Heller ikke angående Tjekkiets jernbaner påberåber dette indlæg sig andet end at være resultatet af nogle få besøg på banegårde i Prag. I Karlsbad så jeg slet ikke tog. Det var der ikke tid til.
Ugen i Prag gav mig lejlighed til at se på tog, mens min hustru gik i butikker sammen med sin søster, som hun tilfældigvis havde mødt dernede. Foruden under besøget i Prag-Smichov fotograferede jeg på Hlavni Nádraží, hovedbanegården der også kaldes Wilsonova opkaldt den amerikanske præsident Wilson, der stod bag Folkeforbundet, FNs forløber. Banegården er bygget i 1871, men ved mit besøg var den under ombygning og var det mere end ti år fremefter. I nærheden lå en mindre banegård, hvor fotoforholdene var bedre. Det var Masarykovo Nádraží opkaldt efter en tidligere præsident. Banegården forekom lokal, men havde formentlig tidligere være hovedbanegård.
Jeg har faktisk ikke besøgt et jernbaneselskab med så mange forskellige typer lokomotiver. Der var ikke noget net dengang, så typerne er ikke tjekket for data. Škoda har bygget lokomotiver, men materiellet fra ČKD var letkendeligt, og ofte så man deres karakteristiske fabriksplade, der sjældent var svær at finde, hvis den var i behold. En tjekke, der vidste, at jeg hed Hansen, fortalte mig, at Skoda var et lige så almindeligt efternavn i Tjekkiet, som Hansen er i Danmark. En kvinde, jeg talte en del med, hed Draha, hvilket også stod med en del lokomotiver. Jeg fik aldrig spurgt om sammenhængen.
ČKD er grundlagt allerede i Østrig-Ungarsk tid og hed efter dette riges tradition Første bøhmisk-mæhriske Lokomotivfabrik. I mellemkrigtiden gik fabrikken sammen med et par andre fabrikker, hvis navne indgik i betegnelsen ČKD, Českomoravská-Kolben-Daněk. Under Det tredje Rige bibeholdtes navnet, og nu byggede fabrikken O&K-lignende lokomotiver blandt andet til det tyske motorvejsbyggeri og senere til den tyske hærs fæstninganlæg. En del lokomotiver kom til Danmark under krigen. Et af dem er bemærkelsesværdigt som hidtil eneste kendte danske industribanesmalsporlokomotiv ved at have haft rundglider. Både Škoda og ČKD var større koncerner med mange jern i ilden. Foruden lokomotiver byggedes der turbiner, biler, sporvogne, fly og meget andet. ČKDs sporvognssektion hedder Tatra, den fungerer stadig, men lokomotivproduktionen for længst er ophørt.
Med Sovjetunionens sammenbrud revnede også forbundsstaten Tjekkoslovakiet, der deltes i Tjekkiet og Slovakiet. Tjekkiet forblev dog en forbundsstat af Bøhmen og Mæhren samt et mindre område i nordøst med et polsk befolkningsislæt.
De tjekkiske jernbaner havde ikke helt afsluttet ommærkningen af materiellet. Noget skulle muligvis også omlittreres og omnummereres? Jeg har gengivet materiellet data, som de fremtrådte i fotoøjeblikket. Noget var mærket CSD for De tjekkoslovakiske Statsbaner og noget var omdøbt og mærket CD for de tjekkiske Statsbaner.
Banerne havde været forsømt i kommunismens sidste år. Før Anden Verdenskrig kørte eksprestoget til Nachod på tre timer. I dag bruger det én time mere end før krigen og end busforbindelsen!
Udsnit af et kort fra mellemkrigstiden, hvor man ser Prags banegårde. Ved mit besøg virkede ikke meget forandret, men jeg besøgte kun tre banegårde.
Damplokomotiver
CSD 477.060 fra CKD på depotet i Breclav. Foto: Günther Barths 1989. Arkiv: Bent Hansen 4.82.89.
Elektriske lokomotiver
CD 162 046-7 i Praha-Smichov. Lokomotivet var bygget af Skoda. Foto fra 1994.
CD 170 009-9 på Prags hovedbanegård 1994. Også det er bygget af Skoda.
CD 363 081-1 på hovedbanegården. Anden farve, andet nummer, men et design lignende de to ovenstående.
CD 141 001-8 sammen med CD 771 063-5. Netop 141 i den farve og med koøjer har jeg set i Kina. Kineseren forekom dog større, men også 771 ses som type både øst på og vest på så fjernt som i USA. Designerne skeler til hinanden, hvis da ikke, de som kineserne bruger kopimaskine. Vi er på hovedbanegården.
CD 458 1001-4, Skoda 7588/1981 var en af rangermaskinerne i Praha-Smichov.
CSD 718.501-0 i Brno. Lokomotivet var det nyeste og udstyret med elektrisk kraftoverføring med vekselstrøm. Foto: Günther Barths 1989. Arkiv: Bent Hansen 34.82.89.
Diesellokomotiver
CD 771 063-5 på hovedbanegården . Formentlig også en Skoda, da CKDs runde plade mangler? Alle de besøgte banegårde var bestykket med denne eller lignende typer.
CSD 720 057-9, CKD 4873/1960 her på Massaryk-banegården. Man aner CKDs runde byggeplade foran (fjernest.)
På hovedbanegården sås CD 749 140-0 med solskærm og snude. 700-nummeret viser, at det er et diesellokomotiv.
CD 754 065-1 var fra Skoda. Tyskerne kalder den for “Dykkerbrillen.” Måske gør tjekkerne også? Ikke noget dårligt kælenavn? Vi er på Massaryk-banegården.
Også min kære hustru tog en Dykkerbrille til mig. Hun var på udveksling i Nachod. Stationen her er Teplice n. M. og toget kører Prag – Breslau i Polen. Besøget gjaldt Teplice-klipperne. Vi er i 1993.
Motortogssæt og skinnebusser
CD 842 021-8 på hovedbanegården. de påhængte vogne er væsentligt lavere end motorvognen.
CD 853 031-3 med vogne, der bedre passer til i højden. Også den hed strengt taget CSD. Massaryk-banegården.
Denne motorvogn stak af, inden jeg nåede at notere nummeret. Massarykbanegården
I Praha-Smikov holdt to formentlig bivogne til motorvogne.
I Smikov ses et skinnebuslignende køretøj.
CD 810 587-6 med mellemvogne. I den anden ende ses 231-1. Massaryk-banegården.
CSD 810 217-0, en toakslet lokaltrafikmotorvogn, der kørte fra Nachod til Polens grænse. Foto: Elisabeth Blom 1993.
Industribaner normalspor
I Revnice mellem Prag og Karlstejn sås dette privatlokomotiv ved et firma for betonelementer. Billedet er taget fra kørende tog, så jeg fik ikke data på rangerlokomotivet.
Sporveje
CKD-sporvogne i Prag. Jeg brugte ikke min tid på sporvogne, men disse CKD’er sås også overalt i Østblokken.
Industribaner smalspor
Langs Polens grænse byggede tjekkerne i mellemkrigstiden en række bjergfæstninger til værn mod tyskerne, der dengang besad de egne af Polen. Fæstningen her hed Dobrosov. Rummet her ligger 230 meter under jordoverfladen. Materiellet tjente til udkørsel af udsprængt klippe. Foto Elisabeth Blom 1993.
Tjekkerne fik dog ikke meget glæde af anlæggene, da Hitler blot rykkede ind i forståelse med briterne i 1938. Det var først, da han forgreb sig på Polen i 1939, at Vestmagterne reagerede.
Det var så det. Mit arkiv rummer lige så mange fotos endnu, dels af damplokomotiver i ordinær drift, dels af museumsmaskiner, el- og dieselmaskiner samt smalsporbaner, men alle billederne er tilbyttede. En del af dem har jeg godt kunnet bruge, men jeg har valgt at stoppe her. Det er jeg dog ved at ændre på, så i den kommende tid vil siden være under udvidelse.
Det tjekkiske Jernbanemuseum i Luzna
Museet ligger i det centrale Bøhmen.
CD 422 0108, Erste Böhmisch-Mährische Maschienenfabrik, BMMF, nu CKD 346/1909. Tidligere CSD 422.905. Maskinen har været hjemmehørende i Zwolen i Slovakiet, og den har kørt på strækningen Mesamgslitz – Mavkowitz. Foto: Günther Krall 2006.
CSD 422.098, Krauss, Linz 7140/1916. Den nåede at blive bygget som KKStB 178.0195. Foto: Günther Krall 2006.
Lokomotivet er mærket KHKD 423.034. Det er bygget af CKD. Foto: Günther Krall 2006.
CSD 423.009, BMMF 923/1922. Trods den store sammenbyggede dom har den været DR 93 1503. Foto: Günther Krall 2006.
Linz – Budweis
Linz ligger i Østrig ved Donau, og Budweis kendt fra både tjekkisk og amerikansk øl, ligger Tjekkiet ved floden Vlatva. Byen hedder på tjekkisk Budejovise. Jeg foretrækker mod min principper med det østrigske navn. Banen er en af Europas ældste. Kun England og Frankrig har dem ældre. Banen førte videre fra Linz til Gmunden i østrigske Salzkammergut for at tilgodese salttransporterne der. Ifølge andre kilder dannede banen forbindelse mellem Elben og dens biflod, Moldau, tjekkisk Labe og Vlatva og Donau, idet alle nævnte floder var sejlbare. Banen åbnedes som hestebane etapevis i perioden 1827 – 31. Sporvidden var 3½ østrigsk fod eller 1106 mm. Da dele af banen ikke kunne benyttes af damplokomotiver, lukkes den igen 1872, idet der nu var anlagt omgående normalsporede, dampdrevne baner i området.
Personvogn fra Linz – Budweis. Den ligner ikke så lidt en dagvogn, eller som amerikanerne ydede at kalde dem, en diligence. Vognen er udstillet bag glas på Deutsches Museum i München. 22013.
Bent Hansen 2015, 2018, 2020 og opdateret 2023.