En lørdag ti dage før jul tog Edit og jeg til byen for at gå i Tivoli og se på lys, pynt og få en kop kaffe. Uden for Tivoli stod folk imidlertid i lag for at komme ind. Vi med årskort kunne overhovedet ikke komme frem til automaterne for køerne, så vi opgav.
Vi tog en bus til Kongens Nytorv, hvor vil ville gå i Magasins kælder for at få kaffe og julekage hos Meyer. Julekagen var imidlertid udsolgt, så det var ikke nødvendigt at trække et nummer for få en plads i køen til disken.
Så sparkede vi os gennem Strøget for at se om la Glace kunne opfylde vore ønsker. Godt vi ikke havde sat næsen op og begyndt at lukke vand ud af tænderne, for køen til et bord i caféen stod langt ud på vejen. Vi kunne overhovedet ikke komme ind til butikkens disk. Forinden havde jeg forsigtigt spået: ”Det bliver nok en Kaj-kage ved den lokale bager i centret ved Edit!” Da vi så køen i Skoubogade ved la Glace, sagde Edit: “Nå, det blev kaj-kage!”
Det blev det nu ikke. Vi tog en fransk citronfromagedrømme medgivet en advarsel fra den islandske ekspeditrice: “Pas på, den er meget sød!” Det var den også, men det blev alligevel en dejlig tur, hvor sangen “Sikken voldsom trængsel og alarm” konstant kørte i mit hoved, lige indtil nogle gademusikanter al den tid, vi stod der, spillede “Bjældeklang.” Den spillede de også nogle dage før, da jeg også kom forbi. De har nok ikke kunnet andet. Nu er jeg kommet af med begge melodier igen, så det ender nok med at blive jul.
Bent Hansen 14. december 2013.