Min barndoms jul

Damptoget klar til afgang mod p-pladsen med rejsende, nisser og juletræer

Min far var ved banen, og gennem hele min barndom havde han tjeneste juleaften, der var en af banens aller travleste tidspunkter. Var jeg heldig, kunne vi holde juleaften en halv time mellem 16 og 17 eller som oftest mellem 20 og 21. Jeg var ikke ret gammel, da jeg fik lov at besøge min far på banen juleaften. Julen forbinder jeg derfor med damptog, sne eller som oftest frostklar himmel med rim. På himlen strålede stjernerne, rangerbanegårdens lysskær, og damplokomotivernes hvide dampfaner, der stod lodret op mod den sorte himmel. Det var navnlig reservelokomotiverne, der jævnligt skilte sig af med deres overtryk. Det var før lysforureningen. Vi har endog holdt en hel juleaften til kl. 22 på et stationskontor, hvor der juleaften på banegården var flere hjemløse og alkoholikere, end der var rejsende med de to tog, der ankom den juleaften.

Senere var jeg flyttet hjemmefra, men skulle hjem til jul. Med toget naturligvis, men ikke altid damptog.

I næste fase var jeg etableret, og nu holdt vi jul for mine gamle forældre. De ankom med tog sidst på eftermiddagen juleaften. Jeg hentede dem på stationen, og på vejen – det havde sneet, og vejen var glat (vi havde ikke vinterdæk, og der saltedes ikke) lå bilerne i grøften til højre og venstre –  så jeg et damptog og tilmed trukket af to lokomotiver! Det var engang midt i 1960’erne, og det blev sidste gang, jeg så en forspandskørsel i ordinær drift.

Damptogene forsvandt. De små tog forsvandt. Vi fik bil, og der gik en halv menneskealder, men julen forbinder jeg stadig med damptog, rejse og sne.

Nu på vores gamle dage er det lige som ikke rigtig jul, hvis vi ikke har været med damptog i Hedeland. Det er godt nok en kold omgang, men vi ved det og har klædt os derefter. Halvdelen af gangene har der været sne i Hedeland!

På mine fotos ses et juletog i Hedeland i sne og på et andet foto et motorlokomotiv med en sneplov. Det var blevet tø om natten, så sneen var våd og tung, og ploven kunne ikke så let flytte den, som hvis den havde været frostsne. Ploven løftede sig, men det var bedre end, at hele lokomotivet løftede sig, som det skete på Lollandsbanen og på Odsherredsbanen for år tilbage.

Lokomotivet måtte tage tilløb flere gange, men kørte fast efter få meter – igen og igen. Sporet blev dog ryddet i løbet af nogle timer.

Det var en oplevelse, også selv om vi ikke skulle hente juletræ hos spejderne, men blot nøjes med varm cacao og æbleskiver.