I stedet for at billeder, som venner og bekendte har sendt mig blot ligger hos mig til ingen verdens nytte, lægger jeg dem nu ud på min hjemmeside. Jeg har aldrig været i Letland.
De lettiske Statsbaner hedder på lettisk Latvijas dzelzceļš, forkortet LDz. Sporvidden er 1520 mm, men en omsporing/nybygning til 1435 mm er på vej.
Riga
SDZ1042 273, der er en forhenværende tysk 52’er taget som krigsbytte, fotograferet på Rigas Godsbanegård. Foto: Günther Barths 1990. Arkiv: Bent Hansen 3.87.90.
Jerike
SDZ L 0312 i Jerike mellem Riga og grænsen til Estland. Foto: Günther Barths 1990. Arkiv: Bent Hansen 0.87.90.
Liepäja – Aizputes Pievedrets
Den lettiske betegnelse skulle på tysk betyde Libau – Hasenpoth Zuruhrbahn. Den var 48 kilometer lang og havde sporvidden 1000 mm. Billedet skulle være taget 1923. Lokomotiv nr. 20 er Jung 657/1903, og det stammer dermed fra Haderslev Amtsbaner, hvorfra både HAJ 17 og 20 udrangeredes fra HAJ mellem 1922 og 25. De var imidlertid begge i Letland allerede 1923. Hvorfor der står LAD og LPM på vognen, kan jeg ikke redegøre for. Foto: Arkiv Toms Altbergs.
Tysk militærbane i Letland under Første Verdenskrig
Tysk Brigadelokomotiv i Letland i 1917. Nummeret er ikke synligt, så jeg ved ikke noget og stedet, men lokomotivføreren hed Hansen. Har har sikkert været lokomotivfører ved Amtsbanerne i Nord- eller Sydslesvig og som sådan indkaldt under verdenskrigen til en jernbanebrigade. Sporvidden er 600 mm. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Sønderjylland ISL – Lokalhistorie B33746.
Tvilling på vandløbsbro på banen mellem Stenden og Klein Irben i Letland. Stedsbetegnelserne er tyske. Letterne kaldte byerne Stende og Mazirbe. Forreste vogn med ruller af pigtråder er ikke en af de gængse feltbanevogne med stor boggiafstand. Mandskabsvognene er muligvis af den “rigtige” type. Lokomotivet suger vand op fra floden. Lokomotivet er en såkaldt Tvilling, et dobbeltlokomotiv, der køres af et sæt personale. Lokomotiverne er det ofte fotograferede 134 A og B. Foto: Museum Sønderjyllands Mediearkiv B131599.
Lielsalas
Navnet betyder Storø. Her var er et tørveværk med en 750 mm bane.
Dele af en TU med et påsat Scania lastbil motorhus og førerhus. Den trak af med en anseelig stak vogne. Foto: Günter Krall 2003.
Vognene er fladvogne med to trucker, der transporterer løse, åbne containere, der ikke alle er lige høje. De tømmes med en gaffeltruck. Foto: Günter Krall 2003.
Et køretøj fra samme skuffe, men ikke mage til ovenstående. Noget af TU’ens transmission har man beholdt. Foto: Günter Krall 2003.
Banen er for danskere specielt interessant, fordi danske Pindstrup Mosebrug har købt moser i Letland i takt med at de danske moser, man hidtil har gravet pottemuld med videre i, er blevet fredet og skal naturgenoprettes. Ingen fra Industribaneklubben/ Hedelands Veteranbane har mig bekendt været i Letland og fotografere, men en tysker har skaffet os en lettisk industribaneinteresseret. Billeder er for det meste formidlet gennem brødrene Kaare Hansen. Tak for det.
At dette er en af Pindstrup Mosebrugs Pedershåblokomotiver hjemme fra Danmark, er der ingen tvivl om, selv om den er ændret efter ankomsten til Letland. Der er ingen oplysninger om nummer. Foto: Toms Altbergs 2007.
Også denne er tydelig dansk, selv om den har fået et russisk inspireret nummer. Vi har ingen omnummereringstabel. Bemærk personvognen. Fotografen er igen Toms Altsbergs. Bemærk, at så godt som alle lettiske navne af hankøn ender på s. Både for- og efternavn.
Vane
Også tørveværket i Vane mellem Riga og Kleipeda er opkøbt af Pindstrup. Materiellet, Pindstrup sendte til Letland, havde 700 mm sporvidde, men i Estland er der omsporet til 750 mm. Samtidig blev det gamle russiske materiel udskiftet med vestligt materiel.
Pindstrups tidligere 256, Schöma 4963/1988, type DHL20G er ombygget med altan og fejemaskine. Til sne i småmængder og til tabt tørvesmuld er fejemaskinen sikkert udmærket, men den kan åbenbart også bruges til medkørsel. Foto: Toms Altbergs 2007.
Pindstrup 005, Pedershåb 251/1940 kom til Lielsalas i 1998 og til Vale et par år senere. Undervognen tyder på, at den har fået helt ny undervogn passende til den nye sporvidde. Foto: Toms Altbergs 2007.
Denne Pedershåb var også pladeløs,men dog mærket 002. Den skulle således stamme fra Lille Vildmose. Foto: Toms Altbergs 2007.
Vognene var fremdeles i østeuropæisk tilsnit. De var store og beregnede til løse containere, der kunne håndteres med gaffeltruck. Der var to containere på hver vogn. Ikke alle var lige store. Sidelemmene var tophængslede og åbnede selv, når containeren blev holdt skråt. Systemet ses på billedet ovenover. Bemærk også Scaniaen. Foto: Toms Altbergs 2009.
Ved et senere besøg var der kommet nyt materiel, Denne er sikkert en Diema, men uden plader, så vi ved ikke, hvor den er fra. Det kan være en tysk mose? Foto: Toms Altbergs 2009.
Ventpils
Her fandes en smalsporbane og findes et smalsporjernbanemuseem. Blandt de bevarede køretøjer er et nyere motorlokomotiv og et par HFB, forhenværende tyske damplokomotiver alle tre i 600 mm. Mindst en af dem var driftsklart og kørte på museets museumsbane.
L1 1101. Lokomotivet er opbygget af en 600 mm undervogn med et motorhus og førerhus fra en sovjetisk larvefodstraktor. Der er ikke yderligere om damplokomotivet i baggrunden bortset fra, at det er et militært lokomotiv fra Første Verdenskrig. Foto: Günter Krall 2003.
Bent Hansen 2023.