De viste billeder i dette indlæg er alle tilsendt af venner og bekendte, der har rejst i landet. Selv har jeg aldrig været der. I lighed med andre lande, jeg heller ikke har været i, har jeg lagt billederne ud, så de har chancen for at bringe mere glæde, end ved blot at sidde i en mappe på min reol.
Fra Ungarn bringes åbenbart kun industribanebilleder. Der er kun Statsbaner for så vidt, de er kommet med på industribanebillederne. Desuden har jeg en enkelt ungarer fotograferet i Østrig.
I Ungarn hedder statsbanerne Magyar Államvasutak, MÁV, De ungarnske Statsbaner, tidligere De kongelige ungarnske Statsbaner. Sporvidden er normalspor, 1435 mm.
En halvt ungarsk bane har altid fascineret mig: Györ – Sopron – Ebenfurther Eisenbahn. Den er anlagt 1876 og udbygget 1879. Der er normalsporet og 117 km lang. Da den blev anlagt, var der ingen problemer med grænser, for den lå i Det østrig-ungarske Kejserrige, men da Østrig og Ungarn gik hver til sit efter Første Verdenskrig, kom Györ, der på tysk hed Raab og Sopron, der på tysk hed Ödenburg til at ligge i Ungarn. Ikke desto mindre kørte banen videre, og det gjorde den også efter Anden Verdenskrig, selv om Jerntæppet, som vi kaldte grænsen mellem øst og vest, gik ned over banen. Jeg gad godt vide, hvordan Den kolde Krigs bureaukrater har grebet den sag an. Desværre har jeg aldrig været syd eller øst for Wien, bortset fra Rumænien ved Sortehavet og på Balkan langs Adriaterhavet, så jeg har aldrig fået fotos derfra.
MÁV
Som skrevet har jeg ikke været i Ungarn, men så må ungarerne komme til mig, som nu denne maskine fotograferet i Østrig.
Denne ungarer er mærket 91 55 0470 005-4 H-MÁVTR. Man kunne se, at den tidligere havde heddet 1047 005-2, hvilket forekommer mig at være et østrigsk nummer. Hvorfor den nu er anbragt i Ungarn, ved jeg ikke. Jenbach 01.09.2013.
Pionerbanen i Budapest
Her vil jeg kun bringe et par enkelte billeder og så i øvrigt henvise dig til det vedføjede link: Pionerbaner.
Lokomotivet på pionerbanen i Budapest i Ungarn hed Mk 45 2001. Banen har 760 mm sporvidde. Lokomotiverne er rumænske fra fabrikken 23. August af typen L45H fra 1972. Det vejer 32 t! 10 stk blev leveret til De ungarske Statsbaner, Ved pionerbanen er desuden set 2003 og 2004. Der haves i dag også et damplokomotiv fra en rumænsk skovbrugsbane. Foto: K. Østergård 1989.
Toget ved perron med blomsterkasser. Foto: Bodil Skipper 1989.
Stationen med rød stjerne. Lokomotivet er af en anden type end Mk 45. Foto: Bodil Skipper 1989.
Dambrugsbaner
I Danmark fik anlæg af dambrug for opdræt af ørreder fat i starten 1900-tallet, men allerede siden Middelalderen havde man haft fiskedamme. I disse var der imidlertid karper, der kunne leve i stillestående vand uden nævneværdigt iltindhold. Karperne trak vejret om nødvendigt som marsvin, hvor den danske ørred, der i øvrigt var amerikansk og hed regnbueørred, skulle have iltet, strømmende vand. Karperne har man lokalt sikkert spist ikke mindst i fasten, og der er nogle egne i Europa, hvor man får karpe til jul. Bortset fra nogle karpedamme i Bayern i Tyskland har jeg kun hørt om baner ved karpedamme i Ungarn.
Tömörkény
Dette brug ligger nær byen nævnt i overskriften nord for Fehér-tó sydøst for Kiskunfélegyháza. Vi er nord for Szeged i den sydøstlige del af landet. Sporvidden var 760 mm, og banelængden var 20 kilometer. Der var ingen drift på besøgsdagen i 1988.
Brugets bygninger og noget af materiellet. Foto: Thomas Tjørnehøj 1988.
Har man set bedre justeret spor før? Foto: Thomas Tjørnehøj 1988.
Fehér-tó
Navnet betyder Hvide Dam, idet tó er dam. Vi er stadig nord for Szeged. Her var sporvidden 600 mm og banelængden 11 kilometer.
Vogntyper. Fladvogne og tipvogne. De ene fladvogn har bremse og er læsset med et kar til fisk. Her ser banen ud til at være i drift og tilmed velholdt. Foto: Thomas Tjørnehøj 1988.
Hortobágy Å
Ved åen lå et dambrug. Den mærliggende station hedder Halastó, hvor tó igen er dam. Her var 7 kilometer 760 mm spor.
Der er ingen oplysninger om statsbanetoget. Fladvognen er indrettet til persontransport, men ikke til alt for bredmåsede. Foto: Thomas Tjørnehøj 1988.
I remisen stod sikkert lokomotiv eller lokomotiver. Vognkasserne ligner kar til transporter af levende fisk. Foto: Thomas Tjørnehøj 1988.
Heller ikke her ligger sporet alt for godt. Til gengæld er sporets friholdelse for græs økologisk. Foto: Thomas Tjørnehøj 1988.
Hortobágy Halastó
Dambrugsbanen må være lukket siden 1988, for i 2007 kørtes der veterantog mellem dammene. Dambrugets godsvogne så ikke bare hensatte ud, men meget hensatte ud. Halastó skulle betyde nationalpark. Den store flod, Tizla løber gennem området.
Lokomotivet er en C5o. Foto: Thomas Tjørnehøj 2007.
Lokomotivet løber rundt. Foto: Thomas Tjørnehøj 2007.
C50 er bygget på Statsbanernes værksteder efter krigen for at erstatte ældre og manglende materiel. Som byggested er der blot noteret det nordligste værksted: Északi Jármüjavító Üzem. Man startede i 760 mm sporvidde, og da typen blev en succes, byggede i sporvidde efter ønske. Også lokomotiver med et lidt anderledes udseende, forlod værkstedet. Nogle kilder kalder typen for et skovbrugsbanelokomotiv. En af grundene til den store succes var den meget enkle konstruktion. Der var således ikke trykluft, så fløjten blev drevet af udstødningsgassen. Motoren var en dieselmotor fra en fabrik, Rába, der byggede motorer til lastbiler. Vægten var 7 t og ydelsen 50 hk. Produktionen startede 1952, og man nåede at bygge 151 eksemplarer til Ungarn foruden 20 til Nordkorea.
Selv om der nok er en vis tele på her, har jeg alligevel en fornemmelse af, at sporskiftet ikke er et 1 : 7, men et 1 : 1? Altså drejer den afvigende gren 45 grader fra. Foto: Thomas Tjørnehøj 2007.
Kiralyrét AEV Kastely
Selv om jeg ikke kan ungarsk, kan nettet godt undtagelsesvis være til hjælp, selv om der ikke er noget at råbe hurra for. AEV er det ungarske statsselskab for skovbrug. AEV drev 15 skovbrugsbaner med sporvidden 760 mm undtagen banen mellem Almamellék og Sasrét, der havde 600 mm sporvidde. Da normalsporforbindelse hertil omkring 1977 blev nedlagt var banen en “øbane.”
Banen, der her kaldes Kiralyrét AEV Kastely, havde 760 mm sporvidde, og den var en gaffelbane, og den førte ikke bare til Statsbanen, men også under denne frem til Donau. Alle skovbrugsbanerne er fortid nu og har været det i mindst 25 år, men dele af banen, Kiralyrét AEV Kastely eksisterer i dag for museumsbane. I følge nettet er Kiralyrét et stednavn, mens Kastely står på engelsk for Hall, hvilket ikke siger mig noget. På engelsk, men oversat til dansk kaldes den Királyréti Skovbrugsbane. Den er fra 1893, men allerede i 50érne spillede persontrafik en større rolle en transport af skovprodukter. I sine velmagtsdage var banen over 200 kilometer lang, men i dag bruges kun 11½ kilometer til turisttrafik. Af de 15 skovbrugsbaner, der var anlagt i Ungarn, er der i dag noteret turisttrafik ved de 12.
Ud over overskriften, er der ikke yderlige oplysninger. Jeg kan dog se, at der er tale om et 760 mm Krauss-lokomotiv opstillet som denkmal formentlig ved skovbrugsbanens hovedkvarter. I følge kun få år gamle billeder står lokomotivet stadig som denkmal samme sted i Kiralyrét, dog nu temmelig præget af et halvt århundredes rustangreb. Krauss’ salgsliste udviser ikke noget, der kunne matche dette lokomotiv. Heller ikke listen over bevarede lokomotiver gør mig klogere. Mindst tre Kraussere er bevarede, men ingen matcher “Günthers maskine.” Foto: Günther Barths 1976. Arkiv: Bent Hansen 3-34.
Bent Hansen 2023. Tak til Thomas Tjørnehøj.