Indledning
Selv om jeg har ”egne” børnebørn, har jeg været utrolig glad for også at kunne opleve Edits yngste barnebarn, Signe. Som regel var Edit også med, når vi ”lånte” dig. Edit og jeg tog i en årrække nogle gange om året Signe med på museum. Vi har været på Nationalmuseet, Glyptoteket, Rosenborg, Naturhistorisk Museum, Geologisk Museum, Brorfelde Observatoriet, Hedelands Veteranbane og flere kunstmuseer. Således også det senere delvist lukkede Gammelholtegård, der lå sammen med Rudersdals Historiske Museum, der husede Vedbækfundene. Flere af museerne er besøgt mere end én gang. En enkelt gang var vi også Malmö, hvor vi på en dag nåede fire museer. Desuden har vi været i Kongernes Jelling og ved Egtvedpigens grav. Endelig var der en hel del besøg i forskellige Zoologiske haver lige fra du var helt lille. Du kunne faktisk sige tiger, før du kunne sige mor!
Vi har været utroligt glade for at låne dig, og det er absolut vort indtryk, at også du, Signe har været glad for at komme ud med din farmor og bedstefar. Da jeg jo ikke er gift med din farmor, er jeg kun bedstefar, idet Signe også har en farfar, Edits ex.
Det følgende skal handle om nogle af de oplevelser, der har gjort indtryk på mig og fået mig til at nedfælde indtrykkene elektronisk. Måske kan du, Signe bruge dem, når du engang bliver en ældre dame?
Nationalmuseet
En af de første ture var til Nationalmuseet. Jeg havde vist dig nogle pengesedler, hvor der dengang var tegninger af fortidsfund, blandt andet flintedolken fra Fænø, kaldet Hindsgavldolken og af Gundestrupkarret. Jeg bad dig så om at finde genstandene – og det gjorde du. Det var egentlig ganske imponerende. Tilmed tog du også sin telefon frem og fotograferede genstandene og sendte billederne hjem til sin mor!
Bagsiden af den hundredekroneseddel, jeg viste dig, hvorefter du fandt den flotte flintedolk fra stenalderen. Foruden dolken ses et kort over findestedet, Fænø, afmærket med en blå ring. Den anden blå ring viser Lillebæltsbroens beliggenhed, idet den nemlig pryder forsiden af sedlen.
Nærbillede af den flotte dolk. Om den kunne bruges til andet end ceremonier, er tvivlsomt, og den er lavet som en kopi af bronzedolk, idet stenhuggeren godt anede, at hans tid var forbi, så han ville på falderebet vise, hvad han kunne!
Den dag så vi kun en brøkdel af museet, og da det var faldet i god jord, besluttede vi at se resten. Efter nogle timer på museet, var farmor træt, så vi efterlod hende i cafeen, mens vi gik i Middelalderen. På et tidspunkt satte jeg mig på en bænk ved en middelalderlegeplads. En anden bedstemor med et barnebarn, syntes åbenbart, at jeg så træt ud, så hun kom hen og satte sig ved siden af mig og øsede ud af sine erfaringer. Hun gav mig det råd, at tilbyde en is – udenfor! Rådet fulgte jeg nu ikke, og farmor kom tilbage, og vi fortsatte. Jeg ville ikke ud, for jeg nød det. Kl. 14 var vi igennem museet, sådan da. Jeg oplyste dig lige om, at der var en særudstilling, som vi endnu ikke havde set. Det var en særudstilling om Djengis Khan. Selv om han næppe sagde dig noget, udtrykte du frivilligt ønske om også at se denne udstilling. Det var lige dig, den udstilling, for den var interaktiv. Det er mit indtryk, at du nåede alle de digitale steder og virkelig fik noget ud af det.
I middelalderafdelingen var der en avanceret legeplads. Her anbragte du os, mens du lavede mad til os. Helt fra grunden. Første punkt var at hente vand. Vi fik fisk. Store, lækre fisk. Gad vide, om din mor havde sendt sig af sted uden sko. Næppe. Du mente nok sikkert med rette, at børn i middelalderen gik barfodede. 2019.
Efter middagen tog du en tur på ridderens hest! 2019.
Klokken tre sad vi i bussen på vej hjem, og først da kom du i tanker om, at du ikke havde spist hele dagen og faktisk var sulten, samt at din mor havde givet dig frokost med. Hjemme ved Edit spiste vi igen, og derefter faldt du i søvn og det gjorde vi også, indtil din far kom og hentede dig.
Rosenborg
På Rosenborg viste du rundt. Du havde nyligt været der med skolen, og du demonstrerede blandt andet Christian den Fjerdes musikanlæg for os. Det havde jeg hørt om, men aldrig set.
Nationalmuseet igen
En udstilling om Loke og hendes børn på Nationalmuseet havde du også besøgt med skolen, men det besøg var løbet lidt ud i sandet, da ikke alle i klassen havde være lige motiverede. Du udtrykte ønske om at se udstillingen med os. Da Loke og hendes børn heller ikke lige var noget, vi havde present, valgte vi en tur med en ung studerende klædt ud som Loke. Hun havde et godt tag på jer børn. I var vel et par snese. Også farmor kunne nu erindre to af Lokes børn, Fenrisulven og Midgårdsormen. Farmor blev virkelig høj, da hun så et billede fra en runesten, hvor Thor fanger Midgårdsormen på en fisketur i en lille båd. Den gamle viking, der havde ristet runen, havde ladet fangsten trække så hårdt i snøren, at Thor trådte sit ene ben gennem bådens bundbrædder. Nylig havde farmor været i Hørdum kirke i Thy, hvor runestenen havde været brugt som trappesten med billedsiden nedad, men i 1950’erne var den blevet genfundet og opsat i våbenhuset. Farmor gav dig naturligvis lidt bonusinformation.
Vikingegudinden Loke forklarer inden rundvisningen. Hun må dog have set, at Edit fotograferede, for hun kigger på os. 2024.
Runestenen i Hørdum Kirke. Der var egentlig lukket på grund af covid-19, men graveren lukkede os ind, hvis vi lovede ikke at røre ved noget. Med lidt god vilje ser man en båd, en mand (Thor) med en fiskestang, og han fanger noget stort (Midgårdsormen,) og man aner Thors fod stikke gennem bådens bundbrædder. 2020.
Glyptoteket
Dette er også besøgt flere gange, og det gjorde også et stort indtryk på dig. Du havde lige i skolen haft om ægypterne. Da vi havde spist i cafeen, satte du dig ned til Kai Nielses skulptur, Vandmoderen og tegnede. Med en skabelon med ægyptiske tegn skrev du navn på sin tegning. Hjemme viste du din mor tegningen og spurgte, om hun kunne se, hvem tegningen forestillede. ”Cleopatra,” svarede Lisbeth uden tøven. Du havde stavet Cleopatra rigtig. Mange glemmer nemlig, at hun staves med to fugle!
Her sidder du ved Vandmoderen og kigger på guldfisk, før du begyndte at tegne. 2019.
Din tegning af Cleopatra, Egyptens sidste dronning efter tre tusinde års næsten uafbrudt kongevælde dog med enkelte andre dronninger. Øverst har du skrevet Cleopatra med egyptiske tegn. Da du kom hjem, lavede du endnu en tegning og endnu flottere. 2019.
På taget af Glyptoteket med udsigt over Tivoli. 2019.
På et tidspunkt havde du haft om impressionismen i skolen, og på Glyptoteket spurgte du om billeder af Picaso og andre af den genres repræsentanter. Det viste vi dig så, og du udtrykte højlydt, at du var imponeret her.
Geologisk Museum og Naturhistorisk Museum
I mange år, mens de afviklede Naturhistorisk Museum og Geologisk Museum og pakkede udstillingerne ned for at flytte dem til et kommende splinternyt museum, havde vi årskort og kom der ofte til foredrag og særudstillinger. De tomme sale brugtes til specialudstillinger, som vi med dig så en del af, således nogle årlige planceudstillinger om natur og miljø. Farmor viste dig de fleste af billederne, men på et tidspunkt satte hun sig hen for at hvile sig. Du så derefter resten af plancherne sammen med mig. En stor planche af oliegrusgravning i Canada optog dig. Du så et luftfoto, der viste ti kvadratkilometer Canada, hvor alt var endevendt. “Der er ikke et træ tilbage,” udbrød du, men så fik du nede i hjørnet øje på tre små træer på en p-plads. For at bilerne ikke skulle køre ud i det endevendte sand, var der et lavt gærde af træ rundt om træerne. ”Ja,” sagde bedstefar eftertænksomt: ”De har været nødt til at hegne træerne ind, for at de ikke skal gå ud.” Det syntes du nu ikke var sjovt, og det var det jo heller ikke.
På Naturhistorisk Museum havde de en langhals udstillet. Der var også udstillet knogler af andre fortidsdyr, som du her studerer. Langhalsen er Dipiodocus Longus kaldet Misty. Den var købt og opstillet 2014 og pakket ned igen for flytning 2022, hvor jeg tog billedet lige inden nedtagningen i 2022.
Både Naturhistorisk og Geologisk Museum lukkede for at blive flyttet til et helt nyt museum på Nørrevold. På det gamle Naturhistoriske Museum havde de et skelet af en menneskeabe, der sad på et trappetrin. Du satte dig ved siden af og farmor fotograferede jer, men desværre er billedet, senere gået tabt.
Sten
Inden vi gik, sagde jeg lige til dig, at der var to sale mere. Begge med sten. Du behøvede ikke at se dem, med du skulle bare vide, at de var der. Det var to sale indrettet efter 100 år gamle normer. Der var fem dobbelte montre med ti rum i hver, og omkring en snes sten i hvert af de ti rum i hver montre. Du vendte ikke om og gik ud, men startede i den første montre og begyndte at studere sten. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var krystaller, der optog dig. Foruden fine regelmæssige bjergkrystaller, var der også andre krystalformer, og der var supplerende tegninger til, der illustrerede krystalgittre. Modeller i træ fuldendte krystalsamlingen. I det sidste rum var der molekyler, og de sad også i gitre, som bestemte krystallernes form. Du kendte fra skolen godt de byggeklodser forestillende atomer, man byggede molekyler af. Det var noget viden, jeg aldrig fik i min skoletid. Det allersidste i udstillingen var et skilt med en rød pil, der hang i udstillingsskabet og pegede ud i den blå luft. Jeg så dig lige lukke munden op og begynde at sige noget, og jeg vidste godt, hvad du ville sige. Men så stoppede du midt i sætningen og fortsatte: ”Ja, selvfølgelig.” Også her vidste jeg godt, hvad du ville have sagt. Da der ingenting var for enden af pilen, ville du have påtalt det, men hurtigt kom du på andre tanker, for du var helt klar over, at man ikke med det blotte øje kan se atomer eller molekyler!
Da vi efter en time var færdige i stensalene, sagde jeg, at jeg lige ville vise dig én ting mere, og der gik vi så hen. I en montre lå et kalkkrystal uden den flotte facon. Det var nærmest fladt. Det lå på en blyantsstreg. Under krystallet var lå stregen forskudt, idet tykke gennemsigtige plader bryder lyset, som vand også gør det, men dette krystal af kalkspat kaldet Dobbeltspat havde den egenskab, at det brød lyset to gange, så under krystallet var der to forskudte streger!
Lige ved siden af lå et gipskrystal kaldet Marieglas. Jeg nævnede lige, at et sådant stykke Marieglas havde min mor i sin gasovn, da jeg var barn. Jeg vidste godt, at du næppe kendte en gasovn, men inden jeg fik sundet mig, var du løbet ud for at hente farmor. Hun skulle også se dobbeltspattet! Og så fik farmor også kig på Marieglasset og sagde: ”Nej, sådan et stykke Marieglas havde min far og mor i deres kakkelovn.” Selv om ordet kakkelovn vel heller ikke sagde dig noget, var det tydeligt, at du fornemmede, at Marieglas havde spillet en rolle i en fjern fortid. Noget helt andet var så her, at det Marieglas, du så, var ægte Marieglas opkaldt efter Jomfru Maria på grund af sin renhed, men det krystal, der også i daglig tale kaldtes marieglas, og som brugtes i kakkelovne og gasovne var et glimmerkrystal, men det spiller jo ingen rolle for historien!
Malmø
I Malmø havde vi bustransport med i togbilletten, men vi skulle gå fra Ringvejen til Malmøhus hvor fem museer var anbragt side om side. Vi kom forbi de to tekniske museer på vejen til Malmøhus, og de havde store maskiner opstillet udenfor. Straks udbrød du: ”Der vil jeg gerne ind.” Vi havde dog planlagt naturmuseet først sammen med akvariet, for der kunne vi spise i museumscafeen. Desværre var dolkhalerne, som vi gerne ville vise dig, borte, og personalet anede ikke, hvor de var blevet af. I cafeen ved spisekortet glemte bedstefar lige, et retternes navne stod på svensk, og det kunne du ikke læse. Efter at bedstefar havde oversat de fleste retter for dig sammen med nogle få forklarende ord om det svenske, kunne du pludselig selv klare spisekortet og bestille.
Da du havde spist, oplyste du, at du gik ud i museumsbutikken, men vi skulle bare blive siddende. Jeg gik nu alligevel ud for at se, hvad du faldt for derude. Vi købte hver et krystal! Egentlig ville jeg have haft en trilobit, og dem havde de også, men her var der ikke tale om ægte fossiler, men om afstøbninger, for de var alle ens. Det var, så vidt jeg kunne se, heller ikke et komplet dyr, for noget af hovedet manglede, idet det var en afstøbning af et afkast af et skjoldskifte, hvor nogle bløddele manglede. I øvrigt håber jeg stadig selv at finde min egen trilobit engang, selv om jeg så sandsynligvis ikke må tage den med mig.
Brorfelde
I Brorfelde på observatoriet var vi en juleferie lige efter julekalenderen derfra havde været genudsendt. Inspireret af Vera Grus’ udsagn: “Der er guld i gruset,” gravede vi efter guld i en sandkasse – og tømte den for “guld” og vandt en plakat. Det var værre med bedstefar, der blev shanghajet af de unge studerende, der passede udstillingen. Jeg skulle i en kasse med brokker udpege dem fra verdensrummet, meteoritter. Der var kun en, vi ikke klarede – en sten dyppet i kakao! Den lignede, men var falsk. Hjemme gik du så i gang med dit eget verdensrum.
Sol, måne og stjerner hjemme i dit køkken inspireret af besøget i Brorfelde. Senere fik Saturn ringe, som den skulle have. 2022.
Planeterne var af papmache på balloner. Her har du tegnet Saturns ringe lige til at klippe ud. 2022.
Zoo
Utallige gange har vi været der. To ting var fast ritual. Du blev ansigtsmalet, og vi spiste på et af den mange spisesteder i haven. Også i den fornemme nede ved pandaerne.
Lige fra du var helt lille, havde farmor dig med i Zoo. Du var nu ikke helt stolt ved legegederne det år, men allerede næste år klatrede du om kap med gederne. Ukendt dato.
Ved hvert besøg var ansigtsmaling en fast tradition. Bemalingen kunne ikke blive vild nok de første år. 2021.
Da du blev større valgte du mere beherskede mønstre. 2022.
Hedeland
Mange gange har vi været der med hele familien på sommertur og på juletræstur. Også Feldbanetræffet ville farmor have dig med til, fordi hun ville vise dig Klingenbergs have, men han var død, og hans børn have ikke holdt hans Westernby ved lige, så den var lukket for besøg på grund af fare for sammenstyrtning. Selv om du havde kørt på Klingenbergs bane, og farmor ville til at vende hjem, spurgte du alligevel, og vi ikke skulle tage en tur med toget. Det glædede bedstefar. Der er lidt om dette træf i julehilsenen for 2024 i et indlæg på bedstefars hjemmeside, bentsbane.dk.
Blandt andet i december 2022 var du med farmor og bedstefar i Hedeland til kakao og æbleskiver. Her sidder du i Hedelands Veteranbanens juletog på Flintebjerg Station.
På vejen fra spejdernes salgstelt til stationen. 2022.
Sidste bemærkninger
Kære Signe. Tak fordi, at vi har måttet låne dig, og tak for alle de dejlige stunder, vi har haft sammen på museer og udstillinger. Tak for alle dine guldkorn, hvor der kun er gengivet en lille del her.
Fotos: Farmor. Tekst: Bedstefar maj 2026. De angivne fototidspunkter er næppe altid optagelsesåret. Det kan være året for flytningen af billedet fra Edits pc til min.