Over Feldborg Mergelselskab

FØR STARTEN
Det allerførste projekt til en såkaldt Mergelsporbane dukkede op på egnen i 1891 og omtales i Herning Folkeblad således: I Over-Feldborg afholdtes der i følge Herning Folkeblad forleden et møde for at forhandle om en fra Over-Feldborg, hvor der er tilstrækkeligt og ypperligt mergel, udgående mergelsporbane. Det er planen at føre 3 spor ud fra dette punkt, et til Hadsager, hvor Damholt–Hadsager-mergelbanen ender, et mod syd gennem Haderup og et til Skave ved Holstebro–Viborg-landevejen, hvilket sidste spor tillige ville få betydning for tørvetransporten. Der nedsattes et udvalg til at forhandle med Hedeselskabet om støtte og medvirkning.

Selv om vore naboer syd for grænsen i årevis havde kørt mergel ud på flyttelige sporbaner, var projektet her formentlig inspireret af Damholdt – Hodsager Mergelbane, hvor Hodsager godt nok kaldes Hadsager. Den flyttelige mergelbane i Danmark blev før “opfundet” i næste århundrede. Projektet blev ikke til noget, men et ændret projekt dukkede op igen og igen på egnen og omtales et par gange senere. Heller ikke senere blev det til noget.

Om dette projekt ikke skulle have været mere end blot en mergelsporvej, er tænkeligt. Adskillige projekter for sådanne baner, der ikke bare skulle køre mergel, men også tørv, kolonialvarer, bygningsmaterialer var på tapetet, mest i de jernbanetomme dele af Jylland. Alle projekter faldt. Ikke bare kneb det med at rejse kapital, men der var også lokal modstand. De lokale handlende frygtede, at befolkningen ville få sendt varer ud fra nærmeste købstad med banen. Sikkert med rette.

De første tilløb til et mergelselskab modtog Hedeselskabet 15.12.1904 fra bønder omkring Grove. En ny forespørgsel om mergling kom 26.01.1905 fra bønder omkring Abildholdt. Interessen viste sig imidlertid ikke at være stor nok, så bortset fra flere skrivelser, skete der ikke noget i sagen.

SELSKABET DANNES
Den næste oplysning i sagen er fundet i Hedeselskabets Tidsskrift, men ikke fra den aktuelle tid, men fra en notits i anledning af 50-årsdagen for selskabets stiftelse. Denne 50 år senere beretning har dog lidt divergenser i forhold til samtidige beretninger. I 1957 skrev man således: Feldborg hedes opdyrkning kunne i november fejre et 50-års minde, idet Feldborg mergelbane blev stiftet den 29. november 1907. Det var statsskovrider Johs. Helms, Feldborggaard, og gårdejer Johs. Kristensen, Abildholdt, der tog initiativet til mergelselskabets oprettelse ved at købe en gård i Feldborg og sikre selskabet ret til i 49 år at udnytte ejendommens mergel. I 1912, da selskabet standsede, var der udkørt ca. 12 000 favne til hedeopdyrkere indtil 10 km fra lejet. Mergelen var transporteret ud fra flyttelige mergelspor. Dette Feldborgegnens første mergelselskab fik en enorm betydning for den magre hedeegns opdyrkning og udvikling.

Selskabet stoppede ikke i 1912, men først i 1914. Nævnte Johs. Kristensen blev selskabets første formand. Johs. Helms er her skovrider, mens han af samtidige kilder omtales som professor. Måske de to titler ikke udelukker hinanden? De nævnte 12 000 kubikfavne er 12 000 m³ mere, end den samtidige kilde angiver, men måske har man medregnet de senere kørsler på egnen?

Vedtægter for Interessentselskabet Feldborg Mergelbanen er vedtaget i Haderup 29. november 1907. Første formand er Johannes Kristensen, Abildholdt. Interessentselskabets navn er Feldborg Mergelbanen. Bemærk den bestemte form af mergelbanen. Selskabet omfatter jorder under Abildholdt, Hogager, Tingedal, Skave, Trabjerg, Hodsager, Over Feldborg, Grove, Gråsand, Neder Feldborg, Vistorp, Staulund, Egelund, Fårbæk, Høgild, Haderup, Haderis, Hagebro, Koldkur, Vormstrup, Hagebrogård, Højgård, Bjørnkær, Herup, Trandum og Vridsted.

Flere af bebyggelserne er også senere kendte fra andre selskaber. Datoen var samtidig også selskabet første generalforsamling, så selskabet må allerede da være dannet? Hvornår vides ikke.

Over Feldborgs mergelspor. Ikke alle spor lå samtidig. Kilde: Geodætisk Institut, Danmark 1 : 200 000. Kortet har ingen årstal, men det er lidt yngre end merglingen. Fuldt optrukket rød er Feldborgs Mergelspor. Den fuldt optrukne røde med streger over (sveller) er Damholt – Hodsager Mergelbane. De stiplede røde streger mergelspor i omegnen. Det er Brunbjergselskaberne i syd og Holstedbroegnens Mergelselskab i vest samt Kjeldbjerg Mergelselskab i nord. Tallet 16 er hovedvej 16.

SELSKABETS HISTORIE
11. januar 1908 blev en kontrakt mellem J. og G. Helms, ejere af Mergelgården om at hente mergel i en grav på gårdens jorder i O. Feldborg og mergelselskabet underskrevet. Brødrene var henholdsvis professor og overretssagfører. Brødrene havde betinget sig kun at ville levere mergel til mergelselskabet. Altså kunne private ikke komme selv og hente i lejet.

30. april 1908 havde selskabet besluttet sig for ikke af anvende heste som trækraft, men i stedet at søge at købe motorlokomotiver. Firmaet Brødrene Bendix forespurgtes. Firmaet havde hjemme i København og forhandlede landbrugsmaskiner herunder lokomobiler og traktorer.

I 1908 har Hedeselskabet indkøbt spor til Feldborg Mergelgrav. Samtidig anskaffes også et par Deutz-lokomotiver.

Bemærk fremtidsformen, anskaffes. Hvorfor der ikke anskaffedes de nævnte Deutzslokomotiver, vides ikke. De var måske for tunge til sporet eller for dyre for mergelselskabet, der i givet fald skulle have betalt lokomotiverne. Som det senere fremgår, købtes i stedet lettere motorlokomotiver fra Houmøller i Frederikshavn.

Lejekontrakten for spor og tipvogne med Hedeselskabet underskrives 08. maj 1908.

Fra Hedeselskabet eksisterer en opgørelse over sporanskaffelserne: Selskabet modtog følgende:
21.07.1908 1350 meter spor fra Glässing & Schollwer. Her er noteret told.
22.07.1908 2100 meter spor fra samme. Ingen dimensioner.
23.07.1908 700 meter spor fra samme. Samme meterpris.
24.07.1908 700 meter spor fra samme.
25.07.1908 700 meter spor 6 x 5 III
576 meter spor 4 x 3 III. Prisen pr. meter er 18 øre større her.
90 meter kurvespor 4 x 3 III.
20 meter kurvespor 3 x 2 III. Dette format endnu dyrere.
11.07.1908 24 stk ¾ m³ tipvogne fra O&K.
10 stk ditto bremsevogne fra O&K.
Hertil ekstra hjulsæt og rullelejer samt værktøj.
21.07.1908 6 stk ¾ m³ tipvogne fra O&K.
2 stk ditto bremsevogne fra O&K.
12.08.1908 700 meter spor 6 x 5 fra Glässing & Schollwer.
17.08.1908 1400 meter spor 6 x 5 fra samme.
20.08.1908 700 meter spor 6 x 5 fra samme.
21.08.1908 1400 meter spor 6 x 5 fra samme.
22.08.1908 900 meter spor 6 x 5 fra samme. Prisen fremdeles 2,69 kr pr meter.
22.08.1908 224 meter spor 4 x 3 fra samme.
Stålsveller, lasker og bolte mv. samt skinnebøjer fra Glässing & Schollwer.
5 tungeskifter. 2 venstre og 3 højre.
500 meter spor 6 x 5 fra samme.
Samlet pris 41224,39 kr.
Heraf har Feldborg Mergelbane indbetalt 3795,20 kr.
Hertil kom yderligere udgifter:
05.08.1909 Ing. Thomsens rejse til Tyskland.
04.05.1909 Værktøj til værksted fra O&K.
09.11.1909 Boremaskine fra O&K.
10.08.1909 Reparationer.

Hedeselskabets rejse til Tyskland skulle mergelselskabet nok næppe dække, men var værktøjet deres eget eller også lejet hos Hedeselskabet? Det vides ikke.

10 mand kan få arbejde ved afrømning af overjord ved Feldborg Mergelbane ved at henvende sig til undertegnede eller hos Th. Hansen, Feldborg, mandag den 27. april, kl. 3, hvor bestyrelsen vil være til stede nævnte tid. Johan Christensen, Abildholt.

Arbejdet med afrømning af mergelgraven i O. Feldborg har taget sin begyndelse for ca. 14 dage siden og skrider nu godt fremad. Der ventes nu af beboerne med længsel på, at spor og materiel skal komme; men det vil antagelig vare 1 a 2 måneder, førend det kan leveres, ligesom det da vil tage nogen tid, inden mergelkørselen kan begynde; men der håbes dog på at få udkørt en del til efterårsbrug.

Først i juni 1908 ønskes skriftligt tilbud på kørsel af spor og tipvogne til Feldborg. Hvorfra er ikke angivet.

01.08.1908 udkørtes den første mergel med heste som trækkraft for tipvognene.

04.09.1908 underskrives en kontrakt med Frederikshavn Jernstøberi og Maskinfabrik, Brødrene Houmøller, Frederikshavn om levering senest 16.10.1908 af et petroleumsmotorlokomotiv.

I starten af juni ønskes skriftligt tilbud på kørsel af 1½ mil spor med tilhørende tipvogne, i alt ca. 20 vognladninger til Feldborg Mergelbane at aftage fra banevogn i Holstebro og levere på Laust Pedersens ejendom lige øst for Skave Mejeri med undtagelse af ca. 1000 alen spor og nogle stkr. vogne, der må leveres ved mergelbanen i O. Feldborg, ønskes indsendt til undertegnede inden den 20. juni, kl. 4, hvor tilbuddene, mrkt. Kørsel vil blive åbnede i overværelse af de bydende. Prisen beregnes pr. 1000 pd. og leveringen antages at begynde først i juli måned. For Feldborg Mergelbane: Joh. Christensen, Abildholt.

1½ mil spor er godt 10 km. 1 pund er ½ kg.

Herning Folkeblad bragte uddrag af ældre aviser. I 1983 bragtes i 75-års udgaven nyheder fra Feldborg Mergelbane i 1908. Da var Hedeselskabets materiel kommet med bane til Holstebro. For at få det til lejet, havde Mergelselskabet afholdt licitation over transporten. Hvordan den egentlig foregik er ikke præciseret, men der er to muligheder: Der kunne være tale om at lægge spor fra Holstebro ud til Skave. Sporet behøvede blot at være så langt, at alle vognene kunne stå på det. man læssede så det resterende spor på vognene, men udlagde blot lidt ektra spor, og så trak heste hele optoget frem til sporenden. Mens sporet bag toget frigjordes, skruedes det løst og blev båret frem og lagt ned foran optoget. Den anden mulighed at læsse det ankomne materiel på hestevogne. Til arbejdet antog selskabet efter licitationen Peder Pedersen, der var lavestbydende. Det er oplyst, at transporten omfattede 500 000 pund. Det er i dagens mål 250 t. Peder Pedersens tilbud lød på 1,40 kr pr. 1000 pund eller 2,80 kr pr. t. Prisen skulle løbe op 700 kr. Peder Pedersen – i hvert fald navnet – var nævnt i den første bestyrelse, men ikke som medunderskriver af de ændrede vedtægter i 1912.

Linjen, hvor banesporet skal anlægges, skulle forinden udjævnes, hvilket gjordes ved pløjning. Også denne udliciteredes og her vandt kroejer J. C. Pedersen, Haderup Kro.

Ringkøbing Amtsråd behandlede på mødet den 10. september blandt andet Feldborg Mergelbane. Ministeriet har meddelt godkendelse på, at der på nærmere bestemte vilkår gives Feldborg Mergelbane tilladelse til at nedlægge transportable skinnespor for mergelkørsel med petroleumsmotor som trækkraft på forskellige steder tværs over de østligste ca. 1½ mil af landevejen fra Holstebro til Hagebro. Godkendelsen toges til efterretning.

Feldborg Mergelbane har nu fra Frederikshavn modtaget det andet petroleumslokomotiv. Det første har arbejdet en uges tid, og med lidt ændringer ved kædetrækket antages, at de vil komme til at arbejde særdeles godt. I dets nuværende skikkelse har det nemlig vist sig, at lokomotivets vægt er for lille, så dets hjul op ad bakkerne har villet løbe rundt på stedet. Ved at lægge vægt på bagenden af motoren og ved at forbinde alle 4 hjul med kædetræk, skal det nok komme til at trække godt. Lokomotiverne, der er på 8 hestes kraft og ser meget solide ud, har kostet 2700 kr. kontant og vejer ca. 4000 pund. 2 t. De skal kunne trække 30,000 pund på stigning 1:60. Det svarer til seks til otte læssede tipvogne. De tilbagelægger de 16,000 al. fra Feldborg til Skave på ca. ¾ time. 16 000 alen er godt 10 km, så farten bliver godt 13 km/t.

Lokomotivet udkørte sin første mergel 27.10.1908.

Der var naturligvis problemer med det nymodens motorlokomotiv. Motoren var en bådmotor beregnet til kystfiskerne, og den var formentlig stabil nok. Problemet var formentlig ikke motoren, men lokomotivets adhæsionsvægt. Denne var ikke stor nok, så da motoren var kraftig nok, spillede hjulene, da friktionen mellem skinner og hjul heller ikke var stor nok. Problemet var størst ved start. Normalt klaredes problemet med sanding af sporet og indbygning i lokomotivet af mere ballast, så det blev tungere og stod bedre fast. Her var problemet bare, at sporet ikke kunne bære et tungere lokomotiv. Da lokomotivet kun havde træk på en aksel, ville det sikkert hjælpe en del, hvis der var træk på begge aksler. Derfor påsattes kædehjul på begge aksler med en kæde i mellem. Sporet skulle ved brug af disse tidlige motorlokomotiver ligge godt. For heste var sporets tilstand ligegyldigt, da de satte fra på jorden og var affjedrede sådan, at der altid var træk på fire ben. På en bulet spor kunne det ene hjul let komme til ved start at hænge frit i luften uden sporforbindelse. Ved træk på begge aksler ville der være kontakt med mindst tre hjul.

Da der ikke var gear på disse tidligere motorlokomotiver, startede motoren med fuld trækkraft. Det gik i nogen grad ud over spor og hjul. Desuden var rammen på de første lokomotiver for svag, men allerede det andet af Houmøllers lokomotiver fik forstærket rammen, så disse problemer var allerede løste.

Selskabets andet motorlokomotiv leveredes med træk på begge aksler, og derefter fik det første også indbygget træk på to aksler. Det var klar 02.12.1908.

Ringkjøbing Amtsråd behandlede igen Interessentskabet Feldborg Mergelbane på mødet den 23. februar. Der er ikke yderligere detaljer.

Ved licitationen i fredags over afrømning af ca. 1000 favne overjord i Feldborg Mergelgrav blev Niels Nygaard, Staulund, lavestbydende med 1 kr. 75 øre pr. favn fast mål, hvilket antoges. Selskabet leverer spor og tipvogne. Arbejdet skal i F. S. F. være færdigt til 1. maj 1910. Det har drejet sig om små 7000 m³.

Forkortelsen F. S. F. kan jeg ikke greje.

30.11.1909 informerer Selskabet om, at det har anskaffet sit tredje lokomotiv fra Houmøller. De nærmere omstændigheder beskrives i en anden kilde senere.

07.11.1910 skifter selskabet formand. Kristen Lørup tager over.

Endevidere i 1912, at der er kommet nye vedtægter dette år. I disse er der dog kun økonomiske ændringer. Disse er vedtaget i Haderup 16. marts 1912.

Formand var Kristen Lørup. Kasserer var Anders Almholt.

Senere i 1912 angives sporet at være 12 km langt, og man har stadig 60 tipvogne. Man er kommet næsten én gang rundt, men sporet skal rundt endnu en gang.

Selv om køen af selskaber, der ventede på at kunne leje sporet i O. Feldborg, voksede hastigt, valgte selskabet alligevel denne lidt langsomme metode med at lægge sporet rundt to gange med et par års mellemrum. Herved kunne udgiften for den enkelte aftager fordeles over flere år. Anden gang, sporet skulle rundt, var der jo allerede trache, så da gik det hurtigere.

16.07.1914 er merglingen afsluttet. Selskabet kunne dog ikke lukkes, da en del medlemmer stadig havde mergel på afbetaling. Der var da udkørt 67 828 m³ mergel. Største kørelængde var 12 km. Den samlede kørelængde var 120 km, idet sporet lagdes ud to gange. Herved blev mergelen godt nok dyrere, men anden udlægning kunne gøres billigere end første., men der var den fordel, at de sidste interessenter fik mergel allerede i 1911 i stedet for 1914. Ca. en tredjedel aftoges i første omgang.

I 1916 overtog Peder Clausen formandsposten.

Trækkraften var de første år tre petroleumsmotorer.

Motorer var åbenbart Hedeselskabets navn for lokomotiver. Selv om der andetsteds kun nævnes kun to lokomotiver, var der tre, og der sælges tre motorlokomotiver, så der har været tre motorlokomotiver.

De to første motorer havde motornumrene 1463 og 1555. De havde første prøvekørsel på fabrikken 14.10.1908 og 20.03.1909.

Omkring 1911 supperedes motorlokomotiverne med to lette damplokomotiver, som også indkøbtes via Hedeselskabet.

Efter arbejdets ophør ønsker selskabet at sælge et 10 hk damplokomotiv, type: Orenstein & Koppel, samt 3 transportable, 8 H.K. petroleumsmotorer af Alfa-typen, alle i god og brugbar stand. Materiellet er på grund af mergelbanens standsning billigt til salg ved henvendelse til Anders Almholt, Feldborg pr. Skive.
Kilde: Jyllands-Posten 30.04. samt 06. og 12.05.1914.

Almholt var selskabets kasserer. Annoncen tyder på, at selskabet beholdt motorlokomotiverne lige til det sidste, selv om de også havde damplokomotiver. Der var et damplokomotiv mere i beholdningen end annoncens ene nævnte. Hvornår det solgtes, vides ikke.

01.10.1923 kunne mergelselskabet indstille alle sine aktiviteter, men hvornår den sidste gæld var betalt og selskabet kunne lukkes, vides ikke.

MERGELUDKØRSLER EFTER SELSKABETS OPHØR 1914
Dels havde alle bønder på egnen af det ene eller den anden grund endnu ikke fået mergel, da Feldborg-selskabet standsede udkørslerne i 1914, og de, der havde fået, havde måske fået for lidt? Da mergelen fra tid til anden skulle fornys, opstod der efter 1914 flere mindre selskaber i samme område og endog større selskaber i periferien. Mange af disse mindre selskaber ligger der ikke mange oplysninger om. Efterfølgende vil vi se på nogle af selskaberne.

Bastrups Mergelleje
En avis havde i 1920 følgende notits: Nyt mergelleje. Ved en forleden dag foretagen undersøgelse fandtes der mergel under et Jens P. Bastrup tilhørende areal i Over Feldborg nordre by. Der synes at være rigeligt med mergel – også uden alt for meget overjord. En prøve af mergelen er indsendt til analyse.

Året efter meldes: En ny mergelbane. Den tidligere debatterede, men atter henlagte plan om en transportbane fra Feldborg til Holstebro er i følge Skive Folkeblad bleven aktuel igen, idet der påny er indledet forhandlinger mellem udvalget for transportbanen og bestyrelsen for Interessentskabet Feldborg Mergelbane, der har en 49årig koncession, af hvilken det meste er tilbage. Forhandlingerne fortsættes.

Mergelleverancerne kom i gang  for i 1922 meddeles: Under opkøring af mergel fra Bastrups Mergelleje i Over Feldborg i mandags rev en tipvogn sig løs, og situationen var farlig. Men arbejdsmand Mourits Ottosen, der var beskæftiget ved siden af, sprang resolut til og standsede tipvognen ved at jage en stålstang i hjulet. Han forslog sig en del på tipvognen men dog ikke så meget, at han behøvede lægehjælp.

I 1923 skriver en anden avis: I de ti år, der er gået, siden interessentselskabet Feldborg Mergelbane standsede sin virksomhed med udkørsel af mergel fra lejet i Feldborg, er der blevet en stærk mergeltrang på de omkring Feldborg liggende egne. Det viste sig nemlig hurtig, at folk havde fået købt for lidt mergel, mens banen var i virksomhed. Mergellejet i Feldborg ejes af brødrene professor og overretssagfører Helms, København. Disse ønskede kun at sælge til et interessentselskab. Private kan ikke købe mergel i lejet. Der er i de senere år blevet gjort flere mislykkede forsøg på at få dannet et nyt mergelinteressentselskab. En tid var der udsigt til, at der skulle blive anlagt en mergel- og transportbane fra lejet og ind til Holstebro over Hogager og Skave. Bestyrelsen for nævnte projekt indledede underhandlinger med brødrene Helms om køb af mergelgården og lejet. Forhandlingerne førte dog ikke til noget positivt resultat. Og selve det nævnte baneprojekt blev skrinlagt – formentlig for stedse. Men mergeltrangen på disse hedeegne blev større og større. Det virkede i høj grad hæmmende på det arbejde, der gøres på disse egne for Hedens opdyrkning, at der ingen mergel kunne fås. Men nu er dette for disse egnen så betydningsfulde spørgsmål blevet løst på tilfredsstillende måde. For et par år siden købte nemlig Jens Peder Bastrup, Feldborg nemlig en parcel fra den nedlagte gård, Brokholmgård. I dette jordstykke, der ligger i nærheden af det gamle mergelleje, opdagede man i fjor et nyt, rigt mergelleje. Nu har Jens Peder Bastrup åbnet en mergelgrav der. Mergelen opkøres fra graven på tipvogne og køres ud på en plads, hvor køberne selv kan hente den. Enhver kan nu købe mergel ved dette leje. Og at der har været en stærk mergelstrang på denne egn, kan man forstå, når man hører , at det i dette forår ikke hørte til sjældenhed, at der ved mergellejet var samlet 30 – 40 mergelvogne på en gang. Endnu er der stor travlhed med udkørsel af mergel fra nævnte leje. I Grove har man haft under overvejelser i sommerens løb at lade lægge et spor ned til den nye mergelgrav. Ved en undersøgelse, der nu er foretaget, har det vist sig, at der at der findes mergel under hele det af Jens. P. Bastrup købte areal. Mergelen findes så langt ned, som man kan gå ned i graven. Der findes ingen steder særlig stort lag overjord. På en del af arealet findes der tørvejord over mergelen. Da det nye mergelleje indeholder ret god mergel, er åbningen af dette leje af meget stor betydning for hedeopdyrkningen på disse egne.

Heller ikke denne virksomhed var forskånet for ulykker. I 1925: Under mergelkøringen ved Feldborg Mergelleje i lørdags kom arbejdsformand Poul Pedersens 9-årige søn, der løb og legede på arbejdspladsen, slemt til skade, idet han blev påkørt af en tipvogn. Drengen fik det ene ben meget slemt beskadiget og kom straks under lægebehandling.

Stadig i  1925 meddeles: Da arbejdsmand Edvard Nielsen i onsdags var beskæftiget med at køre mergel op af Feldborg Mergelgrav, var han så uheldig at få venstre hånd i klemme mellem to tipvogne, hvorved han fik tommelfingeren til dels knust. Han kom straks under lægebehandling. Der vil gå lang tid, før han igen bliver arbejdsdygtig.

Resen – Høgild Mergelselskab
I Hedeselskabets statistikker  og kun dér nævnes: Resen – Høgild Mergelselskab med udkørsel fra et leje i eller ved Feldborg i 1922 – 23. Der drejede sig kun om 8400 m³ mergel. Lejet var næppe det gamle Feldborg-leje eller Bastrups nyere leje? Hvor sporet kom fra, vides ikke. Ingen trækkraft kendes. Selskabet menes at have benyttet spor, men kun ganske få kilometer.

Høstrup – Fårbæk Mergelselskab
Endvidere kendes Høstrup – Fårbæk Mergelselskab fra samme intetsigende kilde. Det opererede i 1923 – 25 og præsterede kun 5300 m³ mergel. Heller ikke her er der yderligere oplysninger. De to selskaber lå i det gamle Feldborg-selskabs østlige område, hvor der tidligere havde været merglet. De to selskaber kunne godt have benyttet samme ukendte leje, men deres spor ses ikke på Hedeselskabets kortmaterialer.

Damholt – Hodsager Mergelbane
Langs Feldborgslskabets vestgrænse lå allerede fra 1879 Damholdt – Hodsager Mergelbane, der var en fast mergelbane med hestedrift. Her kunne bønderne hente deres mergel på aflæssestationer langs banen. Denne lukkede i 1919. Mergelen kom fra det store Damholt Mergelleje, hvorfra fem mergelselskaber senere kørte mergel ud. Et af dem strejfede formentlig også det gamle Feldborg-selskabs område. Det var i 1924 – 26. Hvilket af de fem selskaber, der strejfede Over Feldborgs område, vides ikke. Nok ses deres spor på Hedeselskabets kort, men hvilke spor, der tilhørte hvilke selskaber, vides ikke.

Lokal entreprenør
Entreprenør Poul Pedersen, Over Feldborg, graver mergel i Vester Høgild i Aulum.

De nærmere omstændigheder er ikke kendt. Om der der brugtes spor, vides slet ikke. Dette leje havde måske ikke noget med Feldborgegnen at gøre, men han kunne jo også have arbejdet der?

ULYKKER
Mergelselskabets arbejdere blev ramt at temmelig mange ulykker, også flere – forekommer det mig – end ved senere mergelarbejder. En forklaring er svær at finde, men arbejde med tipvogne var generelt farligt. Arbejderne ved selskabet var formentlig generelt uøvede i omgangen med tipvogne, så dette kunne være en forklaring, men der var også andre forklaringer. Imidlertid kender jeg ikke undersøgelser, der belyser dette emne.

Når talrige aviser er gennemgået, vil der helt naturligt være omtale af en bestemt ulykke i adskillige aviser med eller uden henvisning til kilden, der er refereret efter. Nogle ulykker er grundigt omtalt, mens andre blot er nævnt uden at gå i detaljer.

Skive Folkeblad omtalte allerede den 9. februar 1909 en ulykke, som et par andre aviser refererer dagen efter med Viborg Folkeblad som kilde. Atter andre aviser har notitsen om ulykken fra Skive Folkeblad. Helt ens er notitserne ikke, men mest omfattende er nedenstående notits: Dagens ulykker. Ved mergelbanen i Over Feldborg ville en 40årig arbejder Magnus Pedersen mandag eftermiddag springe på toget, som var i fuld fart. I det glatte føre gled han og faldt i følge Skive Folkeblad ind under tipvognene, som var læssede med mergel. Lokomotivføreren standsede toget hurtigst muligt, men 7 vogne var allerede gået hen over manden, som blev trukket frem i en sørgelig tilstand; det ene ben var fuldstændig afskåret et stykke nedenfor knæet. Efter en forbinding blev den tilskadekomne ført til sygehuset i Holstebro.

En anden avis har en foruroligende tilføjelse: Ulykkestilfælde. En 50-årig arbejder Magnus Pedersen Daugbjerg i Feldborg fik tirsdag eftermiddag, da han var beskæftiget ved en mergelbane, sit venstre ben skåret af. Han blev kørt til Holstebro Sygehus, hvor han henligger i meget betænkelig tilstand.

Yderligere to ulykker indtraf inden for de næste måneder, men her er ingen detaljer på den første fra 20. februar 1909, hvor der blot er noteret: Ulykke i Over Feldborg.

Igen, 29. marts 1909: Uheld ved Feldborg Mergelbane. En arbejdsmand ved Feldborg Mergelbane, Peder Frandsen, Over Feldborg, fik i fredags sit venstre ben slemt forslået ved at to tipvogne i mergelgraven løb af sporet og væltede. Den tilskadekomne blev i følge Holstebro Dagblad kørt til sit hjem. Han vil antagelig være uarbejdsdygtig i længere tid.

15. september 1909 indtraf en ny ulykke ved Feldborg Mergelbane. Der foreligger ikke nærmere detaljer.

Der gik nu næsten to år, uden ulykker omtales, men de har været indtruffet alligevel. Vi har bare ikke af en eller anden grund notater derom. Således en ulykke i 1911, der kun kendes fra et notits om erstatning: Arbejdsmand Iver Kr. Jensen Sangstrup af O. Feldborg, der i fjor kom til skade ved Feldborg Mergelbane er af Arbejdernes Ulykkesforsikring tilkendt 540 kr. i erstatning foruden 250 kr. i dagpenge.

I september 1912 skete en alvorlig ulykke, idet en 30årig arbejdsmand Lars Larsen i går eftermiddag er bleven dræbt under sit arbejde i Feldborg Mergelgrav. Ulykken skete ved, at graven styrtede sammen, Larsen blev slynget over mod en tipvogn, fik hovedet knust og døde på stedet.

Et par måneder senere meddele det, at der til enken efter den ved ulykken i Feldborg Mergelbane omkomne arbejdsmand, Lars Larsen, O. Feldborg, er udbetalt 2500 kr. i erstatning.

Udbetalt erstatning. I henhold til loven om Landbrugets Ulykkesforsikring af 27. maj 1908 har arbejdsmand Laust Meldgaard, som den 17. april 1912 kom til skade under arbejde for interessentskabet Feldborg Mergelbane i O. Feldborg, idet han ved at aftippe mergel faldt og beskadigede venstre knæ, fået tilkendt en erstatning af i alt 976 kr. 80 øre. Beløbet er udredet af Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring, hos hvem den tilskadekomnes arbejdsgiver har tegnet forsikring for sine folk.

4. juni 1913 skriver: Uheld på Feldborg Mergelbane. En 6 år gammel dreng, søn af murer Laurits Christensen, O. Feldborg, blev i søndags overkørt af en tipvogn på Feldborg Mergelbane. Den lille dreng fik, foruden en del skrammer, sit ene ben flænget, så han straks måtte under lægebehandling. Et rent vidunder var det, at drengen slap så godt fra uheldet, som han gjorde, thi den tunge vogn gik også over hans bryst, der mærkelig nok ingen skade havde taget. Det er i øvrigt mærkeligt, at der ikke hidtil er sket noget uheld på Feldborg Mergelbane, da det er en ren skik, at børnene fra O. Feldborg om søndagen bruger de tunge tipvogne som deres legetøj. Lad dette være en advarsel til forældrene om i fremtiden at holde deres børn borte fra denne farlige legeplads.

16. juli 1913 skrives: Atter et slemt uheld på Feldborg Mergelbane. Slagter Hans Jensen, O. Feldborg, der var beskæftiget med aftipning af mergel på Feldborg Mergelbane, ramtes i går eftermiddags af et alvorligt uheld. En med tunge jernskinner belastet tipvogn væltede – medens Jensen stod og arbejdede – ned over ham. Læge West, Sjørup, blev tilkaldt og beordrede den tilskadekomne ført til sit hjem. Værst var det gået ud over Jensens ene knæ, der blev slemt læderet, men han vil heldigvis ikke få varigt mén af uheldet. Han vil i længere tid være uarbejdsdygtig.

BLANDEDE NOTITSER
Aviserne bragt en del notater, hvor man blot gjorde opmærksom på mergelselskabets eksistens. Desuden meddelelser om generalforsamlinger, uden der dog meddeles noget om dagsordenen eller – senere om, hvad der blev behandlet og vedtaget. Desuden søgtes der jævnligt ud over de allerede offentliggjorte annoncer arbejdskraft.

15. september 1908 bragte Skive Folkeblad em notits om Feldborg mergelbane. Der er ikke nærme detaljer.

Først i april 1908 kunne 10 mand straks få akkord ved jord- og mergellæsning ved Feldborg Mergelbane.

I august 1909 indkaldtes til generalforsamling i I/S Feldborg Mergelbane.

Sikkert i den forbindelse havde pressen igen en notits om Feldborg Mergelbane, uden at der meddeles detaljer.

Midt i marts 1910 søgtes en motorfører. Som sådan kan en dygtig og ædruelig montør eller maskinarbejder får en vellønnet plads straks ved Feldborg Mergelbane pr. Skive, når man henvender sig til grd. A. Almholt, Feldborg pr. Skive. NB. Uden prima anbefalinger for dygtighed og ædruelighed nytter det ikke at melde sig.

I 1910 trak pressen linjerne op: I 1907 dannedes interessentskabet Feldborg Mergelbane med det formål at skaffe mergel fra Feldborg ud til de omliggende sogne. I denne tid køres der mergel ud til Grove; hver dag ses motorerne rulle ind over heden med en halv snes fuldt belæssede tipvogne efter sig. Grove har da også været ret dårlig stillet med hensyn til at få mergel transporteret herud, thi vejen til Feldborg er både lang og dårlig. Der er næppe tvivl om, at med den lette adgang til mergel vil hedeopdyrkningen tage forøget fart, til glæde for de mennesker, der i hedens opdykning ser en stor vinding for landet. Det kunne måske være et stort spørgsmål, om denne hedeopdyrkninger så stor en vinding, som mange mener. Dersom man f.eks. kunne lade danske husmænd rykke ind på herregårdenes og de store godsers jord, ville den økonomiske vinding sikkert blive større.

I august 1910 varsledes igen generalforsamling i Feldborg Mergelbane.

I maj 1911 søgtes en lokomotivfører. En uddannet og velanbefalet mand kan få plads ved Feldborg Mergelbane omkring ved 1. juni som fører af et 10 H.K. lokomotiv til transport af mergel. Man bedes henvende sig til Anders Almholt, Feldborg pr. Skive. NB. Det fordres bestemt, at den mand, der får pladsen, skal være afholdsmand.

Igen i marts 1912 havde pressen notits om Feldborg Mergelbane. Der er ingen detaljer.

En hærværk i sommeren 1912 vakte stor opmærksomhed over hele landet, skønt lignende hærværk ikke var ualmindelige ved mergelbaner og ved industribaner generelt. Ofte var der dog tale om drengestreger eller fuldemandsværk, men her skyldes interessen nok, at man troede, at der var tale om et attentat gjort med fuldt overlæg? Da beretningerne i landets forskellige aviser ikke er enslydende, men følgende er valgt: Attentat mod mergelbane. Viborg, 1. august. Natten til tirsdag har en mand ved navn Carl Bjørnkjær i Feldborg brudt flere skinner op på Feldborg Mergelbane. Toget næste dag blev dog advaret i tide. Manden motiverede sin handling med, at han ikke ville have banen til at gå over sin mark.

En avis uddyber yderligere: Attentat på Feldborg Mergelbane. Skinnerne findes brudt op, men toget standses i tide. I tirsdag morges, da det første mergeltog fra Feldborg var på vej efter Skave, blev det standset af nogle mænd, der meddelte, at sporet var taget op et stykke længere fremme. Man undersøgte sagen, der viste sig at have sin rigtighed. Neden for en bakkeskrænt var begge sporene taget op. Ved en nærmere undersøgelse af sagen, oplystes det, at en nærboende mand var gerningsmanden. Da sporene igen var lagt på plads, blev det meddelt manden, at såfremt han oftere forgreb sig på mergelsporet, ville han blive meldt til politiet. Holstebro Dagblad har haft en samtale med mergelbanens kasserer, gårdejer Almholt, Over Feldborg, der var med det truende tog. Han meddelte følgende enkeltheder i denne mærkelige sag: Mergelsporet går på en vejrabat over den nævnte mands mark i Hogager. Der skal i sin tid være lovet manden en favn mergel, fordi banen gik over hans mark. Denne mergel havde han ikke fået, men da han havde talt derom, var det blevet ham meddelt, at han skulle få mergelen, når han ville meddele selskabet, hvor den skulle ligge. Denne meddelelse fik manden dagen før den omtalte begivenhed. Han må ikke have fundet sig tilfreds dermed, hvorfor han om natten havde optaget sporet. Der var en halv snes mennesker med det nævnte tog. Såfremt ikke tilfældig nogle mænd havde set sporoptagningen og fået toget standset, ville det sikkert være kørt ud af sporet, og en katastrofe ville have været uundgåelig. De arbejdere, der stod imellem koblingen på tipvognene, ville ikke kunne have undgået at blive kvæstede.

Efter nogle dage berettes, hvad sagen endte med: Attentatet mod mergelbanen. Den mærkelige sag angående Carl Bjørnskjærs attentat mod Feldborg Mergelbane er nu ordnet i mindelighed. På et møde mellem Bjørnskjær og banens bestyrelse tilbød denne ham, at han kunne slippe for videre tiltale mod at give en skriftlig undskyldning og betale 25 kr. i bøde til Borberg Sogns fattige; og dette gik manden i følge Viborg Stiftstidende ind på.

Et værdifuldt fund. Tørvemosen under sandmarken. Ved anlæg af mergelbanen fra Feldballe til Grove fandt man i foråret en tørvemose under en sandmark i Vistorp i Grove. Ejeren undersøgte forholdene nærmere, og det viste sig da, at der under flere tdr. land af sandstrækningen fandtes 2 – 3 meter tørvejord med et sandoverlag af 2 – 4 meter. I sommer har ejeren lade grave nogle tusinde tørv af den tildækkede mose. Disse tørv viser sig at være af de såkaldte martørv. I lejet er den nævnte tørvejord blødt, men når tørvene tørres, er de hårde som sten. Brændselsværdien er betydelig større end hos almindelige tørv. De brænder omtrent som stenkul. Det formodes, at der engang har ligget en tørvemose på det sted, hvor sandmarken nu findes, men at den i tidernes løb er bleven dækket af flyvesand. Det er meningen til næste år at starte en omfattende tørveproduktion fra den underjordiske mose. Der formenes at være tørvejord nok til flere års storproduktion.

Om der også transporteredes tørv med mergelbanen og i givet fald hvorhen, vides ikke.

I foråret 1913 varsledes igen generalforsamling i Feldborg Mergelbane.

En dygtig og ædruelig mand med fagkundskab kan få plads som lokomotivfører ved Feldborg Mergelbane pr. Skive for den kommende sommer. Man henvender sig inden 10. marts med anbefalinger og lønfordring til gårdejer Anders Almholt, Feldborg pr. Skive. Det var sommeren 1913.

Inden sommeren 1913 rigtig var i gang, gentoges annoncen: Lokomotivfører. Som sådan kan en absolut ædruelig og faguddannet mand få plads ved Feldborg Mergelbane pr. Skive. Løn 30 kr. ugentlig. Anders Almholt, Feldborg pr. Skive.

Da der kun udkørtes mergel om sommeren, blev store dele af arbejderne herunder lokomotivførerne fyret, når vejret om efteråret gjorde mergeludkørsel umulig. Igen næste sommer søgtes så mandskab igen. Karlene kom som regel af sig selv, da mergelarbejde nok var hårdere, men det gav også mulighed for større indtjening. Lokomotivpersonalet var faglært, og dem var der længere imellem på landet, så her måtte man søge personale.

I marts 1914 søgtes: En faguddannet lokomotivfører med certifikat kan få plads straks ved Feldborg Mergelbane pr. Skive. Ansøgning med anbefalinger og lønfordring sendes til Anders Almholt, Feldborg pr. Skive.

I april 1914 er Politiken ude med en påstand, der ifølge senere notitser ikke holder. Bladet skriver som overskrift til et notits, der ikke er gengivet: Gårdejer Almholts besvigelser mod Interessentskabet Feldborg Mergelbane.

Anledningen til Politikens notat kan været, at Almholt var forsvundet, men dagen efter Politikens notat melder en anden avis: Den forsvundne gårdejer. Skive, 18. april. Gårdejer A. Almholt i Over Feldborg, der har været forsvunden siden i tirsdags, er i dag vendt tilbage. Der er ikke konstateret nogen fejl i hans regnskaber, og der er ikke sket anmeldelse til politiet. Anders Almholt var som oplyst kasserer i selskabet.

Så sent som i 1948 er banen endnu ikke glemt. Avisens Notits kunne være i anledning af 40-årsdagen?

LOKOMOTIVER
Motorlokomotiverne
De tre først anskaffede motorlokomotiver er allerede omtalt, og der er ikke ret meget mere at tilføje. Der var i kilderne lidt uklarhed om, der anskaffedes to eller tre lokomotiver, men grunden til usikkerheden afklares i nedenstående notat:

På Landsudstillingen i Århus i 1909 deltog A/S Frederikshavn Jernstøberi og Maskinfabrik med et motorlokomotiv i 700 mm sporvidde og på 8 hk. Lokomotivet bar påskriften ALPHA No. 8. Det var beregnet til mergelbaner og kørte frem og tilbage på et 290 meter langt spor. Forfatteren til indlægget mener, at nummeret 8 skyldtes, at fabrikken hidtil havde bygget seks eller syv lokomotiver, så det udstillede lokomotiv var nr. 8? Efter udstillingen solgtes lokomotivet til Feldborg Merglbane.

Lidt data om lokomotiver kan ses på denne hjemmeside i indlægget
Mergelbanernes tidlige, danskbyggede motorlokomotiver

Dette foto af et Houmøllermotorlokomotiv er optaget på en ukendt bane, men der har været gættet på Over Feldborg også, så hvorfor ikke. Fotoet stammer fra Svend Jørgensens samling.

Damplokomotiver
Selv om selskabet nok var tilfreds med motorlokomotiverne, måtte man trods alt ved længere køreafstande og tungere læs ty til damplokomotiver. Man købte to små 10 hk lokomotiver, et i 1911 fra den tyske lokomotivfabrik Orenstein & Koppel i Berlin og et året efter fra den tyske fabrik Arnold Jung i Jungenthal. Det er oplyst fra den næste køber, at de kørte på både kul og tørv. Derfor kørte de begge under hele Første Verdenskrig, hvor kullene var ekstremt dyre. Begge lokomotiver gik til Nees – Damhuså Mergelselskab i 1913.

Det første var O&K 4864/1911. Sporvidden var som hos mergelbanerne generelt 700 mm. Kedlen havde en hedeflade på kun 5 m², men til gengæld er kedetrykket opgivet lidt højere end normalt nemlig på 12,5 atmosfærer. Der er dog også kilder, der angiver en dobbelt så stor kedel, nemlig 10,4 m² og et kedeltryk på 12 atmosfærer. I følge tyske kilder leveredes det i 1911 som nyt til De samvirkende Mergelsporinteressentselskaber i Jylland, Mølholm, Præstbro. Måske regningen er gået derhen, men lokomotivet er naturligvis fysisk leveret på nærmeste jernbanestation, der formentlig var Holstebro? I 1911 – 14 kørte det så mergel fra Over Feldborg Mergelleje for Feldborg Mergelselskab. 1914 – 16 kørte det mergel fra Damhuså Mergelleje for Nees – Damhuså Mergelselskab. Da de var færdige, kom det 1916 – 18 til Damgård og Stenisenge Mergellejer, hvor det kørte for Tylstrup og Omegns Mergelselskab. I 1917 var lokomotivet gennem en større reparation hos De Smithske i Ålborg, efter et firma i Randers først havde set på lokomotivet og opgivet en reparation. Grunden til den ret korte levetid inden istandsættelsen kunne godt være tørvefyringen, der tog hårdt på fyrkassen? I 1918 solgtes det til anlæg af en dæmning over Gudenåen ved Tange for Andelsselskabet Gudenåcentralen. Det var et vandkraftanlæg. 1919 købte et privat entreprenørfirma fra Gudenåcentralanlægget lokomotivet, der fortsatte med anlæg af dæmning og vejbro over Tange Vandkraftsø. Ejeren var nu entreprenørfirmaet Wright, Thomsen & Larsen, Ålborg. 1921 – 23 brugte firmaet det til anlæg af andetspor mellem Horsens og Skanderborg, men nu var Larsen skiftet ud med Kier, så firmaet herefter hed W,T&K, Wright, Thomsen & Kier. Herefter hensattes det i et par år, inden det i 1925 blev ophugget stadig i WT&Ks besiddelse.

O&K 4864/1911 ved anlæg af dæmning over Gudenåen i forbindelse med etablering af Gudenåcentralen ved Tange 1918. Man kan godt set, at lokomotivet er lille. Bemærkelsesværdig er styringen, der skulle kunne karakterisere lokomotivet. Foto: Arkiv Holger Jørgensen 04018.

Det næste køb var Jung 1816/1912 ligeledes i 700 mm, men med 7,2 m² kedel og 12 atmosfæres kedeltryk. Igen er kilderne uenige, idet der også er angivet 7,48 m² kedel. Her er opgivet 10 hk samt en vægt på kun 3,8 t. Vi er således nede på et akseltryk på kun godt 2 t, idet kul og vand samt lokomotivfører også vejede. Det angives leveret 28. juni 1912 til Det danske Hedeselskab. Igen kom lokomotivet sikkert til Holstebro? Regningen gik til Hedeselskabet. 1912 – 14 kørte det mergel fra Feldborg Mergelleje for Over Feldborg Mergelselskab. 1914 – 17 kørte det mergel fra Damhuså Mergelleje for Nees og Omegns Mergelselskab. I 1917 opfordrede Staten på mergelselskaberne til at sælge til tørveindustrien, så fra 1917 kørte det med tørv for Kølvrå Mosebrug, Karup. Søsteren gik jo til et vandkraftanlæg, men med begge dele var i den indenlandske energiforsynings tjeneste under krigen, hvor kul var dels dyre, dels svære at få fat i. Kulmanglen varede lige til 1921, hvor lokomotivet inspiceredes i marts 1921, dog uden at være i drift.Vi hører efter 1917 ikke mere til maskinen, men i dets kedelbog er der et notat om en inspektion i Holstebro uden angivelse af ejer eller bruger.

Lidt mere om de små 10 hk lokomotiver kan læses her på hjemmesiden i indlæggene:
10 hk O&K lokomotiver og 10 hk Jung lokomotiver

Gravemaskine fandtes ikke i lejet, hvor der ses håndlæsning gennem hele driftsperioden.

MINDER
I en brochure, der ses på nettet under https://www.fredninger.dk/wp-content/uploads/2016/11/Gindeskov_Krat_Herning.pdf om Vandreture i Ginderskov Krat, omtales mergelbanen. Således: I den nordvestlige del af området ligger rester af et gammel mergelspor, som stadig kan findes i landskabet, hvis man ser godt efter. Sporet er anlagt i 1907 af selskabet I/S Feldborg Mergelbane. Selskabet transporterede mergel fra lejer ved Feldborg ud til de omkringliggende hedeegne. Mergel blev brugt til forbedring af jorden ved opdyrkningen af heden. Da lokomotivets trækkraft ikke var stor, måtte stigninger undgås. Sporet er derfor gravet igennem forhøjninger, og lagt på dæmning over sænkninger i terrænet. Sporet ligger derfor både på små forhøjninger og fordybninger i terrænet. Transporten foregik frem til 1914. Til kilden er der også et kort over den omtalte banestump.

Herning Folkeblad bragte i 1987 sikkert i forbindelse med en artikelserie om foto fra gamle dage et billede af Mergelgården i Feldborg, hvor mergelbanen nævnes.

Formentlig er det Feldborg Mergelselskabs bestyrelse, der her ses på nedkørslen til mergelgraven i 1910. Det er et ret stort hul, der er gravet på kun to år. Og det er ret imponerende, at et 8 hk motorlokomotiv kunne trække tipvogne op her. Da der ikke var gravemaskine, læssedes vognene med skovl i bunden af graven. Fotoet stammer fra Hedeselskabets Tidsskrift 18.1915.

KILDER OG LITTERATUR
MAN B&W Diesel A/S.
Vedtægter for Interessentselskabet Feldborg Mergelbanen 1907.
Vedtægter for Interessentselskabet Feldborg Mergelbane. Kopi af bogtrykt udgave med håndskrevet registreringsnummer 220/13 og en bemærkning om af vedtægterne er forandret 1912.
Det danske Hedeselskabs arkivmappe nr. 11.
Hedeselskabets Tidsskrift 19.1908.
Hedeselskabets Tidsskrift 11.1910.
Hedeselskabets Tidsskrift 11.1912.
Hedeselskabets Tidsskrift 18.1915.
Hedeselskabets Tidsskrift 16.1957.
https://www.fredninger.dk/wp-content/uploads/2016/11/Gindeskov_Krat_Herning.pdf
Ole Linå Jørgensen.
P. S. Eilertsen.
Peter Andersen.
Asger Christiansen.
Herning Avis 11.02.1909.
Herning Avis 29.03.1909.
Herning Avis 23.07.1925.
Herning Folkeblad 11.09.1908.
Herning Folkeblad 28.06.1910.
Herning Folkeblad 26.08.1912.
Herning Folkeblad 29.06.1983.
Herning Folkeblad 01.04.1987.
Holstebro Dagblad 22. – 24.04.1908.
Holstebro Dagblad 25.05.1908.
Holstebro Dagblad 30. – 31.05. samt 02.06. 1908.
Holstebro Dagblad 03. og 04.10.1908.
Holstebro Dagblad 06.11.1908.
Holstebro Dagblad 25.02.1909.
Holstebro Dagblad 27.11.1920.
Holstebro Dagblad 09.08.1922.
Jyllands-Posten 20.03.1891.
Jyllands-Posten 11.02.1909.
Jyllands-Posten 15.04.1910.
Jyllands-Posten 19., 21. og 24.05.1911.
Jyllands-Posten 02.08.1912.
Jyllands-Posten 06.08.1912.
Jyllands-Posten 26.10.1912.
Jyllands-Posten 01., 04. og 07.03.1913.
Jyllands-Posten 03. og 07.09.1913.
Jyllands-Posten 04. og 05.03.1914.
Jyllands-Posten 19.04.1914.
Jyllands-Posten 30.04.1921.
Morsø Folkeblad 03.08.1912.
Politiken 18.04.1914.
Skive Folkeblad 29.05. og 05.06.1908.
Skive Folkeblad 05.09.1908.
Skive Folkeblad 20.02.1909.
Skive Folkeblad 18.08.1909.
Skive Folkeblad 25.01.1910.
Skive Folkeblad 18.08.1910.
Skive Folkeblad 15.09.1910.
Skive Folkeblad 18.04.1912.
Skive Folkeblad 04.12.1912.
Skive Folkeblad 14.05.1913.
Skive Folkeblad 04.06.1913.
Skive Folkeblad 04.06.1913. Initialer: C. C.
Skive Folkeblad 07.06.1923. Initialer: Gg.
Skive Folkeblad 13.10.1925.
Skive Folkeblad 18.10.1930.
Skive Folkeblad 31.07.1948.
Viborg Stifts Tidende 13.10.1909.
Århus Stiftstidende 29.09.1912.

FOTOS
Bortset fra et foto af bestyrelsen i Hedeselskabets Tidsskrift kendes ikke billeder fra mergelvirksomheden. Et enkelt foto er af nogen kilder bestemt til Over Felsborg, men andre kilder har det samme foto fra en anden destination. Da der i en lokal avis findes foto af Mergelgården, som ikke ses ved egnens lokalhistoriske arkiver, er det muligt, at der lokalt er satset på skanningen af konfirmationsfoto og ikke af mergelvirksomhed?

Damplokomotiverne blev tilsyneladende ikke fotograferet hverken i Over Feldborg eller ved andre senere mergelselskaber. Men andre steder på hjemmesiden ses billeder af lignende maskiner. Det gør der også af motorlokomotiverne, der optræder både som tegninger byggetegninger og fotos

Bent Hansen 27. august 2020.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner. Bogmærk permalinket.