10 hk Jung lokomotiver

Baggrund

Baneejerproblemer
Omkring år 1900 fik en række hestedrevne tipvognsbaner blandt andet den mange danske mergelbaner problemer med præstationerne. Hestene slog ikke til. Damplokomotiver var for svære til banernes 5 – 7 kg/m spor. De motorlokomotiver, der også var på markedet, var også for tunge, og nykonstruktioner af letbyggede motorlokomotiver mislykkedes.

Lokomotivfabrikkerne løser problemet
Imidlertid lykkedes det de tyske lokomotivfabrikker Jung og O&K omkring 1910 at konstruere et 10 hk let damplokomotiv med en kedel med kun 5 – 8 m² hedefledade.

Jung solgte 1911 – 14 i alt 19 af disse små maskiner til danske mergelselskaber. O&K noget færre. Med ubådskrigen 1917 anbefalede Staten mergelselskaberne at afhænde lokomotiver og spor til den indenlandske brændselsproduktion. Det skete i vid udstrækning. Hertil var lokomotiverne velegnede, da tungere lokomotiver ville være sunket ned i mosen.

Krigen løser baneejernes problemer
Et enkelt mergelselskab overhørte Statens anbefaling, og enkelte lokomotiver gik i brunkullene, hvor sværere materiel ellers godt kunne have været brugt. Også nogle teglværker forsynede sig, men mindst én af teglværksejerne drev også tørveproduktion.

Lokomotiverne lignede hinanden, og kun på de færreste billeder kan lokomotivets indentitet direkte aflæses. De gamle lokomotivførere var i nogen udstrækning døde og havde ikke tidsnok skrevet tid og sted bag på billeder og slet ikke identitet på lokomotivet. Arvingerne vidste såmænd dårligt, hvor faderen havde kørt, så vi står derfor med nogle svævende bestemmelser, der på det seneste har afsløret, at nogle af bestemmelserne må være forkerte.

Bestemmelse af en række ens lokomotivers identitet
Dette er et ny forsøg på at redde trådene ud.

Kun ét lokomotiv kan med sikkerhed bestemmes, Jung 1485/1911, og det mest fordi, det slet ikke tilhørte den søgte kategori! Selv om der er andre, der også har været sikre, vil jeg alligevel begynde forfra, for tvivlen nager.

Alle lokomotiverne var stort set ens, når de forlod fabrikken. Alle har med tiden fået ombygninger og reparationer, så de nu på billeder skiller sig ud, hvis man ellers kan få øje på forskellene.

Det mest iøjnefaldende er gnistfanget, med vid, at det kan udskiftes og kunne flyttes fra lokomotiv til lokomotiv – og blev det.

Bemærk, når (hvis) du studerer billederne, at lokomotiverne ikke er symmetriske, hvad højre og venstre side angår.

Kedeltilsynet, som AH og HJ har brugt som kilde, angiver årstallet for en inspektion. Lokomotivet kan have været til stede indtil fire år før og efter en inspektion. Jeg har påført nogle årstal, og det er det pågældende arbejdes årstal, men lokomotivet behøver jo ikke at have deltaget ved arbejdet gennem hele perioden.

Fortegnelse over lette Jung-lokomotiver

Efterfølgende liste omfatter alle 10 hk Jung-lokomotiver, hvad enten de har været i tørvene eller ej. Desuden ses nogle sværere lokomotiver, der også har været i tørvene og derfor kan dukke op på billeder af lokomotiver fra tørvemoserne. Udeladt er lokomotiver bygget af Jung før 1911 og efter 1914. Desuden Gørlev Sukkerfabriks og andre roedyrkeres lokomotiver og private entreprenørers langt større Jung-lokomotiver, som næppe kan forveksles med de søgte 10 hk maskiner.

AH står for Alfred Hansen, Århus.
HJ står for Holger Jørgensen, Hedehusene.
JM står for Jens Merte, Bahn-Express.
OWL står for Ole Winther Laursen, Kolding.
PA står for Peter Andersen, Hedehusene.
PSE står for P. S. Eilertsen, Åbybro.

Jung 1636/1911. 700 mm. 6,4 m². 12 atm. 10 hk.
1911 Leveret til Fåborg Sogns Mergelselskab via agent P. Cohrt, Århus.
1911 – 21 Mergelkørsel fra Agerbæk Mergelleje for Fåborg Sogns Mergelselskab.
1921 – 26 Overjordstransporter i Klåbygård Mergelleje for Vestjyllands Mergelforsyning.
1926 – 26 Overjordstransporter i Rindum Mergelleje for Vestjyllands Mergelforsyning.
1926 Ophug.
Bemærkninger
Railrodiana angiver sporvidden til 760 mm. Fåborg Sogn ville ikke vente på, at Hedeselskabets materiel blev ledigt, så de købte selv materiel, som de bagefter afhændede til et halvoffentligt selskab. Det var Jungs første 10 hk’ lokomotiv solgt i Danmark. Første annonce for salg stod at læse i 1921, og den gentoges i  1922, men uden lokomotiv, som således var solgt i 1921.

Første billede viser lokomotivet Jung 1636/1911 som nyt på vej fra stationen i Gørding til mergellejet i Agerbæk for Fåborg Sogns Mergelselskab. Optoget passerer her Åstrup i 1911. Maskinen er helt ny. Der er en mærkelig holder på skorstenen, men måske er det en anordning til at holde skorstene, så den ikke skal blæse af i farten eller blive raget af af en udhængende gren? Fabrikspladen er oval, og der er ingen bagvæg i førerhusets øverste del. Maskinen har en meget stor tagrende. På gliderkassen sidder en ret stor smørekop. Jeg har fået billedet af Vejrup Sognearkiv. Her er næppe tvivl om bestemmelse og identitet.

Fåborg Sogns Mergelselskabs leje i Agerbæk 1923 med Jung 1636. Selskabet havde kun dette ene lokomotiv, som de selv havde købt uden om Hedeselskabet. Det var Jungs første leverance til Danmark af et så lille lokomotiv. Trods den dårlige fotokvalitet, ses det store tagrende, men tilsyneladende har lokomotivføreren fået sat en plade i bagvæggen med et lille rundt glughul?  Da Mergelselskabets bestyrelse averterede lokomotivet til salg i 1921 kaldte selskabets folk det for en model Arnar Jersey. Fabrikspladen viser Arn. Jung. Arn. for Arnold. Til salg var også syv kilometer syv kg/m spor med sveller, 65 trekvart kubikmeter tipvogne foruden pumper, petroleumsmotor og rør. Kun lokomotivet solgtes 1921. Resten var stadig til salg 1922.

Jung 1646/1911. 700 mm. 6,5 m². 12 atm. 10 hk. 3,69 t.
1911 Leveret til Grate Hede Mergelselskab via P. Cohrt.
1911 – 16 Mergelkørsel for Grate Hede Mergelselskab fra Engesvang Mergelleje.
1916 – 18 Mergelkørsel for Halle Mergelselskab fra Halle Mergeleje.
1918 Anlæg af dæmning over Gudenåen ved Tange for Andelsselskabet
Gudenåcentralen.
1919 Anlæg af dæmning og vejbro over Tange Vandkraftssø for Wright & Thomsen.
1924 Tørvekørsel for A/S Fugdal Tørvefabrik.
Bemærkninger
JM angiver 16.05.1911 leveret Paul Cohrt, Aarhus, Braunningen. Grate Hede Mergelselskab havde driftstid 1909 -16. Halle Mergelskab havde driftstid 1915 – 23. AH opgiver tidspunkterne som angivet. Andelsselskabet havde lejet lokomotivet af Wright & Thomsen. Hvad Brauningen er en fejlskrivning for, kan ikke gennemskues.

Grathe Hede Mergelselskab, stavet skiftevis i et og i to ord med eller uden h i Grathe var et af de selskaber, der ikke bare skulle skifte heste ud, men også letbyggede danske motorlokomotiver. En af vinderne var den 10 hk Jung bygget i samme åndedrag som Fåborg Sogns maskine. Mange kendetegn går da også igen. Stor tagrende, oval plade, stor smørekop på glideren samt bufferplanken. Til gengæld er skorsten ret kort, og vandkassen forekommer også mindre end på Fåborgs maskine. At vi er på Grathe Hede er der ingen tvivl om, og de havde kun dette ene Jung i følge Kedeltilsynet. Maskinen er en af dem, der burde kunne genfindes på billederne fra Fugdal? Selv om arkivet rummer flere fotos, er der ingen match. Bedst passer den uidentificerede ved navn Mibbe, men hun har firekantet fabriksplade! Desværre.

Et fejlnotat.
Jung 1648/1912. 600 mm. 0D0T.
1912 Leveret via AG für Bahnen und Tiefbau til ukendt modtager.
Bemærkninger
Lokomotivet er noteret som problematisk. HJ/AH har følgende om lokomotivet, der synes at have været et andet nemlig Jung 1646/1911? HJ angiver:
Jung 1648/1911. 700 mm 7,5 m². 12 atm. Navn: Marie.
1911 – 16 Mergelkørsel for Grate Hede Mergelselskab fra Engesvang Mergelleje.
1916 – Tørvetransporter for Fugdal Tørvefabrik.
Bemærkninger
Hvilke byggenumre, der kan have været forvekslet, har det ikke kunnet fastslås. Mindst fire danske lokomotiver har båret navnet Marie. Da Jung 1646 også er set med betegnelsen Marie, kan det være den. Maskinen kan dårlig være gået til Fugdal Tørvefabrik i 1916, idet fabrikken først etableredes fra 1918, så noget er galt men Jung 1648.

For det første haves ingen foto af denne maskine, og for det andet har den aldrig kørt i Danmark, så derfor intet foto. At en maskine med en så lille kedel skulle have været fireakslet, forekommer også mystisk, ud over de 600 mm sporvidde er rettet til 1435 mm, og der er tilføjet: Vægt 44,7 t og 500 hk. Leveredes som nyt til Westerwaldbahn som nr. 2. Endnu i 1971 eksisterede det ved en kulmine i Ruhr, hvor det havde nr. 1. Også i Tyskland kan de finde nye oplysninger med tiden.

Jung 1655/1911. 700 mm. 6,4 m². 12 atm. 10 hk. 3,65 t.
1911 Leveret som ny til Vorgod Fjestervang Mergelselskab via P. Cohrt.
1911 – 21 Mergeltransporter fra St. Fjestervang Mergelleje for Vorgod – Fjestervang Mergelselskab.
Bemærkninger
Leveret via Poul Cohrt, Århus 07.07.1911. Er tilsyneladende ikke noteret som solgt til tørvene eller videresolgt til andet selskab.

Vi ser Jung 1655/1911 til venstre kendetegnet med sin store tagrende sammenlignet med Jung 2032/1913 til højre.

Ingen data, men vi ser uden tvivl Jung 1655/1911 med den store tagrende. Ellers er der ikke mange andre kendetegn synlige, men da maskinen levede hele sit korte liv i Store Fjestervang og omegn, kan vi leve med manglen af tydeligere fotos til sammenligning. Billedet er formentlig fra starten altså fra før Første Verdenskrig.

Jung 1656/1911. 700 mm. 6,3 m². 12 atm. 10 hk. 3,64 t. Navn: Krølle.
1911 Leveret som ny til Vorbasse Mergelselskab via Cohrt.
1911 – 17 Mergeltransporter fra Fitting Mergelleje for Vorbasse Mergelselskab.
1920 – ? Tørvetransporter for Moselund Tørvefabrikker.
? – 1940 Tørvetransporter for Fængselsvæsenets Tørveværk Lyngs ved Stakroge.
1940 Ophug.
Bemærkninger
Leveret via Poul Cohrt, Århus 22.07.1911. Vorbasse Mergelselskab omtales undertiden som Vorbasse og Omegns Mergelselskab. De annoncerer dog blot som Vorbasse Mergelselskab. I Moselund kaldtes lokomotivet uofficielt Krølle. Det ses på foto, der lokalt angives at være fra 1920. Andre fotos er dog dateret 1925, og HJ angiver Moselund 1925. Kilden er ukendt.

Vorbasse (og Omegn) Mergelselskab havde tre små ti hestes damplokomotiver fra Jung. Det var i nummerorden Jung 1656/1911, Jung 1657/1911 og Jung 1848/1912. At de er ens, er der ingen tvivl om, men der er alligevel små forskelle. Der er to forskellige gnistfang, og kun det ene lokomotiv har rektangulær byggeplade, mens de to andre har oval. Og endelig er sidevandkassen længere på det ene lokomotiv end på de to andre. Lokomotiverne holder uden for remisen sikkert ved graven i Fitting. Noget årstal er ikke angivet, men formentlig er vi kort efter 1912? Man kan næppe regne med, at de tre maskiner holder oprangeret i nummerorden, men den med den største vandkasse og den rektangulære fabriksplade samt det koniske gnistfang vil jeg gerne gætte på, er Jung 1848/1912. Jeg ved det imidlertid ikke. Se også billeder under de to øvrige lokomotiver.

Billedet viser Jung-lokomotivet Krølle, hvilket er et ganske uofficielt navn. Det ses i Moselund Tørvefabrikkers mose 1920. Der er ikke angivet byggedata, men det formodes at være Jung 1656/1911. I baggrunden O&K kaldet Hjas eller blot Jas. Den burde være fra Gratehede Mergelselskab? Gnistfanget ser lidt hjemmelavet ud, og så har maskinen oval byggeplade. Hvilken af de to maskiner ovenstående, vi her ser, tør jeg ikke gætte på, men givetvis er det en af dem? Bemærk blandt andet det i starten vandrette damrør, der som går igen på begge billeder. Når 1656 er valgt, skyldes det Kedeltilsynet, som angiver 1856 inspiceret i Moselund.

Jung 1657/1911. 700 mm. 6,7 m². 12 atm. 10 hk. 3,69 t.
1911 Leveret som ny til Vorbasse Mergelselskab via Cohrt.
1911 – 17 Mergeltransporter fra Fitting Mergelleje for Vorbasse Mergelselskab.
1917 – ? Tørvetransporter for Viggo Berg for Vorbasse Østermose Tørvefabrik.
Bemærkninger
Leveret via Poul Cohrt, Århus 22.07.1911. Det vides ikke, hvor længe lokomotivet var i Bergs besiddelse. PSE noterer endvidere uden tidsangivelse en tilstedeværelse ved Skjødebjerg Tørvefabrik også ejet af Viggo Berg.

Se foto af maskinen under Jung 1656/1911. Sikre fotos fra Vorbasse Østermose og Skjødebjerg Tørvefabrikker haves ikke.

Jung 1679/1911. 700 mm. 6,7 m². 12 atm. 10 hk.
1911 – 13 Mergelkørsel fra Arvad Mergelleje for Arvad – Gren Mergelselskab.
1913 – 14 Mergelkørsel fra Sdr. Nissum Mergelleje for Sdr. Nissum Mergelselskab.
1914 – 17 Mergelkørsel fra Damhuså Mergelleje for Nees og Omegns Mergelselskab.
1917 – Tørvetransporter for Kølvrå Mosebrug, Karup.
1938 Ophug.
Bemærkninger
Oprindeligt var af HJ angivet 1678, men dette lokomotiv var et 711 mm lokomotiv, der leveredes til Japan. Lokomotivet leveredes som nyt formentlig til Hedeselskabet via agenten P. Cohrt, Århus. Han var ofte agent for Hedeselskabet. Dette lejede det ud til brugerne eller deres entreprenører. Arvad – Gren havde driftstid 1912 – 14, men der kan have været rømmet af året før.

Ingen fotos haves af dette lokomotiv.

Jung 1816/1912. 700 mm. 7,2 m². 12 atm. 10 hk. 3,8 t.
1912 Leveret til Det danske Hedeselskab.
1912 – 13 Mergeltransporter fra Feldborg Mergelleje for Over Feldborg Mergelselskab.
1914 – 17 Mergeltransporter fra Damhuså Mergelleje for Nees og Omegns Mergelselskab.
1917 Tørvetransporter for Kølvrå Mosebrug, Karup.
? Ukendt arbejde i Holstebro.
Bemærkning
Ingen.

Der findes ingen foto i arkivet af dette lokomotiv.

Jung 1817/1912. 7,2 m². 12 atm. 700 mm. 10 hk. 3,8 t.
1912 Leveret til Det danske Hedeselskab.
1912 – 17 Mergelkørsel fra Bur Mergelleje for Bur – Naur Mergelselskab.
1917 – 18 Brunkulskørsel i Tanderupkær Brunkulsleje.
1921 Mergelkørsel  fra Bur Mergelleje for Idom – Råsted Mergelselskab.
Bemærkninger
Leveringsdato 03.07.1912. 1918 – 21 er opgivet mergelkørsel for Bur – Naur Mergelselskab, men selskabet kørte ikke 1918 – 20. Idom – Råsted startede 1920. HJ angiver Idom – Råsted som liggende ved Karup. Hvis Karup passer, kan lokomotivet havde været i Kølvrå Mosebrug under krigen foruden i Tanderupkær? Tilstedeværelsen i Karup skyldes formentlig en forveksling med et andet lokomotiv?

Jung 1817/1912 ses som et af de tre lokomotiver på fotoet. Efter gnistfanget at dømme den midterste.

Jung 1818/1912. 700 mm. 7,2 m². 12 atm. 10 hk. 3,8 t.
1912 Leveret til Det danske Hedeselskab.
1912 – 21 Mergelkørsel fra Bur Mergelleje for Bur – Naur Mergelselskab.
1917 – 18 Brunkulskørsel i Tanderupkær Brunkulsleje.
1921 Mergelkørsel fra Bur Mergelleje for Idom – Råsted Mergelselskab.
Bemærkninger
Leveringsdato 12.07.1912. Idom – Råsted startede allerede 1920. HJ angiver igen lejet beliggende ved Karup. HJ nævner ikke udlejningen til Tanderupkær, men den kendes fra fotos.

Jung 1818/1912 ses som det midterste af de tre lokomotiver ovenstående under Jung 1817/1912.

Hvordan AH har fået bestemt lokomotivet til Jung 1818/1912 er en gåde, men formentlig har billedgiveren, lokomotivføreren oplyst det, eller det har stået bag på billedet. Maskinen har stor tagrende og, hvad der ikke er set før ved disse maskiner en metalplade til at skyde for vinduet. Også bufferplanken er speciel. Kunne det se ud som om, lokomotivet ikke har nogen sandkasse?

Jung 1842/1912. 700 mm. 8,2 m². 12 atm. 10 hk. 3,82 t.
1912 Leveret via Poul Cohrt som ny til Det danske Hedeselskab.
1912 – 14 Mergelkørsel Løvel Mergelleje for entreprenør Bertelsen, Skals på Rødding – Løvel Mergelbane.
1914 – 15 Mergelkørsel fra Kjeldbjerggård Mergelleje for entreprenør Bertelsen for Kjeldbjerg Mergelselskab.
1916 – 41 Tørvekørsel for De jyske Kultørvfabrikker, Blåhøj.
1946 Tørvekørsel for P. Andersen, Gispelund Tørvefabrik, Bække.
? H. Theut, Viborg.
Bemærkninger
Leveringsdato 31.07.1912. Tilsyneladende papirer til kedel/lokomotiv 1816, som Kedeltilsynet i Danmark har rettet til 1842 ?! HJ angiver kun 7,5 m² kedel. 1816 angives til 7,2 m². Muligvis er kun regningen gået til Hedeselskabet på mergelselskabets vegne, mens lokomotivet er leveret til modtageren direkte? Bertelsen var en af de entreprenører, der blot varetog et arbejde og dertil benyttede det tilstedeværende materiel tilhørende mergelselskabet. På et tidspunkt ikke nødvendigvis efter 1946 er Theut også skrevet som bruger af lokomotivet. Efter 1946 lyder usandsynligt, men igen kan der være sket en forveksling med 1816?

Det store tørveværk i Blåhøj kaldes undertiden DJK, der i datidens stavemåde står for De jydske Kultørvfabrikker, og de ejedes af ingeniør Damgård. Firmaet havde tre baner, en tørvetilførselsbane med lette lokomotiver, en dyndbane med mellemsvære lokomotiver og en bane med svære lokomotiver til færdige tørv, der skulle til stationen.

Damgård og DJK fortsatte i øvrigt med lette, mellemsvære og svære lokomotiver ved anskaffelsen af motorlokomotiver fra der tyske demobiliseringlagre efter Første Verdenskrig og igen senere ved anskaffelsen og danske motorlokomotiver, da sådanne i 30’erne var pålidelige.

 

Tja, om muligt et endnu mere umuligt billede, men de er uden tvivl fra Rødding – Løvel Mergelselskab, hvor der var to maskiner for togene for at passere Skalsådalen. I bag ses en O&K og i front en Jung, der eventuelt kan være 1842/1912 eller Jung 1844/1912. Om gnistfanget er det samme er svært at se, men umiddelbart nej. Om bagvæggen er åben, er det lige så svært at se. Hvis ja, ser man fra venstre åbningen over døren i venstre side, øverste venstre sidevæg samt vinduet i frontens venstre side. Så spærrer kedlen for mere udsyn. Det kan naturligvis også være to bagruder, der ses, med faconen er ikke rigtig?

Dette billede er, så vidt min hukommelse rækker, hentet på DJK, så formentlig er det derfra. Meget viser det utydelige billede ikke. Skorstenen har gnistfang, der ikke snævrer ind for oven. Der er muligvis en sandkasse på bufferplanken, hvilket det andet DJK-lokomotiv også havde. Bagvæggen har været åben, mens den her er lukket med et eller andet uoriginalt, hvori der er skåret to firekantede små huller. Der er ikke andre, der har udtalt sig om identiteten, så jeg vil snarere byde på dette lokomotiv som værende Jung 1842/1912 selv om jeg ikke kan bevise noget.

Jung 1844/1912. 700 mm. 7,48 m². 12 atm. 10 hk. 3,81 t.
1912 Leveret som ny til Det danske Hedeselskab.
1912 – 13 Mergeltransporter fra Løvel Mergelleje for Rødding – Løvel Mergelselskab.
1913 – 17 Mergeltransporter fra Krusbjerg Mergelleje for Ølgod Østensogns Mergelselskab for ukendt entreprenør.
1918 Tørvetransporter på Fugdal Tørvefabrik.
Bemærkninger
Leveringsdato 01.08.1912. Bertelsen var entreprenør for Rødding – Løvel Mergelselskab og står hos Kedeltilsynet noteret som bruger, men mergelselskabet var ejer. HJ har angivet 1913 – 15 mergeltransporter fra Engesvang Mergelleje for Julianehede – Guldforhoved Mergelselskab i stedet for Ølgod Østensogn. Krusbjerg Mergelleje kaldtes også List Mergelleje.

Foto var oprindeligt bestemt til at være fra Julianehede – Guldforhoved Mergelselskab, men da lokomotivet ikke har kørt her, er bestemmelsen senere rettet til Ølgod Østensogns Mergelselskab. Der er næppe fabriksskilt at se på dette foto. Mest iøjnefaldende er gnistfanget, der er forskelligt fra gnistfanget på DJK-maskinen. Til gengæld er der bagvæg. Om billedet fra Rødding – Løvel viser 1842 eller 1844 tør jeg ikke afgøre. 11 af mit arkivs foto viser et lokomotiv med en sådan skorsten. Mange af billederne er imidlertid uidentificerede. Desværre dækker personen, der muligvis er civil, bagruden. Er det et normalt ovalt vindue eller en firekantet udskæring i en senere påsat bagplade?

Et foto ud af en serie på tre ukendt fotos fra PA, som AH og HJ aldrig har set eller udtalt sig om. Mens ingen af arkivets mange foto af Jung-lokomotiver viser en tro kopi af lokomotivet på Julianehede – Guldforhoved-billedet, kan der på dette utydelige foto ikke findes væsentlig forskelle, måske fordi billedet er så utydeligt? Seriens to andre fotos er bedre, men så dækker de opstillede personer sagens kerne! Billedet her har været i Blåhøj på arkivet, men her ville man ikke kendes ved folkene. Kan det så være fugdalfolk? Jensen Rugholm, Hans Nielsen, entreprenøren, Peter Jensen eller ingeniør Sletting? Manden med stokken kunne ligne kammerråd Hans Nielsen?

Skorstenen ligner, men dette lokomotiv, der formodes at være identisk med ovenstående, kan suge vand fra grøfter eller vandtank. Slangen ses ikke i Julianehede- Guldforhoved. Er sikkerhedsventilerne identiske på alle fire billeder?

Skorstenen er af samme type, men så ses faktisk ikke mere. Nogle af billederne af den her påståede Jung 1844/1912 viser en dobbelt sikkerhedsventil, men andre kun viser en ventil med to fjedre?

Ingen siger, at lokomotiverne på de tre seneste billeder er det samme, men de stammer fra samme kilde.

Jung 1848/1912. 700 mm. 7,4 m² 12 atm. 10 hk. 3,8 t.
1912 Leveret som ny til Det danske Hedeselskab.
1913 – 14 Mergeltransporter fra Fitting Mergelleje for Vorbasse Mergelselskab.
1922 – ? Tørvetransporter for Fugdal Tørvefabrik.
Bemærkninger
Leveringsdato 05.08.1912. Vorbasse Mergelselskab havde driftstid 1911 – 17.

Tre Jung-maskiner foran remisen ved Vorbasse Mergelselskab. Da højre og venstre lokomotiv er ens, er det formentlig Jung 1656/1911 og Jung 1657/1911. Så formodes det midterste at være Jung 1848/1912. Den har firekantet byggeplade og en lidt større kul- eller vandkasse. Damprørene er bukket lidt anderledes. De tre fotos ovenfor mærket Måske Jung 1844/1912 kunne måske i virkeligheden være Jung 1844/1912? Lygten tyder på det, men lygter kan flyttes, så man ved aldrig. Der findes ikke andre foto Jung 1848/1912 i mit arkiv.

Jung 2030/1913. 700 mm. 7,5 m². 12 atm. 10 hk. 3,8 t.
1913 Leveret som ny til Julianehede – Guldforhoved Mergelselskab.
1913 – 15 Mergeltransporter fra Engesvang Mergelleje for Julianehede – Guldforhoved
Mergelselskab.
1915 Mergeltransporter for Børsmose – Vejrs Mergelselskab.
1918 Muligvis tørvetransporter fra Boest Mose til Nr. Snede Teglværk.
Bemærkninger
Leveringsdato 03.05.1913. JM kalder selskabet for Julianische Mergelgesellschaft bei Bording. Børsmose – Vejrs Mergelselskab fik leveret mergel på et sidespor ved Baunhøj på VNJ. Kedeltilsynet angiver Stenkær Teglværk. Sandsynligvis kaldes Nr. Snede Teglværk også Stenkær Teglværk, og netop Nr. Snede Teglværk sælger senere et Jung-lokomotiv. Kedeltilsynet noterer brugere som Rasmussen. Der kan være tale om en forveksling. Der findes et Stenkær Mosebrug nær Engesvang.

På dette foto fra remisen ved Børsmose Mergelselskab holder selskabets eneste lokomotiv, Jung 2030/1913 ved remisen med et mergeltog, men så kan man desværre ikke se stort mere. Gnistfanget og bufferplanken er synlig, men adskillige lokomotiver så sådan ud. Ikke fordi dette lokomotiv skal identificeres, men fordi det ville være rart, hvis nogle af de uidentificerede lokomotiver måske lignede og derved kunne bestemmes? At vi er i Børsmose, og vi ser Jung 2030/1913, er der næppe tvivl om. Jeg har selv i sin tid hentet billedet ved familie til lokomotivføreren.

Jung 2031/1913. 700 mm. 7,48 m². 12 atm. 10 hk. 3,26 t.
1913 Leveret som ny til Heager – Hostrup Mergelselskab.
1913 – 15 Mergeltransporter fra Heager Mergelleje for Heager – Hostrup Mergelselskab.
1923 Mergeltransporter i Stor Vildmose for Wright, Thomsen & Kier.
1934 Mergeltransporter fra Blaksmark Mergelleje for Blaksmark II Mergelselskab for Lind.
? – 1938 Hensat på Svendstrup Teglværk for Lind.
1938 Ophug for Lind.
Bemærkninger
06.05.1913. JM kalder selskabet Heager Herstrup Mergelgesellschaft, Varde. Heager – Hostrup Mergelselskab havde driftstid 1911 – 18. WT&K arbejdede for Vildmosetilsynet og benyttede deres 700 mm spor. Merglingen fra Blaksmark II er problematisk, da den fandt sted seks år efter, at mergelarbejdet officiel var afsluttet.

Foruden dette portrætfoto ses samme maskine også på et foto sammen med gravemaskinen i et mergelleje i Nr. Halne ved Store Vildmose, hvor maskinen kørte mergel og i øvrigt deltog i Vildmosens opdyrkning for Wrigth, Thomsen & Kier. Fototidspunktet er opgivet til 1923. Billedet er sikkert så tydeligt, at byggepladen har kunnet aflæses på originalfotoet. Selv om der i sin tid er sat spørgsmålstegn ved bestemmelsen, er der næppe tvivl om lokomotivets bestemmelse og nok heller næppe om stedet?

Flere forskere har set på dette billede, der også findes i flere lokalarkiver. Der har været foreslået De jydske Kultørvfabrikker i Blåhøj og Moselund Tørvefabrikker. Da billedet lokalt i Moselund har været bestemt til Tørvefabrikken Phønix, hældte jeg oprindeligt til Moselund Tørvefabrikkers Krølle, Jung 1656/1911. Så vidt vides har den aldrig kørt på Phønix, der selv havde rigeligt med lokomotiver. Hvad den lange trækonstruktion skulle gøre godt for, vides ikke, men ved Phønix fandtes noget, der i folkemunde var døbt luftbanen. Et ef Steenberg og Phønix’ mange og dyre projekter, som vejvæsenet imidlertid stoppede, efter af byggeriet næsten var fuldført uden tilladelse. Om maskinen har oval byggeplade ses ikke på gengivelsen, men på originalen fornemmes en firekantet plade. Der er en forhøjet kulkasse af træ, der måske indeholdt tørv? I brunkulslejet i Fasterholdt kørte to lokomotiver også rundt med forhøjede kulkasser, men disse lokomotiver var ikke fra Jung. Flere ting på lokomotivet på dette billede er imidlertid identiske med Jung 2031/1913. Det gælder således buf og bufferplanke, gnistfang og dettes montering, fladglideren samt et lille tyndt rør fra skorstenen til cylinderen. Mest glad er jeg dog for en karakteristisk bule i gnistfanget, der går igen på begge billeder! Pælebroen og tilstedevæselsen af den ekstra kul og sandforsyning forbliver en gåde. Inspektionsfortegnelsen og arbejdssteder er ikke til megen hjælp. Der er alt for mange huller. Maskinens tilstedeværelse i Blaksmark skete seks år efter, at mergelarbejdet Blaksmark II var afsluttet, men på det sene tidspunkt hentedes formentlig endnu lidt mergel i lejet. De kørtes formentlig ud med lastbil til selskabets sidste efternølere. Et kendt billede viser en lille minigravemaskine og et motorlokomotiv. Deltog der også et damplokomotiv? Dette var lille nok til at motorlokomotivet ikke blev misundeligt. Er det så en lastbillæsserampe i Blaksmark, vi her ser? Næppe. Den er for lang og for lav? Lind regulerede også Varde og Ribe  Åer, og ved sådanne arbejder kun man vel også finde brokonstruktioner? Er det bolværket i Varde Havn. Næppe. Det er for langt, og byen i baggrunden mangler.

Også dette lokomotiv er bestemt til Krølle, og således Jung 1656/1911. Originalbilledet stammer fra Moselund fra Hanne Christensen i Moselund, der mente, at det var fra Moselundgårds Tørvefabrikker 1925. Lokomotivet har samme ekstra kul (tørve)kasse på kedlen som lokomotivet ovenstående, og det anes en rektangulær fabriksplade, så lokomotivet er næppe identisk med Krølle, som nogen har ment i Moselund. Gnistfanget og den ekstra kulkasse tyder på, at det er Jung 2031/1913, men det lille, tynde rør mellem skorsten og cylinder mangler. Så er billedet i øvrigt så utydeligt, at man ikke kan studere mange detaljer. Indtil videre får billedet lov at står her.

Jung 2032/1913. 700 mm. 7,7 m². 12 atm. 10 hk. 3,? t.
1913 Leveret som ny til Vorgod – Fjestervang Mergelselskab.
1913 – ? Mergeltransporter fra St. Fjestervang Mergelleje for Vorgod – Fjestervang Mergelselskab.
1920 Brunkulstransporter for De forenede Brunkulslejer i Snejbjerg
1920 – 21 Mergeltransporter fra St. Fjestervang Mergelleje for Vorgod – Fjestervang Mergelselskab.
1921 – 25 Mergeltransporter fra Vester Hjermitslev Mergelleje for Vester Hjermitslev Mergelselskab.
1925 – 27 Mergeltransporter fra Trynbakke Mergelleje for Råbjerg – Elling Mergelselskab.
1928 Ude af brug for Råbjerg – Elling Mergelselskab,
1944 Ophug.
Bemærkninger
Leveringsdato 20.05.1913. JM kalder modtageren Megelgesellschaft Vorgod. Tidsangivelserne er ansat af mig, og kan godt divergere et år fra HJs angivelser. Vorgod – Fjestervang Mergelselskab havde driftstid 1911 – 21. De forenede Brunkulslejer i Snejbjerg kaldtes også Tanderup Kær. HJ nævner kun indsatsen 1920 – 22 for Vorgod – Fjestervang. Vester Hjermitslev Mergelselskab havde driftstid 1921 – 25. Råbjerg – Elling Mergelselskab havde driftstid 1925 – 27. HJ nævner som bruger J. Lillelund, Sdr. Sørup, men det var selskabets formand.

Under Jung 1655/1911 ses også et foto af Jung 2032/1913.

Lokomotivet har været bestemt om flere gange, men da det efter min vurdering har lille tagrende, og det angives at være optaget i St. Fjestervang endog 1921, hvor der var ankommet en gravemaskine, må det være Jung 2032/1913. Fra de øvrige mergelarbejder er der ingen brugelige fotos.

Ved De forenede Brunkulslejer i Snejbjerg kørte tre 10 hk Jung-lokomotiver 1917 – 18. Her ses nærmest remisen Jung 2032/1913 med lille tagrende, men de to andre er Jung 1817/1912 og Jung 1818/1912. Begge med stor tagrende. Det ene er hensat. Det midterste med gnistfanget må være Jung 1818/1912.

Jung 2059/1913. 700 mm. 7,7 m². 12 atm. 10 hk. 4,01 t.
1913 Leveret til Arvad – Grene Mergelselskab i Give.
1913 – 14 Mergelkørsel fra Arvad Mergelleje for Arvad – Grene Mergelselskab.
1914 Mergelkørsel fra Drantum Mergelleje for Husum – Ulkær Mergelselskab.
1923 Tørvetransporter for Fugdal Tørvefabrik, Hejnsvig.
19?? Det danske Fængselsselskab, Lyng Optagelseshjem pr. Stakroge.
19?? Fabrikant Flensborg, Herning
19?? Tørvetransporter for Andelstørveværket i Vejen Mose for fabrikant Svenning, Vejen
ca. 1950 Hensat med vogne på spor ved vejen mellem Vejen og Gesten ud mod mosen nær
lossepladsen.
Bemærkninger
Når lokomotivet leveredes i Give, var det fordi banen endte der. Den var endnu ikke forlænget til Herning og blevet Statsbane. Arvad – Grene Mergelselskab havde driftstid 1912 – 14. Husum – Ulkær Mergelselskab havde driftstid 1913 – 26 formentlig afbrudt under krigen. Her angives Hedeselskabet som ejer? Flensborg var formentlig tørveproducent, men Svenning var maskinfabrikant. Han producerede “Tørvepressen “Ideal”. Lokomotivet var formentlig i Vejen Mose omkring 1950 på Andelstørvefabrikken.

Billedet er lånt på Sønderskov (LHA Vejen B929.) De mener, at vi her ser Vejen Andelstørveværk 1950. Tørveværket er hvidt og af sten. Vognene er meget karakteristiske og ikke set på andre fotos. Jeg har foreslået, at lokomotivet er Jung 2059/1913 på grund af tilstedeværelsen i Vejen. Gnistfanget er set før. Jeg begynder at tro, at det er påsat af Jung inden afleveringen af lokomotivet. Vandkasse(kulkassen) ser ret stor ud og der er nu kommet et nyt dampudtag.

Der findes desværre ikke andre fotos i mit arkiv.

Jung 2073/1913. 700 mm. 7,48 m². 12 atm. 10 hk. 3,86 t.
1913 Leveret i Give til Arvad – Grene Mergelselskab.
1913 – 14 Mergeltransporter fra Arvad Mergelleje for Arvad – Grene Mergelselskab.
1914 Mergeltransporter fra Drantum Mergelleje for Husum – Ulkær Mergelsleskab.
Lertransporter på Alkærsig Teglværk.
1941 Tørvetransport i Store Vildmose.
? Rørdal Cementfabrik, Ålborg.
1947 Ophugget for Rørdal Cementfabrik i Ålborg.
Bemærkninger
Leveringsdato 04.09.1913. Jens Merte angiver Mergelgesellschaft Givo. Arvad – Grene ligger ved Brande, men banen gik endnu kun til Give i 1913, og her blev lokomotivet leveret i øvrigt sammen med Jung 2059. Fabrikken var Arn. Jung, Lokomotivfabrik, G. m. b. H., Jungenthal b. Kirchen a. d. Sieg. Hedeflade er opgivet til både 7,48 m² og i anden kilde til 7,55 m². Arbejdstryk 12 kg/m². Tegning dateret 14-8-1913. HJ angiver levering i Sdr. Omme til Hvelplund og Omegns Mergelselskabs mergelleje i Hvelplund. Der var i 1913 ikke jernbanestation i Sdr. Omme. HJ angiver for Husum – Ulkær Mergelselskab endvidere maskinen tilhørende Hedeselskabet. Driftstiden for Husum – Ulkær Mergelselskab var 1913-26. Mellem 1914 og 16 er merglingen formentlig indstillet og lokomotivet om muligt afhændet til tørveproduktion. Der haves dog ingen efterretninger herom. Hususm – Ulkær havde 1920 et Junglokomotiv til salg. Først omkring 1922 var tiderne igen til mergling, men ny fik mergelselskaberne sværere skinner og kraftigere lokomotiver. Hvor 2073 befandt sig indtil salget til Alkærsig Teglværk omkring 1932 vides ikke. HJ angiver teglværkets køb til omkring 1926. Når jeg angiver 1932, er det fordi, at banen nu var moderniseret. Lokomotivføreren angiver sin ansættelse til mellem tre og fem år, og lokomotivet levetid efter hans afrejse til yderligere et år. Derfor kan HJs angivelse af 1936 godt være rigtig. Hvornår lokomotivet købtes af Rørdal, vides ikke. End ikke om det var før eller efter indsatsen i Store Vildmose. Vi ved heller ikke for hvem, maskinen arbejdede i Vildmosen eller hvor. Rørdal behøver ikke nødvendigvis selv at have ophugget maskinen, men vi ved heller ikke, hvem der gjorde det.

Der er desværre ingen foto af denne maskine.

Jung 2200/1914. 700 mm. 7,4 m². 10 hk. 3,89 t.
1914 Leveret til Det danske Hedeselskab.
1914 Mergeltransporter fra Drantum Mergelleje for Husum – Ulkær Mergelsleskab.
? P. Kirkegårds Mergelleje i Stakroge.
? Reservedelslager for Jung 2073 for Alkærsig Teglværk.
Bemærkninger
Leveringsdato 13.05.1914. Årgangen er også opgivet til 1913, idet dele af lokomotivet var færdigt på det tidspunkt. Bemærkninger er for en del fælles med bemærkningerne for Jung 2073. HJ angiver uden tidspunkt P. Kirkegårds Mergelleje i Stakroge. Formentlig er der tale om Hvelplund Mergelleje, hvorfra følgende selskaber kørte:
Hvelplund – Engebæk Mergelselskab. Hvelplund Mergelleje. Driftstid 1909-26.
Hvelplund – Sdr. Omme Mergelselskab med samme leje og driftstid.
Hvelplund – Sdr. Felding Mergelselskab med samme leje og driftstid.
Tidsangivelserne for Alkærsig er fra HJ angivet som ca. Se dog bemærkningerne til 2073.

Der er intet foto af denne maskine i mit arkiv.

Billeder af uidentificerede Jung-lokomotiver

Det er mit håb, at det med tiden lykkes at bestemme disse ukendte lokomotiver.

Foreløbig er følgende lokomotiver oplistet uden fotos. Måske viser det sig, at nogle af disse kan parres med nedenstående billeder?

Jung 1679/1911.
Jung 1816/1912.
Jung 2073/1913.
Jung 2200/1914.

Der ses ikke så meget af dette lokomotiv, at jeg tør udtale mig. Gnistfanget forekommer mig at være ret højtsiddende. En snes centimeter skorsten inden gnistfanget begynder. Og så er der fire bolte lige til venstre (for beskueren) for venstre (i kørselsretningen) forrude. Ikke mange lokomotiver har sådanne fire bolte siddende her. Tørveværket er karakteristisk. Det er ikke bare et skur af træ, men en statelig bygning i hvidkalket murværk nederst. Rejsningen er ret høj. Skorstenen sidder i siden af bygningen og er firekantet i murværk hvidkalket for neden! Risdal Mosebrug ligner lidt, men har ikke samme høje rejsning. Billedet stammer fra Øse Lokalarkiv, der ikke har stedsbestemt det. Formentlig er det fra Fugdal Tørvefabrik.

Billedet har været bestemt som værende fra DJK i Blåhøj. AH har forsigtigt foreslået Jung 1842/1912, men 1842 var et let lokomotiv, og viste lokomotiv er næppe et let lokomotiv. Fotoåret er ukendt. Skorstenen, bufferplanken og sikkerhedsventilen er forskellig fra andre af de senere viste Jung-lokomotiver. Tilsyneladende er dampudtaget og anderledes, og to damprør fører til cylinderen? Det har oval byggeplade, og det kunne suge vand. På bufferplanken fortil står en sandkasse. De tre personer og muligvis også personen i lokomotivet er formentlig tilfældige gæster eller eventuelt er ejeren en af dem? Tørvevognene er helt specielle og ikke fundet lignende på andre fotos!

Lokomotivet her blev angivet som værende fra mosebrugene ved Grindsted. Det er imidlertid et vidt begreb. Mens vor viden ikke var så stor, var der stort set kun én mulighed: Jung 1842/1912 på DJK i Blåhøj. Nu, hvor der er flere muligheder, fordi vi kender flere lokomotiver, er jeg langt fra sikker. Af særlige kendetegn ses en speciel anordning på dampudtaget. Anordningen er væsentlig større her, en på andre lokomotiver af typen, og den ses ikke på andre fotos i samlingen her. Pladen er firekantet.

Det er efterhånden blevet klart, at dette lokomotiv kørte i Fugdal. Navnet Mibbe ses ikke som et officielt navn. Folkene dækker desværre for lokomotivets detaljer.

Her ses lidt mere af Mibbe, der med løftestænger er ved at blive sat på sporet. Igen dækker personalet for væsentlige detaljer.

Hvis dette også er Mibbe, hvilket jeg ikke ved, idet dette foto stammer fra en anden kilde, så er vi på Fugdal Tørvefabrik. Og så er den ukendte tørveværk på billedet fra Øse også fra Fugdal tørvefabrik, idet bygningerne tilsyneladende er identiske! Røret på skorstene er blot sat ned om kraven udvendig. Det indeholder formentlig et ekstra gnistfang i form af et stykke finmasket jernnet, idet der muligvis havde været brændt igennem nettet i der originale gnistfang.

Fugdal averterede fra starten og til op i tyverne jævnligt efter 10 hk lokomotiver. Hele fem af denne type har der været foruden en Henschel, en O&K og en Krauss samt et normalsporlokomotiv.

Lokomotivet er måske også Mibbe?

Da dette foto blev angivet som stammende fra Vorbasseegnen, blev der gættet på, at det kunne være P. Andersens lokomotiv fra Gispelund Tørvefabrik, som fabrikken købte efter DJK havde skilt sig af med det. I så fald burde det være Jung 1842/1911. Skorstenen er anderledes, men der er formentlig monteret et specielt gnistfang på skorsten. Dampudtaget svarer ikke til udtaget på DJKs maskine. Jeg kan se en del ligheder mellem de to maskiner, men det undrer ikke, da begge jo var typelokomotiver. Jeg tør ikke afgøre noget.

Der er en mulighed mere, Jung 1657/1911 for Viggo Berg i Vorbasse Østermose.

Hvis de små jorddynger, der ligger ved sporet, er mergel, kan billedet være fra Gispelmoses mergling midt i første halvdel af tyverne. Hertil udlåntes to lokomotiver fra Fugdal! Det ene kunne jo have været Mibbe?

Fugdal Tørvefabrik købte eller lejede følgende Jung-lokomotiver:
Jung 1646/1911 som inspiceredes i Fugdal 1924 og ses ikke senere videresolgt.
Jung 1648/1912 som inspiceredes i Fugdal 1916 og ses ikke senere videresolgt. Sikkert en fejlnotering for Jung 1646/1911?
Jung 1844/1912 som inspiceredes i Fugdal 1918 og ses ikke senere videresolgt.
Jung 1848/1912 som inspiceredes i Fugdal 1922 og ses ikke senere videresolgt.
Jung 2059/1913 som inspiceredes i Fugdal 1923.
Mibbe er en af dem, men hvilken? Da Mibbe kun nævnes i en bog hovedsagelig om Tørvefabrikken Fugdals første år, kunne det være Jung 1844/1912?

Grunden til uklarhederne er de mange kilder, der har hver deres oplysninger. Lokomotivet med byggenummeret 1842 se på billeder bestemt som De jydske Kultørvfabrikker, Blåhøj, Stilbjerg Mosebrug, Fugdal Tørvefabrik og mindst to tørveværker i Bække Mose. Desuden ses lokomotivet med dom påsat drejet 90 grader samt med flere forskellige gnistfang og med knust bagrude med afdækning af træ med et lille firekantet hul i. Bagruder, dom og gnistfang kan skiftes og er blevet skiftet fra tid til anden. Domen er næppe vendt forkert på dette billede. Stangen til dampreguleringen kaster her skygge på domen.

Stakroge – Barslund tørvebane kørte under Første Verdenskrig. Selv om jeg har fået billederne af entreprenøren på banen, vidste han ikke noget om lokomotiver, for han skulle blot forestå kørslen. Lokomotiverne var anskaffet af interessenterne.  De stammede selvfølgelig fra en af egnens mergelbaner, men vi ved desværre ikke hvilke. Det er forsigtigt foreslået, at maskinen i front skulle være Jung 1656/1911, men maskinen her har oval fabriksplade, og Jung 1656 havde rektangulær plade. Maskinen har damprør fra venstre side, som den eneste i byggeserien. De to andre er fra Krauss og O&K. Billedet er fra 1919. I stakrige ville man sælge dette 10 hk lokomotiv, men ikke bare havde man skrevet 11 hk, der var også røget et 0 med, så angivelsen var 110 hk. Det var til salg i 1919, og var stadig til salg i 1923. Da var hestekræfter rigtigt angivet til 10 hk, og årgange var angivet til 1913.

Lidt tungere eksemplarer

En række andre lettere Jung-lokomotiver, der dog strengt taget ikke hører hjemme i ovenstående oplistning, da de nok er lette, men noget tungere end de i listen anførte, er af en eller anden grund blevet noteret, og da det er synd at slette dem, nu arbejdet er gjort, er det medtaget her. Notaterne kan måske bruges til noget andet senere,

Jung 1485/1911. 1000 mm. 13,8 m². 12 atm. Navn: Mikkel.
1911 Leveret via Leipziger & Co. til Danmark.
1911 – 22 Tørvetransporter på Store Værk for Engesvang Tørvefabrikker for Ernst & Jensen.
1922 – 28 Tørvetransporter på Ellingværket for Engesvang Tørvefabrikker for Ernst.
Bemærkninger
Sporvidden angives af AH/HJ til 900 mm, mens Railrodiana angiver 1000 mm. Jensen var Marius Jensen, redaktør på Skive Folkeblad, der havde penge i foretagenet, hvilket underkendtes i sin tid på lokalarkivet i Engesvang. Jensen døde på et tidspunkt, og Ernst blev eneejer. HJ angiver 1914 – 28 som driftstid i Engesvang. Museum Silkeborg – Lokalarkiv Blicheregnen B1036. Lokomotivet fik gnistfang fra Hanomag 3811. Boilesen angiver ophugningsår til 1938.

Billedet viser Jung 1485/1911 på Ernst’ store Værk. Sporvidden var 1000 mm. Mange andre sporvidder har været opgivet, men 1000 mm er der efterhånden enighed om. Lokomotivet hed Mikkel. Kendetegnet er her hovedsagelig, at der ingen bagvæg er i førerhuset. Affoto i god kvalitet ved E. Boilesen, Silkeborg.

Samme lokomotiv igen stadig kendetegnet ved sin manglende bagvæg, men nu med gnistfang. Ernst havde oprindeligt en Hanomag, som han solgte til fordel for denne Jung, Hanomagen havde det samme gnistfang, så Ernst beholdt åbenbart gnistfanget, som køberen ikke fik med.

Jung 1771/1912. 700 mm. 17,9 m². 12 atm. 50 hk. 6,86 t. 700 mm.
1912 Leveret via Cohrt til Vestjyllands Mergelforsyning.
1912 – ? Afrømnings- og mergeltransporter i Rindum Mergelleje for Vestjyllands Mergelforsyning.
? – 1921 Damhuså Mergelleje.
1920 Materieltransporter for fra Bøgedal Mergelleje for Them Sogns Mergelselskab.
? Mergeltransporter fra Handest Vestergårds Mergelleje for Handest – Hvilsom Mergelselskab.
1922 – 29 Mergeltransporter fra Hovergårde Mergelleje for Hovergårde Mergelselskab.
1938 Ude af brug i Damhuså Mergelleje for Vestjyllands Mergelforsyning.
1946 – 49 Overjords- og brunkulstransporter for Carl Jensen i Lindvig Brunkulsleje for Fiskbæk Briketfabrik.
1952 – 53 Overjords- og brunkulstransporter for Carl Jensen i Ahler Brunkulsleje for Fiskbæk Briketfabrik.
1953 – 58 Hensat i Ahler Brunkulsleje for Carl Jensen.
1958 Ophug for Carl Jensen.
Bemærkninger
JM angiver 17,66 m². Leveret som ny 22.02.1912 via Paul Cohrt, Aarhus til Vestjyllands Mergelforsyning. HJ angiver 1914 i Rindum. Hvornår og hvad lokomotivet bedrev i Damhuså er ikke kendt. Ejeren her kendes heller ikke. HJ angiver desuden 1919 og 1921 Vemb Mergelleje, men det er uden tvivl også Damhuså. HJ angiver Christianshede Mergelleje 1920, men det må have været Them Sogn Mergelselskab med leje i Bøgedal og driftstid 1921-24. Lokomotivet var lejet for 15 kr pr. dag til nogle materieltransporter fra stationen i Christianshede til lejet i Bøgedal, fordi selskabets bestilte lokomotiver først ankom senere. Ved Hovergårde og Handest angiver HJ Hedeselskabet som ejer. HJ angiver uden årstal Skattrup Mergelleje ved Onsild, men der må være tale om Handest-Hvilsom Mergelselskab og Handest Vestergård Mergelleje. Driftstiden var her 1922-23. Kedeltilsynet nævner inspektioner mellem 1915 og 33 udelukkende i Rindum. HJ angiver 1946 – 52 Overjordskørsel i brunkulsleje 506 Lindvig Brunkulsleje for Ahler Brunkulsleje. Dette selskab ejedes af Fiskbæk Briketfabrik, men HJ har noteret Carl Jensen, som også var til stede her. CJ er senere streget. Han kørte bl. a. for firmaet. Angivelserne her skyldes dog AH, der var tættere på som ansat ved Carl Jensen. Årstallene er lokomotivets ikke brunkulslejets! Dette yderst problematiske lokomotiv var større og ikke i tørvene. Det er medtaget alligevel.

Jung 1771/1912 formentlig i Lindvig Kulleje, hvor entreprenør Carl Jensen arbejdede 1946 – 49. Karl Kristian Hansen, Alfred Hansens far var lokomotivfører her 1947. Formentlig har sønnen taget billedet, dog uden hustru, der ellers også var med på turen. 1952 – 53 kom maskinen til Ahler Brukulsleje for Fiskbæk Briketfabrik, der havde Carl Jensen som entreprenør. Maskinen blev her og ophuggedes her i 1958. Man aner, at maskinen har en større kedel og således mere end 10 hk.

Jung 2187/1914. 750 mm. 21,2 m². 12 atm. 785 mm. Nr.: 2. Navn: Jens Lyn. Se 2254.
1914 Leveret via P Corht, Århus til entreprenørerne Chr. & M. C. Jørgensen, Ulstrup.
1914 – 18 Mergeltransporter fra Ulstrup Mergelleje for Bjerring og Omegns Mergelselskab for Chr. & M. C. Jørgensen, Ulstrup.
1918 – 20 Hensat i Ulstrup for Bjerring og Omegns Mergelselskab.
1920 – 22 Anlæg af Midtsjællandsbanen ved Skibby mellem Frederikssund og Hvalsø for Petri & Haugsted.
1922 – 23 Anlæg af Midtsjællandsbanen ved Skibby mellem Frederikssund og Hvalsø for Martilius Pedersen.
1924 – 25 Mergelkørsel fra Norsminde Mergelleje for Hads-Ning Herreds Mergelselskab for WT&K.
1926 Anlæg af andetspor ved Horsens for WT&K.
1930 – 36 Mergeltransporter fra Dybvad Mergelleje for Østvendsyssel Mergelselskab for Winkel & Johansen.
1940 Anlæg af Hørsholmvejen for WT&K.
1941 – 43 Anlæg af Kalvebodinddigningen for Rasmussen & Schiøtz.
1943 – ? Overjords- og brunkulstransporter i Statens Brunkulsleje 181 d, Søby I for Wright, Thomsen & Kier og Melchior & Voltenen.
194? – 57 Hensat på WT&Ks oplagsplads i Brabrand.
1957 Ophug.
Bemærkninger
Bemærkninger: AH kalder både 2187 og 2254 for Jens Lyn. Kun sidstnævnte hed dog nr. 5. Sporvidden angives også til 785 mm. Lokoet kom fra mergellejet ved Ulstrup, men det var egentlig købt af Petri & Haugsted. Arbejdet var stoppet 1920 – 22. Lokomotiverne købtes så af Martilius Pedersen. Martelius Pedersen gik ned 1923. Norsminde kaldes af HJ for Malling. I Dybvad angives også deltagelse af Melchior & Voltelen. R&S havde lejet lokomotivet af WT&K ved Kalvebodinddæmningen.

Jung 2203/1914. 600 mm. 0C1^T. 21,2 m². 12 atm.
1914 Leveret som ny til Ziegelei Klützow.
1914 Mergeltransporter fra Gludsted Mergelleje for Gludsted og Omegns Mergelselskab.
1915 Mergeltransporter fra Clausholm Mergelleje for Årslev Mergelselskab for Henriksen & Kähler.
1916 – 17 Mergeltransporter fra Voldum mergelleje for Voldum Mergelselskab for Henriksen & Kähler.
1919 Tørvetransporter for Filskov Tørvefabrik.
1921? Muligvis anlæg af andetspor Fredericia – Vejle for ukendt entreprenør.
? Andetsporsanlæg Vejen – Brørup eller udbygning af Vejen Station for ukendt entreprenør.
? Ukendte arbejder for Carlsen.
Bemærkninger
Maskinen havde bagtil udbygget kulkasse af jern. Lokomotivet er muligvis bestilt af det tyske teglværk med ikke leveret. Det lå i Pommern ved Stargard øst for Stettin. Primusmoter i Gludstedselskabet A. Jensen opholdt sig i 1912 i Pommern. Årslev Mergelselskab havde Clausholm gods som primusmotor, og dette har ikke henvendt sig til Hedeselskabet om ekspertise. Lokomotivet har muligvis i 1921 været på andetsporsanlæg mellem Fredericia og Vejle? Vejen Station udbyggedes 1931. Andetspor Vejen – Brørup udliciteredes 1939. Maskinen er dog også set på vej- og broarbejde i Vejen.

Maskinen burde være identificerbar i Filskov alene ved sin hjulstilling, hvis den altså er fotograferet der. Trods flere indsatser har jeg kun fundet ét foto i arkivet, hvilket vi kan leve med, da maskinen ikke er en 10 hk-Jung. Den har desuden afvigende sporvidde og hjulstilling.

Dette lokomotiv har ikke data i min mappe, men det er angivet, at billedet er fra et af Gludsted-mergelselskaberne. Det holder her sammen med et tidligt danskbygget motorlokomotiv fra Kramper & Jørgensen i Horsens. Om der var et sådant vides ikke. Der er en anseelig hoben vogne på slæb, så lokomotivet kunne godt være den kraftige Jung 2203/1914 med en tre gange så stor hedeflade som de små 10 hk-lokomotiver. Derfor taler endvidere førerhustaget der runder både fortil og bagtil. Det gøre det også på maskinen på billedet herunder. Imod taler, at lokomotivet har åben bagvæg i øverste del af førerhuset. Den forlængede kulkasse bagpå synes også at mangle, men begge del kan være påsat senere. At gnistfanget mangler på nederste foto behøver ikke at betyde noget. Begge lokomotiver har et førerhus, der mere flugter med fodpladen, end den gør på de fleste 10 hk-Junglokomotiver. Den væsentligste indvending er nok, at lokomotivet her burde have 700 mm sporvidde, mens lokomotivet på billedet nedenunder angivelig har 600 mm sporvidde.

Man kunne eventuelt tænke sig, at billedet viser Ølgod Østensogns maskine, men denne så helt anderledes ud. Tag dig ikke af, at motorlokomotivet er anderledes en dem på Grathehede.

Det er muligt, at lokomotivet er født med 600 mm sporvidde. Det kan være omsporet til 700 mm, inden ankomsten til Danmark. Måske havde det senere hos entreprenørerne 785 mm sporvidde. Det er teknisk muligt, men jeg aner ikke, om det var tilfældet.

To Jung-lokomotiver med kulkasse bagtil kendes. Ud over denne med en kasse af jern, kendes en jun med en kasse af træ. Det var Jung 1284/1911. Begge havde hjulstillingen 0C1T, og begge har kørt ved Gludsted-selskabet.

Dette billede stammer fra PSE, der har det fra et dødsbo uden bestemmelse. Kloge hoveder har foreslået alverdens lokaliteter, hvor denne bro skulle eksistere. Den er nemlig ikke helt gængs. På det seneste hælder jeg til et arbejde i den vestlige ende af Vejen Station. Her var en sådan bro, der imidlertid er revet ned for nogle år siden. Oprindeligt var bestemmelse Brørup, da fotoet også findes i Brørup Lokalhistoriske Arkiv.

Jung 2254/1914. 750 mm. 21,48 m². 12 atm. 70 hk. 8,9 t. Nr. 5. Navn: Jens Lyn. Se 2187.
1914 Leveret via P Corht, Århus til entreprenørerne Chr. & M. C. Jørgensen, Ulstrup.
1914 – 18 Mergeltransporter fra Ulstrup Mergelleje for Bjerring og Omegns Mergelselskab for Chr. & M. C. Jørgensen, Ulstrup.
1918 – 20 Hensat i Ulstrup for Bjerring og Omegns Mergelselskab.
1920 – 22 Anlæg af Midtsjællandsbanen ved Skibby mellem Frederikssund og Hvalsø. Petri & Haugsted.
1922 – 23 Anlæg af Midtsjællandsbanen ved Skibby mellem Frederikssund og Hvalsø. Martilius Pedersen.
1924 – 25 Mergelkørsel fra Malling Mergelleje for Hads-Ning Herreds Mergelselskab for Wright, Thomsen & Kier.
1931 Wright, Thomsen & Kier, Ålborg
1930 – 36 Mergeltransporter fra Dybvad Mergelleje for Østvendsyssel Mergelselskab for Winkel & Johansen.
1938 – 39 Broanlæg for Hovedvej A 1 over DSB ved Skovsø ved Slagelse for WT&K.
1940 – 42 Broanlæg over DSB ved Ravnstrup mellem Viborg og Sparkær for Melchior & Voltenen.
1943 Tørvetransporter i Åmosen for I/S Bodel for WT&K.
1943 – 46 Overjords- og brunkulstransporter i Statens Brunkulsleje 181 d, Søby I for Wright, Thomsen & Kier og Melchior & Voltenen.
1946 – 56 Hensat på WT&Ks oplagsplads i Brabrand.
1956 Ophug.
Bemærkninger
Leveringsdato 10.1914. Lokomotivet kom fra mergellejet ved Ulstrup, men det var egentlig købt af Petri & Haugsted. Arbejdet var stoppet 1920 – 22. Lokomotiverne herfra købtes så af Martilius Pedersen. Martelius Pedersen gik ned 1923. Hads-Ning Herreds Mergelselskabs lejer kaldtes i flæng Malling, Beder og Norsminde. Entreprenørerne Melchior & Voltelen angiver også at have haft arbejdet, og samtidig placerer de det ved Fjenneslev. Sidste er formentlig en fejl, men begge firmaer kunne have deltaet med henholdsvis jordarbejder (WT&K) og betonarbejdet M&V.) 1942 – 43 har M&V formentlig lejet lokomotivet af WT&K. Ukendt kilde angiver, at lokomotivet samtidig (1940 – 43) har været ved overjords- og brunkulstransporter i Statens Brunkulslejer 40 og 87, Sdr. Søby for Wright, Thomsen & Kier. Statens Brunkulsleje i Søby-Fasterholt kan være leje Søby I og Sdr. Søby eller Sdr. Søby alene. Her var M&V dog ikke med. I Søby I var WT&K sammen med Melchior & Voltelen. Afrømning 1943, brydning 1944 til 46, hvor man begyndte at sælge ud af materiellet. Ophugningsåret kan godt ligge indtil 4 år før 1956. Meddelelsen om ophug er dateret 1956, men ophugningen kan være sket før.

Billedet viser formentlig Jung 2254/1911 som ny i mergellejet i Bjerring. Det ses, at maskinen kørte med vandvogn, hvorfra det sugede vand. Arkiv AH/HJ.

Jung 2254/1914 med spørgsmålstegn efter i Åmosen 1943 også med spørgsmålstegn efter. Jung 2187/1914 og 2254/1914 var af samme type og bestilt af samme entreprenør. Trods flere salg fulgtes de to lokomotiver ad og er derfor blevet forvekslet. Begge har således været kaldt Jens Lyn, men kun 2254 ses at have haft nummeret 5. Jeg er ikke i stand til at afgøre, om dette foto viser det ene eller det andet, men støtter mig til Kedeltilsynet, der kun har inspiceret dette i Åmosen samt OWL, der oplyste at billedet var fra Åmosen. At søsteren 2187 ikke er inspiceret i Åmosen, betyder ikke, at vi er sikre på, at hun ikke har været der. Inspektion skete hvert fjerde år, som teoretisk kunne hun have været i Åmosen i godt tre år uden inspektion. Det tror jeg nu ikke, idet hun jo var fotograferet i brunkulslejerne. Lokomotivet har pænt indkapslet gliderkasse og damprør fra dom til cylinder. Kedelunderstøtningen er her andreledes end på de andre Jung-maskiner. Trinene op til førerhuset hænger under dette. Jeg synes godt, man kan se, at kedlen har tre gange så stor hedeflade som på de øvrige Jung-maskiner. Der er ingen tvivl om, at billedet her ikke viser nogle af de små Jung-maskiner, men 2165 eller 2254. Med lidt god vilje fornemmer man også her den skrå bagvæg i førerhuset. Originalen måler 17 x 23 cm og stammer fra OWL.

Både Jung 2187/1914 og Jung 2254/1914 har været kaldt Jens Lyn, men på SJ’ billede fra WT&Ks oplagsplads i Brabrand ses navnet skrevet med kridt på et lokomotiv uden plade. På et andet foto ses plade sammen med nummeret 5 uden betegnelse Jens Lyn, så mon ikke forholdene var som beskrevet her? WT&K 5 var Jung 2254/1914 og Jens Lyn var WT&K 2187/1914?

Jens Lyn, her dog som nr. 2 hos Østvendsyssels Mergelselskab.

Vel nok det sidste foto af Jung 2187 på WT&Ks oplagsplads i Brabrand i 1954, det år hvor flere af de henstillede maskiner ankom fra Søby. Svend Jørgensen var fotograf. Der er ingen plade, så SJ antager, at maskinen var en Jung. Derimod var han sikker på, at det var Jens Lyn (daværende tegneseriefigur!) Det foresvæver mig, at injektoren er ændret? Skorstenen har åbenbart også været knækket, formentlig efter at lokomotivet har været væltet? SJ havde bestemt lokomotivet som Jung 2254/1911 trods den manglende plade. Maskinen bagved, er O&K 4888/1911, der lige er læsset af.

Bent Hansen
Seneste opdatering 27 november 2020.