Selv om mange afsnit om jernbaner i Hamborg blot skøjter hen over emnet, fylder indlægget alligevel så meget, at jeg ser mig nødsaget til at dele det i fem dele:
Tyskland. Hamborg. Jernbaner I. Statsbaner, privatbaner og museumsbaner
Tyskland. Hamborg. Jernbaner II. Industribaner 1. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner IV. Industribaner 3. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner V. Industribaner smalsporede
Industribaner
Indledning
Hamborg har industribaner i lange baner. Langt de fleste er knyttet til havnen. Derfor et par ord om denne, hvis du skulle få lyst til en tur til havnens industribaner.
Havnen var før GPS’en alle lastbilchaufførers skræk. Man er nødt til at have en bil, og man bør have en GPS eller et godt kort. Jeg brugte i sin tid Reise- und Verkehrsverlags Hamburger Strassen + Verkehrsatlas 1987-88.
Der kører på havnen enkelte buslinier, men kun morgen og aften ligesom enkelte kanalruter sejler i myldretiden. Mange steder er der ikke fortov, og enkelte steder (broer) må man slet ikke gå! De fleste veje er blinde, men man kan som regel vende en personbil. Netop en blind vej uden vendemulighed er lastbilchaufførens skræk.
Jeg taler i teksten om madpakke, for alle firmaer på havnen har kantine, så der er ikke pølsevogne på havnen.
Der er i den grad mangel på p-pladser. Firmaerne har bomme for deres personalepladser, og et sted i Waltershof var der en søndag formiddag parkeringsautomater, der ville have penge. Kantstene er ofte så høje, at jeg ikke kan få min bil op over dem. Parkering på lastbilernes vendepladser er forbudt og også ilde set. Med hiv og sving er det alligevel altid lykkedes mig at parkere og komme ud at se lokomotiver.
Omkring 1980 var firmaerne endnu bange på terrorister, der dengang var lokale militante venstreorienterede. Herefter kom en tolerant periode, men nu er der formentlig igen vanskeligheder for en fyr med et fotoapparat, idet terrorisme igen er populært. Du kan også blive antaget for at være miljøvenlig, hvilket absolut ikke fremmer din sag.
To gange har jeg været uheldig at være i Hamborg efter et politisk mord blandt andet på en arbejdsgiverformand. Selv om mordet skete i Berlin, blev min bil alligevel angrebet af en styrke i helikopter. Jeg havde stillet den ved den nedlagte landsby Altenwerder, mens jeg kiggede på Hansaports lokomotiver. Jeg gik bag et dige, så politiet kunne ikke se mig. De fløj nu igen efter deres inspektion. Anden gang var jeg til stede og måtte forklare mig.
For at se Shells damplokomotiv måtte jeg ind i Frihavnen. Det gik næsten altid galt i Waltershof, men sjældent andre steder. En gang forlangte tolderne mine medbragte sodavand åbnede, så de kunne snuse til indholdet. En anden gang havde jeg lånt min fars bil, da min hustru skulle bruge vores. Tolderne efterprøvede min forklaring ved at føre længere telefonsamtaler formentlig med motorkontoret i Fredericia, hvor bilen hørte hjemme. Siden medbringer jeg altid registreringsattest. Egentlig betryggende, hvis nu det var min bil, og den var stjålet.
De fleste gange er det dog gået glat. Er et givet lokomotiv ikke ude det ene år, er det nok ude næste eller næste år.
Jeg har boet privat og på hotel: Nær City Nord, i Innenstadt, i Harburg, i Finkenwerder og i Wilhelmsburg. Sidstnævnte lå bedst for lokomotiverne! I centrum blev det hurtig håbløst at komme af med bilen, så det opgav jeg efter få år. Om morgenen tog det også alt for lang tid at nå havnen.
Og så til banerne i de enkelte bydele.
BAHRENFELD
Hele vejen langs banen mellem Hamborg-Altona og Bahrenfeld på linjen til Blankenese og Wedel lå der rangerspor på begge sider af banen. Talrige virksomheder havde her normalsporet sidespor, men nogle af dem havde af en eller anden grund en smalporforbindelse på 1000 mm spor med rollbocke trukket de sidste år før lukningen af vejkøretøjer.
I Bahrenfeld lå der syd for banen et større industriområde, hvor en virksomhed havde eget lokomotiv.
Union Deutsche Lebensmittelwerk GmbH.
På sydsiden af Bahrenfeld S-stationen lå Union Deutsche Lebensmittelwerk GmbH. i daglig tale blot Margarineunion. Rangersporet fra Altona endte i en lille rist, hvor man kunne sætte nogle godsvogne og løbe om og hjemføre et andet træk tilbage til rangerbanegården i Altona. Vognene på risten hentedes og bragtes til Margarineunionen af firmaets privatlokomotiv, der i min tid var en Moyse. Desuden havde man en Deutz i reserve, men den så jeg ikke, trods det, at jeg med beskyttelseshjelm og fuldt udstyr var inde på fabrikken. Et fyrløst damplokomotiv var dog allerede dengang overgivet til en veteranbane. Foruden Margarineunionen servicerede sporet tidligere flere andre kunder. Sporet endte helt nede ved Behringsstrasse, hvor sygehuset i Altona ligger. Sporet førte på sin egen bro over Friedensallé parallelt med S-banen.
Union Deutsche Lebensmittelwerk GmbH. Margariniunion 2, Moyse 1373/1976. Toget er på vej ind på fabriksområdet og har lige passeret broen over Friedensalle. 1983.
Lokomotivet i nærbillede lige syd for Bahrenfeld S-station.
Toget forsvinder ind på fabriksområdet.
Margarine Union 2, Jung 7041/1937. Det hed Sanella, men jeg læste det altid som Salmonella. Den stod i remisen i Wilhelmsburg, men blev hjemløs de denne brændte. Først kom den kom til Hamborg Havnebanes plads, men senere flyttedes den til Havnebanemuseets areal. Den ses her på Havnebanens plads i 1997.
V1 fra Margarineunionen kom i forbindelse med unionens 100-års jubilæum 1990 til Geesthachter Eisenbahn. Det er Deutz 56744/1977. Type A8L614. Den ses her i Bergedorf 2011.
BILLBROOK
I det østlige Hamborg ved banen til Berlin ligger flere industriområder med spor og firmaer med egne lokomotiver. I Hamborg I om Stats- og privatbanerne var AKN-depotet i Grusonstrasse omtalt, og det nævntes, at AKN rangerede i industriområdet. Selv om jeg kørte lidt rundt i området og også så et og andet, fik jeg aldrig fotograferet noget. På anden vis er der alliegvel tilgået mig billeder fra området.
HEW Tiefstack
Nær S-banestationen Tiefstack, der også var S-banestation for besøg ved AKN i Grusonstrasse, lå et et stort kraftværk tilhørende HEW, Hamburger Elektricitätswerke med et damplokomotiv, der luftedes tre gange om året. Godt nok kun et dampakkumulatorlokomotiv, men jeg havde aldrig held med mig og se det. Ville jeg se damp, tog jeg til Shell.
HEW Tiefstack uden nr., Jung 10798/1950 BFf. Udrangeret 1992. 2003 museumslok på Havnebanemuset på Veddeler Damm. Foto 2009.
Raab Karcher GmbH
Et af de private lokomotiver, jeg aldrig fik set, mødte jeg på AKN-depotet i Grusonstrasse. Det er Raab Karcher uden nr., O&K 25933/1956 fotograferet i 2002. Typen er MV2A med en vægt på kun 10 t og en maxhastighed på 11,5 km/t, men det er (var) et rigtigt lokomotiv.
Salzgitter Stahlhandel GmbH
Firmaet besad en to-vejes. Muligvis har jeg set den.
Salzgitter Stahlhandels to-vejes. Selv om den er på skinner, holder den lidt på tværs af vognene! Foto Jochim Rosental 2002.
Carl Spaeter GmbH
Firmaet besad en to-vejes, som jeg muligvis også har set, og hvis ikke, så har jeg set nogle andre, som ikke er registreret i mig kendte kilder.
Carl Spaeters to-vejes. Foto: Jochim Rosental 2002.
FINKENWERDER
Bydelen Finkenwerder ligger syd for Elben og vest for Köhlbrand, der har erstattet den gamle Süderelbe. Bydelen er en gammel fiskerby beskyttet af diger. Nøjagtig hvor grænsen mellem Waltershof og Finkenwerder ligger, ved jeg ikke. I dag er bydelen sikkert mest kendt for Airbusfabrikken, der dominerer den vestlige del af byen.
Deutsche Airbus
tidligere
MBB, Messerschmidt, Blöhm & Belkow
Fabrikken ligger vestligst i Finkenwerder på et område mellem Köhlfleet og den gamle (oprindelige) Süderelbe. Området hedder i dag Mühlenberger Loch, hvor megen fiskyngel vokser op. Ikke desto mindre æder Airbus sig langsomt, men sikkert ind i området, da fabrikken har vokset sig enorm. Der er egen lufthavn og havn, men jernbanetrafik er ikke noget firmaet går meget op i. Til gengæld nåede fabrikkens lastbiler at ryste husene i Finkenwerder fra hinanden, inden der blev bygget en omfartsvej. Vej og huse står på diget, der ligger på blød marskbund, som gynger, hver gang et tungt køretøj passerer. Enkelt huse blev helt ubrugelige!
I 1992 havde fabrikken dog fået et spor inden for hegnet, men ingen vogne. Samme år anlagdes endnu et spor, men jeg har aldrig set vogne der. Lokomotivet er Deutz 57675/1963. KS55B. Som ny til MBB. Foto fra 1996. Kort viser flere spor hos MBB.
Eurokai KGaA
Eurokai KGaA har adresse i Finkenwerder. Deres Lok 1 er et Unio, der ligner en Trackmobil en del. Lokomotivet var mærket Griesenwerder, der imidlertid ligger et andet sted. Foto fra 1996.
Eurokai 3, Minilok 133/1986. Type DH 60. Ny til Eurokai. Det er Hamborgs eneste Minilok. Mens fotoet ovenfor er taget gennem hegnet, var jeg modigere her, men straks var pladsmanden over mig. Han mente, at der var totalt fotoforbud her. Jeg påberåbte mig min ret med henvisning til en EU-forordning med et nummer grebet ud af luften. Det lukkede munden på ham længe nok til, at jeg kunne gå i god ro og orden. Foto 1996.
HAMMERBROOK
Med S-banen mod Harburg passerer man HHLA Fruchtterminal, men ikke med fjerntogene mod Harburg. Jeg har flere gange set terminalens to små lokomotiver, men aldrig været der.
HHLA Fruchtterminal har to Vollert robotter uden data, men nummereret 1 og 2. Her se nr. 2 skudt med Jochim Rosentals kamera 2002.
HARBURG
Syd for Elben ligger den stor bydel Harburg med egen havn ved Süderelbe med adskillige sidespor til firmaer med egne lokomotiver. Havneområdet var let at finde rundt i. Havnebassinerne, Seehafen 1 – 4 lå vinkelret på Süderelbe, og i de mellemliggende områder lå 1. og 2. Havnegade. 3. Havnegade havde Shell opkøbt og spærret af. Senere blev gaden vest for 4. Sehafen, Moorburger Strasse også lukket og overbygget. Gaden førte ellers gennem Essos raffinaderi.
Vest for Harburg, men stadig i Elbengene lå Bostelbek. Her holdt Daimler-Benz (Mercedes) og Beiersdorf (Nivea) til. Her var nu ikke noget at se.
Langs banen Harburg – Cuxhaven lå Nivea, der ikke havde spor, men der skulle have været både spor og lokomotiv samt Mercedes, hvor sporet nylig var optaget. Også her skulle der have været lokomotiv. Det nyligt optagne spor ses i forgrunde som en grusstribe. På hovedsporene holdt DB 702 164-5. Foto 1989.
Deutsche Shell, Harburg
Shell havde sin tredje afdeling i Harburg lige syd for rafinaderiet på Hohe Schaar.
Shell 15, Krupp 4396/1963. Tidligere nr. 4. Billedet er vist nok Ulrich Völz’, i så fald med betegnelsen 331/27, men jeg har et mage til. Foto fra 1988.
En tankvogn fra min barndom. Den er fra 1913. I bremsehuset kørte en bremser med, da godstogene ikke havde gennemgående bremse. I min tid brugtes bremsehuset dog kun ved stødrangering. 1988. Manden til venstre er Ulrich Völz, men manden til højre er en guide.
WFL 10, 346 685-1 rangerer hos Shell 2008. Lokomotivet er en østtysk V100 fra LEW. Den har kobbelstænger. Der er 25 vogne på krogen eller 100 aksler. WFL står for Wendler & Franz GbR Lokomotivdienstleistungen,
Esso AG, Rafinerie
I 1986 stod lokomotiverne til salg, mens DB rangerede. 1987 var værket sat til salg. Man betingede sig, at værket ikke måtte videreføres, men det blev det nu alligevel af et andet amerikansk firma.
Esso 1, Henschel 28636/1956. Foto 1986. Lokomotivet dukkede senere op hos Oiltanking på Hohe Schaar.
Esso 2, Gmeinder 5093/1958 og Esso 3, Henschel 25599/1954. Lokomotiverne var røde. Foto 1986.
Hobum Nielsena GmbH
Firmanavnet står for Harburger Oelwerke Brinckmann & Mergell. Der var tale om et planteolieværk, der imidlertid lukkede kort efter mit besøg.
Et smukt tog. Hobum 1, O&K 26531/1964. MB5N. Værket kunne beses fra offentlig vej, så det var en af de industribaner, entusiasterne kendte. Foto fra 1985. Kort efter lukkede værket.
Hobums første nr. 1 var Henschel 23485/1937. Siden 2003 har det været museumslok ved Havnebanemuseet. Det udrangeredes så sent som i 70’erne. Foto fra 2009.
Knapp
Hvor dette firma holdt til, vides ikke bortset fra, at det var i Harburg.
Knapp 1, Krupp 2519/1950. Foto Günther Barths 1976.
Midgard Deutsche Seeverkehrs-AG
Firmaets lok 1 (det blå) var MaK 600348/1960, 650D oprindeligt Kraftwerk Wedel. Det røde, der også tidligere var mørkeblåt, var firmaets lok 2, og det var formentlig MaK 500018/1955. 600D. Det var uden plade. Både driftsnummer og byggeår opgives lidt forskelligt i andre indlæg på nettet . Foto 1988. I 2002 kører her blot en to-vejes.
F. THÖRLS
Firmaet havde undertitlen Vereinigte Harburger Oelfabriken og var også et planteolieværk. Også dette lukkede, mens jeg stod og så på lokomotiverne!
1992 var værket lukket, og grunden ryddet. Værkets Diema – der var også en Moyse – stod i porten med henblik på salg. Vognene til intern brug var der nok ikke meget salg i? Lok 2, Diema 3210/1971. DVL 150. 123 hk. 24 t. Jeg har noteret, at lokomotivet gik til Margarineunionen?
2003 stod lokomotivet ved HJM Hafenumschlagsbetriebe og så noget brugt ud. Fotografen Jochim Rosental har ikke angivet nogen adresse. Hegnet er en beskyttelsesmur mod højvande.
NEUHOF
Neuhof er en bydel i Hamburg, og den ligger lige på grænsen mellem Steinwerder og Wilhelmsburg.
The Burmah Deutschland GmbH
Firmaet fremstillede formentlig motorolie og smøreolie? På de fleste jernbanevogne stod der Vedol, men der var også VTG-vogne og vogne mærket med andre olieselskabers navne.
Firmaet have et lokomotiv, der ikke havde nummer. Det var en Köf II, MBA 21498/1943. Foto 1983.
I 1990 kørte et grønt lokomotiv på lageret. Den var købt af det nærliggende Kalitransportselskab 1990 og var Deutz 57880/1966.
1997 var lokomotivet rødt, men det havde stadig sit KTG-nummer i behold, 2 trods det, at selskabet kun havde dette ene lokomotiv.
Jernbanetankvognene stod tæt på anlægget. 1992.
Colas Bauchemie GmbH
Her er tale om et firma i asfaltbranchen med eget lokomotiv i form af en gaffeltruck, der kørte op på en speciel vogn, hvorefter gaffeltruckens drivende hjul også trak jernbanehjulene – formentlig ved simpel friktion. For at opnå en rimelig adhæssionsvægt og dermed trækkraft har køretøjet kunne køre ind under jernbanevognen og løfte denne lidt og derved overføre lidt af vognens vægt til sig selv.
Undervognen og gaffeltrucken holdt som regel hver for sig, men i 1993 lykkedes det for første gang at komme fordi og se køretøjet i drift.
Hansamatex
senere
van Ommern
førte også navnet
Vopak
Firmaet var et oliefirma, og det lå lige nord for Rethebroen. Selv om man kunne se både læsseanlæg og remise, viste lokomotiverne sig sjældent i eller uden for porten. Endvidere var firmaet et af de, der mente, at de kunne forbyde folk at fotografere udefra ind i anlægget. Kort sagt, de var vanskelige. Da firmaet skiftede navn, viste lokomotiverne sig oftere udenfor.
Når jeg her har fotograferet ind på anlægget, skyldes det, at en lastbil dækkede mig, så portvagterne ikke så mig. Et lokomotiv holder i remisen til venstre og til højre for remisen holder endnu et lokomotiv. Foto 1987.
1990 lykkedes det i regn og modlys at fotografere ind over hegnet fra ladet af en lastbil. Lokomotivet er Hansamatex 2, Deutz 57707/19??. Lokomotivet er mærket med et V foran, der imidlertid ikke ses her. Vi er på værkets bagside langt fra portvagten. Foto 1990.
I 1996 har jeg noteret, at firmaet nu kaldte sig van Ommern. Deres lokomotiv nr. 3, Henschel 31173/1966 DHG500 ex. “Jost,” Henkel AG, Düsseldorf så jeg i 2002 sikkert igen efter af have entret en af de utallige lastvogne, der flød alle vegne. Toeren var som nævnt mærket med et stort V foran. Treeren var mærket med et tilsvarende R.
Jochim Rosenthal tog i 2006 Vopak O&K 26787/1973 MB280N. Vopak står blandt andet for van Ommern. Hvad pak står for, vides ikke.
Neuhof Hafen Gesellschaft
Firmaet var et selskab, der tog sig af rangering for flere firmaer. Lokomotiverne holder på en Planteoliemølle, hvis navn jeg ikke kender, men den var nabo til Öelmühle Hamburg. Her sås en dag to lokomotiver, men normalt holdt de ufotograferbare inde på værket.
Neuhof Hafen GmbH 1, Henschel uden data og 2, Windhoff RW90E, der er en robot. 1989.
ÖelMühle Hamburg AG
Firmaet er et planteolieværk, der er beliggende lige neden under Köhlbrandbroen. Til tider var der masser af vogne og til tider ingen. Værket var svært tilgængeligt. Oe står også for Ö. Öe er derfor dobbelt konfekt eller en skrivefejl.
Öelmühle Hamburg AG, Henschel uden nummer 31002/1966 DH 200. Lokomotivet var i 1988 udstillet på IVA i Hamburg, men af Newag som reklame for deres radiostyring. Her ses det dog på Oliemøllen tidligere samme år!
Oelwerke Julius Schindler
senere
BP Oiltech
senere
J. Schindler Oel
Værket var ensrettet, idet vogne blev taget ind i syd og afleveret i nord. Der var ikke adgang, så det var om at være der, når vogne hentedes ind eller lukkedes ud igen.
Vogne skubbet ind fra syd af firmaets lok 1, Schöma uden data. 1987. Jeg spiste ofte madpakke her, mens jeg ventede.
BP Oiltech uden nr., O&K 26614/1966. MB10N. Leveret som ny til Schindler. 1989 til BP. Man skulle tro, jeg havde fået lokomotivet stillet op til fotografering? Der er ikke en bil i vejen, hverken personbiler eller lastbiler! Foto 2001.
Selv om man ikke blev lukket ind her, har jeg åbenbart været ude at køre med lokomotivet. En tur ned til overlevering og tilbage her igen. 2001. Hvad der skete, ved jeg ikke. Vi kørte ned til DB og holdt her sammen med van Ommern 3, men efter en halv time kørte vi igen, stadig uden vogne. Min bedste forklaring: De to lokomotiver havde noget for med hinanden. Et stævnemøde?
Så en dag i 2005 var BP-mærket væk, og der stod igen Schindler på lokomotivet.
RELLINGEN
Denne by ligger uden for delstaten Hamburg, men formentlig dækket af storhamborgs trafiksamarbejde. Rellingen ligger på banen mellem Hamborg og Elmshorn lige før Tornesch, der er omtalt i indlæg I.
Teppischdomäne Rellingen
Her stod en årrække et legepladslokomotiv.
Teppischdomäne Rellingen ex. DB 322 123-1. Krupp 1372/1934. Det var opstillet som “legepladslok,” så børnene kunne lege her, men forældrene handlede tæpper. Lokomotivet, en Köf II står der ikke mere. Foto fra 1987.
STEINWERDER
Grasbrook er et geografisk navn på to af de mange øer i elbdeltaet syd for Hamburg, Grosse und Kleine Grasbrook. Officielt hedder bydelen Steinwerder, selv om begge øerne har egne postnumre. Her ligger blandt andet en afdeling af Shell, hvor der fremstilles smøreolie og en afdeling af Texaco, begge med egne lokomotiver. Shell var jeg glad for i mange år. Her kunne man parkere, og her var der dagligt damplokomotiv, omend det “kun” var et fyrløst forkortet Fl. Ofte forlagde jeg min middagspause her og spiste min madpakke, mens jeg ventede på, at lokomotivet stak næsen udenfor. Varede det længere, tog jeg en på øjet der, men vågnede formentlig altid i rette tid. Underbevidstheden sov næppe?
Deutsche Shell AG, Werk Grasbrook
Værket er et smøreolieværk, hvor der er spor ind i to afdelinger, et råvarespor nordligst og et færdigvarespor sydligst. Skulle lokomotivet fra den ene afdeling til den anden, skulle det ud på offentlig vej. Et par gange er det dog lykkedes at få en besøgstilladelse og komme inden for hegnet.
Deutsche Shell AG, Werk Grasbrook 1, Krupp 3108/1953. Bfl. Første gang, jeg så lokomotivet, var i 1983. Her i 1987 var det stadig i drift, men så var det også slut.
I 1988 var der en ny nr. 1, O&K 20762/19?? Det stammede fra Shells værk i Monheim ved Rhinen.
I 1988 havde Shell stadig nr. 2 i reserve. Det var Krupp 3914/1958. Cfl. Den er således trekoblet og ses her inde i remisen. Den havde været under damp for vores skyld, men denne var sluppet op, inden vi med vores Shellguide mødte op. Typen hedder Rheinbriket, og den byggedes 1951 – 60 hovedsagelig til brunkulsbriketfabrikker, hvor brunkulsstøv kan antændes af dieselmotorer, der ikke er eksplosionssikrede,
Smøreolielageret havde en automatbane. Det ser ud som der er skinner i gulvet, men det er slidspor. Vognene styres af elektronik indstøbt i betongulvet. Der futtede konstant vogne rundt, og de skiftede spor uden synlig indgriben. Det var med at se sig for, når man gik her.
“Sidespor” med hensatte vogne. Alle selvkørende.
I 1992 var nr. 1 nu blevet grøn og omnummereret til F2305. I 1999 havde den fået sin gamle farve tilbage.
I 2002 var Jochim Rosethal på besøg, men da var kun denne tovejes HH HP 2215 i sving. Da jeg ikke har fotos siden 1999 har jeg nok ikke været der siden.
Deutsche Texaco AG, Werk Grasbrook
Da værket er nabo til Shell, er adressen Hamburg-Steinwerder. Gaden hedder Wortdamm. Her kom jeg ikke så ofte, for indsigtsforholdene var ikke gode. Bedst var det fra en bro, men det krævede lang gåtur fra en p-lads, hvis der ellers var nogen ledige. Værket havde i starten også fyrløst lokomotiv, men det så jeg aldrig.
Deutsche Texaco AG, Werk Grasbrook, Karl, Krupp 2528/1952. 28 t 147 kW. Det har indtil 1971 kørt i Heide. Foto fra 1983.
Værket havde også et lokomotiv uden nummer. Det er Deutz 58176/1967. Type. KG 230 B. 230 hk. Også det var rødt. Foto: Formentlig Ulrich Völz.
I 2001 var Jochim Rosenthal forbi med mere tele, end jeg havde dengang, så han tog maskinen fra broen. Den var nu gul og hed DEA 2. Da det er Deutz 57192/1962, er det et andet lokomotiv end det omstående.
Deutsche Waselinwerke
Værket hed sådan, da jeg tog billederne. Formentlig hedder det i dag noget andet eller er lukket. Hvem ved? De lå lige over for Shell på Grasbrok. DB rangerede for værket.
DB 291 027-1 rangerer med sovjettiske og bulgarske tankvogne i 1983. Jeg har noteret rumindhold: 60 kubikmeter. (Lidt – ikke?) Vedligeholdelsestilstand: Slet. I baggrunden en af Hamborg kirker, St. Nikolai, men Norderelbe er imellem!
Nærbillede af en bulgarsk vogn, der også er beskriftet med kyrilliske bogstaver. Den er dog normalsporet, men russerne må have fået skiftet trucker undervejs?
I 1989 har jeg noteret navnet Waselinwerk Schümann. Der var stadig mange tankvogne fra Østblokken. Lokomotivet er DB 291 007-3, men personalet var ikke i DB-uniform! Det kan derfor være lejet og altså fungere som privatlokomotiv?
Hamburger Hafenbahn
Havnens mange spor udbygges og vedligeholdes af Havnebanen selv. Den lader dog til gengæld DB og private kørselsentreprenører om at rangere på havnen. Typisk er en havnebanegård opdelt i to riste, en DB-ejet og en havnebaneejet. På en lille ø syd for Grasbrook holder Havnebanen til. Dennes lokomotiver er allerede vist i Tyske Havnebaner. Der er derfor her ingen billeder fra denne destination.
Norderwerft Waggonbau
Firmaet er kun besøgt én gang, formentlig fordi det blev lukket kort efter? Da befandt sig Lok 2, Rhurtaler 2989/1952 på stedet. Siden har jeg set dette aldrende lokomotiv formentlig i Schönberg Strand ved veteranbanen Verein Verkehrsamateure und Museumsbahn VVM, Aumühle bei Hamburg.
Norderwerft Waggonbau 2, Ruhrtaler 2989/1952 i 1983.
I 1987 genfandt Günther Barths Norderwerft 2 i Schönberg Strand i VVM, Verein Verkehsamateure und Museumsbahns samling.
Reiherstieg Holzlager AG
Firmaet lå på Ellerholz i Steinwerder, men nærmere data haves ikke. Firmaet havde ikke nogen stor udveksling af vogne med DB, men der kom da en tømmervogn i ny og næ. Da firmaet kun kunne nås via en “Deutschlandskurve,” Som DB ikke kunne passere, bibeholdt firmaet sit lokomotiv, der kunne passere kurven. Kurven havde en meget lille radius, og skinnen med mindst radius var forsynet med en kraftig tvangsskinne, der holdt hjul og flange på plads. Skinnen med den største radius havde et bredt og fladt skinnehoved, hvor hjulflangen kørte. Lokomotivets bremse var defekt, så da det nogle gange var løbet gennem bagvæggen i den alt for lille remise, udvidede man remisen med en udbygning, så landingspladsen blev større, så den erfarne lokomotivfører nu kunne løbe farten af lokomotivet på den til rådighed værende plads! Det solgtes kort efter besøget og efter flere ejere endte det som denkmal.
Lokomotivet fra Ellerholzweg. Deutz 57438/1962. 1988.
Lokomotivet lægger an til landing. Man ser udbygningen på remisen, der gjorde, at lågen kunne lukkes, uden lokomotivet kom for tæt på bagvæggen, som det havde væltet flere gange!
Om dette er en ægte Deutschlandskurve, vides ikke, men skarp er den og måtte ikke befares af DB-lokomotiver. Venstre skinne har tvangsskinne, mens højre skinnehoved er ti centimeter bredt og forsynet med rille til flangen. Vi er i Blohmstrasse i Harburg 1985.
Indlægget fortsættes i Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del.
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del | Bents bane
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner V. Industribaner smalsporede | Bents bane
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner IV. Industribaner 3. del | Bents bane