Selv om mange afsnit blot skøjter hen over emnet, fylder indlægget alligevel så meget, at jeg ser mig nødsaget til at dele indlægget i fem dele:
Tyskland. Hamborg. Jernbaner I. Statsbaner, privatbaner og museumsbaner
Tyskland. Hamborg. Jernbaner II. Industribaner 1. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner IV. Industribaner 3. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner V. Industribaner smalsporede
Indledning
Lad det være sagt straks. Med jernbaner mener jeg her hovedsageligt industribaner. Så er du advaret.
Industribanerne ligger hovedsageligt på havnen, og det er tanken at tage alle de, jeg har besøgt bydel for bydel, Bahrenfeld, Finkenwerder, Grassbrook, Waltershof, Wilhelmsburg osv.
Normalt kalder jeg byen for Hamborg stavet på dansk.
Mit forhold til Hamborg
Min første tur til Hamborg var allerede, mens ruinerne efter krigen endnu lå højt. Min første industribanetur foregik først i 80’erne sammen med en tysk ven, der var guide. Herefter kørte jeg selv, men så længe min ven boede i Hamborg, kunne jeg overnatte der og spise der. Senere flyttede han, så jeg indlogerede mig på billige hoteller. Først inde i byen, men her var det ikke til at komme frem med bil eller finde p-plads, så jeg rykkede ned på havnen, normalt Wilhelmsburg eller Finkenwerder. Min sidste tur for et par år siden var igen med privat indkvartering, og selv om jeg klarede flere ture gennem byen fra øst til vest og fra nord til syd, blev jeg nu alligevel enig med mig selv om, at det mylder var jeg blevet for gammel til, selv om jeg fint kunne lære flere kilometer kort udenad. Eksempel: Kør til højre ad anden gade efter ubanepassagen. Drej til venstre efter anden kirke på højre hånd og husk at holde øje med bilen foran, færdselsfyrene, ensretninger og gadenavne.
Hamborgs politiske historie
Etableringen af jernbanerne i Hamborg hænger sammen med den tyske stats historie, så vi begynder med denne. Tyskland startede som et stammesamfund, men efter nogle hundrede år som kejserrige tilrev grever, baroner småkonger, bisper og købmænd sig magten i deres eget område. Da jernbaneæraen satte ind, var Tyskland stadig splittet op i småstater, som byggede deres egne jernbaner under tiden i konkurrence med private. Endnu i min tid kunne man se mærkelige linjeføringer for at holde en bane inden eget område eller flere parallelle linjer mellem to byer anlagt af de enkelte statsdannelser og private spekulanter.
Hamborg var en bystat, der i en lang periode var medlem af Hanseforbundet. Bystaten Hamborg var mod vest noget mindre end det nuværende Storhamborg. Altona lå i Hertugdømmet Holsten, hvor den danske konge i mange år var hertug. Harburg lå i kongeriget Hannover.
Statsbaner
HAMBORGS FØRSTE BANER
Altona – Kiel
Da man i Kiel ønskede en jernbane til Hamborg, strittede hamborgerne imod og nægtede. Banen, der åbnede 1844 kom derfor til at gå inden for Holstens grænser fra Kiel til Altona, et navn, der på plat ganske enkelt betyder alt for nær. Banegården i Altona var endnu i min tid hovedbanegården for al togtrafik nordpå fra Hamborg. Skulle jeg i min ungdom sydpå, kom jeg med toget til Altona og skiftede her om til S-tog og kørte til hovedbanegården og fortsatte derfra.
Harburg – Lüneburg – Hannover
Syd for Elben lå kongeriget Hannover, og deres banegård ved Hamborg hed Harburg. Her byggede kongeriget Hannover bane i 1847. Det varede længe, før der kom jernbanebro over elbdeltaet. Det skete først 1872. Her gik de politiske mærkværdigheder dog hånd i hånd med naturlige hindringer. Den første forbindelse sydpå fra Hamburg førte over Elben ude øst på, først en færge til Hohnstorf syd for Lauenburg 1851, og siden en bro ved Lauenburg 1878. Denne bane havde kurs mod Lüneburg i kongeriget Hannover, der nåedes 1851.
Lübeck – Büchen Eisenbahn
Da Lübeckerne også ville have bane mod Hamborg, fik de samme behandling som kielerne. Banen måtte ikke gå Lübeck – Hamburg direkte, men blev tilsluttet banen Hamborg – Berlin langt ude øst på ved Büchen. Den åbnedes 1851. Derfor hed privatbanen mod Lübeck helt op til Det tredje Rige Lübeck – Büchen Eisenbahn. Privatbanen nationaliseredes 1938. Allerede 1865 fik lübeckerne dog direkte bane til Hamborg til Berliner Tor ikke langt fa den nuværende hovedbanegård. Banen Hamborg – Berlin var i Hamborgs interesse, så her var ingen restriktioner. Hamborgerne mente, at handelen over verdenshavene med fordel kunne gå over Hamborg. Berlinerbanen er fra 1846. Hamborgs første jernbane inden for bystaten Hamborg var derfor linjen Hamborg – Bergedorf på linjen, der senere fortsattes mod Berlin. Den åbnedes 1842.
Lübeck – Büchen Eisenbahngesellschaft, Lok 1, Henschel 1935. Der er tale om et forklædt damplokomotiv, der blandt kørte badegæster til Travemünde i to-etages vogne, hvoraf nogle i øvrigt endnu er bevarede. 74’eren er efter nummeret at dømme fra DRG, selv om LBE også havde 74’ere. Postkort er formentlig fra Hamborg i 1935.
På den gamle privatbanegård i Kiel stod 2004 to af den tidligere Lübeck – Büchen Eisenbahns toetegersvogne, der nu tilhørte Lübecker Verkehrsfreunde e. V. I dag ses de på trafikmuseet i Nürnberg. I vaskeanlægget NOB VT 306 samt MaK 513/1959 en museumsmotorvogn tilhørende Voslsoh.
Banerne forbindes
Da Tyskland så samledes til et rige igen i 1800-tallet stod Hamborg med baneproblemer. Banegårdene var anlagte uden for fæstningsværkerne, så da disse blev nedlagt kunne planummet benyttes til at bygge forbindelsesbaner mellem stationerne. Forbindelsen Berliner Tor – Altona er fra 1866. Forbindelsen over Elben til Harburg er som nævnt fra 1872.
På et tidspunkt fik Hamborg også en godsbanering. Den udgik fra østenden af godsbanegården i Rothensburgort og førte det meste af vejen på eget tracé nord om Alsteren til sydenden af godsbanegården i Eidelstedt. Da jeg færdedes i Hamborg brugs banen ikke meget, og jeg ved ikke, om godstogene mellem Sverige og Maschen nu bruger banen? Det skulle man næsten tro, da der ikke ses mange godstog gennem hovedbanegården.
“Vor tid”
Min første togtur sydpå gik uden om Hamborg. Allerede i Flensborg drejede toget fra og kørte over Kiel, Lauenburg og Lüneburg, men siden 1953 har jeg regelmæssigt rejst til Altona, skiftet til S-tog og fortsat fra Hamburg Hbf. og omvendt.
Dengang var der både damplokomotiver, tidlige diesellokomotiver og tidlige ellokomotiver, men jeg har ingen fotos af dem. Jeg ved også godt hvorfor. Rejste man selv med toget, skulle man nå det næste, så der var ikke tid til fotografering. Var der ventetid mellem to tog, skulle man vise billet for at få adgang til perronen. Enten en perronbillet eller en gyldig billet til et tog. Holdt der et tog, der var værd at fotografere, og man stod på en “forkert” perron, var det ikke sådan at skifte perron. Det kunne hurtigt blive dyrt i perronbilletter, og sandsynligvis var toget kørt, inden formaliteterne var i orden.
Det sidste damptog så jeg i det sydlige Hamborg i 60’erne, og det var en 41 med et godstog. Det første var i øvrigt en 24, men det var i Flensborg. Mine få foto viser materiel, jeg dengang åbenbart har syntes var bemærkelsesværdig. Der er en hel del kørselsentreprenører på mine fotos, men de billeder er henvist til industribanedelen.
DSB MFA 5080 på Hamburg Hbf. 1998. DSB-materiel var i perioder ikke noget særsyn i Hamborg.
Heller ikke DB 240 002-6, der her ses i Hamborg 1992, var noget særsyn i en periode. Serien bestod af tre lokomotiver bygget af MaK, som DB prøvede dog uden at falde for dem. Det gjorde NSB så til deres senere store fortrydelse. Efter en generel ombygning endte NSBs lokomotiver hos NOB. De tre MaK DE 1024-prøvelokomotiver købtes af HGK i Köln, hvor et brændte, men formentlig sammen med søstrene solgtes til Voiths lokomotivfabrik i Kiel. Sidst jeg så det ene, var det ombygget til hybridlokomotiv, men alligevel hensat.
I 1992 var ICE rimeligt nye, og på Kennedybrücke nordvest for hovedbanegården tog jeg DB 401 007-0 mellem to biler.
På den store centralrangerbanegård, Hamburg-Maschen sås også en bekendt, Railion 3104, tidligere DSB. 2011.
I Maschen vrimlede det med godsvogne, men det var måske fordi, det var søndag.
I 2011 var der endnu finanskrise, så derfor var en række dels ældre, dels overtallige maskiner linet op afventende bedre tider. Da jeg et par år senere var der igen, var maskinerne enten hugget op, solgt eller igen kommet i drift?
Samme sceneri, men taget fra siden. I baggrunden ved signalposten ses rangermaskiner, der til dels var helt nye Voith-lokomotiver. Også nord for denne samling henstod en endnu større opstilling. Nogle må dog forventes at skulle køre tog efter weekenden?
På Altona kørte man personbiler til og fra biltog gennem forhallens ene hjørne. Her ses en miljøvenlig bil forlade et biltog i 2008.
Private udbydere
Både på gods- og personsiden ville EU konkurrence, så en række mere eller mindre private udbydere trådte ind på scenen.
En østrisk Taurus er kommet helt til Altona 2008. Selv har jeg med en DB 03 (elektrisk) kørt Altona – Wien.
NOB DE2000-01 kørte Hmb-Altona – Westerland 2007. Selskabet er et af Slesvig-Holstens regionalselskaber.
Delstaten Nedersaksen havde også sit selskab, Metronom. ME 146-01 kører til Bremen i 2007. Jeg har kørt med Metronom på DB-billet. Konduktøren bemærkede det, men i et sådant tilfælde forstår jeg ikke tysk, men taler jysk, som han ikke forstår. Det omvendte ville ikke have gået, altså en nerdersaksen-billet på DB, for DBs er dyrere.
S- og U-baner
Mens S-banerne i Storhamborg drives af DB, er Ubanerne drevet af Storhamborgs Trafikforbund.
Storhamborg S-baner
S-banenettet supplerer kommunens u-banenet med både egne bybanelinjer og oplandsbanelinjer. Det udbygges stadig. I mine første år i Hambog, var togsættene blå, og dem fik jeg åbenbart aldrig fotograferet. Senere fik de andre farver og et større profil. Som ubanerne kørte de med strømskinne. Når jeg var i Hamborg, købte jeg som regel et “efter klokken 9-kort,” som jeg kunne køre på resten af dagen i hele Stor-Hamborg. Det tjente sig ind efter to ture og gjaldt til både Ubane, S-bane og lokalbanerne samt til Elb-færgerne, som jeg i øvrigt yndede. Desværre fik jeg kun taget få fotos af S-banerne. Siden her formår ikke at rumme nettets historie, men ty til internettet.
Endnu i 1980’erne var S-banenettet ikke fuldt standardiseret. Der fandtes dieseldreve S-baner og S-baner med bomme på for eksempel Blankenese-linjen. Mit foto viser noget antikveret materiel set på VVM, Verein Verkehrsamateure und Museumsbahns depot i Aumüle i det østlige Hamborg. Foreningen kører på Schönberg – Schönberg Strand ved Kiel.
Elektrisk tog på Hamborgs forstadsbane, Blankenese – Ohlsdorf. Materiellet er bygget 1912 og kørte endnu 1952. I 1950 var det værkstedtog. I 1988 blev det fundet og hentet til Aumühle. Det er nu mærket DRG Altona 1624 A og B. Foto i Aumühle 1992.
S-tog, S 2 ved Rheinbek 2010. Det hvide “spor” til venstre for S-toget er tredieskinnen (strønforsyningen.) Sporene med overledning er fjernbanen til Berlin.
S-banetog, S 1, 2 eller 3 nær Kennedybrücke i 1992 med DB ICE 420 413-7 i forgrunden. Mens S-toget ovenfor er rødt, er det her blåt. I billedfeltet ses også tre nærmest gule vogne.
Hamborgs U-baner
Ubanernes historie i Hamborg kunne fylde en hel bog alene. Da jeg aldrig rigtigt har dyrket ubanerne, men kun brugt dem, har jeg kun få fotos. For at komme ind på perronen skulle man også have billet, og havde man det, skulle man rejse og havde ikke tid til fotos. I min tid i Hamborg har der kun været få typer materiel.
Her ses en af de almindelige typer på Hamburg-Lattenkamp på linje U 1 i 1982. I front HHA 9675.
Min yndlings u-banelinje er U 3. Efter Rådhuset i retning vest kravler banen op fra dybet for at blive til en højbane placeret over nogle af Hamborgs kanaler. Lige før stationen Landungsbrücken er der udsigt over havnen. Her ses et U-banetog fra “Miniarurwunderland” på banen mellem Baumwall og Landungsbrücken 2012.
Til vedligehold og ombygninger findes en del “banetjenestemateriel,” der normalt kun ses om natten. På ubanedepotet i Saarlandstrasse kunne man se det om dagen. Det drejede sig i 1986 om:
8010 – 11, KHD type A12L714R. 1960
8012 – 16, KHD type KS230B. 1965
8017 -18, Gmeinder. 1973.
Siden er der anskaffet hybridmateriel også fra Gmeinder med eludstyr fra Siemens.
HHA 8011, KDH 57150/1960 med anlægstog i Saarlandstrasse en tidlig morgen i 1986. Bemærk førerhusets dør.
HHA 8010, KHD 57149/1960. Lokomotivet har enten haft fri eller er allerede kørt “på plads.”
HHA 8017, Gmeinder 5502/1973.
Vogn HHA 8126 sammen med yderligere vogne med specialprofil og centralkobling. 8011 holder her til klargøring med vogne i begge ender.
Privatbaner
Alsternordbahn GmbH
ANB. Banen fører fra Ulzburg Süd til først Ochsenzoll og senere efter forbindelsen til S-banen i Hamborg til Garsteddt. Åbnet så sendt som 1953. Banen hører til Storhamborgs trafiknet og drives af AKN.
Hvor Alster Nordbahn i nord møder AKN i Ulzburg Süd, har jeg siddet i AKN og set Nordbanen. Kun én gang har jeg direkte besøgt den. Det var 1989 i dens sydlige endepunkt i Garstedt, hvor den møder U-banens linje U 1. Her er blot ét spor. Toget er AKN Vs 256, Vt 218 og 217.
Eisenbahn-Geschellschaft Altona – Kaltenkirchen – Neumünster
AKN udlagt som Angst, Kummer und Not er åbnet 1884 til Kaltenkirchen og indtil 1916 forlænget i etaper til Neumüster. Selskabet har med tiden overtaget eller driver eller samarbejder med alle Storhamborgs privatbaner og industribaner. Banen fungerer også som kørselsentreprenør, og deres lokomotiver ses mange steder i Nordtyskland.
AKN kørte i 1986 endnu lokomotivtrukne persontog! Toget kørte fra kassernen i Boostedt, hvor det er fotograferet, til Düsseldorf med orlovssoldater. Lokomotivet er AkN V2.013, Deutz 58233/1968. Tidligere EBO 3.023.
AKN VT2.18, MaN 14090/1956 ved Neumünster Süd i 1983.
AKN VT3.11 (anden besættelse) i Barmstedt 1987. Sættet var tidligere DB 798. Fotoet stammer fra Günther Barths.
AKN VT2.31 krydser orlovstoget i Boostedt 1986. Disse moderne togsæt kørte sjældent nord for Kaltenkirchen, men som det ses her, hændte det. Formentlig var toget udstyret med både el og diesel. Jeg mindes at være stået på toget i Altona og ad S-banen kørt til Eidelstedt, hvor elforsyningen slap op, og toget fortsatte som dieseltog. Tyskerne kalder sådant et tog med både el- og diselmotor for et Zweikraftzug, hvor vi bruger det gode danske ord hydrid.
AKN i Elmshorn med tog til Barmstedt. Også denne privatbane drives af AKN. Vi er uden for Hamborgs område, men dog i Storhamborg. 2010.
AKN-tog på vej mod Büsum nær Heide i Holsten 2003. Disse mere moderne togsæt har efterhånden afløst skinnebusser, Y-tog og andet ældre materiel. Mon ikke det er et Lint.
I Grusonstrasse i det østlige Hamborg i et tidligere privatbanedepot har AKN et værksted. Gaden er den sydøstlige del af Ring 2 (02.) En del lok kan man se udefra fra en sti, der fører hen til S-banestationen Tiefstack og rangerbanegården Hmb-Rothenburgsort, men personalet har også været flinke til at lukke mig ind til fotografering.
AKN V2.009, MaK 220022/1954, type 240B på depotet i Grusonstrasse 2002.
Et foto af AKN V2.016 på vej med tog ud på Billwerder Industriebahn 1988. Lokomotivet er af samme type som VLTJs.
AKN V2.017 MaK 800167/1877, type G1100 på depotet 2002.
AKN V2.019, der også er fra MaK. Den holder her på sporene bag remisen. Foto fra 1989. Til højre ses V2.016.
DE 32 fra Dortmunder Eisenbahn købt af AKN og under istandsættelse på værkstedet i Grusonstrasse. 2002.
For enden af den tidligere Südstormarnsche Kreisbahn lå et militærdepot i Glinde, banen eneste kunde. Banen førte oprindelig til Trittau. Lokomotivet er uidentificeret, men fotoet er fra 1988.
Bergedorf – Geesthachter Eisenbahn
BGE. Åbnet i etaper melem 1906 og 1927. Banen består af stamstrækningen Bergedorf – Geesthacht samt Vierländerbahn, Bergedorf – Zollenspieker og Hamburger Marschbahn, Geesthacht – Zollenspieker – Billwerder-Moorfleet. Fra Geesthacht førte et langt sidespor til en Ammunitionsfabrik i Krümmel. 1920 tilgik Billwerder Industriebahn og 1952 også strækningen Billwerder – Gliende, en rest af Südstormarnschen Kreisbahn. Allerede tidligt gik selskabet over til parallel bustrafik, og 1950 – 52 blev det meste af nettet nedlagt. Stamstrækningen til Geesthacht vil være kendt i Danmark som museumsbanen, der ejer en tidligere dansk Q-maskine!
Billwerder Industriebahn
Åbnet 1907. Overtaget 1920 af Bergedorf – Geesthacht Eisenbahn. Kun godstrafik. Drives i dag af AKN fra depotet i Grusonstrasse. Flere af områdets mange firmaer med sportilslutning – vel gennem tiderne et halvt hundrede – har egen trækkraft af en eller anden form. Kun en enkelt gang har jeg gennemkørt området for at søge private lokomotiver. Det lykkedes imidlertid ikke at finde lokomotiver på de opsøgte adresser. Ved et senere besøg så jeg i området to styk tovejes Unimog, men de forsvandt, inden jeg fik fotograferet.
Fra industribanen udgik både Südstormarnsche Kreisbahn og Bergedorf – Geesthachter Eisenbahn, BGE.
Et af de private lokomotiver, jeg aldrig fik set, mødte jeg på AKN-depotete i Grusonstrasse. Der Raab Karcher uden nr., O&K 25933/19?? fotograferet i 2002.
Elmshorn – Barmstedt – Oldesloher Eisenbahn Aktien-Gesellschaft
EBOE. Åbnet i etaper fra 1896 til 1907. Banen krydser AKN i Ulzburg og indgår i dag i Storhamborgs jernbanenet i samarbejde med AKN. Se foto under AKN.
Ottensener Industriebahn
Banen lå mellem ved S-banen mellem Altona og Bahrenfeld. Banen var som banen i Wandsbeck metersporet med transport af normalsporgodsvogne på Rollbocke. Rolbockgruberne lå på sydsiden af S-banen, men det fleste kunder boede nord for S-banen. I min tid var der som i Wandsbeck kun lastbiler som trækkraft for jernbanevognene. Jeg opsøgte derfor aldrig banen og tog foto, skønt jeg ofte så den. Antallet af sportilslutninger var enormt. Dertil kom mellem Altona og Bahrenfeld industrispor også med talrige tilsluttere på både nord- og sydsiden af S-banen, dog på egne industristamspor.
I dag er hvert et spor borte – næsten. Blandt de mest kendte firmaer med 1000 mm sportilslutning var Ottensener Maschienenfabrik, der blandt andet byggede dampgravemaskiner og dampmaskiner til Gribskovbanens dampvogne. I gaderne i den nordlige, største del af 1000 mm nettet var der efter krigen et omfattende net af 900 mm baner til bortkørsel af ruiner.
Meterspor på fabrikken Zeise ved Friedens Alleé. Ved besøget er fabrikken bygget om til en indkøbscentrum, men kig op efter løbekraner og ned i gulvet efter yderligere spor inde i centret. 2010.
Südstormarnsche Kreisbahn
Åbnet mellem Billstedt og Trittau 1907. Banen lukkedes mellem Gliende og Trittau 1952 og resten er i dag godsbane drevet af AKN efter et intermezzo hos BGE. Jeg har aldrig besøgt banen, men et enkelt rangertræk har jeg mødt nær AKN-depotet i Grusonstrasse. Se billedet under AKN.
Uetersener Eisenbahn A.-G
Banen ligger formentlig uden for Storhamborg og hører derfor ikke hjemme her, men jeg medtager den alligevel? Selv om der undertiden står skilte ved delstaten Hamborg grænser, er der ingen tvivl om, at mange også her lever af Hamborg. Banen åbnede som en 4,5 kilometer lang normalsporet hestebane 1873. Udgangspunktet var forpladsen på banegården i Tornesch på Strækningen mellem Hamborg og Elmshorn. Banen udviklede sig efterhånden til en art industribane eller snarere et industrisidespor. Kassedamplokomotiver indførtes fra 1908. I 1965 forsvandt persontrafikken. Entusiasterne besøgte banen, fordi den førte tværs over bangårdsforpladsen og langs gader og veje og navnlig på tværs. I de seneste år var der kun én godskunde tilbage, nemlig svenske Stora, der imidlertid nu har skilt sig af med virksomheden.
Jeg stod ikke sjældent en halv times tid på banegårdsforpladsen og afventede toget. Jeg var helt alene, men næppe hørte jeg toget fløjte, før det myldrede med biler, som holdt på kryds og tværs, men med pinlig nøjagtighed i billedfeltet foran toget. Så var toget væk og biler også, og pladsen var gabende tom lige til næste morgen, hvor toget kom igen.
Mens der endnu var offentlig godstrafik. V1, MaK 220020/1957 på 240 hl på godsbanegården i Uetersen foran remisen. 1987.
Parkbane har jeg kaldt dette foto. Bystyret må have hørt min stille sukken, for nu var der stillet pæle op for at forhindre den uhæmmede biltrafik. Toget fremført af NEGs 02, MaK 800190/1978 nærmer sig. Typen hedder G 1100 BB. Foto fra 2005. Toget var på 14 vogne og 56 aksler.
NEG 04, MaK 500045/1967 type G 500 C passerer gennem byen med tog 2001. Foto Jochim Rosental.
I 2002 kom AKN 2.021 til Tornesch med et godstog til Uetersen fremført af MaK 1000830/1984 type DE 1002. Foto Jochim Rosental. Året efter var det en DB-maskine der forstod udvekslingen.
NEG 02 på sin vej gennem byen. 2004. Den morgen var der kun 5 vogne med 20 aksler med ud.
Buxtehude – Harsefelder Eisenbahn GmbH
Banen ligger i delstaten Niedersachsen, men da Hamborgs S-bane går til Buxtehede, har jeg medtaget også denne bane.
Bane er åbnet 1928 som en 15 kilometer lang normalsporet sidebane. Den påbegyndtes allerede 1914, men Første Verdenskrig forsinkede færdiggørelsen. Persontrafikken indstilledes 1969.
BHE V 224 , Deutz 55534/19?? i Buxtehude fotograferet af Günther Barths 1984. Jeg så den 1991, hvor den rangerede med roevogne!
BHE 223, Deutz 1703/1916. 100 hk. Maskinen er ombygget 1954 hos Schöma. Den var i 1984 Tysklands ældste i drift værende diesellokomotiv. Den måtte dog i 1984 hensættes med et kobbelstandsbrud. Foto fra 1984.
BHE 276, Schwarzkopf 11449/1941 360 hk. Den var oprindeligt et Værnemagts V36. Den holdt i Buxtehude i 1984.
BHE 281, MaK uden data. Den ses her i Harsefeld Süd 1984.
BHE 761. Ingen data ud over, at der stod Nürnberg VT 176 på den. Vognen var klubejet, og klubben kørte veterantog med den én søndag i hver måned. Her kørte den dog et særtog med skolebørn på udflugt. 1984.
Wandsbeker Industriebahn
Banen havde 1000 mm spor, åbnede i 1916 og lukkede 1966. Banen var kun 5,5 kilometer lang, men havde 16 kilometer spor. Den startede med 15 firmatilslutninger, og nåede op på mindst 39. Ved lukningen, der vel skyldte pres fra motorfolket, var der endnu 30 firmatilslutninger i behold. Selv om jeg har været i kvarteret, har jeg aldrig set banen, men jeg har fået lov at bringe et par fotos, som jeg har liggende. De er skannet efter aftryk i mit sædvanlige lille format. Vi du se billederne i bedre kvalitet, så findes de på følgende adresse:
http://www.bahnen-im-norden.de/jalbum/deutschland/senior/hamburg/wandsbeker_industriebahn/slides/ha901.jpg
http://www.bahnen-im-norden.de/jalbum/deutschland/senior/hamburg/wandsbeker_industriebahn/slides/ha902.jpg
http://www.bahnen-im-norden.de/jalbum/deutschland/senior/hamburg/wandsbeker_industriebahn/slides/ha903.jpg
Normalsporvogne på 1000 mm Rollwagen. I front formetlig Lok 6. Foto: Helmut Ebert 1950.
1000 mm ellokomotiv. Wandsbeker Industribahn 1, Benrather Maschienenfabrik 32/75/1899. Til Wandsbek 1924. 1961 til AEG som museumsstykke, men alligevel ophugget 1987. Foto: Helmut Ebert 1950.
1000 mm diesellokomotiv. Wandsbeker Industribahn 6, Deutz 36778/1941. Type A6M420F. Leveret som ny. Hensat 1966 og ophugget 1967. Foto: Helmut Ebert 1950.
Se i øvrig også http://www.bahnen-im-norden.de/jalbum/deutschland/senior/hamburg/index.html
Sporveje
Dette afsnit fremgår ikke af indholdsfortegnelsen, der der er stort set ingen ting om emnet. Jeg har set Hamborgs Sporveje, men fik aldrig fotograferet.
Nettet var meget stort og nåede sin største udstrækning 1955. Allerede 1866 startede den første hestebane. Fra 1878 – 97 var der sogar damp. Eldrift indførtes fra 1894. Den sidste linje lukkede 1970 efter en ret kort afviklingsperiode. Materiel er bevaret i Schönberg Strand og sikkert også andre steder.
Hos VVM findes ud over veteranbanen og en ottetalsformet sporvognsstrækning med delvist to sporvidder. En for normalspor med blandt andet sporvogne fra Hamborg og en metersporet med materiel fra Kiel. Her ses begge sporvidder. Den røde vogn fra Hamborg kører på det brede spor. 2014.
Veteranbaner
Med fire millioner indbyggere skulle Storhamborg kunne præstere lige så mange veteranbaner som hele Danmark. Det kan den måske nok også, men mange af banerne ligger i nogen afstand fra byen. Inden for bygrænsen kender jeg kun én museumsbane samt et jernbanemuseum. Museumsbaner har åbent om søndagen, men jeg aldrig i Hamborg om søndagen. Industrierne på havnen kørte ikke om søndagen, og min hovedinteresse var industribanerne. Veteranbanerne løb jo ingen steder.
Veteranbanerne har faktisk været omtalt med fotos allerede, men kort drejer det sig om:
VVM, Verein Verkehrsamateure und Museumsbahn
Foreningen har depot, værksted og museum med en lille smalsporet rundstrækning til industribanemateriel i Aumüle i det østlige Hamborg. Foreningens museumsbane kører på Schönberg – Schönberg Strand ved Kiel. I Schönberg Strand er der også udstilling og her kører blandt andet sporvogne, som foreningen også samler på.
GE, Geesthachter Eisenbahn
Arbeitsgemeinschaft Gesthachter Eisenbahn e. V. holder til i Bergedorf, hvorfra museumsbanen udgår. Foreningen er ikke særlig stor, og den er mest kendt i Danmark for at køre med en tidligere dansk Q-maskine, som foreningen har købt i England. Jeg har været der et par gange, men aldrig når der var drift.
Som sagt har jeg aldrig været ved GE på en driftsdag, men både Q 350 og deres ex. Ruhrkohlelokomotiv stod i remisen og lod sig bese. 2011.
Andre samlinger
I Storhamborg findes flere lokomotivsamlinger. Nævnt er allerede en samling i Wilhelmsburg, der dog blev hjemløs, da remisen brændte. Endvidere har Havnen et museum på Veddeler Damm ikke langt fra Veddel S-banestation. Museet udstiller også jernbanemateriel. Deres egne effekter var restaurerede, mens lokomotiverne fra nogle af kunderne så herrens ud. Det kan have ændret sig siden.
Freunde der Hamburger Hafenbahn e. V. VT 4.42, MaN 142481/1956 og foran Hamburger Hafenbahn V 221, O&K 6261/1962. MV6B. 2009. Skinnebussen brugtes til mandskabstransporter til anlægsarbejder og vedligehold rundt om på havnen.
Bent Hansen 2016.
Pingback: Mit 2015 set med jernbaneøjne | Bents bane
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del | Bents bane
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner IV. Industribaner 3. del | Bents bane