Finlands jernbanenet i bredsporet, idet landet var under den russiske zar, da jernbanenettet blev påbegyndt. Sporvidden blev således de russiske 1524 mm.
De finske Statsbaner er grundlagt 1865 og blev et A/S i 1995. Firmaet hedder VR-Yhtymä Oy, på engelsk VR-Group i daglig tale blot VR. Mens Oy står for aktieselskab betyder VR formentlig Valtionrautatiet, Statsbanen. VR driver både bus- og lastbiltrafik.
Mit kendskab til de finske statsbaner stammer fra et kort besøg aller nordligst i Finland i Rovaneimi.
Vi kom til byen hen under aften, og da vi havde spist, gik vi ud i byen. Da butikkerne var lukkede, satte vi os på en bænk i en park og nød det.
Mens vi sad på bænken i øvrigt i nærheden af banegården, fik jeg det mærkeligt. Jeg følte damplokomotiv. Jeg kender den følelse. Jeg rejste mig og ganske rigtig. Lige om hjørnet stod et damplokomotiv, som det tyskerne kalder et Denkmal (mindesmærke.) Ikke nok med, at jeg havde fornemmet det, men jeg havde også følt, at det var ”dansk.” Det var det. Det var i sin tid bygget af Frichs i Århus.
Hjemme undersøgte jeg sagen. Jeg havde aldrig læst nogen steder, at der skulle stå et århusiansk lokomotiv her, men jeg havde læst, at Finland havde modtaget danskbyggede lokomotiver efter krigen. Lokomotiverne var karakteristiske med stort gnistfang, så lokomotiverne ikke stak ild i skoven. Risten var vist også stor, så de kunne fyres med brænde.
Vi gik derefter på banegården for at konstatere, at hele byen også var her. Mange mennesker, der heller ikke havde andet at lave, var mødt op for at se dagens sidste tog afgå. Det var et pust ude fra den store verden, selv om vi kun kunne stå og se toget ”dampe” af og tænke på, at det nu var på vej ud i den store verden. Jeg mindes noget tilsvarende fra små landstationer i gamle dage, hvor folk også mødte op til dagens første tog. Nogle skulle måske hente avis eller post, og andre skulle blot se, om der kom nogen nye til sognet. Betænk også lige, at i mange små landsbysamfund omkring første verdenskrig, var stationen det eneste sted med et ur! I min by, der var lidt større, kunne noget tilsvarende iagttages, når DFDSs rutebåd sejlede til København. Også på Østbornholm var rutebådens anløb et folkefest.
Her i Rovaniemi bemærkede jeg, at nogle af byens unge piger, der om dagen havde moret sig i byens park med rygsækturisterne, interrailerne, nu stod og tog en tårevældet afsked. Det gjorde de i øvrigt og et par dage senere, men nu var det, så vidt jeg kunne se, bare en anden rygsækturist. Vi må have syntes om oplevelsen, for vi var der hver aften, vi opholdt os i byen!
I Finland er Rovaniemi det eneste sted, jeg har fotograferet tog.
Damplokomotivet, der var opstillet som Denkmal ved banegården i Rovaneimi. Lige ved Polarkredsen er skyggerne lange. Jeg havde hellere taget billedet 12 timer senere, hvor solen stod modsat, men det passede ikke i vore planer. Underligt, at et sådant lokomotiv på afstand kunne gøre opmærksom på sig! VR Tk3 1147, Frichs 393/1949. Foto fra 1997.
VR Tk3 1147, Frichs 393/1949 fotograferet af Tom Lauritsen i Oulu i 1969 et par hundrede kilometer syd for Rovaneimi. Her er den endnu i drift. I buret på tenderen er der brænde! Samme lokomotiv som nu stod som Denkmal i Rovaneimi!
VR Vr 1 661 i Kourola 1969. Foto: TL.
VR Tk3 1154 sammen med 1401 i Oulu 1969 fotograferet af Tom Lauritsen. 1154 også var en Frichs, nemlig Frichs 400/1949. Data på 1401 haves heller ikke, men maskinen var en andet type end ovenstående Vr1.
Vr2 964 sammen med en disel i Toijala 1971 fotograferet af Tom Lauritsen. Toijala havde formentlig også dengang et lokomotivmuseum. Byen ligger i nærheden af Tammerfors/Tampere.
VR 2659 med persontog i Rovaneimi. Jeg så kun et lok af denne type. Den hed Du2 og var bygget af Valmet som 2659/1985. Byggenummer og driftsnummer var åbenbart identiske. Foto fra 1997.
VR DR16 2814 med aftenens persontog til Helsinki og Naantali med henholdsvis 16 og 3 vogne. På hverdage kunne der været yderligere biltransportvogne, så toget var 21 vogne stærkt. Foto 1997. Følgende af typen sås på stationen: 2810, 2814, 2815, 2816 og 2822. De kørte både godstog med tømmer og persontog. 1997.
VR Dr16 2810 med et tømmertog. 1997.
Tømmertoget var ret langt, og der afgik flere sådanne tog i løbet af aftenen. 1997.
VR Dr16 2815 på stationen. Skyggerne var lange i den lavthængende sol. Fra modsat fotoretning var der jo modlys, 1997.
Tømmervogne rangeres ud på tømmerbanegården til læsning. Yderligere et lokomotiv holder på stationen sammen med en stamme personvogne og en stamme godsvogne eller to. 1997.
2822 rangerede med tømmervognene. 1997.
2816 holdt på stationen foran nogle biltransportvogne. 1997.
Biltransportvognene i nærbillede. De var toetages med lukket underdel. 1997.
2816 og 2814 foran henholdsvis biltransportvogne og natekspress. 1997.
VR Tk 156 tilhørende banetjenesten. 1997.
Dette billede angives at være fotograferet af Birger Wilcke, men han har desværre ikke tekstet det bagpå. Fotoet kom i hænderne på P. S. Eilertsen, der sendte det verden rundt som efterlysning. Jeg fik for mange år siden billedet fra Christopher Wulfgramm, Tyskland med spørgsmål om, det var fra Danmark. Jeg hævdede med svensk og norsk hjælp, at billedet ikke var fra Skandinavien. Først inden for de senere år lykkedes det at bestemme billedet som værende fra Finland. Lokomotiverne er KVR 10 og 11, Turbize 2366/1947 og 2389/1948. KVR er 600 mm sporet tilhørende Kuusankosken – Voikkaan Rautatie. Den eksisterede 1922 – 60 som sidebane til en papirfabrik, hvor der var persontrafik til 1954. Desuden fandtes Pedershåb 381/1943 i stalden. Billedet har også været på jernbanen.dk. Banen havde desuden et par tyske Heeresfelsbahnlokomotiver.
Udsnit af det nordlige Finland fra den nordlige del at Den bottniske Bugt. Rovaniemi ligger midt i den øvre rand. Flere finske baner ender ved grænsen til Rusland, men før krigen havde finnerne områder øst herfor også. Banen fra Rovaniemi var på vej til Barentshavet til Petsamo, som russerne heller ikke undte finnerne. Kortet er fra 1955. De røde streger er veje.
Et dansk entreprenørfirma, Wright, Thomsen & Kier, WT&K havde et finsk datterselskab, WETEK Oy, der i øvrigt også arbejdede i Sverige, så danske entreprenørlokomotiver har kortvarigt været i Finland. Det gælder i hvert fald O&K 7086/1914, der med navnet Tove i 1934 deltog i anlæg af havnen i Björneborg/Pori for WETEK.
Frichs lokomotivleverancer til Finland bestod af 20 damplokomotiver, Tk3 1147 – 1166 med Frichsbyggenumrene 393 – 412/1949. Allerede i 1946 leverede Frichs 4 mindre lokomotiver til Finland, men de gik alle straks videre til Rusland, som noget russerne kaldte krigsskadeserstatning.
Foruden Frichs i Århus har Nagbøl leveret tre smalsporede industribanelokomotiver til Finland mellem 1954 og 58. Hillerød Maskinfabrik og Kedelsmedie har i 1943 leveret et 600 mm industribanelokomotiv til finnerne, mens der kendes tre formentlig danskbyggede industribanelokomotiver fra ukendt fabrik leveret under krigen eller lige efter til Finland Den helt store leverandør var Pedershåb der kunne afsætte 24 industribanelokomotiver i sporvidder mellem 600 mm og 1524 mm.
Pedershåb 453/1962 på Lokomotivmuseet i Troijala, hvor det fungerer som reservedelslager. Billedet er taget af Arttu Manninen, der dog ikke har opgivet fotoår, men vi er omkring 1993, hvor jeg havde kontakt til AM. Arkiv: BH.
En del af disse er formentlig stadig i behold under forskellige omstændigheder på museer og på museumsbaner. Det drejer sig om:
Nagbøl 5811/1958. Type KMN i 600 mm og 4 t vægt med Ford-motor. Det kom omkring 1987 til Nykarleby Järnväg, der er en museumsbane.
Pedershåb 57/1930. Den er for længst ophugget, men resterne af overbygningen undersøgtes på et teglværk af en entusiast endnu mens tid var. Det havde været en type HSL, den sidste i øvrigt inden Pedershåb gik over til andre typebetegnelser. Den var i 600 mm og vejede 2,5 t i følge fabrikspladen, som endnu var i behold. Den leveredes via Lokomo.
Pedershåb 381/1943. Formentlig i dag på Jokioisten Museorautatie, JMR.
Pedershåb 382/1943. Formentlig i dag på Jokioisten Museorautatie, JMR
Pedershåb 415/1943. Formentlig i dag på Lokomotivmuseet i Toijala. Veturimiseo Toijala syd for Tampere/Tammerfors. Den sidste ejer, en sprængstoffabrik havde monteret lokomotivet på en 1524 mm undervogn og benyttede det til rangering med normalsporvogne. Lokomotivet sad i venstre side af undervognen og var således monteret asymmetrisk.
Pedershåb 453/1952. Ejedes i 1993 af A. Manninen. Var uden motor, men under restaurering.
Pedershåb 454/1952. Samme ejer som 453. Reservedelslager.
Pedershåb 462/1955. 1966 i Jokioinen. 1976 Museorautatie Forssa – Humppila, hvilket er samme sted.
Pedershåb 473/1960. Lokomotivet kom til en havebane i Pori/Björneborg i privat eje. Der fik det ny motor og senere kom det til et museum i Björneborg/Pori.
Kilder
Tom Lauritsen
P. S. Eilertsen
Peter Andersen
Tipvognen 3.97
jernbanen.dk
Togfløjten 2.19
Christopher Wulfgramm
Arttu Manninen
Bent Hansen.
1. udgave 2013.
2. udgave 2019.