Bjarkøy og Grindsted

Data savnes. Kan du hjælpe?
Efterlysningen består af to fotos. Man skal ikke være meget lokomotivekspert for at kunne se, at lokomotivet på de to fotos sandsynligvis er fra samme fabrik. Noget tyder på, at de også viser samme lokomotiv, skønt man ikke kan se det direkte. Det ene foto er fra Danmark og det andet fra Norge. Hvad er det for et (eventuelt to) lokomotiv(er)? Fabrikat, data, levnedsløb ønskes.

Første foto
Det første billede har jeg fra industribanedamplokomotivforskeren Alfred Hansen, som lånte mig det til kopiering, fordi han ikke mente, at lokomotivet havde noget med Danmark at gøre. At det måske havde alligevel, vidste vi ikke dengang. Alfred havde fået billedet på Museet i Grindsted, idet man heller ikke her mente, at det havde relationer til Danmark.

Billedet fra Grindsted stemplet Bünger & Leyber, Maschienenfabrik, Düsseldorf.

Billedet viser et lokomotiv af ældre model taget et eller andet sted.

Kender du fabrikat og eventuelt type og sted, må du gerne reagere.

I Grindsted kendte de ikke dengang stedet, og i dag – mange år senere – har de i Grindsted fuldstændig glemt, at de har haft billedet og kan således ikke bidrage med, hvordan de er kommet i besiddelse af det.

Billedet kaster én oplysning af sig. På bagsiden var der stemplet: Bünger & Leyber, Maschienenfabrik, Düsseldorf.

Det er som nævnt ikke lykkes at hente oplysninger i Grindsted, men heller ikke Bünger & Leyber, Maschienenfabrik, Düsseldorf er det lykkes af finde, så ad den vej kan vi ikke komme videre. Der findes dog en maskinfabrik med med navnet Bünger & Leyrer, der omking 1907 fremstillede kraner mv. Det er muligt, at stemplet har været udtværet, så der er læst forkert.

Formentlig har Bünger & Leyber (Leyrer) ikke bygget lokomotivet, men de har muligvis haft det til reparation og salg? Hvornår vides ikke. Billedet havde originalt stempel bagpå.

Hvordan er billedet havnet i Grindsted? Der er vel ingen anden forklaring, end at en kunde i eller ved Grindsted har indhentet tilbud på et lokomotiv? Og hvem kan de så være? Da lokomotivet er gammelt – sikkert fra før Første Verdenskrig – var der på Grindstedegnen ikke andre end Grindsted – Grene Mergelbane, som kunne tænkes at have haft brug for lokomotiver. Der blev selvfølgelig også bygget et par jernbaner, men var det entreprenørerne selv, der indhentede tilbud, var billedet nok næppe endt på museet i Grindsted.

Grindsted – Grene Mergelbane havde godt nok to Henschelmaskiner, men de var efterhånden 30 år gamle og godt slidt. Svend Guldvang har gennemgået mergelselskabernes (bag Grindsted – Grene Mergelbane stod to mergelselskaber) forhandlingsprotokol, men denne nævner ikke, at der er indhentet tilbud på nye (brugte) lokomotiver.

Først med verdenskrigen kom der damplokomotiver i moserne omkring Grindsted. Ikke mange, men der var damplokomotiver. Tyskland havde på grund af verdenskrigen udstedt et metaleksportforbud, så er den mystiske maskine udbudt på Grindstedegnen, må det være før eller efter krigen. De store tørveproducenter købte under krigen i stedet lokomotiver fra mergelselskaberne, der af Staten nærmest blev tvunget til at afhænde spor, tipvogne og lokomotiver til tørveindustrien.

Lettest ville det være, at give Alfred Hansen ret. Ud med fotoet. Det er ikke dansk.

Nu har jeg imidlertid set så meget, ”der ikke var dansk,” men som alligevel var det. Den væsentligste grund til ikke at kaste billedet bort er, at nordmændene siger, at deres lokomotiv har været i Danmark. De har stempler på det. Derfor vælger jeg at spørge i dette forum.

Andet foto
Fotoet er taget på Bjarkøy og over flere omgange tilsendt derfra. Fotograf er ikke opgivet. De første fotos tilgik for mange år siden folk i DJK (P. Thomassen.) Også P. S Eilertsen har korresponderet med folkene på Bjarkøy, og efter hans død tilgik korrespondancen mig, der imidlertid ikke kunne hjælpe, før jeg fik ”Første foto” fra Alfred Hansen og navnlig så ligheden.

Bjarkøy ligger nord for Lofoten i Nordnorge. Geografien her er jeg ikke hjemme i. Grænserne for områderne Lofoten, Ofoten og Vesterålen kender jeg ikke, selv om Bjarkøy angives som liggende i Vesterålen. Narvik ligger til gengæld i Ofoten, mens Svolvær ligger i Lofoten. Hurtigruten passerer for nordgående om morgenen Bjarkøy, men man kan ikke se noget fra skibet.

Bjarkøy-lokomotivet delvist samlet i 2007

På Bjarkøy lå før Første Verdenskrig A/S Nordlandske Malmfelter, og det er dette selskab, der i 1906 købte lokomotivet og brugte det i minen til 1910, hvor det hensattes.

I 60’erne fattede historisk interesserede og jernbaneinteresserede interesse for de nordlandske malmfelter på Bjarkøy. Grunden til, at de henvendte sig til Danmark var, at der i kedlen var konstateret to stempler fra dansk kedeltilsyn dels i 1898 dels først i 1900-tallet. Formentlig fra 1902.

På de første foto, jeg så, lå lokomotivet i løsdele, men over nogle år er delene blevet samlet og sat sammen, som det fremgår af fotoet fra 2007. Den opmærksomme læser vil hurtigt opdage, at folkene har forbyttet de to aksler, men det ved de efterhånden godt på Bjarkøy.

Lokomotivresten er i dag samlet og malet og står nu under et halvtag.

Så vidt nordmændene, der ikke ved mere.

Muligheder
For år tilbage kunne jeg godt finde på, at give Alfred Hansen ret: Det er ikke nogen dansk sag. Men efterhånden som forskningen skrider frem, bliver der flere og flere hidtil ukendte lokomotiver i arkivet.

Da vi startede vores industribaneforskning, var der ikke så mange muligheder for en bestemmelse af lokomotivet, hvis altså det overhovedet skulle være i arkivet: Anlæg af Vestvolden og Fakse Jernbane. I dag er der langt flere muligheder for placering af et ukendt lokomotiv, og det gør ikke sagen lettere.

Efterhånden som der dukker flere og flere billeder op af lokomotiverne på Vestvolden, bliver det klart, at vores problemlokomotiv næppe slog sine folder der. Efterhånden som forskerne når til bunds i Faksearkivet, bliver det mere og mere tvivlsomt, at lokomotivet har været der.

Jeg indrømmer, at jeg i en årrække var varm på Fakse, idet en vis Garde bestilte to lokomotiver i Karlsruhe, MGK 284 og 285/1866 til Fakse jernbane. Lokomotiverne blev åbenbart aldrig leveret i Fakse. Om de blev bygget, vides heller ikke, men i Schweiz havde man i 1910 et hensat lokomotiv, der bar navnet Faxe, en betegnelse som ikke sagde schweizerne noget. Det hensatte lokomotiv lignede ikke Bjarkøy-lokomotivet, men snarere en Krausser. Det ville være nærliggende at lægge to og to sammen, men der kan ikke bevises noget. Og slet ikke, at den andet MGK-lokomotiv skulle være havnet på Bjarkøy via Danmark og Bünger & Leyber.

Lad mig så præcisere: Jeg ved ikke noget. Det er ikke givet, at de to foto viser et og samme lokomotiv, eller at det på første foto har været tilbud Grindsted – Grene Mergelbane. Hvorfor det er stemplet i Danmark, vides heller ikke.

Fakse Jernbane havde 785 mm sporvidde. På Vestvolden brugtes også af flere kendte lokomotiver 785 mm. Grindsted – Grene kørte på 755 mm. Der kørtes på Grindstedegnen med damp på tørvebaner omkring Urup, Løvlund og i Blåhøj. Urup og Løvlund benyttede delvist Grindsted – Grene, så de kørte på 755 mm. DJK, De jydske Kultørvfabrikker i Blåhøj havde flere sporvidder blandt andet 700 mm. På Bjarkøy er sporvidden ikke kendt. (Af mig.)

NB. Hvad du eventuelt kan finde på nettet om sagen, stammer fra min første forskning, hvor jeg spurgte i øst og i vest, om nogen kendte lokomotiverne. Jeg stillede nogle løsningsforslag og bad om bekræftelse eller en afkræftning. Der kom intet ud af anstrengelserne, andet end at mit spørgsmål efterhånden blev til fakta. Det beklager jeg. Det var teorier, og jeg kan stadig ikke bevise noget.

Bent Hansen 6. februar 2016.