DBs vogne til Dagebüll Mole. Om den via generator laver el, eller der er varmekedel, ved jeg ikke, men der er i hvert fald ingen skorsten på den. 2022.
Interessengemeinschaft Dampflok Nossen e.V. 52 8079-7 i Niebüll 2009. Lokomotivet er Schichau 3937/1943. Lokomotivet fik ny kedel og dele fra DR 52 5659. Desuden fik den tender fra et andet lokomotiv i 1980. Hensat 1994 og solgt 1995 til IG Dampflok Nossen e.V. Maskinen har fået en hovedundersøgelsen i Raw Meiningen 2007. I 2009 kørte den i nogle sommerweekender en række plantog Niebüll – Dagebüll under stor publikumsbevågning. På billedet holder maskinen kold og pladeløs på lokalbanegården en hverdag mellem to køreweekender. På køredagen myldrede det med fotografer overalt, så man ikke kunne få et billede. Når toget holdt ved perron skulle alle fædre vise deres poder lokomotivet!
Damptoget forlader Dagebüll Mole og har lige passeret stormflodsporten i havdiget, mens jeg står på den forhenværende perron på Dagebüll Station.
Eisenbahn-Tradition e. V., Lengerich 78 468, Henschel 20166/1923. Type pr. T18. Udrangeret fra DB 1974. Dette lokomotiv kørte plantogene 2010 ligeledes under stor publikumstilstrømning. De følgende år var det igen 52’eller endog dieseler. Da jeg hellere så 64, 86, 23, 24 eller andet for mig sjældent, mødte jeg ikke op. Maskinen ses her efter passage af trinbrættet i Deezbüll, som Niebüll en typisk friserby anlagt langs kysten som den lå, da friserne indvandrede efter 400-tallet. Senere flyttede byen op på diget, og efter 1700 og 1800-tallets inddigninger ligger den nu noget bag nuværende havdige.
Vi er nu tilbage i 2009, hvor der på lokalstationen stod nogle gamle formentlig treakslede nu ombyggede kupevogne oprindeligt med døre udefra til hver kupe. Måske er de nu ombyggede vogne beregnet til det ledsagende mandskab og som værksted? De fireakslede vogne til venstre blev formentlig benyttet, idet foreningen samtidigt med overførslen af lokomotivet gjorde en udflugt ud af det?
Her ses 52’eren i 2009 med sit tog. I den formodede udflugtsstamme ses en Mitropa sove- eller spisevogn, som jeg erindrer fra det første år efter krigen, inden vesttyskerne etableredes deres eget sove- og spisevognsselskab DSG. Dette benyttede vi i øvrigt altid, da det internationale ditto også kaldet Wagons-Lits eller CIWL var alt for dyrt for os.
MARSKBANEN
Strækningen op langs den slesvig-holstenske vestkyst fra Elmshorn oprindelig til den danske grænse ved Hvidding kaldtes i Tyskland for Marskbanen. Til denne var der adskillige sidebaner. Så vidt jeg har forstået, har Marskbanen altid været Statsbane, hvad enten det var de preussiske statsbaner eller de tyske statsbaner under et eller andet navn. Trafikken udgik fra Altona, og hovedstrækningen førte med tiden til Højser Sluse og fra 1928 til Westerland på Sild.
2000 opgav statsbanerne delvist lokaltrafikken på Marskbanen og overlod trafikken til et privat selskab. Den givtige biltogstrafik Niebüll – Westerland skiltes ud i et særligt selskab, som med tiden vil få konkurrence fra private udbydere.
2016 har DB igen overtaget trafikken.
Jeg forsøgte tidligt at gøre min søn interesseret, men det lykkedes ikke rigtigt. Her betragter han DB 260 273-3, der rangerer i Niebüll 1972.
Gennem bilens forrude så vi også en DB V 212 i Niebüll i 1972.
Som om en V 60 og en V 100 ikke var nok, var der i Niebüll i 1983 også en Köf nemlig DB 333 186-5. I billedteksten har jeg noteret, at der i Westerland var en V 60 (260) og Köf (323) og desuden en ældre O&K Köf. (Formentlig en Köf II?) Jeg noterede også, at jeg ikke fotograferede.
I 1998 rangerede DB Cargo 333 048-7 foruden, at NVAG også rangerede.
DB 215 på vej mod Westerland ved bomanlægget i Niebüll 1972.
I 2007 kørte fremdeles DB 218 med biltogene. Her ses bagerst DB 218 162-6. De efterhånden aldrende maskiner kørte som regel to og to, da en stærk modvind kunne bremse dem væsentligt, blev der sagt.
I 2005 sås i Niebüll fra venstre NVAG T4, DB 215 907-7 0g under udkørsel DB 215 901-0 + 215 909-3. Serien startede som V 160, men blev omnummereret til 215 – 19. Typerne repræsenterer dels ombygninger, dels udgaver med forskelligt udstyr som varmekedel. I de første år sås 215, mens der i de sidste år udelukkende er 218 på mine fotos.
Mens jeg fotograferede tog gik min ledsager lidt i byen. Hun så to blå på DB-sporene. Jeg så den også, men kom ikke på skudhold af dem. Det viste at være tidligere DB-lokomotiver der nu var solgte til Press og så lejet igen til autotransporterne. Detaljerne er: Til venstre DB 218 454-8, Henschel 32052/1978. Som ny til DB. 2021 udlejet til Press 218 055-2. 92 80 1218 458-8 D-PRESS. Til højre DB 218 448-9, Henschel 3204271977. Som ny til DB 218 448-9. Udrangeret 2018. 2020 til Press 218 054-3. 92 80 1218 448-9 D-PRESS. Foto: Edit Laursen 2022.
I 2005 prøvede DB at finde en afløser til 218. Man havde kik på G66, og derfor lejede man Häfen- und Güterverkehr Köln, HGK DE 61, der her ses med et biltog med en personvogn forrest.
Her ses den under omløb. Allerede under prøven erfarede man, at også den var påvirket af modvind og derfor næppe bedre end to 218. DB anskaffede ikke typen.
I stedet for GMs G66 valgte DB et Traxx fra Bombardier. Her ses en dag i 2016 i Niebüll DB 92 80 1245 021-1 D-DB.
NORD-OSTSEE-BAHN GmbH, NOB
Siden 2005 har Nord-Ostsee-Bahn GmbH, NOB, der er et privat selskab med hovedsæde i Kiel, drevet lokaltrafikken på Marskbanen. Selskabet driver Marskbanen til Niebüll foruden et par tværbaner i Holsten. Desuden kører NOB nu også togene på Kleinbanen mellem Niebüll og Dagebüll. Om selskabskonstruktionen må opdateringer søges på nettet.
DB kører dog stadig togene med gennemgående vogne til alle egne af Tyskland og f. eks. også til udlandet. I Dagebüll er der således set gennemgående vogne Dagebüll Mole – Prag.
Efter en vis succes med dieselelektriske rangerlokomotiver med asynkrone banemotorer udviklede MaK et strækningslokomotiv efter samme koncept, DE 1024. Mens de tre prøvelokomotiver ikke fandt nåde hos DB, købte blandt andet NSB mellem 1995 og 97 en videreudvikling af typen, DE 2700. MaK var overtaget af Siemens, som leverede elektrisk udstyr. Efter nogle år opgav NSB dog de købte tolv lokomotiver, som de kaldte Di6 og leverede dem i 1999 tilbage til Siemens, der renoverede dem gennemgribende hos DSB i øvrigt. De indsattes i en udlejningspool som Siemens Dispoloks. CFL havde behov og lejede otte under betegnelsen ME 26. 2004 udløb lejeaftalen med CFL, og Vossloh, som nu havde overtaget MaK fra Siemens, renoverede lokomotiverne endnu engang, og lejeren var herefter blandt andet NOB, hvor de kørte togene på Marskbanen. I starten med talrige nedbrud, men efterhånden artede DE 2700, som typen nu hed, sig. Formentlig kører de stadig hos en eller anden lejer, mens NOB har anskaffet sig anden trækkraft. Her ses NOB 08, også betegnet som MaK DE 2700-08 i Niebüll 2007.
I 2007 sås på Markbanen Hamborg – Westerland Siemens Dispolok. Her ER 20-012. Typen kaldes Eurorunner, og i Østrig, hvortil mange er udlejet tillige Herkules. Siemens har også et elektrisk lokomotiv på programmet, ES64 kaldet Eurosprinter eller Taurus. Den har for det første pantograf og for det andet skrå sideruder.
I 2009 havde NOB åbenbart købt nogle af dispolokomotiverne og betegnet dette NOB DE 2000-03 eller mere nøjagtigt 92 80 1223 055-5 D-NOB. Dette er Siemens 21183/2005. Type ER20. 2000 kW. Det er reklamefolieret RSH, Radio Schleswig-Holstein. Jeg må erkende, at jeg ofte brugte denne station som trafikradio. Dengang kunne jeg i tilgift få Saturday Night Fever og Grease mindst en gang i timen, men da var jeg også yngre.
Vossloh har eller havde et servicesenter i Husum, hvor NOB-materiellet blev underholdt. Her sås i 2008 NOB DE 2700 03, den med børnetegningerne, samt nr. 11. Bagved holdt nr 10 og fik påfyldt brændstof.
Til persontrafikken på andre NOB-strækninger brugtes Lint fra Alstom. Her ses fra strækningen Husum – St. Peter-Ording NOB VT304, Alstohm 2000-304a + b/2000 folieret med Legoreklame i anledning af, at Lego blev 40 år. Desuden sås VT 301 og VT 730 samt DE 2000 01.
Som noget særligt her sås Vossloh (MaK) 352 001-2. Den var hidkaldt, fordi naboerne havde klaget over larm fra de store diesellokomotiver, der rangeredes frem og tilbage fra centret. Når dette lokomotiv er interessant, er det fordi, det skulle have været DSB Mk 620. MaK 220139/1996. Type G 322. B-dh. Testet hos DB som 352 001-2. Byggenummeret ligger lige mellem MK 619 og den der så blev Mk 620.
CFL
2004 – 6 overtog CFL, De luxemburgske Statsbaner gennem et tysk datterselskab, CFL Cargo Deutschland trafikken på Niebüll – Dagebüll samt på andre af områdets baner. CFL har ændret konstruktionen flere gange og datterselskabet har knopskudt yderligere datterselskaber endog med skiftende navne. Opdatering fås på nettet.
CFL 1151 i Niebüll 2008. LEW, VEB Lokomotivbau-Elektrotechnische Werke Hans Beimler 12524/1970. Type V 100.1 B’B’-dh. Som ny til DR, Deutsche Reichsbahn 110 242-5. 1981 omnummereret til DR 112 242-3. 1992 omnummereret til Deutsche Bahn 202 242-4. 2000 udrangeret. 2000 til SFZ, Schienenfahrzeugzentrum Stendal 202 242-4. 2002 til ALS, ALSTOM Lokomotiven Service GmbH, Stendal 202 242-4. 2003 til neg, Norddeutsche Eisenbahngesellschaft mbH, Trier 03. 2006 til CFL Cargo Deutschland GmbH, Niebüll. 2007 omnummereret til CFL 1151. 2011 hensat i Niebüll. 2014 til ITB, Industrietransportgesellschaft mbH Brandenburg, Brandenburg/Havel 1151.
CFL Cargo 1152. Data findes ved billedet af lokomotivet som neg 04. Foto 2004 i Niebüll.
CFL Cargo 92 82 0001509-9 L-CFLCA. Type MaK G 1206. Lokomotivet har den viste beskedne ejermarkering på kassen under rammen. Maskinen er denne dag forspændt et betydeligt godstog til Westerland. Det understregede L viser, at lokomotivet er hjemmehørende i Luxemburg. De øvrige bogstaver, CFLCA står for CFL Cargo. 2010.
CFL Cargo 1206.001 og CFL Cargo 1206.008 i Niebüll 2007. Bemærk, at den ene – den med rangisten – er fuldstændig uden ejermarkering. Der står kun CFL Cargo, Deutschland. Jeg har dog noteret nummeret 1206.001.
CFL Cargo 1206.008 i Nienüll 2007. Typen er MaK G 1206. Lokomotivet var tidligere mærket neg.
CFL Cargo 1510 eller 92 80 1275 016-3 D-BUVL i Niebüll 2014. Vossloh 5001991/2011. Type G 1206. Selv om lokomotivet er mærket CFL Cargo, tilhører det dog, som ejermarkeringen afslører, et privat lokomotivudlejningsfirma. BUVL står formentlig for B&V, Leipzig?
NIEBÜLL – TØNDER
Strækningnen var en del af Marskbanen, men på et tidspunkt midt i sidste halvdel af 1900-tallet indstilledes trafikken. Senere gennemførtes gennemgående tog Esbjerg – Hamborg, og selv om der meddeltes om susces, indstilledes trafikken igen. Siden 2003 kører et enkelt motorvogn fra neg eller et togsæt fra Arriva mellem Tønder og Niebüll.
Da NOB ikke havde materiel nok, og det indsatte materiel jævnligt blev påkørt af billister, der ikke troede, at det røde overkørselslys skulle tages alvorligt, måtte NOB leje materiel til togene Niebüll – Tønder. Her er det Ost Mecklenburgische Eisenbahn, (Connex) motorvogn, som tilmed er lejet hos Würtembergische Eisenbahngesellschaft mbH, WEG. Vognen var ved NOB 2003 til 2010. Niebüll 2004.
Senere købte NOB motorvognen fra OME, men længe fik de ikke glæde af den, fordi motorfolket på egnen ikke altid regnede med at vejoverkørslernes røde blink skulle tages alvorligt. Påkørslerne kunne motorvognen ikke holde til i længden, og i 2005 sås VT 411 på sporet for hensat materiel. Dagebüll-banens overkørsel ved stationen i Niebüll er derfor også forsynet med et færdselsfyr med fast rødt lys i stedet for rødt blinklys.
I en periode blev Jenbach-motorvognen indsat på banen Niebüll – Tønder. Foto fra Nielbüll 2005. Vognens data er tidligere angivet.
En dag i 2009 i Niebüll holdt Arriva AR 08A + 08B med et tog, der kørte til Tønder og videre til Esbjerg.
NIEBÜLL – WESTERLAND
I øjeblikket kører to biltogsselskaber på stræningen. Desuden kører NOB regionaltog, mens DB kører togene med gennemgående vogne ud over Hamborg. Gods til Westerland køres af CFL.
Banen åbnedes 1928, idet Hindenburgdæmningen da var færdig. Sporet ude til dæmningen åbnedes allerede 1922, så der kunne transporteres byggematerialer til dæmningen. Dæmningen er stadig mestendels enkeltsporet.
FREMMED MATERIEL
MaK DE 1024 med navnet Kiel som DB 240 001-8 i Niebeüll 1992. Denne dag kørte den Hamborg – Westerland. Få dage før så jeg 002-6 i Hamborg.
I 2010 holdt BLDX Mz 1439 på lokalbanegården i Niebüll. Den havde været på værksted i Niebüll hos CFL. Da det kneb med betalingen, udleverede værkstedet ikke lokomotivet, så det stod en rum tid. Året efter stod det der stadig, men var nu mærket neg.
I 2009 sås i Niebüll Northrail 6, 92 80 1275 037-3 D-SK, Vossloh 1001137/2001. Type G1206 B´B´-dh. Hvem dette lejelok kørte for, vides ikke. SK i ejermarkeringen står for Seehafen Kiel GmbH & Co. KG, der er den ene af to ejere af Northrail.
AUTOZUG SYLT
Sidst i tierne tilkom en ny udbyder på det lukrative biltogsmarked. Foruden nye Siemens Vectron lejelokomotiver havde man også nymalede blå autotransportvogne, der formentlig var købt brugt. Autozug Sylt viser sig at være et amerikansk selskab med base i Köln. De skummer fløde også andre steder i Tyskland, hvor der penge at hente.
Autozug Sylt 247 908 i Niebüll i 2018. Betegnelsen var 92 80 1247 908-7 D-SIEAG, og den viser at ejeren er Siemens og lokomotivet er lejet. Typen er Vectron.
I år var Autozug Sylts lokomotiver blå. Det var stadig mærket med Siemens som ejer, selv om entusiaster vil, at Autozug Sylt for flere år siden havde købt det. Bemalingen var 92 80 1247 908-7 D-SIEAG. Den hed Debbie. I følge entusiaster leveret 2016 som ny til Siemens Mobility. 2017 solgt til RDC AUTOZUG Sylt GmbH, Köln. 2022.
To af NOBs gamle ex. norsk MaK DE 2700 var nu mærket Autozug og de henstod i reserve i Nielbüll. Maskinerne var også mærket RDC 251 002. 92 80 1251 002-2 D-DB. MaK 2700-029109 og RDC 251 003. 92 80 1251 003-0 D-DB. MaK 2700-03 til højre. 2018.
De gamle norske levede endnu. En af dem i hvert fald. De har dog siden NSBs dage fået ny indmad. Her ses den gamle nr. 07, der hedder RDC 07 Cindy. MaK 2700 – 07. 92 80 1251 007-1 D-RAG. RDC står for The Railroad Development Corporation, og det er det amerikanske selskab. 2022.
RDC 163 180-1. 98 80 3363 180-1 D-RAG. 2020 efter flere ejerskifter solgt til RDC Asset GmbH, Hamburg, der er et udlejningsselskab. Hvad forkortelsen RAG betyder, vides ikke. I baggrunden noget Db 628-materiel. 2022.
Personvogn i Niebüll mærket D-RAG 61 80 85-91 904-0. 2022.
NORMALSPOREDE INDUSTRIBANER
Ammunitionsdepot Enge-Sande
I Enge-Sande ved Lindholm fandtes et sidespor til et millitært ammunitionsdepot, der lå her fra 1964 til 2011. På depotets sidespor fandtes et militært privatlokomotiv: Deutz 57531/1962. Type KS230. Som ny til Bundesamt für Wehrtechnik & Beschaffung BWK, Koblenz. Stationeret på et tidspunkt i Marine Depot Kiel-Schusterkrugs afdeling i Enge-Sande. 1992 til VEBEG GmbH, Frankfurt/M. Videre til Rental & Leasing, Borchen. 1994 til Eisenbahn- & Technikmuseum Rügen, Prora.
Ved et besøg i 1992, hvor personalet glemte, at de ikke måtte lukke udlændinge ind – nå, jeg har nok ikke sagt noget, der røbede, at jeg ikke var indfødt, så statsborgerskab kan åbenbart ikke ses på folk – stod lokomotivet ude til salg. På billedet ses alle fire buffer, idet den fjerneste bagerste ligger på pladen ved siden af motorhjælmen.
I Prora var lokomotivet i 2001 stadig i hærens normalfarve. Jeg noterede, at det var i drift i Enge-Sande 1962 – 91, Typen var Deutz KS23B, og motoren en Deutz A12L 714A på 147 hk.
ANLÆG AF DIGER OG DÆMNINGER
Notaterne skyldes Peter Andersens og til dels min gennemgang af Flensborg Avis. Der er således tale om notater, vi tilfældigvis er faldet over, og ikke systematisk forskning. Vi er syd for grænsen, så det må forskerne dér tage sig at, idet vi på vores side af grænsen har mere end rigeligt af danske industribaner at forske i.
Der kan således være langt mere historie om et arbejde, end der her er gengivet. I mange tilfælde stammer en oplysning om en tipvognsbane i virkeligheden fra en avisnotits, hvor det meddeles, at er arbejder er kommet til skade med en tipvogn. Vi så heraf sluttet, at der ved arbejdet har været anvendt tipvogne.
Oversigter om koge og inddigninger findes i linkene gengivet i indledningen. Vadehavet IV. Inddigning i Nord- og Sydslesvig
Først berettes om Hindenburgdæmningens anlæg, og derefter om de i kilderne omtalte digeanlæg i alfabetisk orden efter de danske navne, hvor kilden er Flensborg Avis. Øvrige stednavne er tyske.
Hindenburgdæmningen
Jordarbejdet på dæmningen til Sild er udbudt. Dette omfattede 340 000 m³. Der indkom 52 tilbud. Lavet var et firma i Flensborg på 288 020 guldmark og dyrest et firma i Köln på 2 102 800 guldmark. I følge Flensborg Avis i januar 1924.
Allerede 1923 nævnes arbejder ved Klangsbøl, men det var muligvis før anlægget rigtigt var startet. Flensborg Avis beretter under overskriften: Tipvognsspor ved Højer, at en storm havde beskadiget det under anlæg værende dige ved Klangsbøl. Store mængder tømmer og jernrør samt to rambukke var skyllet op på diget syd for Højer. 20 mand muligvis assisteret af 30 tyske har nu samlet tømmeret op på diget. Der bliver så lagt et tipvognsspor på diget for at køre materialet ind til Højer, hvorfra tømmeret vil blive flådet tilbage til Klangsbøl. Da notitsen var fra 1923, må det have været Hindenburgdæmningen, der hentydes til. Andet steds angives datoen 30.08.1923 for stormfloden.
Man starter i begge ender. På Sild var det ved Næsodde. Her skete i 1925 en tipvognsulykke. I følge Flensborg Avis.
Hvem der fik jordarbejdet meddeles ikke i notitsen fra 1924, men mange af lokomotiverne på billederne tilhøre Frankfurtfirmaet, Phillip Holzmann. Indirekte meddeler Flensborg Avis i 1925, at et skur i Klangsbøl tilhørende Holzmann er brændt.
En bog meddeler følgende ikke helt samstemmende: Hindenburgdæmningen er åbnet 01.06.1927. Planlægning fra 1920. Planerne er fra før krigen. Byggeriet var beboernes belønning for at stemme tysk i 1920. Økonomien var først på plads i 1924.
Banestrækningen Niebüll – Klaxbüll åbnedes 1922. Banen brugtes til at fremføre materiel.
Arbejdet fra Jyllandssiden blev overdraget til Phillip Holzmann, Frankfurt i samarbejde med Husumer Wasserneubauamt. En stormflod 30.08.1923 ødelagde dele af den allerede anlagte dæmning. Der var 1000 mand i sving fra Jyllandssiden.
På Sylt begyndte man i starten af 1925. Her var det Peter Fix & Söhne, Duisburg, der fik arbejdet.
Der var en fyldgrav på halvøen Nösse lidt syd for dæmningen. Umiddelbart nord og syd for landfæstet lå bauhofen med barakker.
15.09.1925 kørte det første tipvognstog over dæmningen. Fire dage senere kunne posten befordres med smalsportog over dæmningen.
Kilde: Jan Kirschner, Auf Schienen durch die Nordsee. 75 Jahre Hindunburgdamm. Edition sh:z (Schleswig-Holsteinische Zeitungsverlag, Flensburg 2002. 2. udg. 2003.
Jeg kender godt andre bøger om emnet og tilmed væsentlig mere omfattende. Nu var det bare denne her, der var tilgængelig for mig.
Op mod jul 1925 har Flensborg Avis en mand på arbejdsstedet. Han beretter blandt andet:
Dæmningen hviler på et 50 meter bredt dække af granit. Foroven er dæmningen 10 meter bred med plads til to jernbanespor, en kørevej og en spadseresti. (Det holdet vist ikke helt?) Dæmningen er 6½ meter høj, hvilket er to meter og over højeste flod. Byggeriet startede med at nedramme et pæleværk med sten og ris, som så blev fyldt op med jord tilkørt med tipvogne fra Sild og fra fastlandet. Langs kanterne er der spulet dynd ind tilført gennem lange rør fra to muddermaskiner. Byggeriet er påbegyndt 1923 og afsluttes om to år (1927.) Sejlrenden gennem området er allerede lukket. Tilførslen af bl. a. mursten over Munkmarsk havn er standset. I stedet benyttes Hørnum havn og senere banen over dæmningen.
I resten af den lange artikel bekymrer mørkemænd sig om følgerne af dæmningen ved fremtidige stormfloder, mens en lærer skriver om historiske fund ved anlægget. Denne kommentar er min. Jeg kan dog nævne, at de seneste stormfloder har haft et højvande op over 9 meter målt uden bølger. De fantasifulde postkort med et lille tog i virkelig høj søgang lavet i fotomontage er måske alligevel ikke helt ved siden af. Det vil tiden vise.
I 1926 har Flensborg Avis igen en mand på stedet. Denne rapport afviger en del fra ovenstående rapport. Her et uddrag ikke helt fri for mine kommentarer. Ved Genforeningens grænsedragning kom en del af forbindelsen til Sild til at ligge i Danmark. Hovedruten gik over Højer Sluse – Munkmarsk. Problemet løstes med plomberede tog mellem Sønder Løgum og Højer Sluse.
En jernbanedæmning mellem Tyskland og Sild var løsningen. Dæmningen skulle gå fra Klangsbøl til Næsodde på Sild. Der var allerede anlagt spor fra Nibøl til Klangsbøl. Der var her tale om et normalspor til transport af materialer og maskiner.
Staten betalte. Vandbygningsvæsenet i Husum tilså, mens arbejdet udførtes af store tyske firmaer. Hvilke firmaer er ikke nævnt.
Dæmningen bliver 11 km lang. Bredden ved foden er 56 meter, mens toppen er 11 meter bred. Et dobbeltspor over dæmningen ville kræve en kronebredde på 12 meter, men det var ikke tilladt ifølge Versaillestraktaten. Her hentydes til fredsslutningen efter Første Verdenskrig. Denne har åbenbart været meget detaljeret. Hvorfor et dobbeltspor skulle være mere militaristisk end et enkeltspor, kan jeg ikke gennemskue.
Bag diget i Klangsbøl ligger nu en større barakby. Banen til Klangsbøl er nu forlænget hertil, og der er her en godsbanegård med flere spor. Herfra førte tipvognsspor til materieltransporter langs dæmningen sider på begge sider. Dæmningen er i øjeblikket tre kilometer lang, men tipvognssporet fører på en pælebro hele vejen over til Sild. Den centrale del af dæmningen holdes sammen af to spunsvægge, der er rammet ned og fyldt op.
Arbejdsstyrken var i starten 2000 mand. Senere sank det til 1600 mand, og i øjeblikket er den på 900 mand.
Resten af indlægget handler om, hvad skeptikere tror, at dæmningen vil få af konsekvenser.
I følge billederne at dømme forløb der et dobbelt tipvognspor på digekronen samt et enkelt tipvognsspor langs digefoden på begge sider.
Anden kilde: (CW) nævner foruden Holzmann også firmaet P. Fix i Duisburg blandt de deltagende entreprenører.
En foto af et O&K uden dombeklædning, men med sideruder i førerhuset haves, men er formentlig i min udgave omfattet af copyright. Her ses en anden O&K med dombeklædning, men uden siderude i førerhuset. Heller ikke her yderligere data heller ikke på fotografen. 900 mm sporvidde. Arkiv:: Christopher Wulfgramm.
En Maffei med en anden udformning af dombeklædningen – mere lige op og ned. Også forreste kedelunderstøtning er hos Maffei anderledes end hos O&K. Ikke yderligere data. Samme kilde.
Hvorfor denne maskine er uden dombeklædning vides ikke, men den kan dog ikke løbe fra, at den er en O&K, en af de eksemplarer med sidevindue i førerhuset. Nummer og ejer ses ikke. Fotoår og fotograf er ukendte. Arkiv: Christopher Wulfgramm.
Under anlægget blev byggeriet ramt af flere storme. En af dem havde taget godt for sig af digets jordmasser og ødelagt et af tipvognssporene. Tidspunkt og sted er ikke angivet, med billedet er et postkort, eller – skønt det ser brugt ud – et foto reproduceret på postkortpapir. Da nogle fototekster til billederne er underskrevne af J. Guldbæk Christensen, stammer postkortene formentlig fra ham.
Det er stadig højvande, og stormen har åbenbart taget et helt tipvognstog.
Også et tog oppe på den høje del af dæmningen har stormen eller bølgerne væltet
Endnu et beskadiget tipvognsspor. Til højre er noget dæmning skyllet væk og i stedet skyllet sand op. I baggrunden er udbedringen i gang. Mange af tipvognstogene fremførtes af lokomotiver i forspand.
Flere skader samt et tog. Tilsyneladende er vi tæt på land. På Sild eller ved Klangsbøl.
ENTREPRENØRER
Ludwig Feddersen KG, Baugeschäft, Leck.
Ved mit besøg var der ét lokomotiv tilbage. Det var et 600 mm tipvognslokomotiv nr. 1, Deutz 10006/1931. Type MLH322F, der som ny leveredes til firmaet. Blot få år tidligere havde der været en halv snes, men de havde ikke kørt for firmaet i mange år. Nogle havde dog været udlejet til andre entreprenører eller til tørveværker. Efterhånden solgtes enkelte privat, blandt andet til Tolk. Tilbage var også omkring 30 tipvogne samt nogle skinner.
Lokomotiver hos firmaet kendes fra 1917. Motorlokomotiverne var fra Deutz, Gmeinder, O&K, Schöma og Henschel.
Feddersens sidste lokomotiv svært tilgængeligt i en garage i Leck 1992. Det er Deutz 10006/1931.
I 1940 meddeler Flensborg avis om en ulykke med skinner i Lek. På en byggeplads i Leck skulle et læs tipvognsskiner læsses af. Herunder brækkede en arbejder benet. Hændelsen har ikke nødvendigvis noget med Feddersens firma at gøre, men givet er det, at der i 1940 anvendtes tipvognsspor ved et byggeri i Læk.
Karl Christiansen
Fra Niebüll kendes endvidere Karl Christiansen, men uden oplysninger smalspormateriel.
KYSTBESKYTTELSENS BANER
Oland, Langeness og Nordstrandischmoor
To store smalsporbaner findes stadig i Dagebüll og i Beltringharderkoog, men om disse kan ses på en anden hjemmeside. Der er nok tre indlæg her. Et fra hver bane samt en opsamling, idet banerne stadig udvikler sig. Hjemmesiden findes i browseren ved at skrive smalspor forum.
Klik på http://www.smalspor.dk/forum/forum_posts.asp?TID=186&title=dagebll-oland-langeness
Opdateringen ses på http://www.smalspor.dk/forum/forum_posts.asp?TID=141&title=dagebll-og-lttmoor
Hvis du i browseren skriver http://www.smalspor.dk/index.asp og derefter ude til venstre klikker i Forum (tredje øverste overskrift) skulle der vel nok være et og andet interessant. Billederne fra Halligbanerne er mine og det er fototeksterne også, men ikke opsætningen, som jeg ikke har ansvar for. Billederne her er i øvrigt betydelig større end på min side, hvor jeg begrænser mig til 50 KB.
Bent Hansen
Pingback: Privatbaner omkring Köln | Bents bane
Pingback: Tyske baner til landvinding og kystbeskyttelse I | Bents bane