Graven i skoven

En krigergrav
I skoven lidt afsides står et lille jernkors. Her er begravet en tysk soldat, der faldt i maj 1849 under fremrykningen mod Fredericia. Korset var nymalet, og der var for nyligt lagt blomster. Graven er 167 år gammel og er hvilested for en fjende, og alligevel står den endnu og holdes ved lige, og der lægges blomster. Korset havde dog været knækket under besættelsen, men ret hurtigt blev det repareret.

Korset på krigergraven midt på en skovvej i Fuglsangskoven i Fredericia 2016.

Korset på krigergraven midt på en skovvej i Fuglsangskoven i Fredericia 2016.

Teksten. Den kan nok næppe tydes på grund af billedets ringe opløsning. det ses heller ikke, at kortet er repareret efter at have været brækket.

Teksten. Den kan nok næppe tydes på grund af billedets ringe opløsning. Det ses heller ikke, at korset er repareret efter at have været brækket.

Korset var fra dengang, befolkningen begravede døde soldater, hvor de fandt dem eller eventuelt i deres egne haver. Endnu fra 1864 kan du finde soldatergrave rundt om i Nord- og Sydslesvig. De fleste faldne fra træfningerne omkring Kolding og Gudsø og altså her ligger dog på kirkegårde, selv om der på Eltang Mark stadig ligger en krigergrav, der holdes ved lige af betalte lokale.

Krigergraven på Eltang Mark vest for Gudsø. Foto fra 2016.

Krigergraven på Eltang Mark vest for Gudsø. Foto fra 2016.

Teksten på gravstenen.

Teksten på gravstenen.

Det var rent tilfældigt, at det var 4. maj, aftenen før befrielsen, vi var der. Vi tænkte på, at vi siden er kommet langt, og jeg tænkte på i mit stille sind, om de i Mellemøsten nogen side kommer så langt?

Om aftenen satte vi godt nok lys i vinduerne til minde om Befrielsen, men vi så tysk tv. En pragtfuld naturudsendelse fra Kroatien på N3. Jo, vi er kommet langt i tolerance. Nogen af os. Vil du endelig udlede noget, er det næppe forkærlighed for tysk, men mere fordi jeg ikke gad danske genudsendelser. Jeg er heller ikke til x-factor og vild med dans. Bortset fra, nå barnebarnet danser.

Om kampene ved Gudsø
Graven på Eltang Mark ligger efter mine begreber på den forkerte side af fronten. Danskerne må have ligget øst for Gudsø Møllebæk, hvor der sikkert allerede dengang var en stenbro bygget af dysser og jættestuer på Stenderuphalvøen syd for Kolding Fjord. Kun via broen kunne en hær passere. Enkelte ryttere og fodfolk kunne nok passere møllebækken med forsigtighed. Ude i Gudsø Vig lå marinens kanonbåde og beskød de slesvig-holstenske oprørere, man da disse så begyndte at sende folk ud på Houens Odde, hvorfra de i ly af oddens skov kunne beskyde kanonbådene i flanken, blev bådene trukket tilbage, for der var ikke dækning på de åbne kanonbåde, der vel nærmest var en jolle med en kanon!

Udsigt fra Krigergraven over Gudsø Vig og Houens Odde til højre. Kanonbådene lå i vigen, men fra Houens Odde Skov kunne oprørerne næste usete beskyde mandskabet på kanonbådene. Behændigt har jeg undgået det undværlige, men grimme Skærbækværk, der aldrig skulle have været bygget der, men politikerne i Kolding undte ikke kollegaerne i Fredericia arbejdspladserne. Da det ikke kunne ligge i Kolding, indgikkes et kompromis.

Udsigt fra Krigergraven over Gudsø Vig og Houens Odde til højre. Kanonbådene lå i vigen, men fra Houens Odde Skov kunne oprørerne næsten usete beskyde mandskabet på kanonbådene. Midt i billedet det uundværlige, men grimme Skærbækværk, der aldrig skulle have været bygget der, men politikerne i Kolding undte ikke kollegaerne i Fredericia arbejdspladserne. Da værket ikke kunne ligge i Kolding, indgikkes et kompromis på naturens bekostning.

Bent Hansen 29.06.2016.

Dette indlæg blev udgivet i Historie. Bogmærk permalinket.