Kontakt
Bent Hansen
Kolding i Danmark
Kontakt: Mail: bentsbane X gmail.com I stedet for X skriver du den der, du ved nok, som aldrig er til at finde.Emner
-
Seneste indlæg
Billeder
Billederne i indlæggene må bruges, for så vidt jeg kan bestemme det. Når fotograf ikke er nævnt, stammer billeder fra Edit eller fra mig selv eller mit arkiv.
Arkivbillederne af ældre lokomotiver stammer som regel fra Arkiv Alfred Hansen og Holger Jørgensen, hvorfra jeg har fået eller byttet mig til billedet. Hvor Alfred Hansen og Holger Jørgensen har billederne fra, har jeg ingen anelse om eller mulighed for at undersøge.
De anvendte fotos er små af praktiske grunde. De kan rekvireres i 1 – 2 MB. Det er naturligvis kun mine fotos, jeg kan levere videre.
Ophavsret
Hvis jeg på min hjemmeside har brudt loven om ophavsret, er det ubevidst. Loven er for så vidt næsten klar, men den er umulig at følge. Den nyeste version skelner mellem amatørbilleder og professionelle fotografers billeder. I første tilfælde kan billederne bruges efter 50 år. Det vil sige, at billederne til gengivelse i 2020 skal være taget før 1970. Da alle fotoene her er fra tiden omkring Første Verdenskrig, skulle der ikke være problemer. For de omvandrende fotografer gælder, at grænsen er 70 år, og så er vi tilbage i 1950, hvor dampæraen var løbet ud, og jeg i øvrigt selv var på banen! Så er der specielle regler for billeder af kunstnerisk værdi, men sådanne billeder er der ingen af på denne hjemmeside. Nogen samlere tror fejlagtigt, at besiddelsen af et foto giver rettigheder.
En del af mit arbejde går ud på, at prøve at fastslå, hvor og hvornår et billedet er taget og, hvad det forestiller. Hvem fotografen er, finder jeg sjældent ud af. Jeg vil dog gerne vide det, hvis det er muligt, da slægtsforskerne er glade for disse oplysninger, og slægtsforskere forekommer også blandt mine læsere.
Og så kan hvert land – også inden for EU – have hver sine regler om ophavsret!
Kopiering af nyere landkort og kopiering fra bøger holder jeg mig fra.
Når jeg ikke påberåber mig ophavsret, tidligere copyright på mine og Edits billeder, er det fordi, jeg gerne vil fremme industribaneinteressen.
Brug af tekst
Hvis du sakser i teksten, så meddel mig det venligst.
I givet fald vil jeg så sende dig opdateringer, hvis sådanne senere skulle fremkomme. Mine artikler er sandhed i det øjeblik, de skrives, men vi bliver løbende klogere. Ugentligt om ikke dagligt justerer vi et årstal eller retter et forløb.
Meta
Kategoriarkiv: Industribaner
Finland. Jernbaner
Finlands jernbanenet i bredsporet, idet landet var under den russiske zar, da jernbanenettet blev påbegyndt. Sporvidden blev således de russiske 1524 mm. De finske Statsbaner er grundlagt 1865 og blev et A/S i 1995. Firmaet hedder VR-Yhtymä Oy, på engelsk … Læs resten
Ellingværket
Stednavnet ELLING Navnet angiver en bebyggelse på vestsiden af Bøllingsø. Postadressen var pr. Funder. I område lå både Ellinggård og Elling Mosegård. Flere tørveværker er opkaldt after stednavnet. Således to værker kaldet Ellingværket og et kaldet Elling Mosegård. Værker med … Læs resten
Anlæg af Rømødæmningen
Indledning I indlægget om Skinnevejen på Rømø nævnes flere gange, at grunden til det nyanlagte badesteds manglende succes bortset fra vejret var de dårlige forbindelser til Rømø. Til forskel fra forbindelsen til Sild, der også udgik fra Højer Havn ved … Læs resten
Rømø. Diger
Rømøs dannelse I min barndoms geografibøger var Rømø i den ene bog den sidste rest af et stort fastland og i den anden bog en samling af sand opskyllet af havet foran kysten. I dag ved jeg, at begge udlægninger … Læs resten
Rømø. Værnemagtens baner
Rømøs rolle under krigen Den anden Verdenskrig brød ud i 1939, men først i 1940 blev Danmark besat af Den tyske Værnemagt. På Den jyske Vestkyst blev der opført forsvarsværker, der skulle forhindre en allieret landgang. Rømø og Holmslands Klit … Læs resten
Rømø. Skinnevejen
Indledning Da havbadning i 1800-tallet kom på mode i Europa, indrettedes i 1898 et badested på Rømøs Vestkyst ved en lokalitet kaldet Lakolk. Rømø var dengang under preussisk administration, og derfor var badestedet indrettet efter tyske normer, der var noget … Læs resten
Balkan. Jernbaner i Bulgarien
Jeg har aldrig været i Bulgarien, men i mine gemmer ligger nogle tilbyttede fotos fra landet, og da det var spild, at fotoene bare lå, har jeg lagt dem ud, så andre også kan få glæde af fotoene. Måske kører … Læs resten
Balkan. Jernbaner i Bosnien og Hercegovina
Fra gammel tid var området to statsdannelser, Bosnien og Hercegovina selv om grænsen mellem dem ikke er fastlagt. Efter borgerkrigen er området stadig to stater, men nu en serbisk og en muslimsk. Der var dog ikke grænsekontrol ved overgangen mellem … Læs resten
Balkan. Jernbaner i Makedonien
Makedoniens Statsbaner hedder i 2018 Makedonski Zeleznici, MZ, og selskabet skriver sig fra 1991. Enkelte af de stater, der opstod på ruinerne af Jugoslavien har problemer med en anerkendelse fra allerede eksisterende stater. Kosovo nyder som stat således ikke megen … Læs resten
Balkan. Jernbaner i Serbien
Overskriften er nok en tilsnigelse. Du får kun ganske lidt om jernbanerne i Serbien, for jeg har kun været fire dage i Serbien og kan derfor ikke skrive fyldestgørende. Jeg kom ind i Serbien med tog fra Montenegro, stod af … Læs resten