Kiel
Dagen, hvor mit højskoleophold syd for grænsen begyndte, stod jeg tidligt op for at se noget på vejen. Jeg kørte til Kiel, men desværre syntes mange medtrafikanter og myndigheder, at de skulle bruge af min tid. Der var køer og vejarbejder, der tog en stor del af den tid, jeg skulle have brugt i Kiel. På lange strækninger mellem Slesvig og Eckernförde var der 40 km/t og i sidstnævnte by kun 30 km/t. Den førende i køen kørte ikke over 30, hvor der ellers var 40!
Hvad værre var: Der var ikke mere at komme efter i Kiel. På Nordhavnen ved Kanalen var der formentlig tre til fire sidespor tilbage, men kun vogne på det ene. Der var trods alt to lokomotiver til rangering, og de rørte begge på sig, men da var jeg på den forkerte side af kanalen.
Og så skinnede solen hver gang jeg sad i bilen, og hver gang, jeg skulle ud og fotografere, stod det ned i stænger. Statistikken siger eller, at vi har haft en god sommer.
Voith kunne diske op med sytten lokomotiver udenfor, og mange af dem kunne tages med tele fra kanalens nordbred! Andre var dækket af foranstående maskiner, og noget (interessant) gemte sig bag en flydedok, som nogen havde parkeret lige foran fabrikken. Lokomotiverne var dels nybygninger klar til levering eller prøvekørsler med efterfølgende fejlretning, dels tidligere leverede lokomotiver, der var inde til eftersyn eller reparation, dels ældre lokomotivet taget retur i bytte eller opkøbt med renovering eller ombygning for øje.
Kiels Havnebane, der sidst optrådte under navnet Seehafen Kiel, skulle i følge jernbaneentusiasterne have opgivet kørslen på havnen og overladt den til DB. Imidlertid var det et northrail-lokomotiv fra havnebaneselskabets udlejningsforretning der rangerede på havnen og kørte de to vogne, der var den dag, til Suchsdorf eller Garden.
Havnens andet rangerlokomotiv tilhørte Voith og trak, mens jeg var der, et lokomotiv ud fra hallen og flyttede et andet.
Ikke alle lokomotiver var der påskrifter på overhovedet, men de, der havde, røbede lidt, som jeg har suppleret med lidt fra eget arkiv og fra nettet. Dog var nettet ikke altid helt opdateret, og noget var formentlig også forkert.
Lige et sidespring, inden vi ser på lokomotiverne et for et: Voith har i følge dagspressen planer om at flytte fra Kiel.
Berta
98 80 3323 270-9 D-NTS, Berta. Her manglede en streg under D. Navnepladen var også mærket DWK. Det var en gammel Köf II, O&K 26051/1960. Den havde tidligere tilhørt DB og sidst Maschienenfabrik August G. Koch, men nu var mærket northrail og indsat for Raiffeisen, Kiel. Den varetog rangeringen på Nordhavnen for et større siloanlæg der. Ejeren, northrail, der staver sig med lille, forkortes NTS, der står for Northrail Technical Service.
Emma
98 80 3323 075-2 D-DWK, Emma. Gmeinder 4691/1952. Det var også en gammel Köf II, og den var Voiths rangermaskine på fabrikken. Den ejedes af Voith. Også Emma er fra DB og sidst fra Maschienenfabrik August G. Koch, der lå i Kiel. DWK står for Deutsche Werke Kiel. Det kan måske virke overraskende, at DWKs arvtager, Holmag, senere MaK, senere igen Krupp MaK og nu Vossloh ikke bruger DWK-forkortelsen, men lader konkurrenten Voith bruge den. Der er dog en naturlig forklaring, idet Vosslohs tidligere forretningsfører er medgrundlægger af og nu forretningsfører for Voith Turbo Locomotives, Kiel, har taget forkortelsen med sig.
DB 1261 019-4
92 80 1261 019-4 D-DB, Voith L04 10070/2010. Gravita 10 BB blev trukket ud fra hallen, hvor dem må have været til reparation, idet den ikke var ny.
DB 1261 034-3
92 80 1261 034-3 D-DB. Voith L04 10085/2011. Gravita 10 BB. Lokomotivet var tydeligvis til reparation, idet dele af motorhjælmen var taget af.
DB 1265 023-2
92 80 1265 023-2 D-DB. Gravita 15L BB. Mens en Gravita 15 BB præsterer 1500 kW, er en 15L helt oppe på 1800 kW.
northrail 1261 303-2
92 80 1261 303-2 D-VTLT. Gravita 10 BB. Ejeren VTLT står for Voith Turbo Lokomotive Technik.
northrail 1265 303-8
92 80 1265 303-8 D-NTS. Gravita 15L BB. NTS viser, at den nu tilhører northrail. Tidligere har den været i DBs eje. Jeg undrede mig over to lokomotiver med så tætliggende numre som denne og ovenstående, men både kontrolciffer og typebetegnelsen er jo forskellige.
northrail 1261 006-1
92 80 1261 006-1 D-NTS. Voith 10057/2010. Gravita 10 BB. Den tilhører northrail.
To maximaer + Berlins S-bane
Wiebe havde en Maxima 40 CC stående. Der var ingen data synlige, da den kun stak næsen frem. Da Wiebe har flere af typen, vil jeg ikke gætte på identiteten.
92 80 1264 047-6 D-DWK. Også den var en Maxima 40 CC. Den tilhøre formentlig Voith, og var lejet af A. D. E., der blot står for A. D. E. Eisenbahnverkehrsunternehmen GmbH, og så er man jo lige klog. Firmaet er tilsyneladende et datterselskab af et større grusfirma i Sachsen. Det fører et vildsvin som logo. Sikkert et byvåben. Det er i øvrigt Voith 40007/2009. På mit foto står der DWK som ansvarlig for lokomotivet, mens entusiasterne skriver VLTL.
Den røde snude bagved tilhører et lokomotiv fra Berlins S-bane.
Cream
CREAM er et interessant lokomotiv og resterne af en gammel kending. MaK konstruerede for efterhånden mange år side deres dengang nye type MaK DE 1024. DB prøvede tre af dem som DB 240 001 – 003, men købte dem ikke. NSB og NS købte typen, men i hvert fald NSB fortrød det. Efter prøvetiden overtog HGK, Hafen- und Güterverkehr Köln AG de tre prøveeksemplarer som HGK DE 11 – 13. Nr. 13 eksisterer endnu, men nr. 11 og 12 brændte. Af resterne af DB 240 002-6 senere HGK DE 12 blev der bygget et tokraftslokomotiv for EUpenge beregnet til godstrafik mellem Nordsøen og Bosporus. Lokomotivet er mærket Cream, og det skulle stå for Customer-driven Rail-freight services on a European mega-corridor based on Advanced business and operating Models. Projektet går tilbage til 2007, og Statsbanerne i landene i korridoren deltager. Hvorfor lokomotivet står her, vides ikke. Med Norsøen menes Nederland og med Bosporus naturligvis Tyrkiet. Sandsynligvis var overbygningen af DE 1024/DE 11 – 12 vist i Togfløjten 3/2012.
KM?
I samme blad var muligvis også dette blå lokomotiv, der helt var befriet for data. Mon ikke det er en fra Salzgitter? Om det er den samme som i Togfløjten, vides ikke, da der havnede flere af typen hos Voith.
OHE 200069
Som den sidst nogenlunde identificerbare maskine stod OHE 200092, Lüneburg, Deutz 57650/1964. C’C’-dh. Type DG 2000 CCM. Hensat med defekt motor 2003. Solgt 2005, Videresolgt til VTLT 2007. En søstermaskine er blevet bygget om til et dobbeltlokomotiv, men 092 står stadig.
Dertil sås en del lokomotiver stående i anden række, så data ikke kunne ses. Gravita’er mærket Voith, men billederne af dem er ikke blevet skarpe nok til at numrene kan læses. Der var formentlig tale om blandt andet 92 80 1265 499-4 D VTLT.
Resten af turen bød ikke på meget jernbane. En nedlagt station eller en banedæmning uden spor kan man altid finde, men ellers sås kun et enkelt billede af to spor sikkert uden trækkraft ved et slusebyggeri på Pelllworm. Da man har inddiget dele af Pellworm kort efter den store stormflod i 1634, og hvert højvande kan afsætte temmelig meget slik – op til 1½ centimeter om året, ligger denne inddigning kaldet en koog i dag omkring to meter under nuværende havoverflade, og senere inddigninger en meter under normal nul, må vandet pumpes ud fra hele øen, så nogen almindelig sluse er der ikke tale om.
Pellworm
Kort efter krigen strandede et svensk vikingeskib ud for Pellworm, og dele af vraget lå i en snes år på nordkysten, inden det fjernedes og dele af vraget sejledes til Husum til et museum der. På et billede af vragdele på en havn ses i følge Drehscheibe nogle jernbanevogne, og det har foranlediget entusiaster til at tro, at der havde været Inselbahn på Pellworm. Vragdelene på Pellworm lå imidlertid på nordkysten, mens havnen ligger på sydkysten, så billedet af vragdele og jernbanevogne er nok fra Husum?
Helgoland
Øen ude i Nordsøen har haft masser af jernbaner, men jeg fortabte mig i fuglefjelde og kiggede ikke efter spor. Kabelbanen der forbandt Unterland med Oberland indtil anden verdenskrig blev sprængt efter krigen. På Helgoland stod de allierede med flere hundrede tons ammunition, og hvorfor ikke så sprænge det sammen med ubådsbase og andre militære installationer? Braget kunne høres i Danmark, siges der! Hullet efter sprængningen er anseeligt, men desværre røg kabelbanen med. I dag må man gå eller nøjes med en hundedyr elevator.
Om militæranlægsbaner og kystsikringsbaner og om det, jeg kalder kabelbanen, kan læses på www.niederelbebahn.de Klik f. eks. her og bagefter her.
http://www.niederelbebahn.de/feldbahn/helgoland_2.htm og
http://www.niederelbebahn.de/feldbahn/helgoland_1.htm
Padborg
I Padborg regnede det voldsomt, så herfra får du ingen fotos. Der var også kun de sædvanlige private lokomotiver hensat en søndag morgen. Hele fire af CFLs diesellokomotiver, som jeg aldrig har set før, gjorde, at det ikke var helt spildt at blive gennemblødt.
Bent Hansen
Pingback: Mit 2013 set med jernbaneøjne | Bents bane