Det startede som tøsne og satte sig på træer og grene. Da vi op ad formiddagen kørte i Brugsen, var det blevet frost, og solen var kommet frem. Det var meget smukt. Så enkelt kan det siges.
Datoen var den 2. december 2012 og stedet Bramdrup Skov ved Kolding, som vi passerer for at komme i Brugsen. Bag kameraet var Edit og forruden i bilen tilhører mig, indehaveren af hjemmesiden.
Til sidst en pudsig ting. Når min datter rejser i Afrika og talen falder på sne og der i øvrigt er internetforbindelse, viser hun disse billeder frem for at illustrere sne for folk, som aldrig har set sne før.
Bent Hansen 7. juni 2013. Alle fotos er fra 2012.