The Peace Pool Projekt

Den første fredsstele. Mystikken breder sig
Den første fredsstele, jeg så, fotograferede jeg ikke. Det var i 1995. Jeg hæftede mig også mest ved, at ingen af alle de mange, jeg spurgte om stelen, vidste noget. De, der alligevel prøvede at give en forklaring, gav en forkert forklaring. Først senere kunne man søge på internettet, men med forkerte søgekriterier, fik jeg ingen løsning før mange år senere.

Den første stele stod foran den gamle moske i Turfan på Silkevejen. Den havde tekst på engelsk, kinesisk, uygurisk, der var de herboendes sprog samt et sprog mere, som jeg ikke kendte og derfor ikke kan oplyse noget om. Uygurisk staves også mere mundret, uigurisk.

Moskeen er bygget sidst i 1700-tallet, hvor kineserne havde en svag periode, så uigurerne kunne opnå en vist grad af selvbestemmelse og bygge denne moske opkaldt efter deres frihedsleder. Specielt minareten bar navnet Emin, og den påbegyndtes 1777. Den er helt igennem bygget af soltørrede lersten og er stort set massivt bortset fra en trappe op til taget 44 meter oppe. Her var jeg oppe i 1995, men i 1999 var det forbudt, fordi en turist var faldet ned ad trappen eller ned fra tårnet.

På stelen stod oversat til dansk: Må fred herske på jord.

Hvem der stod bag det ønske, var der ingen, der vidste. Af en eller anden grund, var kineserne som ophavsmænd ikke bragt i spil af nogen af de, jeg spurgte.

I 1999 vendte jeg tilbage, og da jeg nu var der, ville jeg gerne fotografere den, men den var sporløst forsvundet. Jeg undrede mig stadig meget over stelen, dens tekst og og nu også over dens fjernelse i mange år endnu.

Forpladsen for moskeen i Turfan i Xinjiang 1999. Fredsstelen stod her i 1995, men i 1999 var den, som det ses, borte. Den kinesiske guide mente, at den var midlertidigt taget ned på grund af omlægningen af pladsen, og at den bagefter ville blive stillet op igen. Guiden vidste dog ikke noget med sikkerhed og havde i øvrigt aldrig langt mærke til stelen. 1999.

Næste stele. Nr. 2
Den næste stele så jeg allerede samme år knap en uge senere. Også hvor den stod, havde jeg været i 1995, og da var der ingen stele, Men nu i 1999 stod der en foran mirens palads i Baltit i Hunza i det allernordligste Pakistan. Miren kunne skrive sit kongerige mindst tusinde år tilbage, og altså var kongeriget lige så gammelt som det danske. Nu er han dog pensioneret og købt ud af den pakistanske regering. Sproget på stenen er ud over engelsk også urdu (pakistansk) og sikkert også det lokale sprog i Hunzadalen samt endnu et sprog, jeg ikke kender.

Igen forsøgte jeg at indhente oplysninger, men stelen sagde ingen noget, hverken vor danske guide eller den indfødte guide, vi også slæbte rundt på og betalte for.

Dele af den gamle borg med stelen foran. Denne her var knap tusinde år gammel, idet den havde afløst en ældre borg i Altit, der holdt sine tusinde år. Tilmed var den moderniseret, idet den havde været beboet endnu i min tid. 1999.

Teksten på Hunzastelen. Engelsk til venstre og sikkert Urdu til højre. Se mere om Hunza i indlægget om Silkevejen. 1999.

Tredje stele
Nogle år senere var jeg i Darjeling i Indiens Himalayadel. Sandelig om der ikke også her i en klostergård på et buddhistisk kloster stod en stele. Igen var der ingen, der vidste noget.

Lidt af klostret i Ghom ved Darjeeling i Indien. Ghom staves ofte Ghum. Her er til venstre engelsk tekst og til højre indiske bogstaver. Hvad de andre sprog var, husker jeg ikke. 2001.

Fjerde Stele
Vi var i 2006 taget til Azorerne med fly og hotel, men uden mad og udflugter, hvad vi selv klarede. En enkelt ekstrem dyr tur med bureauets bus blev det dog til. Det havde været billigere at få vor taxivognmand til at køre os bag efter bussen En offentlig bus her kørte ikke ofte nok til, at vi kunne besøge mere end én seværdighed på turen. At gå var også for langt.

Bureaubussen stoppede på en p-plads ved Vista do Rai, Det kongelige Udsigtspunkt , og her så vi foruden endnu en fredsstele ud over to søer i et sammenhængende, dobbelt vulkankrater. De hed Den blå Sø og Den grønne Sø, og en lokalitet i nærheden hed Sete Cidades. Allerede nu havde de lokale landbrug udgydt så meget gødning, at begge søer havde samme farve, algefarvet.

Stelens portugisiske tekst vender på mit billede mod beskueren. Paz er fred og Mundo er jorden. Teksten på højre side af var japansk eller kinesisk og tibetansk, mener jeg. På bagsiden var der engelsk og et femte spor, jeg har glemt.

Igen anede vore guider intet og havde aldrig lagt mærke til steler nogen steder. Flere af guiderne var også studenter på ferie, men der var også enkelte, der mente det alvorligt.

Stelen på Azorerne. På p-pladsen vakte den ikke den store opmærksomhed. De udmyldrende bus- og bilpassagerer så efter toiletter – ikke efter steler. 2006.

Nettet
Nu i 2006 var internettet imidlertid tilgængeligt og også rimeligt oplysende. Nu fik jeg endelig en forklaring på, hvad stelerne stod for, og det var godt nok noget helt andet, end det gættere havde forsøgt at binde mig på ærmet. Blandt andet blandede mange, der gerne udtalte sig,  Dalai Lama ind i stelerne. Han er dog også med i foreningen, men har eller intet med dem at gøre. Klart, at så længe jeg blandede hans navn ind i søgningerne på nettet, kom der intet brugeligt resultat. Og søger man på nettet på The Peace Pool Projekt, får man stort set kun svømmepøler frem! Vidnende om, at nettet er erhvervslivets. Bedre held er der med en søgning på May Peace Prevail om Earth.

Stelerne
Det er nok et tilfælde, at de fire steler, jeg har fundet, er af samme facon og materiale, men de findes også af bemalet træ, kalksten, kobber eller plast, og de er seks-, otte- eller mangekantede, så der er plads til mange sprog. Op til 13 sprog eller endog i enkelte tilfælde mere. De kan være op til flere meter høje.

En fredsstele eller om man vil fredsstav kaldes inden for organisationen bag en fredspol. Stelernes budskab er en bøn om fred: Må Fred herske på Jord. På engelsk May Peace Prevail on Earth.

Ideen om fredssteler er fra 1955 og stammer fra japaneren Masahisa Goi.

Fredssteleprojektet i dag fremmes af foreningen The World Peace Prayer Society samt andre grupper og enkeltpersoner. De første fredsstave uden for Japan blev opsat i 1983. Siden da er mere end 200 000 fredssteler blevet placeret rundt om i verden i tæt på 200 lande.

Fredssteler er blevet placeret på bemærkelsesværdige steder:
Den nordlige magnetiske Pol
Hiroshima Peace Memorial
De egyptiske pyramider i Giza
Aiki helligdom i Iwama i Japan.

I førsteudgaven var nævnt en del andre lokaliteter, men da de er slettede i senere udgave af Wikipedia, har alternativt fredselskende måske fået dem fjernet? Der er også kræfter, der der har ondt ved ordet fredsbøn.

For nogle år siden læste jeg, at foreningen bag fredsstelerne var ved at etablere sig i nogle af vore nabolande, men der var intet om, at nogen i Danmark ville tage tråden op her. På det seneste er der dog rejst en fredstele i Odder i Jylland. Der er imidlertid ingen oplysninger, og tværtimod søges der alle oplysningen om sted og billede. Klikker man på Verdenskortet og zoomer ind, står stelen på en pløjemark i Jylland. Godt nok nær Odder, men gad vide, om det overhovedet er i Odder, når det kommer til stykket?

Selvfølgelig bliver der ikke fred i vor tid, blot man rejser Fredssteler, men de skader da ikke.

I øvrigt har jeg stadig ikke mødt nogen, der har har lagt mærke til stelerne nogen steder overhovedet.

Bent Hansen.

Nyudskrevet 19. februar 2022.

Dette indlæg blev udgivet i Rejser. Bogmærk permalinket.