Balkan. Jernbaner i Serbien

Overskriften er nok en tilsnigelse. Du får kun ganske lidt om jernbanerne i Serbien, for jeg har kun været fire dage i Serbien og kan derfor ikke skrive fyldestgørende.

Jeg kom ind i Serbien med tog fra Montenegro, stod af i Uzice for at køre godt 40 km i privatbil til Mokra Gora, hvor vi havde lejet en hytte i tre nætter. Derefter videre igen i privatbil til Sarajevo i Bosnien via Visegrad. Målet i Mokra Gora var museumsjernbanen samt vandreture i området. Det blev nu i praksis kun til to hele dage i Mokra Gora.

Serbien ser ud til at være det land, der var bedste forsynet med jernbaner af de mange tidligere jugoslaviske lande. I den generelle del om jernbaner på Balkan findes kort over De serbiske Jernbaner omend, du må gætte dig til Serbien grænser.  Hvor meget, der er i drift efter borgerkrigen, kan jeg ikke sige. Banen fra Beograd via Mokra Gora til Sarajevo og videre til Adriaterhavet var i sin tid anlagt i 760 mm spor, men den er for længst faldet for udviklingen. Dele af den er bygget om til normalspor, men her kom borgerkrigen i vejen, og efter krigen var der ikke penge, og motorveje var for mange politikere vejen til genvalg.

Du må søge på nettet, hvis du vil vide mere, men jeg vil lade min foto give nogle indtryk fra de baner, jeg har set, især museumsbanen, der var en stor oplevelse, og jeg tror også, at ikke jernbaneinteresserede vil få noget ud af en tur her.

I det gamle Jugoslavien var der mange folkeslag, sprog og religioner, og der var to alfabeter, det latinske og det kyrilliske. Da Serbien bruger det kyrilliske behøver jernbanernes påskrifter kun at være kyrilliske. Til glæde for os, var en del stationsnavne stadig tosprogene, men vi var nu nok kommet af det rigtige sted alligevel, for vi havde styr på, hvor vi var.

Før borgerkrigen var materiellet mærket på to sprog, kroatisk og serbiske, hvor dette program ikke kan gengive de serbiske tegn, og jeg vil ikke hente dem med over fra et mere avanceret skriveprogram og lægge dem ind uformaterede: Selv om det måske går godt på min pc, går det næppe godt på din? Det er dog hændt, at et flueben er gået gennem formateringen. Da Serbien blev alene efter borgerkrigen, døbtes jernbanerne om og hed nu Železnice Srbij, ZJ, men siden er flere dele af riget faldet fra, så igen har selskabet fået nyt navn og logo, som jeg ikke kan gengive med dette hjemmesideprogram.

Statsbaner

Banernes gamle logo da der anvendtes to alfabeter. Der står dog ZJ i begge alfabeter. Det er det kyrilliske (serbiske) tegnsæt først og det latinske af hensyn til ikke serbere sidst.

 

De jugoslaviske Statsbaners nye logo til venstre, JSC. Nedenunder: Dette logo ser jeg som tilhørende et amtsligt trafikselskab. BO3 betyder tog. Bemærk, at begge logo er pakket ind i et stort C (S,) men det var jeg i fotoøjeblikket ikke helt opmærksom på. Vor chauffør ventede.

Lokomotivet, der havde trukket vort tog fra grænsen til Uzice. JSC 461-013. Den lignede meget maskiner, vi så i Montenegro og i Bosnien.

JSC 441-604 holdt parkeret i Uzice.

Dens byggeplade ser du nedenunder. Licensbygget fra ASEA overrasker ikke. Både svenskere og østrigere har maskiner af lignende udseende.

På stationen holdt også dette, jeg troede tilhørte et amtsligt trafikselskab. SSC kørte dog togene for selskabet, ser det ud til.

Sargan ottetalsbanen i Mokra Gora
For at slutte beretningen med mine egne fotos bringes her et afsnit om museumsbanen, der virkelig betog mig, ikke mindst fordi jeg ikke havde ventet mig noget særligt. I dansk presse er Serbien har Serbien ikke et godt ry, og selv om vi nok mødte serbere, der følte sig forfulgt, så var der sandelig også rigtig mange flinke mennesker som i alle andre lande.

Museumsbanen er beskrevet i indlægget Balkan. Blomsterbede på jernbanestationer samt i indlægget Forårspostkort fra Serbien 2018. Bent

Første indlæg indeholder en hel del om industribaner. Med tiden flyttes indlægget nok hertil. Her får du lige et par enkelte fotos.

Et af banens damplokomotiver dukkede pludselig uventet op i Mokra Gora aftenen før, vi skulle rejse. Det var JZ 83-052, Jung 3534/1926. Var tidligere denkmal, men 2004 sat i driftklar stand. Tenderen er fra 83 025.

I Sargan Vitasi stod et af banens damplokomotiver udstillet under tag. Det var JZ 83-173. I følge fabriksplade på domen: Dakovic, Slavonski Brod 129/1949.

JZ L45H-098, 23. august 25204/1998. Typen hedder L45H. Fabrikken hedder 23. august og ligger i Bukarest i Rumænien. I dag kalder den sig Faur.

JZ 740-098, Samme data, men byggenr. 24076/1980. Rekonstrueret af NIN i Nis 2012. Toget er ved at rangere på plads ved perronen.

Rangering på stationen i Mokra Gora. Der så yderst velplejet ud. Maskinen er JZ 740-101. Der valgtes tre af vognen fra stammen til venstre. Stammen til højre var under reparation og omfattede blandt andet en spisevogn.

Interiør fra vognen vi havde valgt, fordi den havde åbne endeperroner og ville være bagerst på hjemturen. Det var JZ Cs3487.

Jernbaner i tre etager over hinanden. Hvis du kun ser baner i to etager, så betænk at billedet er taget fra et kørende tog, og vi befinder os på et spor en etage højere. Højere oppe var der flere spor, men i tunnel. Foto: Lise Blom.

Reklamefoto af samme situation, men her har man kørt et par tog ud på linjen som blikfang. Træerne er siden blevet højere og gør det sværere at fotografere, men ved banens anlæggelse under Første Verdenskrig var landskabet træløst som følge af skovhugst og hyrdeerhvervets udnyttelse af arealerne til får og geder? Ukendt fotoår og fotograf.

Fra diverseafdelingen
Tilbyttede fotos.

JZ 99.4-084, et tidligere tysk brigadelokomotiv fra Første Verdenskrig på Jernbanemuseet i Beograd. Sporvidden er 600 mm, og lokomotivet er Schwarzkopff 6316/1917 med nummeret HF 1415. Pladen kan læses, selv om indfødte hævder noget andet på nettet. Lokomotivet kørte sidst på banen til Ohrid i Makedonien. Se denne. Foto: G. Barths 2001.

JZ draisine. Overdelen er en russisk Volgapersonbil. Den kan løftes og drejes fri af sporet eller påsættes, om det er det, man vil. Her er dog tale om en demonstration. I baggrunden et estisk eltogssæt. Vi er i Veliha, og G. Barths tog billedet i 2001.

Rama er et lille, ældre Krauss 264/1873, som vores Fakse-maskine. Sporvidden er 760 mm, og nummeret var JZ 173-017. Den var fra skovbrugsbanen i Banja Luka i Bosnien Hercegovina, men er fotograferet i Pozega i Serbien, hvor Jernbanemuseet havde sin smalsporsamling stående frit fremme og besigtbar uden entre. Baggrunden er JZ 92-043, der er et mallet-lokomotiv med to sæt trekoblede drivhjul!  Foto: G. Barths 2001.

Dette Fairlie-lokomotiv (dobbeltlokomotiv) bygget af Baldwin (USA) som 41162/1915 står også i Pozega. Amerikanerne må have haft det med til Frankrig under Første Verdenskrig, hvor tyskerne åbenbart har erobret det. I 1941 under Anden Verdenskrig sendtes det på krigstjeneste i Jugoslavien, hvor tyskerne måtte efterlade det til jugoslaverne, der tog det til sig og døbte det Kostolac. Forekommer det dig bekendt, kan det være, fordi der på Trafikmuseet i Dresden står en søstermaskine? Foto: G. Barths 2001.

Ellokomotiv ved Kombinat Nicola Tesla, Kolubara 14, LEW 11451/1969 type EL 3 i brunkulslejet i Vreoci i Serbien. 900 mm spor. Damplokomotivet bagved er 53-017, Decauville 5317/1953. Brunkulsværket har også normalspor og også her med damplokomotiver. Foto: G. Barths 2001.

I Resavica findes kul, der køres på 600 mm og normaslporbaner. Under borgerkrigen blev Serbien sortlistet, så de ikke kunne holde deres Westinghouse akkumulatorlokomotiver kørende på grund af mangelde akkumulatorer. I stedet byggede man lokomotiverne om til dieselelektriske lokomotiver. Her nr. 4. Foto: G. Barths 2001.

På nr. 2 ses dieselmotor og generator tydeligt. Foto: G. Barths 2001.

Kabelværket i Jagodina har normalspor. Her ses til venstre 62-642, Dakovic 642/1957 og til højre 732-220,  NIN type DHL-650. Foto: G. Barths 2001. Som den dog ligner en Krauss-Maffei?

På værket transporteredes kul på håndskubbede tipvogne. Billedet ligner grangivelig et fra en anden fotograf, men de kunne jo have fulgtes. I alle tilfælde har jeg negativet til denne billede. Foto: G. Barts 2001.

Ammunitionsværket Lukani LBV-001 havde af gode grunde et dampakkumulatorlokomotiv. Ingen data, bortset fra at det er trekoblet. Foto: GB 2001. Hvad personvognen laver, vides ikke.

Stålværket Sartid i Smederevo havde en to-koblet saddeltanker mærket U-11, Porter 8666/1950. Bagved anes U-8 af samme fabrikat og type. Værket er her lukket, men der arbejdedes i 2001 på en museal bevaring af lokomotiverne. Foto: G. Barths 2001.

Litteratur
Se det generelle afsnit.
Bent Hansen. Opdateret 12. juni 2018.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner. Bogmærk permalinket.