Farumværkernes lokomotiver

Denne artikel er et svar på et spørgsmål i et andet forum om bestemmelse af et postkort med et lokomotiv angiveligt fra Farum. Dele af indlægget stammer fra jernbanen.dk, hvor det aktuelle billede i øjeblikket ses. Da jeg har skrevet den benyttede tekst, har jeg ingen problemer med at genbruge den her også.

Hele indlægget om Farum ses i Jernbanen.dk i et spørgsmål om Farumbanen.

Mit bidrag er indført under Niels Munch som forfatter, idet NM var så venlig at hjælpe, da min adgangskode til skrivning på jernbanen.dk midlertidigt var bortkommet. Teksten her er dog min.

Råstoffer på Farumegenen
Farumegnen var velsignet med et righoldigt udvalg af råstoffer, som den nærliggende, stærkt voksende storbys entreprenører forstod at udnytte fra sidst i 1800-tallet så længe ressourcerne rakte. Indholdet af åse, fladbakker, gletscherporte og andre geologiske lidt specielle dannelser er fra først i 1900-tallet ført til København. Sten- og grusværker, teglværker, grusgrave og kalkværker har via normalspor læsset direkte i gravene eller via smalspor over værket og derfra på normalspor kørt byttet til forbrugerne i København. Flere af teglværkerne ved Nordbanen havde smalsporede damplokomotiver, og et enkelt grusværk med grav ved Søndersø kørte råstoffer med smalsporet damplokomotiv til Værløse. Specielt gletscherporte kunne rumme sten, grus, ler og kalk i en skøn blanding.

Farumværkerne, der omfattede både tegl-, kalk-, sten- og grusværker betjentes op gennem tiden af ikke mindre end fem normalsporede damplokomotiver, tre af værkernes egne og to af anlægsentreprenøren af Farum – Lillerødbanen.

Lokomotiv på postkort fra Farum
Postkortet viser et Krauss-lokomotiv. På mit bevisfoto, vender det ryggen til, men taget, der af en anden konstruktion en på de ældre Krauss-lokomotiver, stemmer. Ligeledes sidder lemmen i vand eller kulkassen på lokomotivet på postkortet på samme position på mit bevisfoto. På andre Krauss-lokomotiver har lemmen en lidt anden placering. Jeg tror derfor, at jeg har bestemt lokomotivet. Et af Krauss-lokomotiverne fra Farum, Lemvigbanens tidligere Ramme havde f. eks. runde koøjer, så lokomotivet på postkortet må derfor være Krauss 8314/1924, der var normalsporet med 22,4 m² hedeflade og 12 atmosfæres tryk. Det købtes som nyt i 1924 af Farum Sten- og Grus Compagni. Det udrangeredes i 1955 og angives ophugget samme år. Lokomotivet var således i hele sin levetid beskæftiget i Farum ejet af værket. Værket havde som tidligere nævnt yderligere to damplokomotiver, der imidlertid afløste hinanden, men der var i damptiden konstant to maskiner i behold. Deres job var intern rangering og overleveringkørsel på værkets sidespor.

Hvad er hvad i Farum?
Hvordan teglværket, kalkværket og sten- og grusværket egentlig hang sammen, har jeg ikke helt styr på, og det har jeg heller ikke på den samlede bestand af smalspormotorlokomotiver. Smalsporede damplokomotiver kendes slet ikke fra værkerne her.

Når postkortets tekst lyder Farum Teglværk, kan lokomotivet udmærket været fotograferet på teglværket. Jeg kan kun gengive, hvad Kedeltilsynet meddeler. De benytter et andet navn for ejeren.

Jernbanehistorikerne har godt styr på beliggenheden af Farum – Lillerød banen samt Slangerupbanen. En del af dens andre sidespor til råstofgrave er uvedkommende her, men der mangler lige endnu en ting (manglede, da jeg skrev dette.)

Ved indkørslen til grusgraven ved Høveltsbjerg ligger formentlig stadig i dag en viadukt, som fører vejen hen over sporet. Denne viadukt lå der i hvert fald for ca. 25 år siden, og den var af den udformning, som bruges over normalsporede jernbaner. Jeg er derfor temmelig sikker på, at der var normalspor fra kalkværket/grusværket/teglværket frem til graven ved Høveltbjerg.

Kan det i øvrigt have været en lergrav? Allerød teglværks grav lå jo kun få hundrede meter væk?
Kilde til dette indlæg og spørgsmål: Steffen Lyngesen.

Data på de (af mig) kendte lokomotiver i Farum
Jeg skal beklage, at skriveprogrammet her ikke mestrer simpel opsætning med tabulator, og ikke evner hævet skrift. Et program til opsætning i kasser haves, men det er simpelt hen for tungt at danse med.

Barclay & Co. 213/1874. 1435 mm. 0B0ST. Navn: Thy. Nummer: FJ 3.
1876 – 79 Udtørring af Bygholm og Vesløs Vejler for brødrene Livingstone Learmouth.
1880 – 82 Anlæg af Hassing – Thisted på Struer – Thisted Banen for Werner.
1884 Ny kedel?
1893 – 94 Anlæg af Vejle – Give for Gluud, Werner og Winkel.
1895 – 97 Anlæg af Langå – Nyborg på Svendborg – Nyborg banen for Gluud, Werner, Winkel, Madsen og Johannsen.
1897 – 99 Anlæg af Års – Nibe – Svendstrup Jernbane for Johannsen.
1902 – 04 Anlæg af Thisted – Fjerritslev Jernbane for Johannsen.
1908 Gruskørsel i Vassingrød Grusgrav og kørsel på Farum – Lillerød Banen.
1913 Anlægsarbejder i Sverige for Såbye & Lerche.
Bemærkninger
Saddeltankmaskine af lidt speciel udseende med flad top og kurvede sider. Kedelpapirerne angiver fejlagtigt byggenummer til 213/187, idet et 4-tal var faldet ud af byggenummerets årstalsangivelse. Om brødrene Learmouth var de egentlige ejere, eller det var deres entreprenører, er usikkert. Hvis de er ejere, kendes entreprenørerne ikke. Lokomotivet blev synet 1879 i Vesløs Vejle. (Synet på rekvisition af ing. Stevens til “Vesløs Veiles Udtørring”.) 1880 blev den synet for entr. Werner, som da havde erhvervet den, men ikke taget den i brug endnu. Han var også ejer af den i 1881. Den angives at have været i Vesløs Veile 1882-1884, men det er næppe rigtigt. 1908 skal sikkert være tidligere, da Såbye & Johannsen anlagde grusbanen mellem Lillerød og Farum før Slangerupbanens bygning. I følge Alfred Hansen har Hoffmann & Gunnerson også ejet lokomotivet og udlejet det til Johannsen, men Johannsen havde dog mærket lokomotivet FJ 3 (Frederik Johannsen, lokomotiv nr. 3.) Lokomotivet er sidst synet i Danmark 1909. Lokomotivet var stadig i Sverige 1919. S&L anlagde Kävlinge – Barsebäck Järnväg, Warberg – Ätrans Järnväg (WbÄJ) og Borås – Ulricehamn Järnväg.

Thy på Thisted station 1880 - 82. Endnu uden førerhus. Billedet er et udsnit af et større billede.

Thy på Thisted station 1880 – 82. Endnu uden førerhus. Billedet er et udsnit af et større billede.

Billedet stammer her formentlig fra Holger Jørgensens arkiv, men findes i øvrigt blandt adskillige jernbaneforskere. Jeg har skrevet formentlig, fordi jeg har haft billedet så længe – fra før jeg skrev kilde på; kilden kunne jeg jo sagtens huske, så længe jeg havde ti fotos; nu, jeg har 1000 fotos eller mere, og nu kan jeg desværre ikke huske kilderne mere. Heldigvis har jeg i mange år nu skrevet kilde på billeder og tekster! Tilbage til Thy. Nyere foto af lokomotivet med førerhus kan jeg desværre ikke levere her.

Hohenzollern 42/1878. 1435 mm. 28 m². 10,6 atm. Navn: “Maria”. Type: Victor. Oph. 1942.
1876 – 1890 Entreprenør Hillen, Grave, Arnhem/NL
1891 – 92 Jernbaneanlæg mellem Østrup og Løgstør på Hobro – Løgstør for Gunnerson, Hoffmann & Hansen.
1892 – 94 Anlæg af Viborg – Ålestrup for Gunnerson, Hoffmann & Hansen.
1896 Jernbaneanlæg mellem Svendborg og Langå på Svendborg – Nyborg Banen for Hoffmann & Gunnerson.
1898 Anlæg af andet spor ved Ringsted for Hoffmann & Gunnerson.
1899 – 1902 Anlæg af grusbanen Farum – Lillerød og grustransporter mellem Farum og Lillerød for Johannsen & Såbye.
1903 – 04 Anlæg af Kävlinge – Sjöbo Järnväg/S for Såbye & Lerche.
1906 – 07 Anlæg af Kävlinge – Barsebäck Järnväg/S for Såbye & Lerche.
1908 – 11 Anlæg af Varberg – Ätrans Järnväg for Såbye & Lerche.
1914 – 17 Anlæg af Borås – Ulricehamn Järnväg/S for Såbye & Lerche.
1921 – 25 Sporlægning på Midtsjællandsbanens sydlige del mellem Ringsted og Næstved for Bodilsen, Dombernowsky & Sandager.
1927 Anlæg af Røde Kro – Løgumkloster for Bodilsen & Sandager.
Bemærkninger
Kun kedlen har byggeår 1876. Rammens byggeår er 1878. Viborg – Ålestrup var færdig 1893, men lokoet flyttedes først 1894. Andetsporsanlægget ved Ringsted er formentlig strækningen mellem Viby S. og Frederikslund. Anlæg af grusbanen Farum – Lillerød 1899 – 1902 dækker muligvis også gruskørsel til firmaets arbejder på Nordbanen? Formentlig deltog lokoet også i grusbanen fra Farums anlæg. Kontrakterne 1906 – 07 og 1914 – 17 er ikke helt sikre. Anlæg 1913 – 16 af Trollhättan – Nossebro Järnväg for Såbye & Lerche er også set, men passer næppe da denne bane havde sporvidden 891 mm. Kun i Trollhättan var der normalspor. Dombernowsky & Sandager ændrede 1921 navn til Bodilsen, Dombernowsky & Sandager.

Maria fra Hohenzollern på arbejde i Sverige, men stadig danskejet. Også dette billede cirkulerer mellem adskillige danske forskere, der oprindeligt mente, at det var fra et dansk arbejde. Formentlig har jeg det fra Holger Jørgensen eller fra P. S. Eilertsen.

Maria fra Hohenzollern på arbejde i Sverige, men stadig danskejet. Også dette billede cirkulerer mellem adskillige danske forskere, der oprindeligt mente, at det var fra et dansk arbejde. Formentlig har jeg det fra Holger Jørgensen eller fra P. S. Eilertsen.

Krauss 2381/1891. 1435 mm. 23,7 m². 10,5 atm. Navn: Ramme. Oph. 1950.
1891 – 10 VLJ 3, Ramme.
1910 – 48 Gruskørsel for Farum Grus- og Stencompagni.
1948 – 50 Baneomlægning mellem Hillerød og Skævinge for Brandt & Ravnholt.
1950 Stålvalseværket.
Bemærkninger
Hos VLJ havde lokomotivet 12 atm. kedeltryk. Til 1916 var lokomotivet fremdeles i VLJs eje. Lokoet ophuggedes på Det danske Stålvalseværk 1950 uden at have været i drift.

Ramme har jeg ikke noget billede af, der kan bruges her, men du kan finde det i W. Bays bog om Danmarks damplokomotiver.

Krauss 8314/1924. 1435 mm. 22,4 m². 12 atm. Oph. 1955.
1924 – 55 Farum Sten- og Grus Compagni.

Billede findes i Farumbanen, hvortil jeg har linket i starten af indlægget.

Wintherthur 156/1879. 1435 mm. 19,2 m². 12 atm. Oph. 1927.
1879 – 1900 GDS nr. III.
1900 Anlæg af Farum Kalkbruds Lillerød – Farum Bane for Johannsen & Såbye.
1900 – 26 Rangering for Farum Kalkværk
Bemærkninger
Lokomotivet fik ny kedel i 1892. Farum – Lillerødbanen erstattedes 1906 af Farum – Vassingrød banen. Kalkværket overgik 1916 til Farum Sten- og Gruskompagni. 1925 var det ude af brug i Vassingrød (Farum).

Også dette lokomotivs portræt må du finde i Bays bog om Danmarks damplokomotiver.

Bent Hansen 16. juni 2013.
Ny opdateret version.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner og tagget . Bogmærk permalinket.