Güstrow industribanelokomotiver i Danmark

GÜSTROW

FABRIKKENS HISTORIE
Fabrikken blev grundlagt i 1857 af Ernst Brockmann som en maskinfabrik og et jernstøberi i byen Güstrow i Mecklenburg syd for Rostock. Det skiftede navn flere gange efterhånden som emnerne for produkterne skiftede til jernbanemateriel og lokomotiver. Fra 1891 byggedes således lokomotiver foruden dampmaskiner, lokomobiler og dampkedler. I 1897 gik fabrikken konkurs. Da var der bygget 86 lokomotiver og over 600 jernbanevogne.

Fabrikken Humboldt i Köln købte rettighederne til produktionen, men fabrikken Vulcan i Maribo i 1901 købte fabriksbygningerne, men kort efter gik også Vulcan konkurs.

Tyskerne kender 25 lokomotiver begyndende med byggenummer 101 fra 1893. Hertil kommer tre maskiner leveret til Danmark.

Der er ingen bevarede lokomotiver fra fabrikken.

Blandt entusiasterne betegnedes fabrikkens lokomotiver Güstrow, mens det officielle navn var Mecklenburgische Wagonfabrik-Aktiengesellschaft, Güstrow.

DE ENKELTE LOKOMOTIVER
Güstrow 108/1894
Det første lokomotiv fra Güstrow, der kendes fra Danmark, er Güstrow 108/1894. Det havde sporvidden 780 mm, 21,95 m² kedel med 12 atmosfæres tryk. Det var 60 hk stærkt. Mellem 1894 og 1920 vides der ikke noget om det, men sporvidden, der ikke passede nogen steder på danske baner, tyder på, at lokomotivet er købt brugt i udlandet. Noget andet er så, at ejeren, der kørte på 785 mm godt kunne bruge det sin bane. Fem millimeter mindre ville godt nok give en urolig gang, men formentlig var det til at leve med? 750 mm lokomotiver har kørt på 785 mm spor.

Lokomotivet ses første gang i en annonce fra et firma i Esbjerg, der tog sig af handel med og reparationer af smalspormateriel og gravemaskiner til entreprenører. Firmaet var Carl B. Hoffmann, og ejeren var en af den fra Tyskland indvandrede entreprenør, Heinrich Hoffmanns mange sønner. Salgsannoncen ses i Jyllands-Posten for 1920. Det er herfra, at lokomotivets data kendes. Annoncer opgiver ikke byggenummer, og dette var længe ukendt, men kendes fra Jens Merte og muligvis også fra Vandbygningsvæsenet. Den oprindelige fabriksliste, som mine forgængere brugte, havde et hul mellem lokomotiv nr. 108 og 114. Kedeltilsynet brugte kedelnumre til identifikation, men heller ikke dette var angivet i den tidlige fabriksliste, men måtte dog ligge mellem 705 og 711. Siden er kedelnummeret fastslået til 705.

Køberen, Vandbygningsvæsenet, VBV oplyser yderligere om lokomotivet, at akselafstanden var 1,605 meter, hjuldiametren 0,725 meter, længden 6,0 meter, bredden 2,0 meter og højden 3,3 meter Det er også VBV, der angiver sporvidden til 780 mm.

Da VBV købte lokomotivet i 1921, noterer de, at lokomotivet er 27 år og i dårlig stand. Hvad værre er, tilføjer de, at det ikke kan betale sig at reparere det. I 1926 figurerer den stadig. Det findes i Ferring, enten fordi det har været brugt her, eller fordi, der her var plads i remiserne? I 1926 er der tilføjet endnu en gang, at det kan næppe betaler sig at reparere det, da der nu skal ny fyrbox, nye rør og nye lejer til.

I mine notater har jeg noteret, at det var hensat i Ferring 1921 – 26, men det er det muligt, at man har trukket de sidste hestekræfter ud af det i Ferring 1921 – 26, indtil en gennemgribende hovedreparation trængte sig på. Efter 1926 hører vi ikke mere til lokomotivet.

Der er ikke fundet fotos af maskinen i mit arkiv.

Güstrow 126/1895
Det næste Güstrow i Danmark havde også kun et kort ophold her i landet. Om lokomotivet vides kun, at sporvidden var 900 mm, kedelnummeret 723/1893, og at det leveredes som nyt til det københavnske entreprenørfirma H. & J. Larsen. Hvad firmaet brugte maskinen til, vides ikke, og allerede 1897 solgtes det til Klagstorps Kalkbrotts AB i Sverige, hvor det var til 1920.

Heller ikke dette lokomotiv levede særligt længe og blev kun 25 år. Kedlen var dog to år ældre en resten af lokomotivet. Ingen af fabrikkens produkter levede længe nok til at entusiaster kunne købe og bevare dem.

Der er ingen fotos i mit arkiv af lokomotivet.

Güstrow 153/1895
Det tredje Güstrow-lokomotiv havde en levetid på godt en snes år. Sporvidden var 785 mm. Lokomotivet var ret lille med kun 10,3 m² kedel med kun 10 atmosfæres tryk. Kedelnummeret var 752/1896, idet dog der er uenighed om kedlens byggeår, der også er angivet som 1895 – samme byggeår som lokomotivrammen. Lokomotivet havde navnet Yrsa, hvilket fremgik af en støbt plade. I følge fabrikken var sporvidden 1000 mm, hvilket ikke kan passe.

I følge én kilde leveredes det til anlæg af Svendborg – Nyborg Banen mellem Svendborg og Rygård for Hoffmann & Gunnerson, hvilket stod på 1895 – 96. I følge en anden kilde leveredes lokomotivet som nyt 1896 til Sydfynske Jernbane, SFJ, der en overgang selv anlagde ”deres” jernbaner. 1896 – 1897 anlagde SFJ Ringe – Nyborg Jernbane, RNJ. En tredje kilde angiver godt nok, at SFJ anlagde RNJ, men med smalsporlokomotiver lejet af Hoffmann & Gunnerson. Kilden angiver en inspektion i Vinding Herred, der lå omkring Nyborg, med datoen 04.06.1896. Endelig skal det bemærkets af SFJ foruden Sydfynske Jernbane også har været tolket som entreprenørfirmaet Såbye og Frederik Johannsen. Efter dette sidste anlæg havde entreprenørerne igen tid til jernbaneanlæg, så SFJ solgte Yrsa til entreprenør Wätzold, der 1898 brugte det til anlæg af Odsherreds Jernbane, OHJ. 1901 – 02 brugtes det ved udbygningen af Odense Havn og Kanal Parcel I for N. C. Monberg. 1902 – 04 deltog lokomotivet ved anlæg af Hadsundbroen for N. C. Monberg. 1906 var det havneanlæg ved Havnsø for N. C. Monberg. Der kendes nu ikke flere kontrakter før 1916, idet det inspiceredes i 1913 for N. C. Monberg, uden dog noget arbejdssted er angivet. 1916 – 17 brugtes det ved anlæg af Varde – Grindsted Jernbane, VaGJ for Hoffmann & Sønner. I 1917 var maskinen muligvis indsat ved anlæg af dok i Ålborg for N. C. Monberg. Anlægsarbejdet i 1906 skyldes et foto fra Bjergsted LHA mærket Vrøj, hvilket var en lokal betegnelse for en lokalitet ved Havnsø. Holger Jørgensen fotograferede kun et udsnit af billedet, så havnen ikke kom med, og efter en tid talte andre entusiaster om et jernbaneanlæg. Først da originalbilledet igen dukkede op, fandt den brik på plads. Alfred Hansen og Holger Jørgensens afskrift af kedelprotokollen omtaler ikke indsatsen i Odense eller Hadsund, men der er åbenbart bevaret andre, mere omfattende eksemplarer af kedelprotokollerne?

Forskningshistorien kan læses på nettet på jernbanen.dk, hvor du kan søge på Yrsa eller på nettet, hvor jeg med held søgte på lokomotivet Yrsa.

Billedet viser Güstrow 153/1895 ved anlæg af havne i Havnsø 1906 for N. C. Monberg. I min version af kildens fotosamling er billedet tekstet. Yrsa, Güstrow 752/1896 ved anlæg af Varde – Grindsted Jernbane for Hoffmann & Sønner ca. 1917. Byggenummeret er imidlertid et kedelnummer, som det danske kedeltilsyn er i sin gode til at kalde den. Siden er lokomotivets byggenummer fastslået, men billedet er stadig et udsnit, som Holger Jørgensen yndede. Han interesserede sig kun for lokomotiver, så resten af billedet, der ellers kunne have bestemt  det, skar han bort. Se næste foto.  Foto: Arkiv Alfred Hansen og Holger Jørgensen 03095.

Billedet her er uden tvivl det billede, Holger Jørgens havde skåret lokomotivet ud af og derefter fejlbestemt det. At det også var identificeret ved et kedelnummer, skal han ikke lastes for. Vi entusiaster kunne lige så godt interessere os for dampkedler som for lokomotiver, og problemerne opstår først, når vi skal samarbejde med udenlandske forskere, der sværger til byggenummre. Først meget senere så en jernbanehistoriker det originale billede og undrede sig. Nu er vi blandt andet på grund af skibene i baggrunden klar over, at billedet er fra anlægget af havnen i Havnsø for N. C. Monberg 1906. Foto: Bjergsted Lokalhistoriske Arkiv B5005.

Kilder og litteratur
Jyllands-Posten flere annoncer mellem 18.05.1920 og 22.12.1920.
Jens Merte.
Peter Andersen.
P. S. Eilertsen.
Lars Viinholt-Nielsen.
VBV.
jernbane.dk

Bent Hansen 17. oktober 2022.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner. Bogmærk permalinket.