Hvorfor jeg var havnet i Weserbergland ses på dette link. Se også dette indlæg.
Turen var absolut ingen jernbanetur. I byen, hvor vi boede, var jeg ikke på banegården, og jeg aner faktisk ikke engang, om der var en banegård overhovedet. Kun i én by, Rinteln opsøgte jeg stationen. Ellers har jeg altid været god til tilfældigvis at passere stationer på vej til og fra andre besøgsmål, men jeg havde også det held, at lige som jeg passerede en given station rangerede dagens eneste godstog netop på stationen! Den sidste dag på turen, foreslog jeg et besøg i en museumsmine. Det var ikke noget for fruen, men hun sendte mig af sted selv, mens hun alene tilbød at besørge indkøb af gaver til forældre og børn.
Jeg havde været på egnen før, og derfor er nogle af billederne fra tidligere ture. Selv om jeg har endnu flere fotos i samlingen af billeder fra egnen, har jeg ikke medtaget flere.
Egnens minedrift og dermed banerne til transporter af mineraler skyldes en interessant geologi på egnen. Også denne vil få et indlæg, selv om hverken jernbaneindlægget eller det geologisk indlæg kan bliver fyldestgørende.
Historien om jernbanerne må de indfødte selv skrive, og det har de også gjort. Historien kan læses på nettet. Jeg vil dog her redegøre lidt for Extertalbahn, da den nødvendige forståelse af banens tilstedeværelse næppe kan rummes i fototeksterne. Banen var en lille privatbane, der løb mellem byerne Rinteln og Barntrup. Til sidst var der kun én kunde tilbage, og denne fabrik lå i sydenden af Rinteln. Imidlertid førte banen til fabrikken ned gennem Rintelns hovedgade, men byen bilister kunne ikke håndtere både deres egen biler og tog i hovedgaden. Derfor blev banen gennem hovedgaden lukket. I stedet for at bygge en ny forbindelse uden om byen, blev fabrikkerne herefter besørget fra banens anden ende. Man måtte således i stedet for et par kilometer køre godset omkring 25 kilometer. Det gjorde man så indtil starten af dette årtusinde, hvorefter banen overgik til veteranbanestatus.
Extertalbahns godstogslokomotiv i Extertal også kaldet Bösingfeld 1995. Lokomotivet er VBE, Verkehrsbetriebe Extertal, 21. Killing ?/1927. 4 x 110 W. Ombygget fra motorvogn til lokomotiv 1974 af Nordwaggon, Bremen.
Veteranbanelokomotiv af østrisk oprindelse ligeledes i Bösingfeld. HVEEL, Historischer Verein zur Erhaltung der Eisenbahnen in Lippe 93 1410. 66 t. 10 m³ vand. 3 t kul. Hos ÖBB havde lokomotivet nummeret 93 1410.
Til kurkliniken i Bad Eilsen hørte en tørvemose, der forsynede klinikens badekar med tørvedynd. Efter patienternes bad lukkedes vandet tilbage i mosen, men det genbrugtes først 30 år efter. Billede fra 1991.
Transporten mellem mose og klinikens teknikrum blev varetaget af en tørvebane i 600 mm spor.Toget passerer her en bro over en flod og fører unden en bro for den tidlige metersporede Kleinbane i Bad Eilsen. efter denne banes lukning er der nu fodsti her. Billede fra 1991.
Der var lidt trangt for at komme ind på kurkliniken, men med forsigtighed passerede toget kurvens få meters radius. Lokomotivet er Schöma 2253/1959. Type KDL 1o. 10 hk. 2 t vægt.
Her ses toget fra fodstien, der nu ligger på Bad Eilsener Kleinbanens gamle trache. I baggrunden et lager af opgravet tørv, hvor det også homogeniseres, så alle badende får lige mange mineraler. Det ses, at der er to bane til to steder i mosen, som bruges på skift. I dag er banen lukket. Foto fra 1995.
MKB, Mindener Kreisbahnen VT 01. Dessau 3184/1937. 20 t. 45 pladser. Oprindelig DT VT 135 060. 1942 til RAG, Regentalbahn. 1987 til MRK. Foto i Kleinbremen uden for jernminen 1995, Vi kørte ind i minen i denne motorvogn.
DBK 1 uden data. Lokomotivet er enten Schalke 54918/1958 eller Schalke 58880/1960. Akkumulator. Formentlig 500 mm sporvidde. Lokomotivet overtog den videre transport inde i minen.
DEW, Dampf Eisenbahn Weserbergland 8, Henschel 28637/1956 i Rinteln 1995. Lokomotivet er fra Schleswiger Kreisbahnen, hvor jeg tidligere har set det.
I Rinteln holdt også OHE, Ost Hannoversche Eisenbahn 14 0002, MaK 1000 787/1979. Lokomotivet holder på DEWs spor. Tidligere har jeg set DEG, Deutsche Eisenbahngesellschaft rangere her.
MKB, Mindener Kreisbahn GmbH V 5, MaK 1000 852/1991. Lokomotivet er her helt nyt. Der holdt ved depotet i Minden tre lokomotiver, men det ene kørte,mens jeg skiftede film. Foto fra 1991.
MILAG, Mindener Lagerhaus AG 1, Breuer 3079/1954. Type 5 L. i sporet ligger en tredjeskinne som en rest fra dengang MKB var 1000 mm.
Zerawell KG & Co. uden nr., O&K 25225/1953. Type MV 2a. Bemærk, at sporet er afbrudt, og lokomotivet hensat. Minden 1991.
Pfeifer & Langen, Kölner Zucker Werk Lage. Tidligere Lippe-Weser Zucker AG. KHD. Lage 1991. Det foresvæver mig, at lokomotivet var Deutz 36743/1941, men sagkundskaben opgiver et andet nummer (57819/1965. Kan jeg virkelig have skrevet så meget forkert?) Sidstnævnte står stadig på værket.
Bent Hansen 24. januar 2014.
Pingback: Tyskland. Slaget i Teutoburgerskoven år 9 | Bents bane