Indledende bemærkninger
I denne fremstilling medtages de områder, der var russisk administrerede før invasionen i Ukraine. Jeg vil endog tillade mig at regne Sibirien til Asien, hvad det også rent geografisk er. De få billeder fra Den Transsibiriske, jeg har, ses derfor under Jernbaner i Asien.
Alle billederne er fra lige før sovjetsystemets sammenbrud eller lige umiddelbart efter. I øjeblikket er der jo ingen, der rejser til Rusland.
Jeg har være i St. Petersborg, men har kun et jernbanebillede derfra, idet jeg kastede mig over kirker og slotte i stedet for jernbaner. Jeg tror ikke engang jeg fik en sporvogn, selv om jeg så dem.
Resten af billederne er nogle, jeg har modtaget fra venner og bekendte, og nu offentliggør her billederne i stedet for, at de blot ligger i en skuffe.
De russiske Statsbaner hedder i dag RZD, men de før sammenbruddet SZD. Sporvidden er 1520 mm.
St. Petersborg
Byen har skiftet navn flere gange og en overgang heddet Leningrad. Der er flere banegårde, men den eneste, jeg har besøgt, er Finlandsbanegården. Jeg fotograferede dog kun her Lenins tog.
Lenins lokomotiv opstillet i glas og ramme på Den finske Banegård i St. Petersborg. Det stod ikke særlig fotogent, og nu var der tilmed rejst nogle skure lige foran, som tog udsigten, men Lenin er jo heller ikke mere, hvad han har været. Data og bedre fotos også fra ubanen kan findes på nettet. Lokomotivet er af udseende typisk finsk, og da det stod foran udrangering fra de finske baner, skænkede de det til russerne. Lenin returnerede med dette lokomotiv, ikke for at lave revolutionen, for den var allerede i gang, men under revolutionen måtte han kortvarigt flygte til Finland, men vente hurtigt tilbage i dette lokomotiv.
Jernbanemuseet i St. Petersborg
Jeg nåede desværre ikke et besøg der, da der var for mange museer og kirker i byen.
En motorvogn fra Malaxa i Rumænien her fotograferet på et museum, formentlig jernbanemuseet i St. Petersborg. Foto: Günter Krall 2010.
Viborg
Russerne har altid syntes, at St. Petersborg lå lidt indeklemt, og værre blev det, da Finland efter første Verdenskrig fik sin selvstændighed, og allerede under Anden Verdenskrig benyttede russerne sig af lejligheden og snuppede i flere omgange betydelige stykke af nabolandet, således også den finske by Viborg, som svenskerne kaldte den eller Viipuri, som finnerne kaldte den. Russerne siger Vuborg.
I Viborg fotograferede Claus Nielsen i 1987 lidt af SDZ WL82 069, her i en m-version bygget 1972 – 79 i 69 eksemplarer og blandt andet indsat i finlandstrafikken indtil den erstattede af diesel efter CN s besøg. Maskinen har 6 aksler og kører på både 3 kV jævstrøm og 25 kV 50 Hz vekselstrøm.
En sneplov i Viborg. Foto Claus Nielsen 1987.
Et par motorvogne af en uidentificeret type i Viborg. Der haves ingen data eller numre. Foto: Claus Nielsen 1987.
SZD TE3 3105 hensat i Viborg. Det lidt mærkelige udseende skyldes, at det er det halve af en dobbeltlokomotiv. Foto: Claus Nielsen 1985.
Kaliningtadoblast
Byen Swetlogorsk ligger i Kaliningradregionen i de tidligere tyske Østpreussen. Hovedbyen, Kalinigrad hed i min skoletid Königsberg. Fotografen kaldte den godt nok Swetlogorsk for Swetloga, men en sådan by kan jeg ikke finde i Rusland. Jeg ved, at fotografen har været i Kaliningrad, så mon ikke vi er dér?
Maskinen er bygget til værnemagten under krigen som DRG 52 777. Værnemagten måtte efterlade den efter nederlaget ved Stalingrad. Russerne overtog den så og omsporede den til deres sporvidde og omdøbte den til SZD 1024 072-7. Typen er TE, hvilket står foran på bufferplanken, men for os vesterlændinge står der T3, men 3 er et kyrillisk E. Foto: Günther Barths 1992. Arkiv BH 25.93.92.
SZD M62 1223 i driftsdepotet i Kaliningrad fotograferet af Günther Barths 1992. Arkiv: Bent Hansen 28.93.92. Maskinen her angives at have sporvidden normalspor, Alle baner i regionen var således i 1992 endnu ikke omsporet til russisk sporvidde efter russernes erobring af området i 1945. 52’eren var måske heller ikke omsporet?
To gravemaskiner med en elektrisk bane i overjorden og en dampdrevet bane en etage nede. Det er rav der graves her ved kysten i Königsbergområdet i dag Kaliningradområdet. Billedet viser Bernsteinwerk Palmnickens grav. Foto: Postkort fra omkring 1930. Arkiv: Matthias Lentz.
Ukendt lokalitet i Rusland eller Hviderusland
Et eller andet sted mellem St. Petersborg og Hvideruslands grænse sås denne Ludmilla uden nummer. Vinduerne i toget kunne ikke åbnes. Foto Claus Nielsen 1987.
Moskva
Ruslands hovedstad er en storby med mange banegårde, som storbyer som London og Paris fik i de gode gamle dage. En af banegårdene var Den hviderussiske Banegård eller tillempet til russisk Den belorussiske Banegård.
SZD NL15 032 her i en c-udgave. Foto: Günther Barts 1989. Arkiv: Bent Hansen 00.82.89.
SZD CME3 5000 Samme sted, fotograf og dag. På skiltet står 4M33, og det var den tekst jeg måtte søge på, med det var kyrilliske bogstaver, så der stod noget helt andet. Maskinen er ‘Co’Co koblet og bygget af tjekkiske CKD. Arkiv: Bent Hansen 7.82.89.
SZD ER766 54 i Shcherbinka syd for Moskva, Foto: Günther Barths 27.05.1989. Arkiv: Bent Hansen 29.82.89.
SZD TGM23 af undertypen B48 med nummeret 1835 i Shcherbinka. Maskinen her er påmalet metan, så den drives vel af en eller anden form for naturgas. Den er Cdh, altså hydraulisk. Muramværket har bygget 9400 af hovedlitraet i 1973. I byen må der i følge nettet være en eller anden messe for jernbanemateriel? Foto: Günther Barths 27.05.1989. Arkiv: Bent Hansen 11.82.89.
Lokomotivfabrikker
Lyudinowa Lokomotivfabrik, er af min kilde omtalt som liggende i Ukraine, men det eneste, der kommer frem ved søgning på nettet, er en fabrik i Rusland sydvest for Kaluga hvor vi igen er sydvest for Moskva. Fabrikken har flere stavemåder, eller måske rettere kilderne har, og den er i dag opkøbt af en større koncern. I 2000 byggede fabrikken fortrinsvis lokomotiver til industribanerne.
En række leveringsklare TGM4B med nr. 0356 i front på fabrikken. Foto: Günter Krall 2001.
En lidt ældre udgave TGM4B 2877 til reparation på fabrikken. Foto: Günter Krall 2001.
En TEM7 0193 og en TGM4B 0401 side om side. 401 til højre har normal størrelse, og her ses, at TEM7 er en kæmpe. Foto: Günter Krall 2001.
Nærbillede af TEM7 0193. Bemærk de otte aksler. Foto: Günter Krall 2001.
TEM7A 0275 under reparation på fabrikken. Foto: Günter Krall 2001.
Pionerbaner
Et par enkelte billeder fra russiske pionerbaner haves. Vil du vide mere, så har jeg et helt afsnit om pionerbaner i hele Verden. Se linket her.
Pionerbanen i Rostov GR 185, LKM 15285/1949. ΓP (GR) på russisk betyder noget med germansk, så det er markeret, at den er tyskbygget som krigsskadeserstatning. 750 mm. Et lokomotiv mange til kan i dag ses i Klostermansfeld i Tyskland. Foto: Günter Krall 2001.
I Rostov stod også dette ikke særligt kønne, hvad farvevalget angår, denkmal, KCH4 101 eller KP4 100, Billedet viser enten Škoda 2139/1949 eller 2116/1949, eller også er det Chrzanov 2380/1951. Jeg ved det ikke. Foto: Günter Krall 2001
Bent Hansen 2023.