Mit 2015 set med jernbaneøjne

 

Dette er et uddrag i mit og Industribaneklubbens Forskningsafdeling julehilsen 2015.

Forskningen
Industribaneforskningen har fået bedre kår i år. Selv om forskningen er blevet lettere, fordi adgangen til kilderne er blevet lettere, får jeg ikke bedre tid. Nu gaber jeg bare over mere, fordi det er muligt, og så halser jeg alligevel bagefter, som jeg plejer. Der kommer imidlertid mere fra hånden.

Et af fremskridtene er, at en del museer og lokalhistoriske samlinger er ved at lægge deres billeder ud på nettet. Så kan jeg sidde hjemme og søge. Billederne er ikke altid så store, at de er brugbare, men som regel kan jeg da afgøre, om den ledsagende fototekst er rigtig eller forkert. En meget stor procentdel af billederne med tipvognsmateriel på er fejltekstede. Mellem 10 og 25 % vil jeg anslå. Jeg ville gerne hjælpe ejerne med at rette fejlene. I mange tilfælde takker de pænt og sender også en kopi i en rimelig opløsning af billedet til mit/IBKs arkiv, men tilladelse til brug. I andre tilfælde takker de, men retter ikke teksten. Så er der dem, der slet ikke reagerer, og endelig nogle få, der stiller sig på bagbenene og ikke tror på vores bestemmelse. Et arkiv ville have et foto til at være fra nedlægningen af deres lokale privatbane i 1937, men billedet signaliserede tydeligt 1945 – 46. (Generatorer på biler, blændede lygter, hvidmalede bagskærme på cykler.) Lokalarkivfolkene var åbenbart så unge, at de ikke var hjemme i anden verdenskrig, men de blev heller ikke klogere. Det kostede mange mailer frem og tilbage, og jeg ville nok mene, at jeg kunne have brugt den tid bedre.

Et andet fremskridt er, at en masse aviser er kommet på nettet. Jeg kan sidde hjemme ved min pc og læse i Flensborg Avis om mergelbaner i Nordslesvig i 1910! Navnlig Flensborg Avis har givet utrolig meget.

I år har jeg måttet lukke min lokomotivhandel. Der er næppe mere til salg. Alligevel har jeg i år fået etableret en kontakt, men hvad der kommer ud af anstrengelserne, bliver jeg sjældent delagtigjort i mere. Også mit lille rejsebureau måtte jeg lukke. Dels har jeg ikke tid, og det er for svært af finde nogen, der vil tage imod grupper.

Året udflugt
En enkelt industribanetur blev det til. Den svenske Industribaneklub indbød til en tur i forsommeren. Man skulle blot være i Bremen klokken 8 en givet morgen. Jeg havde bestilt tog og hotel i god tid og fået en væsentlig rabat. Turen fra Bremen gik rundt i omegnen dog helt til Osnabrück og retur til Bremen, hvorfra vi så også selv skulle finde hjem, når turen sluttede fire dage senere ved 18-tiden. Vi beså 10 tørveværker og kørte med tre af banerne, hvoraf to også var baner til besigtigelse af mosenatur. Desuden besøgte vi en veteranbane også med medkørsel, et fæstningsmuseum med jernbane og medkørsel, en papirfabrik, en lokomotivfabrik og to stålværker. En af virksomhederne havde ikke opdaget, at vi skrev 2015; de kørte stadig med damplokomotiv i den daglige drift. Der var almindelig enighed om, at det var en fantastisk tur.

På turen mødte jeg en svensk deltager, der spurgte til banen på Sødinge Friskole. Den havde jeg forlængst glemt, men hjemme kiggede jeg på sagen og konstaterede, at friskolen var gået konkurs, men banen eksisterede endnu på en anden type skole, der dog ikke brugte den mere. Jeg var sammen med Edit dernede og tog nogle billeder og opdaterede Guldvangs gamle rapport. Link til beretningen findes sidst i indlægget.

Ellers har jeg i år kun tilset en enkelt industribane, Østerbygård Dambrug, og den kørte stadig. Min svigerdatter og søn tog mig med til den gamle bryrupbanebro og VBVs museumsbane. Et enkelt foto af broen ses i familiejulehilsen.

En del af min sommer gik i vasken, da Edit trådte på min fod, så den brækkede. Det kostede både NOJK-turen til Carl Larson og til Gävle samt DJK-turen til Schweiz. Edit og jeg var tilmeldt begge steder. Der gik to måneder, før jeg igen kunne køre bil. Jeg skulle jo kunne bremse. Til gengæld er jeg nok kommet over det uden mén, men jeg passede også flittigt min træning.

Dagens dont
Efter 18 år som pensionist vågner jeg stadig før syv, som da jeg var på arbejdsmarkedet, og jeg glæder mig til at komme i gang, også selv om der er rengøring eller havearbejde på programmet. Spørgsmålet er bare, hvad skal jeg gribe i?  Skal jeg gennemgå en årgang af en avis? eller skal jeg renskrive og arkivere det, jeg lavede sidst? Skal jeg skrive en artikel? eller måske burde jeg gøre nogle af alle de artikler færdige, som jeg er begyndt på? Måske skulle jeg tage den første mergelmappe og renskrive mergelbanernes historie fra en ende af? eller prøve at få systematisk styr på alle de smalsporede damplokomotiver, jeg har liggende rundt omkring? Det ville i høj grad lette forskningen senere, da manuel søgning så er lettere. Ofte når jeg bare ikke så langt. Min mailbox røber, at der ligger mailer og venter på besvarelse, og så er den dag let gået, uden at jeg nåede nogle af planerne.

Jeg kunne også dykke ned i bunken af forskningsopgaver. Der ligger ikke flere opgaver fra, da Guldvang og jeg startede i 1961, men der ligger mange opgaver, der har ligget i både ti og tyve år. Også i år er en af dem gjort færdig og arkiveret. Det har længe været en kilde til undren, at den fynske entreprenør Carl Nielsen pludselig optrådte sammen med en Hansen. Denne Hansen viste sig at være en svigersøn til en kendt entreprenør ved navn Jørgensen. Sidstnævnte ejede en stor spandekædemaskine, som Carl Nielsen manglede til anlæg af Rejsbydiget. Den store maskine har været kendt længe fra et foto fra Næsby ved Odense, hvor vi dog ikke kunne placere den. Den arbejdede i Tarup-Davinde, men ved Næsby ligger også et Tarup. Lokalhistorikere kan også tage fejl? I tilgift fik vi klarlagt maskinens videre skæbne.

Da jeg ikke har været meget i Hedeland i år og ikke på andre ture end turen med den svenske industribaneklub, får du i år kun ét foto fra Hedeland, og resten bliver fotos fra denne i øvrigt fantastiske svenske tur. I Hedeland holdt vi i år en Store Tipvognsdag, hvor vi foruden persontog kørte tipvognstog i gammel stil. Her deltog jeg på krykker!

Tipvognstog i gammel stil. Vi medfører bremsevogn, og dene r tilmed bemandet, og personalet er ikke i gule sikkerhedsveste, men i tillempet 30'ernmundering!

Tipvognstog i gammel stil. Vi medfører bremsevogn, og den er tilmed bemandet, og personalet er ikke i orange sikkerhedsveste, men i tillempet 30’ermundering!

Til gengæld har jeg i perioder siddet flere timer med min hjemmeside, og blandt resultaterne er:
Et indlæg kaldet Banen i skolen om Sødinge Friskoles jernbane.
Når du er i gang, så kig også lige i den socialistiske parallel, Pionerbaner.
Endvidere er der kommet et indlæg ud om Tyske Havnebaner.
Og jeg arbejder på et indlæg om Industribanerne i Hamborg. De første baner er kommet på siden.
Hvis du kiggede på Industribaner på Færøerne sidste år, så er der i år kommet næsten dobbelt så meget til. En hjemmeside finder nemlig folk, der egentlig ikke er jernbaneentusiaster, men gerne ville hjælpe.

Selv om jeg har en facebookkonto, bruger jeg den kun til at følge Edit og min datter. Jeg er ikke opnåelig via facebook. Brug min mail eller eventuelt Edits mobil for at kontakte mig. Både mit fastnet og min mobil er alt for ustabile.

Tekster til de indlagte fotos
Fotoene er alle fra den omtalte tur i Nordtyskland med den svenske industribaneklub.

Festung Grauenort an der Elbe, Stade. 13.06.2015.
Fæstningsmuseum med fæstningsbane, nu museumsbane. Rester af materiel fra 1000 mm bane i behold, men vistes ikke. Til fæstningsmuseet er knyttet en industriveteranbane og ditto museum. Jeg har aldrig besøgt stedet før og kendte det ikke som industribanebesøgsmål, men vidste godt, at en anden forening også holdt til her og i gamle uniformer legede med kanoner og holdt parader fra tid til anden.

4188. Fæstningen set fra et kørende tog. Den var anlagt for under Napoleonskrigene omkring 1800 at beskytte Hamborg, men den kom aldrig i brug.

4188. Fæstningen set fra et kørende tog. Den var anlagt for under Napoleonskrigene omkring 1800 at beskytte Hamborg, men den kom aldrig i brug.

DKFM, Deutsches Feld- und Kleinbahnmuseum e. V., Deinste. 13.06.2015.
Her har jeg været flere gange med års mellemrum. Første gang var 1979. Dengang var banen ret ny. Den startede på Nordheide ved Buchholz, hvor man nåede at etablere sig, inden man blev fordrevet af miljøfolk.

4225. 1, Henschel 20925/1927. 60 hk. 10 t. Det er banens eneste damplokomotiv. Det var køreklart.

4225. 1, Henschel 20925/1927. 60 hk. 10 t. Det er banens eneste damplokomotiv. Det var køreklart.

Moorbahn Uchter Moor, 31603 Diepenau-Essern. 14.06.2015.
Mens vi kørte i Goldstedter Moor, forlagde feldbanetræffet mødestedet til Grosse Moor mellem Uchte, Warmsen og Essern, hvor der tidligere var adskillige tørveværker med tildels fælles baner. Her besøgte jeg i 1984 værkerne i Essern, Warmsen, Uchte, såvel Gewerkschaft Uchte som Torfwerk Most. I dag var værket i Essern besøgscentrum, hvor de besøgende kunne besigtige mosen på en længere strækning. Vi kørte dog ikke retur til besøgscentrummet i vort tog, men videre gennem mosen til Uchte, hvor tørveværket ikke mere var et Gewerkschaft, men blot Torfwerk Uchte. Et Gewerkschaft er her i bjergværkssprog en sammenslutning af arbejdsgivere, hvor det på almindeligt tysk betegner en sammenslutning af arbejdstagere, en fagforening. Werner Mosts værk var lukket. Ude i mosen overhalede vi feldbanetræffet, der nu havde forlagt deres møde til denne mose. Mens vi mødte vor bus i Uchte, måtte træffet retur igen til deres biler og anhængere i Essern.

Mosen er en højmose – en af Tysklands største, men den er nu under naturgenopretning, så i løbet af få år er alle tørveværkerne nedlagte. I sydenden af mosen ligger et markant højedrag, Dammer Berge, der når 166 meter. Oprindelsen er ikke hercyniske foldninger, men der er tale om moræner fra Saale-istiden.

4355. De private køretøjer kører ind på krydsningssporet mellem Essern og Uchte, så vi kan overhalede.

4355. De private køretøjer kører ind på krydsningssporet mellem Essern og Uchte, så vi kan overhale.

4369. Torfwerk Uchte. Fra venstre 3 + 8, 6 + 5, 10 + 4 og 2 alene længst til højre.

4369. Torfwerk Uchte. Fra venstre 3 + 8, 6 + 5, 10 + 4 og 2 alene længst til højre. Nogle af lokomotiverne (8 og 5) er dækket af andre lokomotiver!

4335. Moorbahn Uchte. Mosebesigtigelsesbanen havde overdækket perronhal med flere spor og perroner. Her ses feldbaneentusiaster, familier på udflugt i mosen og svenske udflugtsdeltagere i Essern.

4335. Moorbahn Uchte. Mosebesigtigelsesbanen havde overdækket perronhal med flere spor og perroner. Her ses feldbaneentusiaster, familier på udflugt i mosen og svenske udflugtsdeltagere i Essern.

Georgsmarienhütte GmbH, Neue Hüttenstraße 1, 49124 Georgsmarienhütte. 15.06.2015.
Værket er grundlagt 1856 som Georgs-Marien-Bergwerks- und Hütten-Verein. Navnet skyldte Georg V. og hans hustru Marie af Hannover. Fyrsterne af kongeriget Hannover hed for nemheds skyld alle Georg og kaldtes hannoveranere ligesom deres heste? Tre af dem Georg I, II og III kom på Englands trone og importerede blandt andet komponisten G. F. Händel til England.

Værket etableredes i bjerkæden Teutoburgerwald, hvor der både var kul og jern. Jernet er fra Zechstein i Perm (jordens oldtid 250 millioner år før nu.) Bjergkædefoldningen er hercynisk. Der er 40 % jern og lidt kobber. Desuden er malmen kalkrig, hvilket er positivt, men svovl- og fosforfattig, hvilket også er positivt. Kullene er fra Carbon og altså rigtige stenkul. Åbenbart har kræfterne, der opfoldede hele Teutoburgerwald fået fat i lagene fra Carbon, der ellers i det nordlige Ruhr gik i jorden for først at dukke op igen i Skotland. Den kendteste lokalitet er Ibbenbüren, hvor der endog er antracit. Stenkul findes i hele Teutoburgerwald helt til Bad Oyenhausen.

Værket har skiftet navn og ejere flere gange, og i dag er det et skrotstålværk, der har specialiseret sig i ikke bare rustfrit stål, men også specialsrustfrit stål beregnet til maskindele udsat for stort slid og stor belastning. Da energien er el, har man ikke de store transportomkostninger ved tilførsel af råvarer. Skrottet er jo også lige for hånden.

Det var ret imponerende at komme tæt til den store 90 tons elektriske smelteovn, selv om vi tættest på var bag glas.

Værket havde normalspor og smalspor, men dette sidste kom vi ikke tæt på, og vi så kun på afstand et enkelt smalsporlokomotiv i 830 mm. Lokomotiverne er mærket GMH, GeorgsMarienHütte. Banen burde dog hedde GME, GeorgsMareienhütte Eisenbahn.

Normalspormaskinerne var til dels gamle Deutz-maskiner, der var istandsat. De havde vist sig bedre end helt nye lokomotiver fra de tilbageværende store fabrikker. Det var navnlig Cartarpiller-motoren, man var utilfreds med. Værksbanen besad omkring femten lokomotiver, hvoraf de ni var i daglig drift.

Der var meget, vi så, men ikke kunne komme hen til. Firmaet havde skippet Railion som partner, idet de ikke ville danse efter firmaets pipe. I stedet havde man aftalt med OHE om tilbringning og afhentning af tog og vogne. OHEs materiel så vi, men kom ikke i nærheden af det.

4473. 830 mm Schöma med nummeret 2.

4473. 830 mm Schöma med nummeret 2.

4462 GMH 8. Det er er af de aldrende Deutz-lokomotiver, som værket fandt bedre end nye. (Fra MaK?) Måske skyldes kærligheden til Deutz, at værket tidligere var med i Klöckner-Humbold- Deutz-koncernen?

4462 GMH 8. Det er er af de aldrende Deutz-lokomotiver, som værket fandt bedre end nye. (Fra MaK?) Måske skyldes kærligheden til Deutz, at værket tidligere var med i Klöckner-Humbold- Deutz-koncernen?

Felix Schoeller jr., GmbH & Co. KG. Burg Gretesch 1, 49086 Osnabrück. 15.06.2015.
Efter middagen i Georgsmarienhütte var næste programpunkt blot angivet som en overraskelse. Ved hjælp af nogle afstandsangivelser og køretider var det klart, at overraskelsen lå i Osnabrück. Ingen kendte stedet. Selv vor rejseleder, Ulrich Völz havde ikke været der tidligere. Det var en sand overraskelse, som vakte jubel. Firmaet har flere jern i ilden, men her var der tale om en papirfabrik, der producerede specialpapir (finere papir.) I følge byggepladen på lokomotivet bygget i Meiningen: Reichbahn-Ausbesserungswerk ”Helmut Scholz.” Jeg vil nu vedblive at kaldet AW’et for Meiningen.

4488. Felix Schoeller jr. 1, Meiningen 03189/1987 poserer og rangerer.

4488. Felix Schoeller jr. 1, Meiningen 03189/1987 poserer og rangerer.

SCHÖMA Lokomotiven. Christoph Schöttler Maschinenfabrik GmbH, Hindenburgstrasse 50, 49356 Diepholz. 15.06.2015.
Dagens næste mål var et besøg hos Schöma i Diepholz. Hos Diema samme sted var der ikke mere at komme efter. Schöma byggede ikke mere til lager. Der byggedes nu kun på bestilling samt renoveredes brugte lokomotiver. Kunderne i øjeblikket var blandt andet Londons undergrundsbane, nogle undergrundsbaner på den arabiske halvø samt andre kunder, hvis navne jeg har glemt. Jeg fik ikke skrevet noget ned, og ingen af de under bygning værende lokomotiver havde numre eller andre identitetsmarkeringer. En ny ting sås dog, men den måtte ikke fotograferes. Den var muligvis normalsporet og i så fald den eneste. Det drejede sig om en hybridmaskine.

4511. Flere sporvidder på fabrikken. Givetvis 600 mm, 750 mm, 900 mm, 1000 mm, normalspor og et eller flere bredspor?

4511. Flere sporvidder på fabrikken. Givetvis 600 mm, 750 mm, 900 mm, 1000 mm, normalspor og et eller flere bredspor?

Bremens Stålværk Arcelor Mittal. Hansebahn Bremen HBB. Rainer Brach. 16.06.2015.
Dagens første og eneste besøg gjaldt Bremens Stålværk, som jeg tidligere havde besøgt, lige som jeg havde holdt udenfor og set tog på overleveringsbanen. Oprindelig tilhørte værket Klöckner-koncernen, men i dag er ejerforholdene ret indviklede, som det også gjaldt Georgsmarienshütte. Hovedejerne er pt. Arcelor og Mittal. Værksbanen har en lige så indviklet konstruktion, som heller næppe skattevæsenerne kan gennemskue. Siden 2010 hedder banen Hansebahn Bremen GmbH (HBB,) men mange af lokomotiverne er stadig mærket med de tidligere ejere og nuværende parthavere, Captrain, mens andre er opdaterede til HBB. Lokomotiver i anden farve med logoet RB for Reiner Brach ses også, men det skyldes, at dette firma ejer en del af værket, som drives af firmaet separat.

Heller ikke her var det muligt at komme tæt på alle lokomotiver, men guiden gjorde en indsats i modsætning til kollegaen på Georgsmariesnhütte. Heller ikke her måtte vi fotografere alt. Forbuddet gjaldt den spændende valsning, hvor vi gik mange hundrede meter langs valsemaskinen, hvor en blok på måske fem meters længde og et tværmål på måske 15 x 80 cm efter endt valsning endte som en rulle på en meters bredde og nogle millimeters tykkelse samt en længde på mindst et halvt hundrede meter. Larmen var uudholdelig, og varmen kunne mærkes på mange meters afstand.

Firmahavnen var delt op på flere ejere, der igen havde private firmaer til at drive havnene. Værket kørte hovedsagelig med importmalm, og en stor del kom fra Sverige. Afhængig af prisen på skrot, blandedes nogle få procent skrot i malmen. Ovnene var højovne, hvor energikilden var koks, der også kom med skib. Der var fire ovne. En var i drift, og en til reparation. Trods forbruget af koks, hvor gassen er fjernet, kom der fra produktionen en hel del gas, der sendtes til et kraftværk, hvor gassen udnyttedes til elfremstilling, hvor hovedaftagere (eneaftageren) var DBAG.

Værksbanen rådede over mere end 100 kilometer spor og egen rangerbanegård med afløbsbjerg. Næsten en snes lokomotiver var i daglig drift. Ved mit første besøg var trækkraftparken Deutz-maskiner, idet værket var ejet af Klöckner-Humbold-Deutz. Der sås både to-, tre- og firekoblere, dog ikke de helt store, som blandt andet sås ved OHE. I dag var Deutz-lokomotiver ikke mere i drift, som de var hos Georgmarienhütte. I stedet sås MaK-lokomotiver.

Området dækkede ifølge guiden 0,7 km². Jeg mener nu, at jeg i sin tid målte det op til 4 km² (2 x 2 km.) En del af arealet var ubebygget, og Siemens havde vindmøller opstillet der. På området var der ud over banenettet også et omfattede vejnet, hvor eget værkspoliti rådede. Dette havde egen fartkontrol, og jeg overværede fra min plads forrest i bussen, at de blitzede fartsyndere, der fik bøder!

Besøget foregik i vor egen bus. Efter besigtigelsen endte vi uden for hegnet ved firmakantinen. Vi kunne selv vælge. Det var lidt uoverskueligt, så jeg fik kun lidt drikke og en hovedret, asparges (igen) med hollandaise og griseøre (Schnitzel.) Jeg afstod fra salatbord og dessert.

4616. Højovn og torpedovogne. Det varme kølevand dampede også op fra kloakken.

4616. Højovn og torpedovogne. Det varme kølevand dampede også op fra kloakken.

 

Koldvalseværket havde en anden ejer, der benyttede gamle V 60'ere fra DB. Denne her havde åbenbart ikke glemt, at den i sin tid afløste damprangeringen. Den røg selv som et damplokomotiv.

Koldvalseværket havde en anden ejer, der benyttede gamle V 60’ere fra DB mærket RB. Denne her havde åbenbart ikke glemt, at den i sin tid afløste damprangeringen. Den røg selv som et damplokomotiv.

Bent Hansen

Dette indlæg blev udgivet i Jul og tagget . Bogmærk permalinket.