Indledning
I Danmark blev havne ofte anlagt af en kommune. Sjældnere af Staten, men det skete dog. Kommunen bestemte så også, at haven skule forsynes med jernbanespor. Ofte stod Statsbanen sjældnere en privatbane bag anlægget, og banen varetog også kørslen på havnebanen.
I Tyskland er havnebaner koncessioneret som havnebaner, så der er ikke noget at tage forkert af, hvis man ellers sidder med koncessionen i hånden. Forholdene var i øvrigt noget lig forholdene i Danmark, men der var én afgørende forskel. På de fleste havnebaner i Tyskland varetog havnebaneselskabet selv rangeringen med egne lokomotiver! To store havnebaner, Hamborgs og Bremens havnebaner benyttede dog Forbundsbanerne til rangering.
Trods de klare koncessionsforhold er der dog for mig problemer. Havnen i Rendsborg tilhørte Kredsen, der på dansk er amtet. Rangeringen varetoges naturligvis af Kredsens eget jernbaneselskab, Rendsburger Kreisbahn der kørte på meterspor. Havnebanen var dog normalsporet, så derfor havde Kredsen egne normalsporede lokomotiver på havnen, som ikke til daglig også kørte på Kredsbanen. Jeg har derfor valgt at medtage denne havnebane. Der er dog andre havnebaner, hvor lokomotiverne på havnen tilhører en industri, og lokomotiverne bruges på havnen også til intern rangering på fabrikken i flæng. Her sætter jeg en grænse. OHEs betjening af havnen i Tönnhausen er derimod medtaget, da det var mit indtryk, at lokomotiverne her blev på havnen og ikke kørte på privatbanens lange strækninger.
Der var 42 havnebaner i i Vesttyskland i forbindelse med DB, men ikke alle med egne lokomotiver. Dertil kommer så havne med privatbanetilslutning og rene privathavne.
DE ENKELTE HAVNE
Flensborg
I min tid var der ikke egne lokomotiver på havnen i Flensborg, og der har sandsynligvis aldrig været. Et gammelt billede viser dog en uidentificeret lokomotiv på havnen, som måske kunne have været et havnebanelokomotiv?
Rendsborg
I sine velmagtsdage havde havnen af to separate baner langs Kielerkanalen, en på nordsiden lige syd for byen og en på sydsiden øst for hængefærgen og jernbanebroen. Jeg har aldrig set mere en havnen på nordsiden af kanalen, hvor remisen lå lige under jernbanebroen. Remisen ligger der endnu selv om havnens jernbanespor er opgivet for år tilbage. Der var to maskiner. I de sidste år var kun den ene i drift og den anden reserve.
Mens Amtsbanerne endnu var i drift i Rendsburg var der både normalspor og meterspor på havnen. Metersporet lå i midten, så sporet var firestrenget. Rangeringen foregik med smalsporlokomotiv og smalspormellemvogn med træktøj til både normal- og smalspor i den ene ende.
Kreishafen Rendsburg 2, Jung 12776/1957, type RK 12 B. Netop 1957 overtog Kommunen driften af havnebanen far Rendsburger Kreisbahn. Lok 2 lignede lok 1, men var ældre end nr. 1, der først kørte et andet sted. Man noterer sig datoen for næste større syn, og så møder man op, fordi så er det normale loko til syn og reserverne er indsat! Det gjorde jeg så bare ikke her. Foto: BH 1983.
Kiel
Havneanlæggene i Kiel ligger dels i bunden af Kielerfjorden på begge sider af fjorden, der her forløber nogenlunde nord-syd. På østsiden ligger Ostuferbahn, der endte i fiskerihavnen ved floden Schwentine. Nordfor ligger også en havnebane til et kraftværk, men den er drevet af Forbundsbanerne.
På vestsiden nåede jernbanen kun op i byen. Nord herfor lå ”finere” kvarterer uden havneanlæg, men med faciliteter for lystsejlere. Nord herfor udmundede Kielelerkanalen ved Holtenau, hvor der er sluser. Bag sluserne ligger Nordhavnen på sydsiden af kanalen. Havnebanen hertil udgår fra banen til Flensborg fra stationen Suchsdorf. Længere nordpå ligger havneanlæg ved Friedrichsort, hvor blandt andet flåden huserer. Her ligger også lokomotivfabrikken MaK. Anlæggene her har deres egen havnebane, der udgår fra Neuwittembeck. Lokomotiverne hensattes normalt bare et eller sted på havnen, men på Ostuferbahn var der en remise og på Nordhavnen en remise med værksted.
Banen havde adskillige lokomotiver, der som regel var fra MaK. Senere tog selskabet også lokomotivudlejning på programmet, og det seneste nye er, at Railion har overtaget kørslen.
Hafen- und Verkehrsbetriebe der Landeshauptstadt Kiel, HVB 1, MaK 400 037/1961 på 42 t og 450 hk foran værkstedet på Nordhavnen ved Kielerkanalen formentlig hensat til salg 1992. Foto: BH 1992.
Seehafen Kiel 2, MaK 800 190/1978 på 1100 hk på Nordhavnen 1992. Den er både i ny bemaling og ejeren havde skiftet til et kortere navn. Jeg har i øvrigt gjort turen med på maskinen fra Schusterkrug ude ved MaK over Neuwittenbek og Suchsdorf begge sidste på DB Flensborg – Kiel til Kiel-Wiek, som kanalhavnen officielt hedder. Foto: BH 1992.
HVB 3, MaK 220 059/1960 på 240 hk og i lysegrøn bemaling på et sort/hvidt foto fra Ostuferbahn. Lokomotivet holder ved Bahnhofsstrasse. Foto: BH 1982.
Ostuferbahns remise i Brückenstrasse ved Seefischmarkt i 1982. Indtil da, troede jeg egentlig, at sådanne godsvogne, som her ses, kun fandtes som reklamevogne hos modelbanefirmaerne. Foto: BH 1982.
Sprotte er fra DWK og Kiels Havnebaners ældste lokomotiv, jeg har set. Ikke desto mindre var det HVB V 4. Da det udrangeredes 1978, købte MaK, DWKs arvtager det og satte det pænt i stand og indsatte det ved lokomotivværkstedet i Moers ved Rhinen, hvor jeg fotograferede det 1991. Sidst, jeg så det, var det på museet i Prora på Rügen. Sprotte er en lille fisk, der fanges i Kielerfjorden, ryges og lægges i olie og spises med velbehag. Andre steder i Østersøen har fisken et andet navn, med behandles på samme traditionelle måde. Sprotte er DWK 715/1941 på 160 hk og 32 t. De første MaK lokomotiver byggedes i samme stil, da Mak tog over efter DKW, Deutsche Werke, Kiel.
Seehafen Kiel 4, der har erstattet den lille DKW, sås også på Nordhavnen i Kiel- Wiek i 1992, men den kørte, så jeg fik ingen data. Foto: BH 1992.
HVB 5, MaK 1000 012/1959 på 860 hk og 60 t mødte jeg uden for MaK-fabrikken i Friedrichsort i 1981. Da fabrikken fremstillede pansrede mandskabsvogne, måtte jeg ikke kommer derind, selv om jeg også er i NATO! Foto: BH 1981.
I 1993 havde Seehafen Kiel fået et “nyt” lokomotiv, som meget logisk kaldtes nr. 16. Der er stationeret på Westufer ikke langt fra Kiel Hbf. Jeg fik ingen data på den, men det er jo en ex. Bundesbahn-Köf. Foto: BH 1993.
Ovenstående lok 16 kan være denne, der stadig kører for Seehafen Kiel, men nu hedder North Rail og er et udlejningsselskab. De købte blandt andet nogle af vore overflødige Mk. Køffen er nu mærket 98 80 3323 143-8 D-KIEL og er ex. DB 323 143. På havnen findes yderligere tre køffer. De to tilhører Voith og hedder Emma, Berta. De kørte tidligere for August Koch. Foto: BH 2009.
Fra et hotelværele på kanalens modsatte bred fik jeg øje på denne rangermaskine, men lige som jeg skulle til at tage et bedre fotos, lukkede firmaet lågen op. Det er dog mulig at læse – trods afstanden – 98 80 3322 520-8 D-NTS, Gmeinder 5103/1959. Ex. DB 322 520. Den har navnet Inge. Hvad NTS står for, vides ikke. Farverne er Nordic Rails? Foto: BH 2014.
Lübeck
Det gamle Lübeck ligger på en ø i Travefloden omgivet af andre øer, hvorpå der er bygget havneanlæg. Havnen strækker sig hovedsageligt nord og vest for byen samt hele vejen ud langs Travefloden til Travemünde. Mens banegården ligger vest for byen, ligger en del af haven mod nordøst. Forbindelsen førte over nogle af Traves grene blandt andet på en malerisk drejebro. Den har dog nyligt mistet sit jernbanespor og haven på østsiden har fået sit eget spor øst om byen. Som i andre byer bygges der boliger på de ældste havneanlæg.
I den tid, jeg er kommet i Lübeck har der været et decideret havnebanelokomotiv, men tre andre kørte som entreprenørlokomotiver. Havnebanerne længere ude ad mod Travemünde har jeg kun set sporadisk.
Godtstog og rangertræk over den gamle drejebro har altid været fremført af DB, når jeg har kigget på.
En oversigt over havnene i Lübeck med sporplaner ses på lgh-online.de
Mens der endnu var havn på Wallhalbinsel i 1983, kørte Lübecker Hafengenselschaft mbH med denne lille Diema uden nummer. Det er Diema 2620/1963, type DLF 120. I 1988 tilhørte den On Rail, men stod hos MaK i Moers. Foto: BH 1983.
Mens havnebaneselskabet i Kiel slog sig på udlejning af lokomotiver, blev Havnebaneselskabet i Lübeck kørselsentreprenør. Her ses deres V 100.001, LEW 13498/1972. Som ny til DR 110 459-5. Senere 112 459-3 og 202 459-3. I Lübeck var det mærket SG Lübecker Hafen Gesellschaft mbH. Bemærk farven: Blå med to hvide streger.Foto: BH 2004.
Nordic Rail Service V 100 002 på havnebanens plads i Lübeck. Senere rykkede lokomotiverne længere ud. 002 er også en tidligere østtysker. Den har en gul stribe under den hvide stribe. Foto: BH 2005.
På en tur til Hamborg ville jeg køre over Lübeck hjem for at se havnebanen, men på Hovedbanegården i Hamburg kom tilfældigvis to af lokomotiverne fra Lübeck, NRS V 100 001 og 003. Som fotoet ovenfor viser, tog jeg alligevel over Lübeck hjem. Foto: BH 2005.
Som anden maskine kørte NRS V 100 003 med en rød stribe. Som det ses, har lokomotivernes ejer skiftet navn til NRS, Nordic Rail Service GMBH. Den gule er et banetjenestekøretøj.
I 2007 overraskede Lübeck endnu engang ved at have fået en nymalet Köf III. Den er så ny, at der hverken er initialer eller nummer. Foto: BH 2007.
I 2010 stod alle tre lok en weekend til parade ved værkstedet, hvid rød og gul! Foto: BH 2010.
Brunnsbüttel
Havnen ligger dels langs Elben dels langs Kielerkanalen på både nord- og sydsiden. På havnens bane har jeg set to lokomotiver, mens en masse virksomheder har deres egne lokomotiver til interne transporter.
Hafengesellschaft Brunsbüttel mbH 1, Vollert 7970/1980. Type DR 1000. Foto: BH 2005.
I 2012 er lokomotivet blåt og har nummeret 1560. Flot, når man kun har det ene. Det er samme lokomotiv, selv om det ikke ligner helt. Det er taget fra modsat side på grund af hegnet og vender derfor modsat. Begge sider er ikke ens. Der er kun indgang til førerpladsen fra den ene side og kun vindue i fronten! Normalt styres det fra en kran eller fra en gående rangerer. Foto: BH 2012.
Tidligere havde havnebanen også Windhoff 10100481/2003. Foto: Jochim Rosenthal 2004.
I Slesvig-Holsten er der mig bekendt ikke flere havnebaner. Havnene i Slesvig, Kappel, Eckernförde, Husum, Tønning, Büsum og Itzehoe havde ikke egne lokomotiver. På havnen i Itzehoe kørte dog cementfabrikkens lokomotiver.
Hamborg
Havnen er enorm og strækker sig langs Elben på både nord- og sydsiden. Elben har både et mindre delta og en tragtformet munding. Hele to Elbarme danner havnen, Norderelbe og Suderalbe. Mellem disse løber arme på tværs, således Köhlbrand, hvor en bro større end Lillebæltbroen fører over. Frihavnen og alle de andre havne er et virvar af øer og holme med et utal af broer.
En årlig tur over to dage på havnen gennem tyve år har givet mig et vist kendskab til havnen. De talrige virksomhedes privat firmalokomotiver har være målet. Til vedligehold og nyanlæg var der dog en havnebane med fem lokomotiver. Sidst jeg var der, var der kun ét tilbage, men til gengæld havde havnebanen sit eget museum lige som havnebanen en overgang husede veteranmateriel for en klub, der blev hjemløs, da remisen i Wilhelmsburg brændte.
Hamburger Hafenbahn V 221, O&K 6261/1963, type MV 6 B på pladsen lige syd for den store havnebanegård Hamburg-Süd. Lokomotivet er bevaret og tilhører Havnebanens Venner. Foto: BH 1983.
V 225 var anderledes end V 221 – 224. Den var nyere og mere kantet. O&K 26789/1973, type MB 280 N. Den er fotograferet på Hohe Schaar 1993 af enten Günther Barths eller af mig. Jeg tror faktisk, at det er mig, men er ikke sikker.
Allerede ved mit første besøg havde havnebanen fået et nyt større lokomotiv, som normalt var indsat og ofte mødtes, når man ikke havde fotografiapparatet fremme og ikke måtte parkere. Her ses den ved et sporanlæg i Schmidts Breite i Wilhelmsburg. Foto: BH 1988.
Banen havde også en skinnebus til mandskabstransporter og til udflugter. Desværre er køretøjet uden data. Hvis der kun har været denne ene, er det VT 4.42, MAN 142781/1956. Den tilhører nu Havnebanens Venner. Foto: BH 1992.
Banetjenestetroje 51 – 216 muligvis fra Solinger Hütte? Foto på pladsen i 1983.
Skurvogne.
På IVA i Hamburg holdt en Unimog uden yderligere oplysninger, men formentlig et tovejes brandslukningskørertøj? IVA er en international trafikudstilling. Jeg har aldrig set køretøjet på havnen i Hamburg. Foto: BH 1988.
Jeg har set betegnelser for havnebanen som Amt für Strom- und Hafenbau og Hamburg Port Authority. Sidstnævnte har kontor på Veddeler Damm lige over for Hamburg Süd, hvor der også er et havnebanemuseum. En del af museets udstillede materiel tilhører Freunde der Hamburger Hafenbahn e. V.
Som blikfang udenfor hovedkontoret stod tre rustbunker. Bagest HEW Tiefstack Jung 10798/1950, dernæst Hobum 1, Henschel 23485/1937 og fjernest Margarine Union 3, Jung 7041/1937. Den hed Sanella, men jeg læste det altid som Salmonella. Den stod i remisen i Wilhelmsburg, men blev hjemløs de denne brændte. Lige da den kom til havnebanens plads, var den i væsentlig bedre stand. Kun maskinen i Tiefstack har været i drift “i min tid,” men den var aldrig ude, når jeg passerede. Foto: BH 2009.
Havnebanemuseet har også adressen Schuppen 50, Hansahafen, Bremerkai, Klein Grasbrook. Mandskabsvogn 48 fører IV. klasse? Foto: BH 2010.
Mens ovenstående kunne se ud som en ombygget personvogn, så er dette skur nok sat på godsvognsundervogne? En aldrende byggekran ses også. Havnebanen havde dem dog nyere og større.
Hvorfor denne tankogn er restaureret af Havnebanens Venner, vides ikke. Gad vide, om telefonnummret svarer til beskriftningen? Relationerne DR og Hamburg sluttede 1945, men telefonummeret forekommer mig Vesttysk og senere. Nå, ligegyldigt, smuk er den.
Wilhelmsburger Industriebahn
Sporene førte fra DB i Wilhelmshafen ud i et omfattende industrikvarter og helt ud til nogle havnekajer. Banen var allerede ved mit første besøg 1983 stærkt indskrænket. Desuden flyttedes sporforbindelsen til mindre befærdede gader. Et af banens lokomotiver opstilledes på den oprindelige forbindelsesbane som Denkmal, men er siden faldet for beton og asfalt.
Wilhelmburger Industriebahn uden nummer. Det er en Kö II fra Deutz i 1940. Foto: BH 1992.
Bremen
Som i Hamburg kører Forbundsbanerne på havnen i Bremen, men også her findes der en lille anlægs- og vedligeholdelsesvirksomhed.
Bremenports GmbH & Co. KG Bahnmeisterei havde i Togostrasse hensat deres lille køretøj på grund af en defekt. Det er Diema 4524. Foto: BH 2004.
Som ny dog først 1912 til Bremische Hafenbahn 11, Jung 1720/1911. 1930 til DRG, Deutsche Reichsbahn-Gesellschaft 89 7513 idet DR overtog rangeringen på havnebanen i Bremen. Efter flere ejernavneændringer i 1949 DB, Deutsche Bundesbahn 89 7513. 1964 udrangering. Efter talrige ejere og lejere 1989 DBG 89 7513. DBG er Dampfzug-Betriebs-Gemeinschaft e.V., Hildesheim, der driver veteranbanedrift mellem Seesen og Derneburg.
Bremen og Bremerhaven er som Hamborg selvstændige forbundsstater. Kun én gang har jeg kørt på havnen i Bremerhaven, men fortabte mig i kørselsentreprenører og Railion.
I området findes havne i Cuxhaven og ved Elbmundingen ud for Stade, men i disse byer har jeg ikke kigget på havne, fordi jeg har været på jagt efter andre ting.
Rostock
Havnen i Rostock er som havnen i Lübeck spredt ud langs bredderne på den fjordlignende Warnowmunding med den gamle færgehavneby Warnemünde helt ude ved Østersøen.
Rostocker Fracht- und Fischereihafen GmbH, LKM 262176, type V 22 B. 24 t. Foto: BH 2008.
Samme firma havde også en V 60, der var uden plade, men den kan ikke køre fra, at den er fra LEW. Den kører her et stort tog på 22 fireakslere for Yara. Foto: BH 2008.
Mecklenburgische Eisenbahnfreunde havde ved Alter Lokschuppen i Museumshavnen på Warnowufer i Seehafen Rostock opstillet Kö 4701, Deutz 1134/1934. Ex. DRG Kö 4701, DR 100 701 og DR 301 701. Trods udrangering 1994 stod den her allerede 1993.
Andre havne i ex DDR har haft havnebaner med egne lokomotiver, men DDR var vanskelig tilgængelig, navnlig hvis man viste interesse for ting som havne. Det kunne være svært nok at dyrke sin jernbaneinteresse i det gamle DDR.
Jeg kender intet til eventuelle havnebaner i Wismar, Demmin, Anklam, Uekermünde, Greifswald og Peenemünde. Havnen i Stralsund har jeg set, og der var en indhegning med skinner, og lokomotiverne var også “private” og tilhørte ikke havnebanen. I Mukram rangerede DR, og her havde de mindst otte maskiner i russisk bredspor indsat, da fire store færger lå i fast rutefart til Kleipeda. DR har uden tvivl varetaget rangeringen på normalsporet, metersporet eller 600 mm sporet, som også anvendtes i Anklam. “Private” firmaer på havnen havde mindst 12 egne werklokomotiver indsat til egne transporter i Sassnitz og Stralsund.
Stralsund
Selv om disse lokomotiver stod inde på havnebaneselskabers indhegning, var der ikke tale om havnebanelokomotiver i egentlig forstand. Lokomotiverne kørte sandsynligvis kalk fra Rügen til blandt andet kraftværker, der fremstillede gips af kalken og CO2’en fra kraftværkerne. Selskabet hed Hafenstadt Stralsund. SWS, Seehafen Stralsund GmbH.
Locon 101 er mærket 98 80 3345 028-5 D-LOCON og tilhører Locon Logistik & Consulting GmbH. Foto: BH 2015.
232 850-8, der er en Ludmilla, er mærket 92 80 1232 850-8 D-EKO. Det fører ikke yderligere ejermærker, men det oplyses, at Einsteller er AMEH-Transport GmbH.
Den elektriske er mærket SRI 91 80 6151 170-8 D-EGP. SRI er Rail Invest GmbH, Sudetenstrasse 7, D 73479 Ellwangen, og Einsteller er EPG, Eisenbahnbetriebsgeschellschaft Potsdam mbH, Am Luftschiffhafen 1, D-14471 Potsdam. Navn: Janetti.
Næste dag stod der en erstatning for Ludmillaen, Press 346 001-6 er mærket 98 80 3345 207-5 D-PRESS. Bemærk nummerdivergensen. Ejeren er Eisenbahnbetriebsgeschellschaft Pressnitztalbahn mbH, Am Bahnhof 78, D-09477 Jöhstadt.
Greifswald
Mens der næppe i DDR-tiden var private havnebanelokomotiver, er det muligt, at der lige efter Genforeningen dannedes et havnebaneselskab?
Greifswalder Hafengesellschaft mbH uden nr., LKM 262 168/1969. Type V 22 B. Lokomotivet er sikkert til salg eller muligvis reparation hos MaLoWa i Mansfeld. Foto: BH 2012.
Sassnitz
Selv om jeg ikke har studeret havnen i Sassnitz, men kun været på gennemrejse til Rügens Klint, har jeg dog et foto fra havnebanen i Sassnitz.
Hafenbahn Sassnitz 13, Makrele, LKM 261 424/1964 type V 15/U 23. Det ses her som Bominflot Tanklager GmbH 1 i Hamburg-Waltershof 1992. I december 1991 solgtes lokomotivet fra Sassnitz Det var oprinddelig en V 15 B med 150 hk. På et tidspunkt må den have fået en større motor på 230 hk og fik nu tillægsbetegnelsen U 23. U for Umbau. Ofte havde typen et B med i betegnelsen for to aksler i modsætning til de smalsporede Karls Marx’er, der var trekoblere, V 10 C for eksempel.
Berlin
Af en eller anden grund har jeg endnu aldrig været i Berlin, men langs Havel og Spree samt kanaler rundt om byen ligger flere havne. Flere af dem havde egne lokomotiver. Et firma på haven havde et tidligere dansk privatbanelokomotiv.
Et af firmaerne i Berlins industrikvarterer og havene i bydelen Spandau er Rhenus-WTAG, der driver 13 km bane. Blandt firmaets lokomotiver var et af OHJs stor MaK’er fra Nora Bergslag. Det er Rhenus 3, MaK 1000 248/1965. 1978 – 87 OHJ 45. 1989 – 97 Rhenus 3, og derefter til Midgard i Nordenham. Mit originalfoto mistede jeg ved udlån til en entusiast, der døde i mellemtiden! Jeg måtte så skaffe et andet med velvilje fra Bernd Neddermeyer, der tog det 1989.
Berlin Westhafen, Denkmal, LEW 10046/1964 type EL 4. Tidligere Güterbahn Oberschönweide L 1. Foto: Christopher Wulfgramm 2005.
BeHaLa 10, Krauss-Maffei 19289/1966 på Berlins Westhafen. BeHaLa er noget med Berlin, Havne og Lagerhuse. Foto: Christopher Wulfgramm 2003.
Tönnhausen
Denne lille havn er en kanalhavn beliggende ved Ilmenau Kanal, der fortsætter ind i det gamle DDR som Neetze Kanal og udgår fra Elbe Seitenkanal, der fører fra Elben øst for Hamborg til Mittellandkanal. Kanalen er anlagt efter krigen og forløber delvist langs den daværende Zonegrænse og skulle foruden skibstrafik sammen med Elbe – Lübeck Kanal tjene som panserspærring og sinke russerne et kvarter, hvis de skulle finde på, at lade DRR foretage en genforening. Da jeg i sin tid besøgte havnen, flyttedes der kali mellem jernbane og kanalskib. I dag flyttes der også olie. Havnen er egentlig en Umslagsplads og ligger ved og betjentes af privatbanen OHE. I dag kører Forbundsbanerne togene.
Det lokomotiv, jeg så på havnen, tilhørte OHE, men var stationeret der.
Ost Hannoversche Eisenbhngesellschaft,OHE 00604 (D 604), Deutz 12694/1935 på havnen i Tönnhausen på OHE-strækningen Winsen/Luhe – Niedermarschacht. Foto: BH 1985.
Langs Wesermundingen ligger Wilhelmshaven, men heller ikke der har været.
Havnen i Hildesheim ligger ved Mittellandkanalen, og der var lokomotiv, da jeg i sin tid kørte rundt, men jeg nåede aldrig at se det.
Peine
Havnen i Peine er måske en af de havnebaner, der ikke skulle have været med her, for den betjener Stålværkerne Peine-Salzgitter AG og betjenes af deres lokomotiver. Flere gange siden mit sidste besøg har firmaet skiftet navn og struktur. Stålværket i Salzgitter har også sin havn ved en længere sidekanal fra Mittellandkanal, men her har jeg aldrig været. Havnen i Peine er blot et bassin gravet ind i siden på kanalen.
Verkehrsbetriebe Peine-Salzgitter, VpS 1102, LHB 3140 med kultog, der af en eller anden grund læsses af på havene. Det plejer at være modsat. Kullene kommer fra Ruhr fra selskabets egen kulmine. Ikke underligt, at vi ikke måtte besigtige selskabet endsige fotografere. Havnen var nu offentlig, så billedet blev det eneste, vi fik. Foto: BH 1986.
Nærbillede af VPS 1102. LHB står for Linke-Hofmann-Busch, der er Peine-Salzgitters egen lokomotivfabrik. Først da fabrikken indstillede produktionen, rykkede andre fabrikater ind. Ved fusionen med Hytten i Gross Ilsede overtog man dog lok derfra købt af Gross Ilsede før samarbejdet. Dette stålværk er i dag lukket, men havnen og Valseværket i Peine eksisterer stadig sammen med Salzgitterværket.
Vollert robot på haven med tog, der lastes med skrot fra skib. Foto: BH 2006.
Braunschweig
Havnen har paralleller til Hildesheim.
Hafengesellschaft Braunschweig mbH 5, KHD 58237/1968. Lokomotivet var orange med sort undervogn og en blå stribe. Foto: BH 1986.
I remisen sod lokomotiv nr. 6, der var fra MaK bygget 1983. Foto: BH 1986.
Minden
Hvor Weserfloden krydser Mittellandkanal ligger Minden. Kanalen ligger en snes meter over Weser, men der er havne begge steder. Forbindelsen mellem havnene og mellem kanal og flod udgøres af en sluse, en såkaldt skaktsluse med kun ét trin. Vandet pumpedes fra tanke til og fra skaktslusen. Hvis man blot tog vandet fra kanalen øverst, ville man hurtigt tømme Mittellandkanalen for vand. En anden måde at spare på vandet på er skibselevatoren.
De besete firmaer havde deres egne lokomotiver, og ellers kørte Mindener Kreisbahnen også på havnen.
MILAG 1, Breuer 3079/1954 Type 5L på 75 hk, 5,5 t og 28 km/t. MILAG er Mindener Lagerhaus AG. Bemærk tredjeskinnen efter Mindener Kreisbahnens meterspor. Foto: BH 1991.
MKB, Mindener Kreisbahnen GmbH kørte også på havnen. Her er vi dog ved driftsdepotet, hvor MKB 4 og 5 holdt pause. MKB 5 er MaK 1000 852/1991. Den vejede 80 t og var helt ny. MKB 4 kørte igen, da den så, den skulle fotograferes. Foto: BH 1991.
Ved Mittellandkanal ligger endvidere Osnabrück, og selv om jeg har været her, tror jeg ikke, jeg kender til havnene. Der var så meget andet at se på.
Gernsheim
En lille by ved Weser lidt nord for Minden har ikke bare havn, men havnebane med lokomotiv!
Hafen Gernsheim uden nr., Krupp 4139/1961 på 230 hk. Foto: Jochim Rosenthal 2001.
Hannover
Hannover har fire havne langs Mittellandkanal og den lokale flod, Leine. Kanalen og dermed også havnen kunne i år netop fejre hundredeårsdag. Havene er kommunale, men nogle steder er der lokale erhvervinteresser med i ejerskabet. Byens del hedder Städtische Häfen Hannover GmbH, og er der så lokale interesser, kan der så skrives Misburger Hafengesellschaft.
Det fire havne hedder:
Misburg Hafen der havde 1 lokomotiv.
Brinker Hafen havde 1 lokomotiv.
Nordhafen havde 6 lokomotiver og 1 på værksted og 1 hensat til salg.
Linden Hafen havde 1 lokomotiv.
Samlet sporlængde er mere end 100 kilometer.
I 2017 havde jeg lejlighed til at besøge tre af havnene, og jeg måtte godt fotografere, men ikke offentliggøre billederne. Nordhavnen betjente også Folkevognes afdeling der, og de påberåbte sig helt fotoforbud. Den manglende typer er ikke kendte.
Lokomotivparken omfattede 2017 3 MaK G761C, 1 Mak G1206BB, 1 Voith Gravita 10BB og 2 Köff III
Forrest Hafenbahn Hannover 6, Deutz 57538/1963, MS 430 C med 430 hk ommalet og 4, Deutz 57968/1961 af samme type og i originalfarver til salg hos MaK i Moers 1984. Foto: BH 1984.
Hafenbahn Hannover, Nordhavnen 9, Henschel 29895/1947. Udrangeret 1966 og opstillet på en legeplads på Weinschenkweg i Hannover-Ricklingen. Foto: Christopher Wulfgramm 1983.
Hafen Hannover F1, Krauss-Maffei 19696/1974, ML700C hensat til salg i Nordhafen 2017. Jeg fik tilladelse til at offentliggøre dette billede i håb om, at nogen skulle se biledet, faldet lokomotivet og købe det. Det er dog ikke køreklart på grund af motorskade. Die Lok kannst Du dir kaufen. Bemærk, at byggedataene ikke stemmer med nettet, men jeg skrev af efter byggepladen!
DBG 22.03, Gmeinder 5115/1959. 240 hk. Som ny til Daimler Benz AG, Werk Gaggenau 160. 1990 via WLH, Westfälische Lokomotiv-Fabrik Hattingen Karl Reuschling GmbH & Co. KG, Hattingen 27 til Misburger Hafengesellschaft mbH, Hannover-Misburg 3. 2015 til DBG, Dampfzug-Betriebs-Gemeinschaft e. V., Hildesheim V 22.03. Foto fra 2017.
Misburger Hafengesellschaft 3, Gmeinder 5115/1959. 240 hk. Foto: Jochim Rosenthal 2002.
Her arbejdes i øjeblikket
Magdeburg
Magdeburger Hafen GmbH, MHG havde flere havne langs Elben, men noget af de ældste er nu lukket, og står formentlig og venter på boligbyggeri som i andre storbyer, hvor siloer erstattes med alt for dyre boliger. Endnu var der en kommunal havnebane i behold, og den havde jeg lejlighed til at besøg 2017. Ud over havnebanens lokomotiver mærket MHG var der lejede lokomotiver og lokomotiver fra kørselsudbydere, som hentede og bragte vognene fra og til havnen. En del ældre materiel fra DDR-tiden var udrangeret og i nogen grad overtaget af den lokale jernbaneklub, Magdeburger Eisenbahnfreunde e.V.
VEB Binnenhäfen Mittelelbe Magdeburg WL 8. LKM 251062/1954. N 4. 90 hk. Tidligere Heizölvertrieb Magdeburg, Hafen Magdeburg. Her 2017 på havnen, men tilhørende jernbaneklubben.
DR V 15 1002, LKM 253003/1959. Type V15. 150 hk. Tidligere Binnenhäfen Magdeburg.
Banetjenestetrolje. DR Kl 10133. Glbm Brandenburg. Skl 24. 44 hk. Tidligere Hafenbahn Magdeburg.
B
Magdeburger Hafen GmbH, MHG 1. 92 80 1201 004-9 D-MHG, LEW 11212/1967, Type V100, B’B’-dh, 1435 mm. Som ny til DR 110 004-9. Senere 201 004-9. 1996 Adtranz, Kassel. 1997 Dortmunder Eisenbahn GmbH 809. 1999 Häfen- & Güterverkehr HGK, Brühl-Vochem DH 41. 2001 IGENO Schienenfahrzeug GmbH, Woffleben. 2003 Magdeburger Hafen GmbH MHG, Magdeburg MHG 1.
MHG 21 er LKM 262005/1967. V 22. Som ny til GISAG, Kombinat Gießereiausrüstungen und Gußerzeugnisse Leipzig, MAW, VEB Magdeburger Armaturenwerke Karl Marx, Magdeburg-Rothensee 1. Senere MAW, VEB Stahlgießerei Wilhelm Pieck, Magdeburg, Magdeburg-Rothensee 1. Senere Stahlgießerei Rothensee AG, Magdeburg-Rothensee 1. Senere MHG, Magdeburger Hafen GmbH, Magdeburg 21. Det er reelt den eneste V10 – 22, jeg nogensinde har set køre!
Ruhrområdet
I Ruhrområdet ligger by ved by med havn ved havn. I alle byerne er der en eller flere havne. I Dortmund dannede tre stålværker Dortmunder Eisenbahn, DE, som også kørte på firmaernes havne. I Duisburg var systemet det samme, men jernbanen her hed bare Eisenbahnen & Häfen, E&H og kun to stålværker stod bag. Duisburg havde dog også egen havnebane samt yderligere et firma, der rangerede for andre.
Dortmunder Eisenbahn kørte over store dele af Dortmund og ikke kun på havnene. Kun få gange har jeg set deres lokomotiver og som regel kun, når de har været på afveje. Her løb jeg over DE 32 på Altona – Kaltenkirchen – Neumünster Eisenbahn, AKNs værksted i Grusonstrasse i Hamborg. AKN havde købt lokomotivet og havde foreløbig taget motoren ud, men endnu ikke ommmalet det. Foto: BH 2003.
Dominerende på havnefronten i Ruhr var også Ruhrkohle, men de får deres egen side. Et enkelt havnebane nemlig til en af havnene i Wanne-Eickel vil jeg dog behandle her.
Ruhrområdet er kort beskrevet en stor by. Når man kører gennem områdene uden for motorvejene, har man svært ved at orientere sig. Byzoneskiltene drukner i den talrige andre færdselsskilte. Måske opdager man, at sporvognen pludselig har en anden farve – en indifikation af, at man var kommet til en anden by. Har man passeret et gammelt bycentrum med gamle kirker og gågader, har man passeret en by, men flere af byerne er helt nye, arkitekttegnede sovebyer uden centrum eller charme, og så opdager man ikke, at man kører fra den ene by til den næste. Det lyder mærkeligt, men nogle gange aner jeg faktisk ikke, hvilken by jeg har besøgt.
Hamm
Havnebanen her har jeg ikke set, men en dampfan har set den. I sidste øjeblik.
Stadtwerke Hamm, Hafenbahn uden nr., Jung 11704/1953. Lokomotivet blev foreviget, da det var hensat til udrangering. Foto: Günter Krall 1973.
Wanne Westhafen
Egentlig er havnebanen her en privatbane, der tidligt blev en godsbane. I min tid hed den Wanne – Bochum – Herner Eisenbahn. Den skiftede senere navn til Wanne – Herner Eisenbahn und Hafen GmbH. Wanne Westhafen ligger ved Rhein – Herne Kanal. Banens hovedtilslutning er Wanne-Eickel Hovedbangård, men der er forbindelser til talrige industrier, kraftværker og RAG-baner foruden andre forbindelser til DB.
Wanne – Bochum – Herner Eisenbahn holdt jævligt åbnet hus i Wanne Vesthavn med blandt andet lokomotivudstilling. Her ses WHE V 16. Foto: Günther Barths 1983.
WHE V 18, en MaK som vi kender den fra VLTJ. Samme kilde.
WHE V 24 transporterede gæsterne mellem Wanne-Eickel Hbf og Wanne Westhafen. Foto: Samme kilde.
I 1985 besøgte min kilde, hr. Günther Barths igen udstillingen og nu var MaKs nye generation af lokomotiver rykket ind, både i tre og fireakslede udgaver. Her en MaK DE 502. Det er WHE V 29 og banens første (kun) trekoblede lokomotiv. Foto: Günther Barths 1985.
Det højeste lokomotivnummer, jeg har i samlingen er V 30, og jeg har næsten foto af alle – endog mere end ét! Jeg har dog valgt kun at bringe ganske få fotos. Jeg har ikke selv været der. Denne Windhoff Teletrac RW 150 EM har dog ikke nr. Der er ikke yderligere oplysninger, men den slæber et kabel? og der er en avanceret afkobler? Foto: Samme kilde.
Duisburg
Havnene i Duisburg er enorme, og hvornår havnen går over i Oberhausens havne, ses ikke umiddelbart. Ud over en række private havne var der også en række offentlige havne gravet ind fra Rhinen og navnlig fra bifloden Ruhr, der har givet hele området navn. Mellem bassinerne er der havøer. Bassinerne forkommer mig at være kilometerlange. Halvøerne imellem kaldtes efter den dominerende godsart, Kulhalvøen, Oliehalvøen, Stålhalvøen osv. I området ligger også den ældre bebyggelse Ruhrort, mens resten af Duisburg er meget nyere. Nogle af havnene er tiden løbet fra, så de er lukket og lagerbygningerne er indrettede til boliger, kunstmuseer, kontorhuse og lettere industri. Selv om jeg gerne ville give Eisenbahnen und Häfen i Duisburg et helt indlæg, kommer der lige et par smagsprøver på banen.
EH 108 til højre og EH 164 begge fra Jung ved Thyssen i Duisburg-Hamborn. Føreren af 108 står i sporet med sin fjernbetjening. Billedet er taget fra en bro for hovedvej 9, og min bil stod i et arbejderkvarter i nærheden, hvor Günther Wallraff boede, mens han skrev sin bog og lavede sin film, Ganz Unten om Ali, en af stålværkets tyrkiske arbejdere. Bog og film udkom 1985, og filmen vistes også i dansk tv, men da jeg holdt der, anede ingen noget om projektet. Lad mig sige det sådan, efter en times parkering havde min bil lakskader. Mine lungerne fik jeg ikke undersøgt. Foto: BH 1984.
EH 186 passerede også broen. Det er et Zweikraft-Lok fra Henschel og BBC.
Det lille havnebaneselskab, der klemte sig ind bag storebror E&H, hedder HAFAG.
HAFAG 7, MaK 700 026/1978 i Ruhrort 1991.
HAFAG V 8. Data er ikke opgivet, men det kunne være en Krauss-Maffei? Foto: Günther Barths 1981.
I 2002 havde firmaet skiftet navn til Duisport Rail. Her ses 203 003, LEW 14853/1975, der er en forhenværende DR V 100.4. Foto: Jochim Rosenthal 2002.
Da nogle industrihistoriske besigtigelser med en højskole gik i vasken, endte vi på kunstmuseet Küppersmühle i en af havnens kornsiloer med masser af vægplads til skilderier. Fra trappen havde jeg denne udsigt og et lånt apparat med en formidabel tele, der tillod forstørrelse, så jeg kunne læse nummeret. Det er Duisport rail 361 197-7 nær remisen ved Innenhafen. Foto: BH 2008.
Der holdt lidet fotogent mindst tre lokomotiver her. Et andet var Duisport Rail 207 077-1, der var en MaK G 1206. Foto: BH 2008.
Cargotrans var et firma, der drev en Umschlagplatz. Her var flere lokomotiver, hvor nogle var populære blandt entusiasterne, idet de var usædvanlige for tyske forhold, fordi de var franske fra Moyse og tilmed “dobbelte.”
Cargotrans 3, Moyse 1426/1978. Typebetegnelsen var B + B-De. Populært kaldes typen Master + Slave. Mens masteren sikkert kan køre selv, kan slaven næppe, da førerhuset er sparet. Jeg så sådan et køretøj på Stålhalvøen, hvor vi var ved at skaffe os en besøgsaftale, men i en sådan situation farer man ikke ud og fotograferer. Desværre kom ekvipagen ikke retur. I stedet bringes et foto taget af H.-G. Bubolz i 1981, men fotoet stammer dog her fra Arkiv ILA Barths. Lokomotivet er senere brændt.
På kulhalvøen, hvor egentlig E&H skulle have kørt? kom DB 290 268-2 og 290 023-1 med et kæmpe kultog. På sporet ved siden af trykker DB 290 266-8 et tomt kultog tilbage. Foto: BH 1991.
Vi skal lige have det store kultog i farve. For en halv snes år siden var i hvert fald nogle af bassinerne plastret til med designerhuse med havudsigt. Omsætningen af kul er nok heller ikke så stor mere?
Emmerich
Ved Rhinen lige før den forlader Tyskland og løber ind i Nederland, ligger der en Umschlaghafen, hvor nederlandske vognmænd læssede containere på jernbanevogne for videretransport i Europa.
Stadtwerke Emmerich 6, Jung 13289/1961 på vej fra DBs banegård til havnen. Foto: BH 1991.
Stadtwerke Emmerich 4, O&K 26605/1966 på havnen.
Stadtwerke Emmerich 5, MaK 400 058/1967 på MaK-værkstedet i Moers. Foto: Günther Barths 1991.
Wesel
Længere oppe ad Rhinen ligger Wesel, der også havde en havn. Her var to lokomotiver. Et i remise og et ude.
Stadtwerke Wesel 1, O&K 25215. Byggeåret er ikke hugget ind. På banen kørte også veterantog. I remisen stod Stadtwerke Wesel 6, O&K 26760, Foto: BH 1991.
HSW, Hamburger Stahlwerke N2, Diema 3286/1972. Type DVL 150. Lokomotivet er beskæftiget i forsendelsesafdelingen. Det skulle efter sigende være et tidligere lokomotiv fra Havnebanen i Wesel. Selv om det var mærket HSW, skulle det tilhøre OnRail. Foto: BH 1988.
Senere i 1988 stod lokomotivet hos MaK i Moers. Det var stadig mærket HSW, men nu L 102. Om det var til reparation, vides ikke, men det forsvandt hurtigt fra Moers, men uvist hvorhen. Foto: Günther Barths 1988.
Rheinberg
På modsat side (vestsiden) af Rhinen ligger Rheinberg, hvor et stort sodaværk under Solway Deutschland havde et sodaværk med egen havn og havnebane. Det er nok tvivlsomt om denne havnebane var offentlig og hører hjemme her. Værket havde fem afdelinger forbundne med en værksbane, der også førte til havnen ved Rhinen. I Büderich og i Millingen var der forbindelse til forbundsbanerne. Banen råder over mere end 50 km spor og 134 skifter.
Deutsche Solway-Werke Rheinberg 8, MaK 1000 780/1980 er ankommet med et salttog. Hülskens 43 varetager driften af havnen og deres lok 43, Schöma uden byggeplade tager over. Foto: BH 1991.
Nærbilledet af Hülskens 43 med Rhinen i baggrunden.
Köln
Köln havde i 70’erne og 80’erne, da jeg ofte besøgte byen, syv havne langs Rhinen, På vestbredden af Rhinen ligger fra nord to havne i Köln-Niehl og Rheinauhafen lige syd for centrum samt en stor havn i Köln-Godorf. Sidstnævnte kalder jeg Wesseling. På østbredden ligger Mühlheimer Hafen og Deutzer Hafn henholdsvis nord og syd for centrum. Kun et par af dem har jeg besøgt.
Nord for Köln ved Leverkusen og Monheim ligger omfattende havneanlæg med masser af havnebaner med egne og fabriksejede lokomotiver.
I Köln var der endvidere nogle privatbaner, og på et tidspunkt slog man havnebane og privatbaner sammen til HGK, Häfen und Güterverkehr Köln AG. Flere af havnene er i dag lukkede som så mange danske havne og i stedet fyldt med prestigebyggeri.
I 1981 besøgte jeg Rheinauhafen i det sydvestlige Köln. Her rangerede Häfen der Stadt Köln 5, Deutz 56742/1957 på 240 hk og en vægt på 28 t. Måske anes den vandpyt på sporet, som lokomotivet om et øjeblik kører igennem og sender kaskader af vand efter fotografer og forbipasserende. Foto: BH 1981.
1984 var jeg på havnen i Köln-Deutz i det sydøstlige Köln. Her rangerede nr. 22, der var en MaK. Ikke yderligere data. Foto: BH 1984.
2010 var jeg igen på Rheinauhafen, men nu for at se på arkitektur. Smukt restaurerede gamle bygninger, som havnens gamle remise. I baggrunnden en administrationsbygning, der vil noget. Tårnet tilhører ikke en kirke, og det er ikke Big Ben.
HGK, Häfen und Güterverkehr Köln AG købte MaK DE 1024-demonstrationslokomotiver og brugte dem, indtil et af dem brændte. DB ville ikke vide af dem, men NSB købte en serie til deres store fortrydelse. De kører dog stadig på Marskbanen i 2015 i kort tid endnu, men det er en helt anden historie. Her ses HGK 145-CL 012 på Hohe Schaar i Hamburg. Foto: BH 2005.
Det foresvæver mig, at jeg også har set DE 1024 i Hamborg, men jeg har ikke noget foto? Her ses til gengæld HGK DH 49, Vossloh Locomotives 500 1568/2005. Type G 1000BB. Vi er stadig på havnebanegården i Hohe Schaar i Hamborg, så lokomotivet er langt hjemmefra. Foto: BH 2008.
Dormagen
Som så mange af byerne langs Rhinen er også Dormagen opstået på en romersk befæstning. I dag står der dog Bayer AG på alt i området; thi her ligger et stort kemiværk med egen havn. Ikke nok med at der var masser af værkslokomotiver, men der var også et dengang helt moderne lokomotivløst rangeranlæg. Værkslokomotiverne kørte også på havnen, men denne havde dog egne robotter!
Bayer AG, Dormagen 4, O&K 26711/1971 på havnen ved Rhinen i Dormagen. Foto: BH 1984.
Vognen skubbedes frem til kranen af en rangerrobot af mærket Vollert. Den havde nr. 1.
Krefeld
Heller ikke denne bane er besøgt, med et enkelt tilbyttet negativ har jeg fra denne bane.
Krefelder Hafenbahn, KSHB D II uden data. Foto: Günther Barths 1981.
Neuss
Den største af Düssedorfs havne lige på vestsiden af Rhinen i byen kaldet Neuss. Her havde de en overgang på havnebanen et tidligere dansk privatbanelokomotiv. Neuss’ havns remise/værksted er dels synligt fra en bro og dels i øvrigt let tilgængelig i modsætning til andre af de viste havne, der er utilgængelige, og hvor det kræver års forberedelse at komme ind.
Hafenbahn Neuss II, MaK. Selv om jeg selv har taget billedet, er der ingen data. Foto: BH 1984.
Hafenbahn Neuss uden nummer, for det var et lejelokomotiv, Krauss-Maffei 19925/1983 eller 1984, type MH 05. Der er ingen i førerhuset, for lokomotivet var radiofjernstyret. Foto: BH 1984.
Banens eget Krauss-Maffei holdt inderst i remisen. Den har nr I. Foran ses nr. II, der nu har fri. Foto: BH 1984.
Efter mine anvisninger besøgte Tom Lauritsen Neusser Eisenbahn i 1992 med henblik på en artikel i Togfløjten om OHJs MaK-lokomotiver fra Nora Berglslag. Den havde nr. V, men havde en motordefekt. Personalet trak den ud i lyset for ham med et andet lokomotiv. Fra hr. Günther Barths har jeg et foto fra 1991, hvor OHJ 46 stadig kører i Neuss. Foto: Tom Lauritsen 1992.
NE VII, VSFT 1000 078/1999, type G 1206 i Rhydt ved Mönchen-Gladbach fotograferet af Günther Barths 2002. VSFT er Vossloh, der er MaKs arvtager.
2001 kom Jochim Rosenthal forbi og tog samme maskine, men i en anden farve og med initialerne NEG 07. Hvem siger, det skal være let at holde styr på tyske havnebaner? Så har jeg fra banen et foto af en 203 (fra LEW,) en HGK, en kran og en Windhoff-robot.
Düsseldorf
Delstatshovedstaden er nok mere til kultur, men der var da i sin tid en lille havn med havnebane og eget lokomotiv. Siden 1953 er der anskaffet tre C-koblede lokomotiver fra Jung, heraf to ens i 1975 samt en MaK G 761 i 1982.
Hafenbahn Düsseldorf DL 4, Jung 14162/1975. Type R 43 C. På et foto fra 1982 hedder maskinen V 4. Foto: Günther Barths 1983.
Længere oppe ad Rhinen har jeg nok været, men ikke set på havnebaner. Disse fortsætter dog helt til Basel i Schweiz. Mange af havnene er private.
Brohl
Hvor den lille flod Brohl i Eifel munder ud i Rhinen, ligger en havn, der betjenes af den metersporede Brohltalbahn. Her udskibes vulkanske bjergarter tilført med jernbanen.
Havnen i Brohl ved Rhinen med et tog fra Brohltalbahn. Lokomotiverne tilhører banen og ikke havnen, så jeg har taget dem med, selv om de strengt taget ikke hører hjemme under indlæggets overskrift. Foto: BH 1976.
Vi går tættere på lokomotiverne. Det er BEG, Brohltaler Eisenbahn Gesellschaft D 3 og D 4. Begge er fra O&K, men jeg har ikke data på dem. I dag køres der veterantog på banen. Foto: BH 1976.
Koblenz
Byen ligger både ved Mosel og ved Rhinen. Nok er den by besøgt, men aldrig havnen.
To fotos haves fra havnebanen i Koblenz, en Deutz, V 2 og denne nye DE 1. Den har haft nummeret DB 259 004, men DB faldt åbenbart ikke for den. Mon ikke det er en af Henschels, som de heller ikke havde held med? Tidligere har jeg kun set ét eksemplar hos RAG i Gladbech. Foto: Günther Barths 1990.
Frankfurt
Her er to havneanlæg kendt: Ost- og Westhafen. Westhafen ligger syd for Hovedbanegården, og den største, Osthafen ligger øst for byen ved banen mod Asschaffenburg. På sydbredden over for Østhavnen ligger Offenbacher Hafen med Hafenbahn Offenbach, men uden for Frankfurts bygrænse.
Hafen Frankfurt Managementgeschellschaft mbH D 7, Krauss-Maffei 19872/1979, type M 700 C på Østhavnen tilsyneladende med en udflugt for entusiaster. Foto: Jochim Rosenthal 2006.
Hafen Frankfurt Managementgeschellschaft mbH D 9, Krauss-Maffei 20077/1993, type MH 05 på Østhavnen. Foto: Jochim Rosenthal 2006.
Igen en udflugt for jernbaneentusiaster. Der er desværre ingen data, men lokomotivet skulle være Hafen Frankfurt Managementgesellschaft mbH muligvis D 2, MaK type G 1000BB. Foto Jochim Rosenthal 2009.
Offenbach
Som omtalt under Frankfurt ligger havnen i Offenbach lige syd for Østhavnen i Frankfurt.
Stadtwerke Offenbach. Hafenbahn Offenbach V 2. Ingen data. Foto: Günther Barths 1987.
Germersheim
En lille havn ved Rhinen mellem Ludwigshafen og Karlsruhe.
Hafenbahn Germersheim 3, Locotrans uden data. Foto: Günther Barths 2003.
Videre op ad Rhinen ligger der flere havnebaner, og det gør der også langs Main og Neckar samt langs kanalerne mod Donau blandt andet i Nürnberg. Både Elben med bifloderne Havel og Spree og deres kanaler samt Oder har havne, men mine sommerferier var ikke lange nok til et så stort emne.
Bent Hansen.
Pingback: Mit 2015 set med jernbaneøjne | Bents bane
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner II. Industribaner 1. del | Bents bane
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del | Bents bane