Tyskland og Danmark. Vadehavet IV. Inddigning i Nord- og Sydslesvig

Historisk set
Siden de første mennesker efter Istiden strejfede om på jagt på Nordsøens bund, har havet fået overtaget og oversvømmet mere og mere af landområderne. At Nordsøen var delvist tørlagt, skyldes at havet havde været bundet i istidens enorme gletschere. At have efter istiden steg, skyldes simpelthen at nu smeltede isen og smeltevandet fyldte op i verdenshavene. Selv om der kendes inddigninger i Holsten fra 800-tallet, ekspanderede havet til 1634-stormfloden og nåede kortvarigt ind i Midtsønderjyland. Herefter tog menneskene over og trængte havet tilbage med den ene inddigning efter den anden.

Min oversigt over inddigninger er i virkeligheden en fortegnelse over kogene, idet de inddigede områder kaldtes koge. Hvor der er benyttet betegnelsen kog, er der tale om inddigninger nord for den nuværende grænse, altså i Nordslesvig, mens der ved betegnelsen koog er tale om arbejder i det nuværende Tyskland.

Den oprindelige tekst var smukt sat op i et skema, men denne teknik mestrer dette hjemmesideprogram ikke og et tilkøbsprogram, der kan, er alt for tungt at danse med.

Også her er oplistningen samlet fra flere kilder, der ikke helt stemmer overens indbyrdes. Hvor den forkerte kilde af flere modstridende er valgt, er det min skyld. Jeg har dog gjort mit bedste for at vurdere og afveje.

Billeder er heller ikke til at skaffe. Jeg har dog noget, der ligner, som jeg bringer sidst i indlægget.

De danske koge i Nordslesvig og deres digers byggeår
Højer Kog. 1596.
Møgeltønder Kog. 1556.
Tønder Kog. 1556.
Ubjerg Kog. 1556.
Slogsherreds Kog. 1556. Kogen hører sammen med og er inddiget sammen med de øvrige områder omkring Vidåen, men den er i dag hovedsageligt beliggende syd for grænsen.
Gammel Frederikskog. 1692.
Rudbøl Kog. 1715.
Ny Frederikskog. 1861.
Landet bag Ballumdiget. 1910 – 14.
Magisterkogen. 1926 – 36. Beliggende langs Vidåen og inddigedes samtidig med en afvanding af Tøndermarsken.
Margrethekogen. 1982.

Danske og tyske kooge i Sydslesvig og byggeåret for deres diger
Wiedingharder Alter Koog. 1436. Anden kilde 1465.
Porrenkoog. Omkring 1450. Ligger lige vest for Husum og er i dag en del af byen. 1949 byggedes en ny sluse her.
Klixbüller Koog. 1456.
Grosser Kohldammer Koog. 1465 eller 1566.
Enger Koog. 1466.
Klixbüller Koog. 1466.
Bargumer Koog. Omkring 1470.
Hattstedter Alter Koog. Omkring 1478.
Kornkoog. Omkring 1470. Også kaldet Risummoor(koog). Omkring Niebüll.
Langenhorner Alter Koog. 1480.
Breklumer Koog. 1489.
Bordelummer Koog. 1489.
Bredstedter Koog. 1589.
Föhr. Koognavn ukendt. 1492.
Hattstedter Neuer Koog. 1512.
Ockholmer Koog. 1515.
Wallsbüller Koog. Omkring 1530.
Störtewerker Koog. 1547 eller 1751.
Klein Kohldammer Koog. 1554. Anden kilde ca. 1540.
Emmelsbüller Kleiner Koog. 1554.
Karrharder Alter Koog. 1555 – 56. Karrharder er Kærherreds på dansk.
Gotteskoog 1566. Gotteskoog, Gudskogen består af Wiedingharder Gotteskoog, Bökingharder Gotteskoog og Karrharder Gotteskoog.
Kleiner Emmelsbüller Koog. 1570.
Weygarder Koog. 1577.
Mooringer Kornkoog. 1580.
Sterdebülle Neuer Koog. 1590.
Brunottenkoog. 1618.
Bottschlotter Koog. 1633.
Maasbüller Koog. 1641. Også kaldet Herrenkoog.
Blomenkoog. 1652. Også kaldet Blumenkoog.
Alter Koog. 1654. Tidligere Friedrichskoog. 647 ha. Nordstrand.
Osterkoog. 1657. Tidligere Marie-Elisabeth-Koog. 536 ha. Nordstrand.
Trendermarschkoog. 1663. Tidligere Trindermarsch-Koog. 793 ha. Nordstrand.
Alter Christian-Albrechtskoog. 1682.
Fahretofter Koog. 1688 – 90.
Neukoog 1691. Tidligere Neuer Koog. 646 ha. Nordstrand.
Dagebüller Koog. 1704.
Neuer Christian-Albrechtskoog. 1706.
Kleiseer Koog. 1727.
Sophien Magdalenen Koog. 1744.
Desmerciereskoog. 1767.
Elisabeth-Sophien-Koog 1771. Tidligere Christianskoog. 478 ha. Nordstrand.
Juliane Marienkoog. 1778.
Reussenkoog. 1788. Sammen med nabokoogene (også Sönke Nissen Koog) kaldes de Reussenköge.
Marienkoog. 1798.
Louisen-Reussenkoog. 1800.
Dockkoog. 1848. Ligger på ydersiden af en del af Porrenkog vest for Husum.
Morsumkoog. 1866. 765 ha. Nordstrand.
Alten Steert Sommerkog. Ukendt inddigningsår. Ligger formentlig også i Ditmarsken.
Cecilienkoog. 1905.
Ejderdiget. 1909 – 14. 40 kilometer langt.
Bongsielwerk. 1914 – 21. Arbejdet afbrudt under krigen. 1914 – 18.
Pohnhalligkoog. 1921 – 24. 795 ha. Tidl. hallig efter inddigning landfast med Nordstrand.
Wiedingharder Neue Koog. 1924 – 25.
Dreieckskoog. 1924 – 25.
Arlausluse. 1925.
Sönke Nissen Koog. 1924 – 26. 1200 ha. 8,8 km dige. Andelsselskab. Sönke Nissen lånte selskabet penge. Det var noget af Tysklands bedste jord. Inddigningen var den sidste private inddigning i Tyskland. Sönke Nissen betingede sig til gengæld gårdene opført i Namibisk byggestil. Som diamantjæger i Namibia, dengang Tysk Sydvestafrika havde han tjent sine penge.
Tümlauer Koog. 1933 – 35. 585 ha. 5,2 km dige. Oprindeligt navn Hermann Göring Koog.
Uelvesbüller Koog. 1934 – 35. 105 ha. 2,2 km dige.
Finkhaushalligkoog. 1934 – 36. 470 ha. 4,8 km dige.
Osewoldter Koog. 1935 – 36. 176 ha. 2,6 km dige.
Norderhever Koog. 1935 – 37. 650 ha. 8,3 km dige. Oprindelig kun sommerkoog med navnet Horst-Wessel-Koog. Eiderstedt.
Nössekoog. 1935 – 37. 1700 ha. 13,1 km dige. Sylt.
Galmsbüller Koog. 1936 – 37. 210 ha. 4,3 km dige. Oprindelig kun sommerkoog.
Bupheverkoog. 1938 – 39. 245 ha. 4,5 km dige. Pellworm.
Dieksander Koog. 193? – 35. Oprindeligt Adolf-Hitler-Koog.
Friedrich-Wilhelm-Lübke-Koog. 1954 – 59. 1200 arbejdere beskæftiget.
Hauke-Haien-Koog. 1958 – 59. For åerne byggedes en ny sluse, Schlüttsiel. Siel betyder sluse og schlütt står her for den sidste, nyeste, lavestliggende. Desuden er der to bækkener til overskudsferskvand fra åerne. Opkaldt efter skimmelrytteren, hoverpersonen i Teodor Storms roman af samme navn.
Eidersperrwerk. 1967 – 73. Få kilometer nyt dige sparede udbygning af mange, mange km ældre diger langs Ejderen.
Margrethekogen. 1979 – 82. 12,8 km dige, heraf 8,6 km på dansk grund. Den tyske del hedder formentlig Rickelsbüllerkoog.
Beltringharderkoog. 1983 – 87. 3345 ha. 8,9 km dige. 350 000 t sten fra Norge. 50 – 100 arbejdere. 860 ha er blevet til en saltvandsbiotop med to sluser, Holmsiel og Lüttmoorsiel. Diget var planlagt til Hauke-Heien-Koog, men det kom kun til Sönke Nissen Koog pga. naturfolkmodstand. Mellem 300 og 1000 indsigelser med flere tusinde underskrifter.
Fahretofter Koog. 1988. Nyt fordige. Koogen er fra 1690.
Ockholmer Koog. 1989 – 89. Nyt fordige. Koogen er fra 1515.

En del inddigninger i 1800-tallet mangler formentlig. Ligeledes mangler inddigningerne på Pellworm, Ejdersted og i Ejdermarsken nord for Ejderen.

Pellworm inddigedes hurtigt igen efter 1634-stormfloden i modsætning til Nordstrand, hvor inddigningen til hertugens fortrydelse lod vente på sig. Den store centrale koog på Pellworm var allerede inddiget igen 1635 tre år efter stormfloden. Hurtigt herefter (mellem 1634 og 1687) fulgte ti kooge i en ring rundt om centralkogen. Den centrale koog ligger i dag 1½ meter under nuværende havoverflade, mens den seneste fra 1939 tydeligt med det blotte øje set at ligge højere. Før 1634 var der naturligvis også diger, idet hele Strand var inddiget.

Nazisternes arbejder 1933 – 45 brød med princippet om et fast og stort antal ha pr. km dige.

Et sommerdige er et lavt dige, der kun beskytter græssende dyr mod en sommerstorm.

I 1983 gik jeg med en tysk ven tre kilometer ud i Vadehavet fra Wesselburener Koog i Ditmarsken, hvor vi vidste, at Slesvig-Holstens Kystinspektorat arbejdede. De var ved at bygge en stensætning, hvor stenene syedes ind i et net af svær ståltråd. Materialerne kørtes ud med en til formålet udlagt tipvognsbane. Da vi ville gå tilbage, mente arbejderne, hvis indbyrdes sprog vi ikke forstod, at det var for sent. Vi ville ikke nå ind før højvandet. Vi skulle køre med dem ind. Efter en time startede de. Jeg sad med fødderne i vand på forreste fladvogn og så fladfiskeyngel og krabber, der lå på sporet, flygte for toget. Jeg er nu stadig overbevist om, at vi havde nået det, men alligevel tak for omsorgen og for den spændende oplevelse.

Ved Friedrichkoog også i Ditmarsken byggedes faskiner i 1983. Materialet hertil kørtes ud med tog. Endnu i dette årtusinde har jeg set en sådan bane i marsken ved Weser syd for Cuxhaven. Man kan simpelthen ikke sende en moderne entreprenørmaskine ud i marken – ikke hvis man skal bruge den igen bagefter. Lokomotivet vejer også kun omkring 1 ton.

Foruden midlertidige anlægsbaner findes også et par faste baner ud i Vadehavet. Her ses en 600 mm bane til Nordstrandischmoor en kold vinterdag i 1986, hvor Vadehavet var islagt. Toget var fuldt, men passagererne står og fotograferer. Selv en 200 punds medpassager ydede ingen læ for den kolde vind. Det blæste lige tværs gennem ham og ind på mig. Kulden gik gennem marv og ben bogstaveligt talt!

Ved stormflodsudsigt køres toget op på forhøjningen. I dag tages de hjem i laden med en gaffel monteret på traktoren. Banen er nylig blevet forhøjet 75 cm, idet den ret ofte var oversvømmet. Allerede få år senere var sliktillægget øget måleligt til trods for, at banen her går øst-vest, men alligevel lær der for bølger og strøm.

Hvis vi fra vort besøg hos arbejderne i Wesselburener Watt var gået direkte i land, var vi måske kommet ud i sådan en pril. Ingen ved, hvor dyb, den er. Vi ville nu følge banen, der førte en omvej uden om prilerne. I øvrigt har jeg vadet i vand til brystet over sådan en pril, men strømmen var også kun moderat. Mit tøj og mit fotografiapparat holdt jeg over hovedet, og det blev ikke vådt, men jeg vil ikke anbefale dig at gøre sådan, uden du er stedkendt. Selv et postbud, der havde gået til en hallig hver hverdag i en menneskealder, druknede på sin sidste arbejdsdag overrasket af tåge og pludseligt højvande! Billedet er fra 2005 fra vaden øst for Oland. Man ser et tog på banen til Oland – Langeness i baggrunden.

Her fosser vandet ud gennem Holmsiel, den sydligste sluse i Beltringharderkoog. Der er kraft på, men en pril er bredere, så der er strømmen knap så stærk, men nok til, at den kan være farlig for vandrere. Koogen skulle oprindelig have været til landbrugsjord, og naturfolkene var imod inddigningen, fordi de ikke mente, at der kunne være vadehav bag et dige. Fuglene er dog af en anden mening og foretrækker denne saltvandsbiotop frem for brakvandsbiotopen og ferskvandsbassinet. Sjovt nok fandt naturfolkene sammen med politikerne, idet ingen af dem ønskede landbrug, men ud fra hver deres bevæggrunde. Politikerne ville ikke ud med nye EU-tilskud til ny landbrugsjord, og naturfolket ville natur og regner ikke landbrugsjord som natur.

Storfloderne gik ind i landet langs floderne. Navnlig Ejderen var udsat. Floden var både bred og lang, og den var inddiget på begge bredder næsten langs hele dens løb. Inderst inde blev der imidlertid sent inddiget, men også yderst ved Katinger Watt manglede et dige. Da marsken her også udnyttedes til græsning, byggede man til erstatning for det manglende dige et værft, stort nok til at køerne kunne søge tilflugt her, hvis man ikke tidsnok fik dem hentet ind bag de bagved liggende diger. Til hyrderne og de mennesker der af en eller anden grund heller ikke var kommet i sikkerhed under pludselige stormfloder, byggede man et tårn. Efter 1962-stormfloden fik man en genial ide. I stedet for at bygge de manglende diger, og udbedre og navnlig forhøje flere hundrede kilometer dige langs Ejderen og Trene, byggede man i stedet et dige med sluser over Flodmundingen. Med nogle få kilometer dige sparede man flere hundrede kilometer diger andetsteds. Det hedder Ejderspærreværket og er et imponerende bygningsværk som man kan køre over og gående besigtige. Værftet i Katinger Watt står stadig og nu benyttes tårnet som fugletårn, hvorfra fugleelskere kan iagttage fjerkræ. Det var nu en Sct. Hansorm, jeg fladt for her, men sådan er der så meget. Mens en kilde som her angiver 1962-stormfloden som anledning til forstærkningerne af digerne i Slesvig-Holsten, skriver en anden kilde, at beslutningen blev taget allerede efter 1953-stormfoder, selv om denne ikke ramte Tyskland. Kilden skriver, at som følge af erfaringerne fra stormfloden i 1953, blev tyskerne klar over, at det var tvingende nødvendigt at forhøje og forstærke 460 km af de i alt 540 km lange havdiger langs Slesvigs og Holstens kyster, marsken ved Elben og på marskøerne. Ved de nye diger blev den dimensionsgivende højvandskote fastlagt til 0,6 -1,0 meter højere end de tidligere målte højvandskoter eller til mellem kote 5,5 og 5,9 meter. Af de nævnte 460 km diger, der skulle forstærkes, var ved udgangen af 1961 280 km havdige blevet udbygget.

Siden har man endnu engang hævet digehøjderne, og nu til omkring 10 meter. Kritikere hævder, at digerne nu er så tunge, at Vadehavsbunden ikke kan bære dem, så de synker. På Nordstrand er der allerede bygget diger efter de nye normer, og her morer kritikerne sig over, at det nye dige med den større højde og den mindre hældning er udført af et østrigsk firma, som de mener ikke har forstand på vandbygning til havs. Samtidig udsættes ethvert digeprojekt nu af massive protester fra folk i Hamborg, Berlin og München, der har deres på det tørre. Protesterne har i nogen grad forhindret nye korte diger, så ældre, længere dige har måttet forhøjes. Også brugen af af de nye inddigede områder er nu som følge af protesterne skiftet fra rent landbrug til rene naturområder.

Der går ikke mange år fra en inddigning til naturen rykker ind. Måske en anden natur end en vadehavsbund. Her er vi Katinger Watt bag Ejderspærreværket i 2005. En Sct. Hansorm har slået sig ned på den tidligere havbund. Det var første gang i øvrigt, jeg så denne selvlysende billelarve. Her ved højlys dag var den dog slukket. Den var ret stor.

I den fede marsk boede jordejerne på deres værft midt på markerne, men daglejere og fattige måtte ikke bo bag dige og optage den kostbare inddigede jord. De var henvist til digernes ydersider! Denne praksis var grunden til stormflodernes mange, mange ofre, hvor det gik ud over de fattige. Vi er i Elbmarsken i 2005 i en lille malerisk landsby.

Mine indlæg om Vadehavet omfatter:
Vadehavet I. Indledning
Vadehavet II. Stormfloder
Vadehavet III. Undergange landsbyer
Vadehavet IV. Inddigning i Nord- og Sydslesvig
Vadehavet V. “Ved De hvor De er?” Et indtryk fra Wilstermarsken
Vadehavet VI. Ditmarskerne. Planlagt.

Bent Hansen 8. oktober 2013. Rettet 2021. Tilføjelser 17. februar 2023.