Danmark. Banen i skolen

Sødinge Friskoles jernbane

Indledning
Indlægget Pionerbaner, Se Verden. Pionerbaner handler om smalsporede baner kaldet pionerbaner – på dansk sjusket oversat til børnejernbaner. Banen ved Sødinge Friskole er jeg ikke i stand til at rubricere, ikke mindst fordi jeg kun kender denne ene bane af slagsen. Jeg har dog sat banen ind sammen med tivolibaner, spejderbaner, Fængselsvæsenets baner og havebaner i en gruppe kaldet person(transport)baner. En del baner fra begge banegrupper står i opdragelsens og indlæringens tjeneste, foruden at de gerne måtte sætte kolorit på børnenes hverdag. Mange vil dog også kunne se afgørende forskelle på pionerbanen og banen på Sødinge Friskole. Sandt at sige er der også en politisk forskel, men der er sandelig også ligheder.

Banen ved Sødinge Friskole
I dette indlæg vil jeg koncentrere mig om banen på Sødinge Friskole.

Sødinge ligger få kilometer nordøst for Ringe på Midtfyn. Friskolen her var gammel, men i 1980’erne fik den en ny leder ikke bare med usædvanlige visioner, men også evner til at føre dem ud i livet.

Pædagogik
At redegøre for skolens pædagogik vil sprænge rammerne for min hjemmeside, men alt for kort og alt for populært fortalt, var der om skolen anlagt en hel by, Mølleby, der var en “model” af Danmark. Heri skete en stor del af indlæringen ved praktisk arbejde eller snarere leg. Af byens mere end 70 praktiske og indlærende funktioner var en jernbane og en færgerute. Det er jernbanen, vi her vil se på.

Hytterne, der skulle danne Mølleby, købtes blandt andet brugte på Sjælland fra Haslev. Det viste sig imidlertid at koste mere at få dem transporteret til Sødinge, end de havde kostet. Skolen ringede nu til Statsbanernes generaldirektør Peter Langager og meddelte, at de dels havde en bane og dels manglede en generaldirektør for banen. Man havde ham i kikkerten. Peter Langager så reklameværdien i at sige ja til tilbuddet, og kort efter stod de købte hytter på jernbanevogne i Ringe. Den nye Generaldirktør havde vist sit værd.

Postvæsenets generaldirektør ville ikke stå tilbage: Han udstyrede Sødinge Friskoles “posthus” med eget stempel! Senere mødte jernbanetilsynet op i en bus for at besigtige banen. Generaldirektøren deltog også, og han medbragte en kasket med banens logo.

Mit første besøg
Ved mit første besøg i 1989 var jernbanen under opbygning og havde været det siden 1986. Der var lagt 200 meter spor af en samlet banelængde på 700 meter. Remise og værksted var bygget. Disse bygninger er i øvrigt senere blevet flyttet. Stationen så vi dog ikke. Mølleby byggedes for en stor del af skolens lærere, pedellen og forældre undertiden i samarbejde med lokale håndværkere. En komplet jernbane var næppe lige på lager i den lokale brugs?

Der startedes med et kort spor og en dræsine, som børnene kørte med i frikvartererne. Senere forsynedes den så med en Kawasaki havefræsermotor, og efterhånden byggedes den så om til det lille lokomotiv.

Materiel
Vi mit besøg i 1989 var lokomotivet bygget, men endnu ikke færdigmalet, og et par lavsidede godsvogne kaldet arbejdsvogne var bygget. Søen til færgen var udgravet, men færgen sås ikke. Man havde dog allerede konstateret, at søen ikke kunne holde vand. Grundvandstanden svingede fra en helt tør søbund til en vandstand til op over færgelejet trods en gravet overløb.

Færgen var under bygning på et beskyttet værksted i Holbæk. Det var en model af en færge fra overfarten over Grønsund mellem Stubbekøbing og Bogø. Forbilledet hed Grønært, mens modellen holdt sig i den nordiske mytologi og hed Skibladner. I dag står den på land i en noget afpillet tilstand. Den blev drevet af en påhængsmotor.

Personvogne og det såkaldt store lokomotiv så vi ikke.

Færgen stod på land i 2015. På en tegning havde den styrehus.

Færgen stod på land i 2015. På en tegning havde den styrehus.

Baneforløb
Planerne omfattede en punkt-til-punkt-bane,  men planerne ændredes hurtigt til en ringbane uden færgeforbindelse og i stedet en linjeføring rundt om søen med en centralt beliggende ”hovedbanegård.” Fra denne udgik endnu en rundstrækning på arealerne, så banen i praksis var ottetalsformet. Den oprindelige plan havde ikke bare to sækbanegårde, men yderligere et rebroussement var indlagt ved remisen. En absolut ikke genial sporplan med megen frem- og tilbagekørsel, der var forudset uden omløb.

Den oprindelige baneplan med punkt-til-punkt-bane med færge og rebroussement. Kilde: Sødinge Friskole 1989. På det tidspunkt var planerne allerede opgivet.

Svend Guldvangs skitse af banen tegnet ved besøget i 1989. Banen fører uden om søen, og de to rundstrækninger ses. Hovedbanegården ligger, hvor de to rundstrækninger har fælles spor. Numre og pile angiver fotos. Det tykkeste streg angiver det spor, Der var anlagt.

Sporvidden var fastsat til 600 mm, idet hjulsættene fra de hentede tipvogne havde denne sporvidde. Da forældre, børn og lærere selv anlagde banen uden den store ekspertise, eller måske var nogen løbet med målebåndet, viste det sig hurtigt, at den reelle sporvidde kun blev 580 mm.

Selv om to centimeter eller 3,3 % for mange ikke spiller den store rolle, burde man nok have stoppet, da fejlen opdagedes, og begyndt forfra. En for stor sporvidde kan gå an, så længe hjulenes kørefladerne er brede nok, men en for lille sporvidde klemmer. Flere hjulsæt havde mærker af at have kørt på flanken og ikke på kørefladen. Et hjulsæt havde fået påsvejset ekstra flancher, og i et enkelt tilfælde var flanchen simpelthen brækket af. Spørgsmålet er, om det ikke havde været tidsmæssigt og arbejdsmæssigt fordelagtigere, at skifte sporvidde til 600 mm i stedet for bagefter at tilpasse hjulsættene?

Lokomotiver
Det lille lokomotiv er hjemmebygget på grundlag af en tipvognsramme. Det har en Kawasaki havefræsermotor på 7,5 hk. Lokomotivet har i dag mistet flancherne på bagerste hjulsæt uden tvivl på grund af den for lille sporvidde, og en del elektriske ledninger mangler, idet de formentlig er blevet stjålet. Lokomotivet er udstyret med to akkumulatorer, idet der var togbelysning, men kontakterne er også forsvundne sammen med kablerne. Trods kun 7,5 hk kunne lokomotivet takket være en passende udveksling trække alle personvognene. Kun på et kort stykke med en lille stigning spillede hjulene, hvilket ikke skyldtes, at motoren var for svag, men at lokomotivet var for let. Et sandingsanlæg ville have hjulpet.

Det endnu umalede lokomotiv uden for remisen sammen med to arbejdsvogne. Foto: Svend Guldvang 1989.

Det endnu umalede lokomotiv uden for remisen sammen med to arbejdsvogne. Foto: Svend Guldvang 1989.

Det store lokomotiv er ligeledes bygget lokalt af en af skolens lærere i samarbejde med en lokal smed. Rammen er en tipvognsundervogn og motoren stammer fra en 2CV. Lokomotivet har kørt efter Friskolens tid, men i øjeblikket mangler det blandt andet et tændrør.

Det er ikke meget, det var muligt at se af det store lokomotiv, der ikke ligner noget kendt fabrikat af smalsporede lokomotiver. Det er da også bygget en en af skolens lærere i samarbejde med en lokal smed på grundlag af en tipvognsramme forsynet med 2CV-motor. Foto: BH 2015.

Vogne
Personvognsmateriellet består af en stor vogn samt tre små. Den store vogn har indgang fra endeperronerne og er totrucket og udstyrret med tagrytter, mens de korte vogne havde to kupeer og døre til hver kupe kun har to aksler. En af dem førte første klasse kendetegnet ved en gul stribe under tagkanten.

Den store personvogn stod inde i remisen, men ufotogen.

Den store personvogn stod inde i remisen, men ufotogen.

Trods fiskeøjeidnstilling lykkedes det ikke at komme længere fra en af de tre små personvogne.

Trods fiskeøjeidnstilling lykkedes det ikke at komme længere fra en af de tre små personvogne.

 

Undervogne. Tipkasserne er skåret af, og nogle af den har fået ændret undervognen. Vognrammen nærmest fotografen kan være hjemmelavet. Den har indvendige lejer.

En række undervogne er i behold, men ikke brugt til nye vogne, idet de planlagte godsvogne ikke blev bygget eller er borte.

Diverse
Skinnerne er ret svære, men trods alt tipvognsspor. Der var mindst tre forskellige typer at dømme ud fra en måling af skinnehovedets bredde. Skinner og vogne skulle være hentet i forskellige fynske teglværks- og grusgrave, samt på Bygholm Teglværk ved Horsens og i Thy. Desværre huskes ikke mere, hvor der hentedes hvad.

Banens videre skæbne
Sødinge Friskole kørte nu godt i en årrække. 1996 kom en ny skoleleder til. Efter årtusindeskiftet kom computeren til, og børnene tabte interessen for Mølleby og modellen af Danmark og ville hellere computer. 2005 skiftedes endnu en gang skoleleder, men 2007 gik skolen konkurs.

Arealet lå i et par år. Herunder forsvandt således flere af Møllebys træhuse, radio- og telefonudstyr samt lokomotivets og vognenes eludstyr. I følge anden kilde tættere på begivenhederne solgtes nogle af husene allerede før skolen gik konkurs.

2009 tog opholdsstedet Asgaard over, og denne institution driver stadig stedet som opholdssted og skole. Banen er fremdeles i behold, men der er ikke ressourcer til at sætte den i stand; strengt taget indgår den heller ikke i opholdsstedet pædagogik.

Remisen 2015.

Remisen 2015.

 

Sødinge Hovedbanegården 4739 red

Banegården

Færgelejets ene ledeværk. Det grønne er vand med andemad.

Færgelejets ene ledeværk. Det grønne er vand med andemad.

 

Færgen som en tegner forestillede sig den skulle se ud. Sammenlign med billedet af det færdige resultat. Heller ikke navnet her. holdt..

Lokomotiv og vogne. Kun lokomotivet og personvognen blev bygget. Vognen er den store personvogn med fire aksler og åbne endeperroner. Vognen havde dog fire vinduer i langsiden og tagrytter.

 

Færgen i sine velmagtsdage i søen, der dog ikke her er i sine velmagtsdage, da den er uden vand. I baggrunden toget. Bemærk den første klasses vogn. I skolens første klasse var der træsæder, men på banens første klasse uopskåret mekka? Foto: Udsnit af en kollage fra Sødinge Friskole/Gustav Reck omkring 1990..

Færgen i sine velmagtsdage i søen, der dog ikke her er i sine velmagtsdage, da den er uden vand. I baggrunden toget. Bemærk den første klasses vogn. I skolens første klasse var der træsæder, men på banens første klasse uopskåret mekka? Foto: Udsnit af en kollage fra Sødinge Friskole/Gustav Reck omkring 1990.

 

Kilder
Sved Guldvang
David Levy
Sødinge Friskole
Gustav Reck
Birthe Krabek
Opholdsstedet Asgaard
Møllebyprojektet. En kopieret plan for Sødinge Friskole.

Søgninger på nettet giver ikke noget om Møllebyprojektet, men omtaler Friskolen og Opholdshjemmet.

Bent Hansen

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner og tagget . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Danmark. Banen i skolen

  1. Pingback: Julehilsen 2015. Industribanevenner | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.