Balkan. Jernbaner. Indledning

Fælles indledning for jernbaner på Balkan
Balkan er det geografiske navn dels på en bjergkæde i området dels på en halvø i det sydøstlige Europa. På halvøen ligger en lang række lande, Slovenien, Kroatien, Serbien, Bosnien Hercegovina, Montenegro. Kosovo, Makedonien, Albanien, Rumænien, Bulgarien, Grækenland og en lille del af Tyrkiet.

Heraf har Rumænien, Grækenland og Tyrkiet allerede fået deres eget indlæg på hjemmesiden. Resten vil følge her. Dog vil der ikke være noget indlæg fra Slovenien og Kosovo, hvor jeg aldrig har været. Selv om jeg heller aldrig har været i Bulgarien, er der dog vist et par tilbyttede billeder. Også Grækenland er ubesøgt af mig, men jeg bruger her min fars gamle billeder. Det samme gælder også delvist Tyrkiet, selv om jeg trods alt har været her på en “varmetæppetur,” men den førte til det asiatiske Tyrki og ikke det europæiske.

Jugoslavien som land er ikke omtalt, da det kun har eksisteret i historien i kort tid. Landet var dog ansvarlig for en del af baneanlæggene, men det var Østrig-Ungarn også, og de har heller ikke fået noget indlæg i denne sammenhæng.

Balkan har ikke været noget let område at lægge jernbane i. Bjergkæderne er mange, og de ligger på kryds og tværs. Langs kysten mod Adriaterhavet ligger De dinariske Alper, der er en forlængelse af Alperne og strækker sig fra nordvest til sydøst. I Bulgarien ligger Balkanbjergene og Rodopebjergene, der forløber øst-vest. I Rumænien ligger Karpaterne, der fortsætter i de transsylvanske Alper, der forløber i flere retninger og vidner om, at de kræfter, der har foldet bjergene, ikke altid har presset i samme retning hele tiden, og at bjergene i øvrigt heller ikke alle har samme alder. Lettest for en jernbaneingeniør er det at lægge jernbaner på langs af kæderne. Jernbaner på tværs af kæderne i det tidligere Jugoslavien fra kystens havne ind i landet har været langt vanskeligere at anlægge, og de er derfor få i antal og tilmed var de fleste smalsporede.

Banernes navne afspejler landets historie. Indtil borgerkrigen skiftede baneselskabet ofte navn. Således:
SHS, Železnice Kraljevine Srba, Hrvata i Slovenaca, Kongeriget Serbien Kroatiens og Sloveniens Jernbaner fra 1918.
JDZ, Jugoslovenske Državne Železnice, Kongeriget Jugoslaviens Jernbaner fra 1929.
JZ Jugoslovenske Železnice, Jugoslaviske Jernbaner fra 1953.
Navnene på de nye staters jernbaner findes under de respektive lande.

Et kort fra en DDR- (Østtyskland) køreplan fra 1956. De tykke, røde linjer er hovedstrækninger, og de tyndeste, røde linjer er sidebaner, der oftest vil være i smalspor og her som regel 760 mm. Bemærk at kun i det nordlige af Jugoslavien førte en enkelt normalsporbane med sidebaner frem til Adriaterhavet. Banen Beograd – Sarajevo – Dubrovnik – Titograd var 760 mm og betjente flere havnebyer. Fra Titograd stoppede banen ved søen Skardar. Banen på den anden side af søen fra Virpasar til Bar var også smalsporet, men i 750 mm sporvidde.

Et sammenklippet kort fra en jugoslavisk køreplan fra 1980. Der er nu ryddet op i smalsporbanerne, så der fører yderligere to normalsporbaner frem til Adriaterhavet, men smalsporet er borte, og ikke alt blev omsporet. Siden dette kort har borgerkrigen så ødelagt nogle af de nye baner, og de blev ikke bygget op igen, da borgerkrigen var slut. I stedet satser man på motorveje.

Litteratur
Skulle der findes litteratur på dansk til det enkelt indlæg, vil den være nævnt i det pågældende afsnit.

Her er nævnt mere generel litteratur, som jeg har haft til rådighed og benyttet.
Peter Allen and P. B. Whitehouse, Narrow Gauge Railways of Europe. Udgaven fra 1961.
Ralf Schreier, Thomas Oelschlägel, Steffen Mann, Schmalspurigen Werkbahnen udn Feldbahnen in Osteuropa. 2006.
Red Voznue 1980/1981. Jugoslavenske  Zeleznice. Køreplan.
Kort fra køreplan fra DDR, Deutsche Demokratiske Republik 1956.
Kort fra køreplan fra BDR, Bundesrepublik Deutschland, Vesttyskland 1950’erne og frem.
Kort fra køreplan De tyske Rigsbaner. Ældre udgaver.
Danske skoleatlas og ditto fra højere læreanstalter. Ingen titler, da jeg ikke vil hænge dem ud, for der mangler som regel baner, og hvad værre er, at lukkede baner vises ofte mange år efter lukningen, og i enkelte tilfælde vises baner, der aldrig har eksisteret.

Bent Hansen. Opdateret sidst 12. juni 2018.

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner. Bogmærk permalinket.