Mit 2013 set med jernbaneøjne

Dette indlæg er et uddrag af årets julehilsen.

Året 2013 har, hvad industribaneforskningsvirksomhed angår, ikke været meget forskelligt fra de foregående år. Det går langsomt fremad på Hedelands Veteranbane. Skydebroen i den nye hal kører nu, men sidst, jeg var i hallen, var alle spor endnu ikke lagt. Vores vandbygningsvæsenstrolje er nu godkendt til brug for blandt andet mindre udflugtsselskaber.

Troljen i foråret 2013 kørt ud og klar til bremsetest. Edit og jeg deltog som ballast.

Troljen i foråret 2013 kørt ud og klar til bremsetest. Edit og jeg deltog som ballast.

Forskningsmæssigt har vi også i år fået knækket mindre nødder og fået svar på spørgsmål, der længe har plages os. Til gengæld har vi også fået endnu flere nye problemer.

Leverancerne af arbejder ud af huset har det med at komme i bølger, og vi gør, hvad vi kan for at nå det hele. Jeg er efterhånden begyndt at kunne stille mit ur efter, hvor forfatterne påbegynder de bøger, der skal udkomme til jul!

Samarbejdet med andre forskere er bestemt ikke i år blevet mindre, og det er samarbejdet med andre, beslægtede grupper heller ikke. Det kunne for eksempel være postkortsamlere og postkorthandlere. Fortrinsvis postkort med jernbanemotiver.

Et par jernbanefora har også givet nye kontakter. Min hjemmeside, som jeg nu har haft et år, arbejder jeg på fra tid til anden, og også den har givet mig nye og helt uventede kontakter. Min datter, der er min webmaster, hvilket vil sige, at hun betaler hjemmesiden, som min årlige fødselsdagsgave, har været inde og konstatere besøgstallet, der – tro det eller ej – kan oplisstes på lande. Det er virkelig imponerende, hvor langt ud i verden en sådan hjemmeside når. Jeg kan da godt imponeres over, at der er jernbaneentusiaster på mig helt ukendte øer i Stillehavet og det indiske Ocean.

Jeg bruger ikke min tid på at google mig selv, men jeg kan finde på at afsøge nettet i forbindelse med udlægning af et nyt indlæg. Måske kan jeg lægge et link ud til en anden hjemmeside med samme emne, og så er det sundt at se, hvad der allerede ligger om et emne i forvejen. Herunder opdagede jeg, at et af mine indlæg ikke havde ligget i mere end et par timer på min hjemmeside, før jeg fandt dele af det på en andens hjemmeside! I det aktuelle tilfælde havde jeg andre kontakter i det pågældende land, så jeg spurgte, om der var tale om seriøse folk, der i den gode sags tjeneste var værd at hjælpe. Det var det. Et par dage efter kom der for god ordens skyld en anmodning om at måtte bruge mine materialer. Lige i starten lå mine fotos i to MB på hjemmesiden, men ret hurtigt havde jeg nået loftet for sidens formåen, så jeg måtte hen og afformatere alle indlæggene og gøre fotoene mindre. De er nu i 50 KB, og så kan de faktisk ikke bruges til andet end frimærker. Det er altså af pladshensyn og ikke af uvilje overfor andres brug, jeg har formindsket. På hjemmesiden står også, at man bare kan henvende sig, hvis man vil have fotos fra mig i stort format eller andet stof fra mig. Jeg synes selv, jeg er flink til at opgive kilder, men gang på gang finder jeg saksninger fra Tipvognen, hvor jeg kan genkende min sprogbrug og desværre ikke sjældent fejlene. Da jeg skrev artiklerne, var det sandheden, men siden er jeg blevet klogere og har nu rettet fejlene, men på den fremmede hjemmeside figurerer fejlene stadig. Hvis ejeren havde spurgt, kunne han have fået et tip om rettelsen!

Selv om jeg stadig ikke er i stand til at kontrollere det samlede besøgstal eller besøgstallet på de enkelte indlæg, er jeg ikke i tvivl om, hvilke emner, der interesseret ude i den store verden. Jeg ville også godt prøve at tilfredsstille efterspørgslen. Selv om Edit siger, at jeg arbejder 10 timer hver dag på industribanesagen, føler jeg ikke, at jeg har tid.

Vort nye lokomotiv stadig med nummerering fra kobbersmelteværket i Lünen er i Hedeland indsat af banetjenesten blandt andet til klipning af græs og trævækster langs banen. De kræver to mands betjening. En kører lokomotivet og en klippemaskinen. Klippeagragatet betjenes fra en svingbar kontorstol monteret bag på lokomotivet. Til værn mod brændende sol har han en parasol. Begge dele anes på fotoet.

Vort nye lokomotiv stadig med nummerering fra kobbersmelteværket i Lünen er i Hedeland indsat af banetjenesten blandt andet til klipning af græs og trævækster langs banen. De kræver to mands betjening. En kører lokomotivet og en klippemaskinen. Klippeagragatet betjenes fra en svingbar kontorstol monteret bag på lokomotivet. Til værn mod brændende sol har han en parasol. Begge dele anes på fotoet.

 

Det indre af vores nye hal, hvor vi nu har fået sat en hel del materiel ind, så oprustningen forhåbentlig er standset. I skærverne skal lægges flere spor, der forbindes via skydebroen, som fotografen står på og fotograferer.

Det indre af vores nye hal, hvor vi nu har fået sat en hel del materiel ind, så oprustningen forhåbentlig er standset. I skærverne skal lægges flere spor, der forbindes via skydebroen, som fotografen står på og fotograferer.

 

En vognkasse fra et mere end hundrede år gammelt motorlokomotiv. Godt nok uden motor undervogn, men ikke umulig at få ud at køre igen. Det er hovedsagelig tid og mandskab, der mangler.

En vognkasse fra et mere end hundrede år gammelt motorlokomotiv. Godt nok uden motor undervogn, men ikke umulig at få ud at køre igen. Det er hovedsagelig tid og mandskab, der mangler.

Andres hjemmesider giver jeg mig naturligvis også af med, men at følge jernbanen.dk dagligt føler jeg ikke, at jeg har tid til. Heldigvis får jeg et tip, hvis medarbejdere mener, at der ligger noget, jeg bør se. Facebook er heller ikke mig. Jeg er dog nødt til følge Edits og min datters facebook. Jeg har selv en profil, men jeg har for længst glemt mit kodeord. Har du sendt mig en venskabsanmodning, kan jeg af nævnte grund (manglende kodeord) ikke se den og reagere på den. Det er ikke fordi, jeg ikke vil være venner med dig, eller som jeg foretrækker at kalde det medarbejder, samarbejdspartner.

I år har jeg efter et tip besøgt rester af en hidtil ukendt tørvebane, eller i hvert fald, jeg anede ikke, at der var så mange rester af den. Desuden har jeg besøgt to private industribaner i form af havebaner. Böda Skogsjernväg er besøgt og så har jeg været på Deutsches Museum i München i år. Resten af min virksomhed foregår bag tastaturet. Fire besøg i Hedeland er ikke talt med. En svensk tørvebane holdt ferie og nogle sporrester på skånske Ivö regner jeg ikke med.

Her sidst på året lykkedes det mig at komme i gang med et større projekt. Jeg vil lave mapper med samtlige kendte danske industribanedamplokomotiver, med oversigt over deres data, deres virksomhed samt billeder af dem. Når dette projekt er færdigt, skulle det være noget lettere at bestemme et nytilkommet hidtil ukendt postkort med et damplokomotiv på. Selve mapperne er ikke påbegyndt, men dataene er godt 50 % færdige og billederne er 2½ % færdige.

I jernbaneforfatterforeningen behandlede man for år tilbage spørgsmålet om, hvordan man sikrede sin samling af arkivalier og fotos for eftertiden. Stadig finder jeg, at så snart en tidligere medarbejder er død, så er hans samling tabt. Desværre. En samling står i en container på et museum. En anden ligger på et museum, der ikke har personale til på begæring at finde noget frem. En tredje samling er i dag spredt for mange vinde, og ingen aner tilsyneladende, hvad der ligger hvor. I yderligere et par tilfælde har jeg hørt, at arvingerne har smidt samlingen ud på trods af afdødes sidste vilje.

Jeg er derfor begyndt at udlåne min samling til kopiering, mens tid er. Samtidig har både mine børn og Edit samt et par af industribaneklubbens medlemmer kopi af dokumentet, der giver IBK ret til at komme og hente materialerne. Der har ikke været en advokat inde over. Det har vist sig i aktuelle tilfælde at være spild af penge!

Her i Nr. Bjert gå det stille og roligt, idet også naboerne bliver ældre. Jeg tilbringer stadig en del af min tid hos Edit på Frederiksberg, men da mine børnebørn bor nærmere Nr. Bjert end Frederiksberg, bliver jeg i Nr. Bjert. Min datter bor dog i gåafstand fra Edit også på Frederiksberg, men hun er sjældent hjemme. Det seneste halve år har hun været i Afrika, dog i tre omgange, men med få dages mellemrum.

Rapporter fra mine ferier i Sverige, Tyskland og Bolzano, Innsbruck og München ses på:
http://bentsbane.dk/kiel-pellworm-helgoland-og-padborg/
http://bentsbane.dk/bozen-innsbruck-munchen-jernbaner/

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner. Bogmærk permalinket.