Selv om mange afsnit blot skøjter hen over emnet, fylder indlægget alligevel så meget, at jeg ser mig nødsaget til at dele indlægget i fem dele. Senere, efter jeg har fået ny maskine, er de fem indlæg slået sammen til tre indlæg, idet de tre industribaneindlæg er slået sammen til kun ét indlæg:
Tyskland. Hamborg. Jernbaner I. Statsbaner, privatbaner og museumsbaner
Tyskland. Hamborg. Jernbaner II. Industribaner. Tidligere Jernbaner II, III og IV
Tyskland. Hamborg. Jernbaner V. Industribaner smalsporede
Nogen udbydere, Apple blandt andet, har slået afsnittene I – V sammen. Det kan jeg ikke rigtig gøre noget ved.
Industribaner
Indledning
Hamborg har industribaner i lange baner. Langt de fleste er knyttet til havnen. Derfor et par ord om denne, hvis du skulle få lyst til en tur til havnens industribaner.
Havnen var før GPS’en alle lastbilchaufførers skræk. Man er nødt til at have en bil, og man bør have en GPS eller et godt kort. Jeg brugte i sin tid Reise- und Verkehrsverlags Hamburger Strassen + Verkehrsatlas 1987-88.
Der kører på havnen enkelte buslinjer, men kun morgen og aften ligesom enkelte kanalruter sejler i myldretiden. Mange steder er der ikke fortov, og enkelte steder (broer) må man slet ikke gå! De fleste veje er blinde, men man kan som regel vende en personbil. Netop en blind vej uden vendemulighed er lastbilchaufførens skræk.
Jeg taler i teksten om madpakke, for alle firmaer på havnen har kantine, så der er ikke pølsevogne på havnen.
Der er i den grad mangel på p-pladser. Firmaerne har bomme for deres personalepladser, og et sted i Waltershof var der en søndag formiddag parkeringsautomater, der ville have penge. Kantstene er ofte så høje, at jeg ikke kan få min bil op over dem. Parkering på lastbilernes vendepladser er forbudt og også ilde set. Med hiv og sving er det alligevel altid lykkedes mig at parkere og komme ud at se lokomotiver.
Omkring 1980 var firmaerne endnu bange på terrorister, der dengang var lokale militante venstreorienterede. Herefter kom en tolerant periode, men nu er der formentlig igen vanskeligheder for en fyr med et fotoapparat, idet terrorisme igen er populært. Du kan også blive antaget for at være miljøvenlig, hvilket absolut ikke fremmer din sag.
To gange har jeg været uheldig at være i Hamborg efter et politisk mord blandt andet på en arbejdsgiverformand. Selv om mordet skete i Berlin, blev min bil alligevel angrebet af en styrke i helikopter. Jeg havde stillet den ved den nedlagte landsby Altenwerder, mens jeg kiggede på Hansaports lokomotiver. Jeg gik bag et dige, så politiet kunne ikke se mig. De fløj nu igen efter deres inspektion. Anden gang var jeg til stede og måtte forklare mig.
For at se Shells damplokomotiv måtte jeg ind i Frihavnen. Det gik næsten altid galt i Waltershof, men sjældent andre steder. En gang forlangte tolderne mine medbragte sodavand åbnede, så de kunne snuse til indholdet. En anden gang havde jeg lånt min fars bil, da min hustru skulle bruge vores. Tolderne efterprøvede min forklaring ved at føre længere telefonsamtaler formentlig med motorkontoret i Fredericia, hvor bilen hørte hjemme. Siden medbringer jeg altid registreringsattest. Egentlig betryggende, hvis nu det var min bil, og den var stjålet.
De fleste gange er det dog gået glat. Er et givet lokomotiv ikke ude det ene år, er det nok ude næste eller næste år.
Jeg har boet privat og på hotel: Nær City Nord, i Innenstadt, i Harburg, i Finkenwerder og i Wilhelmsburg. Sidstnævnte lå bedst for lokomotiverne! I centrum blev det hurtig håbløst at komme af med bilen, så det opgav jeg efter få år. Om morgenen tog det også alt for lang tid at nå havnen.
Og så til banerne i de enkelte bydele.
BAHRENFELD
Hele vejen langs banen mellem Hamborg-Altona og Bahrenfeld på linjen til Blankenese og Wedel lå der rangerspor på begge sider af banen. Talrige virksomheder havde her normalsporet sidespor, men nogle af dem havde af en eller anden grund en smalporforbindelse på 1000 mm spor med rollbocke trukket de sidste år før lukningen af vejkøretøjer.
I Bahrenfeld lå der syd for banen et større industriområde, hvor en virksomhed havde eget lokomotiv.
Union Deutsche Lebensmittelwerk GmbH.
På sydsiden af Bahrenfeld S-stationen lå Union Deutsche Lebensmittelwerk GmbH. i daglig tale blot Margarineunion. Rangersporet fra Altona endte i en lille rist, hvor man kunne sætte nogle godsvogne og løbe om og hjemføre et andet træk tilbage til rangerbanegården i Altona. Vognene på risten hentedes og bragtes til Margarineunionen af firmaets privatlokomotiv, der i min tid var en Moyse. Desuden havde man en Deutz i reserve, men den så jeg ikke, trods det, at jeg med beskyttelseshjelm og fuldt udstyr var inde på fabrikken. Et fyrløst damplokomotiv var dog allerede dengang overgivet til en veteranbane. Foruden Margarineunionen servicerede sporet tidligere flere andre kunder. Sporet endte helt nede ved Behringsstrasse, hvor sygehuset i Altona ligger. Sporet førte på sin egen bro over Friedensallé parallelt med S-banen.
Union Deutsche Lebensmittelwerk GmbH. Margariniunion 2, Moyse 1373/1976. Toget er på vej ind på fabriksområdet og har lige passeret broen over Friedensalle. 1983.
Lokomotivet i nærbillede lige syd for Bahrenfeld S-station.
Toget forsvinder ind på fabriksområdet.
Margarine Union 2, Jung 7041/1937. Det hed Sanella, men jeg læste det altid som Salmonella. Den stod i remisen i Wilhelmsburg, men blev hjemløs de denne brændte. Først kom den kom til Hamborg Havnebanes plads, men senere flyttedes den til Havnebanemuseets areal. Den ses her på Havnebanens plads i 1997.
V1 fra Margarineunionen kom i forbindelse med unionens 100-års jubilæum 1990 til Geesthachter Eisenbahn. Det er Deutz 56744/1977. Type A8L614. Den ses her i Bergedorf 2011.
BILLBROOK
I det østlige Hamborg ved banen til Berlin ligger flere industriområder med spor og firmaer med egne lokomotiver. I Hamborg I om Stats- og privatbanerne var AKN-depotet i Grusonstrasse omtalt, og det nævntes, at AKN rangerede i industriområdet. Selv om jeg kørte lidt rundt i området og også så et og andet, fik jeg aldrig fotograferet noget. På anden vis er der alliegvel tilgået mig billeder fra området.
HEW Tiefstack
Nær S-banestationen Tiefstack, der også var S-banestation for besøg ved AKN i Grusonstrasse, lå et et stort kraftværk tilhørende HEW, Hamburger Elektricitätswerke med et damplokomotiv, der luftedes tre gange om året. Godt nok kun et dampakkumulatorlokomotiv, men jeg havde aldrig held med mig og se det. Ville jeg se damp, tog jeg til Shell.
HEW Tiefstack uden nr., Jung 10798/1950 BFf. Udrangeret 1992. 2003 museumslok på Havnebanemuset på Veddeler Damm. Foto 2009.
Raab Karcher GmbH
Et af de private lokomotiver, jeg aldrig fik set, mødte jeg på AKN-depotet i Grusonstrasse. Det er Raab Karcher uden nr., O&K 25933/1956 fotograferet i 2002. Typen er MV2A med en vægt på kun 10 t og en maxhastighed på 11,5 km/t, men det er (var) et rigtigt lokomotiv.
Salzgitter Stahlhandel GmbH
Firmaet besad en to-vejes. Muligvis har jeg set den.
Salzgitter Stahlhandels to-vejes. Selv om den er på skinner, holder den lidt på tværs af vognene! Foto Jochim Rosental 2002.
Carl Spaeter GmbH
Firmaet besad en to-vejes, som jeg muligvis også har set, og hvis ikke, så har jeg set nogle andre, som ikke er registreret i mig kendte kilder.
Carl Spaeters to-vejes. Foto: Jochim Rosental 2002.
FINKENWERDER
Bydelen Finkenwerder ligger syd for Elben og vest for Köhlbrand, der har erstattet den gamle Süderelbe. Bydelen er en gammel fiskerby beskyttet af diger. Nøjagtig hvor grænsen mellem Waltershof og Finkenwerder ligger, ved jeg ikke. I dag er bydelen sikkert mest kendt for Airbusfabrikken, der dominerer den vestlige del af byen.
Deutsche Airbus
tidligere
MBB, Messerschmidt, Blöhm & Belkow
Fabrikken ligger vestligst i Finkenwerder på et område mellem Köhlfleet og den gamle (oprindelige) Süderelbe. Området hedder i dag Mühlenberger Loch, hvor megen fiskyngel vokser op. Ikke desto mindre æder Airbus sig langsomt, men sikkert ind i området, da fabrikken har vokset sig enorm. Der er egen lufthavn og havn, men jernbanetrafik er ikke noget firmaet går meget op i. Til gengæld nåede fabrikkens lastbiler at ryste husene i Finkenwerder fra hinanden, inden der blev bygget en omfartsvej. Vej og huse står på diget, der ligger på blød marskbund, som gynger, hver gang et tungt køretøj passerer. Enkelt huse blev helt ubrugelige!
I 1992 havde fabrikken dog fået et spor inden for hegnet, men ingen vogne. Samme år anlagdes endnu et spor, men jeg har aldrig set vogne der. Lokomotivet er Deutz 57675/1963. KS55B. Som ny til MBB. Foto fra 1996. Kort viser flere spor hos MBB.
Eurokai KGaA
Eurokai KGaA har adresse i Finkenwerder. Deres Lok 1 er et Unio, der ligner en Trackmobil en del. Lokomotivet var mærket Griesenwerder, der imidlertid ligger et andet sted. Foto fra 1996.
Eurokai 3, Minilok 133/1986. Type DH 60. Ny til Eurokai. Det er Hamborgs eneste Minilok. Mens fotoet ovenfor er taget gennem hegnet, var jeg modigere her, men straks var pladsmanden over mig. Han mente, at der var totalt fotoforbud her. Jeg påberåbte mig min ret med henvisning til en EU-forordning med et nummer grebet ud af luften. Det lukkede munden på ham længe nok til, at jeg kunne gå i god ro og orden. Foto 1996.
HAMMERBROOK
Med S-banen mod Harburg passerer man HHLA Fruchtterminal, men ikke med fjerntogene mod Harburg. Jeg har flere gange set terminalens to små lokomotiver, men aldrig været der.
HHLA Fruchtterminal har to Vollert robotter uden data, men nummereret 1 og 2. Her se nr. 2 skudt med Jochim Rosentals kamera 2002.
HARBURG
Syd for Elben ligger den stor bydel Harburg med egen havn ved Süderelbe med adskillige sidespor til firmaer med egne lokomotiver. Havneområdet var let at finde rundt i. Havnebassinerne, Seehafen 1 – 4 lå vinkelret på Süderelbe, og i de mellemliggende områder lå 1. og 2. Havnegade. 3. Havnegade havde Shell opkøbt og spærret af. Senere blev gaden vest for 4. Sehafen, Moorburger Strasse også lukket og overbygget. Gaden førte ellers gennem Essos raffinaderi.
Vest for Harburg, men stadig i Elbengene lå Bostelbek. Her holdt Daimler-Benz (Mercedes) og Beiersdorf (Nivea) til. Her var nu ikke noget at se.
Langs banen Harburg – Cuxhaven lå Nivea, der ikke havde spor, men der skulle have været både spor og lokomotiv samt Mercedes, hvor sporet nylig var optaget. Også her skulle der have været lokomotiv. Det nyligt optagne spor ses i forgrunde som en grusstribe. På hovedsporene holdt DB 702 164-5. Foto 1989.
Deutsche Shell, Harburg
Shell havde sin tredje afdeling i Harburg lige syd for rafinaderiet på Hohe Schaar.
Shell 15, Krupp 4396/1963. Tidligere nr. 4. Billedet er vist nok Ulrich Völz’, i så fald med betegnelsen 331/27, men jeg har et mage til. Foto fra 1988.
En tankvogn fra min barndom. Den er fra 1913. I bremsehuset kørte en bremser med, da godstogene ikke havde gennemgående bremse. I min tid brugtes bremsehuset dog kun ved stødrangering. 1988. Manden til venstre er Ulrich Völz, men manden til højre er en guide.
WFL 10, 346 685-1 rangerer hos Shell 2008. Lokomotivet er en østtysk V100 fra LEW. Den har kobbelstænger. Der er 25 vogne på krogen eller 100 aksler. WFL står for Wendler & Franz GbR Lokomotivdienstleistungen,
Esso AG, Rafinerie
I 1986 stod lokomotiverne til salg, mens DB rangerede. 1987 var værket sat til salg. Man betingede sig, at værket ikke måtte videreføres, men det blev det nu alligevel af et andet amerikansk firma.
Esso 1, Henschel 28636/1956. Foto 1986. Lokomotivet dukkede senere op hos Oiltanking på Hohe Schaar.
Esso 2, Gmeinder 5093/1958 og Esso 3, Henschel 25599/1954. Lokomotiverne var røde. Foto 1986.
Hobum Nielsena GmbH
Firmanavnet står for Harburger Oelwerke Brinckmann & Mergell. Der var tale om et planteolieværk, der imidlertid lukkede kort efter mit besøg.
Et smukt tog. Hobum 1, O&K 26531/1964. MB5N. Værket kunne beses fra offentlig vej, så det var en af de industribaner, entusiasterne kendte. Foto fra 1985. Kort efter lukkede værket.
Hobums første nr. 1 var Henschel 23485/1937. Siden 2003 har det været museumslok ved Havnebanemuseet. Det udrangeredes så sent som i 70’erne. Foto fra 2009.
Knapp
Hvor dette firma holdt til, vides ikke bortset fra, at det var i Harburg.
Knapp 1, Krupp 2519/1950. Foto Günther Barths 1976.
Midgard Deutsche Seeverkehrs-AG
Firmaets lok 1 (det blå) var MaK 600348/1960, 650D oprindeligt Kraftwerk Wedel. Det røde, der også tidligere var mørkeblåt, var firmaets lok 2, og det var formentlig MaK 500018/1955. 600D. Det var uden plade. Både driftsnummer og byggeår opgives lidt forskelligt i andre indlæg på nettet . Foto 1988. I 2002 kører her blot en to-vejes.
F. THÖRLS
Firmaet havde undertitlen Vereinigte Harburger Oelfabriken og var også et planteolieværk. Også dette lukkede, mens jeg stod og så på lokomotiverne!
1992 var værket lukket, og grunden ryddet. Værkets Diema – der var også en Moyse – stod i porten med henblik på salg. Vognene til intern brug var der nok ikke meget salg i? Lok 2, Diema 3210/1971. DVL 150. 123 hk. 24 t. Jeg har noteret, at lokomotivet gik til Margarineunionen?
2003 stod lokomotivet ved HJM Hafenumschlagsbetriebe og så noget brugt ud. Fotografen Jochim Rosental har ikke angivet nogen adresse. Hegnet er en beskyttelsesmur mod højvande.
NEUHOF
Neuhof er en bydel i Hamburg, og den ligger lige på grænsen mellem Steinwerder og Wilhelmsburg.
The Burmah Deutschland GmbH
Firmaet fremstillede formentlig motorolie og smøreolie? På de fleste jernbanevogne stod der Vedol, men der var også VTG-vogne og vogne mærket med andre olieselskabers navne.
Firmaet have et lokomotiv, der ikke havde nummer. Det var en Köf II, MBA 21498/1943. Foto 1983.
I 1990 kørte et grønt lokomotiv på lageret. Den var købt af det nærliggende Kalitransportselskab 1990 og var Deutz 57880/1966.
1997 var lokomotivet rødt, men det havde stadig sit KTG-nummer i behold, 2 trods det, at selskabet kun havde dette ene lokomotiv.
Jernbanetankvognene stod tæt på anlægget. 1992.
Colas Bauchemie GmbH
Her er tale om et firma i asfaltbranchen med eget lokomotiv i form af en gaffeltruck, der kørte op på en speciel vogn, hvorefter gaffeltruckens drivende hjul også trak jernbanehjulene – formentlig ved simpel friktion. For at opnå en rimelig adhæssionsvægt og dermed trækkraft har køretøjet kunne køre ind under jernbanevognen og løfte denne lidt og derved overføre lidt af vognens vægt til sig selv.
Undervognen og gaffeltrucken holdt som regel hver for sig, men i 1993 lykkedes det for første gang at komme fordi og se køretøjet i drift.
Hansamatex
senere
van Ommern
førte også navnet
Vopak
Firmaet var et oliefirma, og det lå lige nord for Rethebroen. Selv om man kunne se både læsseanlæg og remise, viste lokomotiverne sig sjældent i eller uden for porten. Endvidere var firmaet et af de, der mente, at de kunne forbyde folk at fotografere udefra ind i anlægget. Kort sagt, de var vanskelige. Da firmaet skiftede navn, viste lokomotiverne sig oftere udenfor.
Når jeg her har fotograferet ind på anlægget, skyldes det, at en lastbil dækkede mig, så portvagterne ikke så mig. Et lokomotiv holder i remisen til venstre og til højre for remisen holder endnu et lokomotiv. Foto 1987.
1990 lykkedes det i regn og modlys at fotografere ind over hegnet fra ladet af en lastbil. Lokomotivet er Hansamatex 2, Deutz 57707/19??. Lokomotivet er mærket med et V foran, der imidlertid ikke ses her. Vi er på værkets bagside langt fra portvagten. Foto 1990.
I 1996 har jeg noteret, at firmaet nu kaldte sig van Ommern. Deres lokomotiv nr. 3, Henschel 31173/1966 DHG500 ex. “Jost,” Henkel AG, Düsseldorf så jeg i 2002 sikkert igen efter af have entret en af de utallige lastvogne, der flød alle vegne. Toeren var som nævnt mærket med et stort V foran. Treeren var mærket med et tilsvarende R.
Jochim Rosenthal tog i 2006 Vopak O&K 26787/1973 MB280N. Vopak står blandt andet for van Ommern. Hvad pak står for, vides ikke.
Neuhof Hafen Gesellschaft
Firmaet var et selskab, der tog sig af rangering for flere firmaer. Lokomotiverne holder på en Planteoliemølle, hvis navn jeg ikke kender, men den var nabo til Öelmühle Hamburg. Her sås en dag to lokomotiver, men normalt holdt de ufotograferbare inde på værket.
Neuhof Hafen GmbH 1, Henschel uden data og 2, Windhoff RW90E, der er en robot. 1989.
ÖelMühle Hamburg AG
Firmaet er et planteolieværk, der er beliggende lige neden under Köhlbrandbroen. Til tider var der masser af vogne og til tider ingen. Værket var svært tilgængeligt. Oe står også for Ö. Öe er derfor dobbelt konfekt eller en skrivefejl.
Öelmühle Hamburg AG, Henschel uden nummer 31002/1966 DH 200. Lokomotivet var i 1988 udstillet på IVA i Hamburg, men af Newag som reklame for deres radiostyring. Her ses det dog på Oliemøllen tidligere samme år!
Oelwerke Julius Schindler
senere
BP Oiltech
senere
J. Schindler Oel
Værket var ensrettet, idet vogne blev taget ind i syd og afleveret i nord. Der var ikke adgang, så det var om at være der, når vogne hentedes ind eller lukkedes ud igen.
Vogne skubbet ind fra syd af firmaets lok 1, Schöma uden data. 1987. Jeg spiste ofte madpakke her, mens jeg ventede.
BP Oiltech uden nr., O&K 26614/1966. MB10N. Leveret som ny til Schindler. 1989 til BP. Man skulle tro, jeg havde fået lokomotivet stillet op til fotografering? Der er ikke en bil i vejen, hverken personbiler eller lastbiler! Foto 2001.
Selv om man ikke blev lukket ind her, har jeg åbenbart været ude at køre med lokomotivet. En tur ned til overlevering og tilbage her igen. 2001. Hvad der skete, ved jeg ikke. Vi kørte ned til DB og holdt her sammen med van Ommern 3, men efter en halv time kørte vi igen, stadig uden vogne. Min bedste forklaring: De to lokomotiver havde noget for med hinanden. Et stævnemøde?
Så en dag i 2005 var BP-mærket væk, og der stod igen Schindler på lokomotivet.
RELLINGEN
Denne by ligger uden for delstaten Hamburg, men formentlig dækket af storhamborgs trafiksamarbejde. Rellingen ligger på banen mellem Hamborg og Elmshorn lige før Tornesch, der er omtalt i indlæg I.
Teppischdomäne Rellingen
Her stod en årrække et legepladslokomotiv.
Teppischdomäne Rellingen ex. DB 322 123-1. Krupp 1372/1934. Det var opstillet som “legepladslok,” så børnene kunne lege her, men forældrene handlede tæpper. Lokomotivet, en Köf II står der ikke mere. Foto fra 1987.
STEINWERDER
Grasbrook er et geografisk navn på to af de mange øer i elbdeltaet syd for Hamburg, Grosse und Kleine Grasbrook. Officielt hedder bydelen Steinwerder, selv om begge øerne har egne postnumre. Her ligger blandt andet en afdeling af Shell, hvor der fremstilles smøreolie og en afdeling af Texaco, begge med egne lokomotiver. Shell var jeg glad for i mange år. Her kunne man parkere, og her var der dagligt damplokomotiv, omend det “kun” var et fyrløst forkortet Fl. Ofte forlagde jeg min middagspause her og spiste min madpakke, mens jeg ventede på, at lokomotivet stak næsen udenfor. Varede det længere, tog jeg en på øjet der, men vågnede formentlig altid i rette tid. Underbevidstheden sov næppe?
Deutsche Shell AG, Werk Grasbrook
Værket er et smøreolieværk, hvor der er spor ind i to afdelinger, et råvarespor nordligst og et færdigvarespor sydligst. Skulle lokomotivet fra den ene afdeling til den anden, skulle det ud på offentlig vej. Et par gange er det dog lykkedes at få en besøgstilladelse og komme inden for hegnet.
Deutsche Shell AG, Werk Grasbrook 1, Krupp 3108/1953. Bfl. Første gang, jeg så lokomotivet, var i 1983. Her i 1987 var det stadig i drift, men så var det også slut.
I 1988 var der en ny nr. 1, O&K 20762/19?? Det stammede fra Shells værk i Monheim ved Rhinen.
I 1988 havde Shell stadig nr. 2 i reserve. Det var Krupp 3914/1958. Cfl. Den er således trekoblet og ses her inde i remisen. Den havde været under damp for vores skyld, men denne var sluppet op, inden vi med vores Shellguide mødte op. Typen hedder Rheinbriket, og den byggedes 1951 – 60 hovedsagelig til brunkulsbriketfabrikker, hvor brunkulsstøv kan antændes af dieselmotorer, der ikke er eksplosionssikrede,
Smøreolielageret havde en automatbane. Det ser ud som der er skinner i gulvet, men det er slidspor. Vognene styres af elektronik indstøbt i betongulvet. Der futtede konstant vogne rundt, og de skiftede spor uden synlig indgriben. Det var med at se sig for, når man gik her.
“Sidespor” med hensatte vogne. Alle selvkørende.
I 1992 var nr. 1 nu blevet grøn og omnummereret til F2305. I 1999 havde den fået sin gamle farve tilbage.
I 2002 var Jochim Rosethal på besøg, men da var kun denne tovejes HH HP 2215 i sving. Da jeg ikke har fotos siden 1999 har jeg nok ikke været der siden.
Deutsche Texaco AG, Werk Grasbrook
Da værket er nabo til Shell, er adressen Hamburg-Steinwerder. Gaden hedder Wortdamm. Her kom jeg ikke så ofte, for indsigtsforholdene var ikke gode. Bedst var det fra en bro, men det krævede lang gåtur fra en p-lads, hvis der ellers var nogen ledige. Værket havde i starten også fyrløst lokomotiv, men det så jeg aldrig.
Deutsche Texaco AG, Werk Grasbrook, Karl, Krupp 2528/1952. 28 t 147 kW. Det har indtil 1971 kørt i Heide. Foto fra 1983.
Værket havde også et lokomotiv uden nummer. Det er Deutz 58176/1967. Type. KG 230 B. 230 hk. Også det var rødt. Foto: Formentlig Ulrich Völz.
I 2001 var Jochim Rosenthal forbi med mere tele, end jeg havde dengang, så han tog maskinen fra broen. Den var nu gul og hed DEA 2. Da det er Deutz 57192/1962, er det et andet lokomotiv end det omstående.
Deutsche Waselinwerke
Værket hed sådan, da jeg tog billederne. Formentlig hedder det i dag noget andet eller er lukket. Hvem ved? De lå lige over for Shell på Grasbrok. DB rangerede for værket.
DB 291 027-1 rangerer med sovjettiske og bulgarske tankvogne i 1983. Jeg har noteret rumindhold: 60 kubikmeter. (Lidt – ikke?) Vedligeholdelsestilstand: Slet. I baggrunden en af Hamborg kirker, St. Nikolai, men Norderelbe er imellem!
Nærbillede af en bulgarsk vogn, der også er beskriftet med kyrilliske bogstaver. Den er dog normalsporet, men russerne må have fået skiftet trucker undervejs?
I 1989 har jeg noteret navnet Waselinwerk Schümann. Der var stadig mange tankvogne fra Østblokken. Lokomotivet er DB 291 007-3, men personalet var ikke i DB-uniform! Det kan derfor være lejet og altså fungere som privatlokomotiv?
Hamburger Hafenbahn
Havnens mange spor udbygges og vedligeholdes af Havnebanen selv. Den lader dog til gengæld DB og private kørselsentreprenører om at rangere på havnen. Typisk er en havnebanegård opdelt i to riste, en DB-ejet og en havnebaneejet. På en lille ø syd for Grasbrook holder Havnebanen til. Dennes lokomotiver er allerede vist i Tyske Havnebaner. Der er derfor her ingen billeder fra denne destination.
Norderwerft Waggonbau
Firmaet er kun besøgt én gang, formentlig fordi det blev lukket kort efter? Da befandt sig Lok 2, Rhurtaler 2989/1952 på stedet. Siden har jeg set dette aldrende lokomotiv formentlig i Schönberg Strand ved veteranbanen Verein Verkehrsamateure und Museumsbahn VVM, Aumühle bei Hamburg.
Norderwerft Waggonbau 2, Ruhrtaler 2989/1952 i 1983.
I 1987 genfandt Günther Barths Norderwerft 2 i Schönberg Strand i VVM, Verein Verkehsamateure und Museumsbahns samling.
Reiherstieg Holzlager AG
Firmaet lå på Ellerholz i Steinwerder, men nærmere data haves ikke. Firmaet havde ikke nogen stor udveksling af vogne med DB, men der kom da en tømmervogn i ny og næ. Da firmaet kun kunne nås via en “Deutschlandskurve,” Som DB ikke kunne passere, bibeholdt firmaet sit lokomotiv, der kunne passere kurven. Kurven havde en meget lille radius, og skinnen med mindst radius var forsynet med en kraftig tvangsskinne, der holdt hjul og flange på plads. Skinnen med den største radius havde et bredt og fladt skinnehoved, hvor hjulflangen kørte. Lokomotivets bremse var defekt, så da det nogle gange var løbet gennem bagvæggen i den alt for lille remise, udvidede man remisen med en udbygning, så landingspladsen blev større, så den erfarne lokomotivfører nu kunne løbe farten af lokomotivet på den til rådighed værende plads! Det solgtes kort efter besøget og efter flere ejere endte det som denkmal.
Lokomotivet fra Ellerholzweg. Deutz 57438/1962. 1988.
Lokomotivet lægger an til landing. Man ser udbygningen på remisen, der gjorde, at lågen kunne lukkes, uden lokomotivet kom for tæt på bagvæggen, som det havde væltet flere gange!
Om dette er en ægte Deutschlandskurve, vides ikke, men skarp er den og måtte ikke befares af DB-lokomotiver. Venstre skinne har tvangsskinne, mens højre skinnehoved er ti centimeter bredt og forsynet med rille til flangen. Vi er i Blohmstrasse i Harburg 1985.
WALTERSHOF
Da Waltershof er et vidt begreb, skal her præciseres, at området her formentlig kaldes Dradenau og havnen Petroleumshafen. Her ligger flere tankanlæg og også tidligere BPs Olieraffinaderi, men det er i dag lukket og erstattet af en containerhavn. Også andre tankanlæg har solgt deres egne lokomotiver og lejer lokomotiver hos DB eller får DB til at rangere for sig. Mest stabil i min tid har Bominflot været, selv om der ikke her var lokomotiver fra starten.
Bominflot Tanklager GmbH
Min yndlingslokomotivejer i Waltershof var da også Bominflot Hvem der oprindelig ejede tankanlægget, ved jeg ikke, men Bominflot, der lyder russisk, etablerede sig først efter Genforeningen. De kunne ved næsten hvert besøg underholde med et nyt (brugt) lokomotiv eller et nymalet tidligere set lokomotiv blot i anden farve. Og så kunne man se ind udefra. Når lokomotivet havde hentet tankvogne og disse var tømte, kørte det normalt udenfor og afleverede tankvogne på sporene uden for hegnet og hentede nye vogne.
Bominflot Tanklager GmbH 1, LKM 261424/1964. V 15// 23. Fra Hafenbahn Sassnitz 13, Makrele 1991. Foto fra 1992.
I år 2000 var lokomotivet blevet gult. Logoet er også anderledes.
I 2001 havde firmaet lejet WAB 2, Westfälische Almetalbahn ex. Vopo 11. LKM
I 2002 så jeg Krupp 3854/1958. 220 hk. Ny til Phönix Rheinrohr, Duisburg. Senere til Mannesmann og Flam Stahlhandel samt Railtec.
Næste år var der igen “nyt” lokomotiv, 04 fra Sulo, Herford. 1, O&K 26732/1971. MB10N. Foto 2005.
Dels kunne man fotografere gennem firmaet åbne port, og dels forlod lokomotivet jævnligt området for at hente og returnere tankvogne. Fire vogne kunne tømmes ad gangen, så der skulle køres nogle gange for at tømme et bloktog med olie. foto fra 2005.
2008. Jung 14137/1971. RC 240. Railtec. Sidste besøg. Senere har jeg erfaret, at den gule nr. 04 igen optrådte hos Bominflot. Sikkert nu ejet af firmaet?
BP
BP havde som nabo til Bominflot et stort raffinaderi, Allerede i 1988 var det lukket, men tanklageret eksisterede stadig. I 1996 var hele grunden dog ryddet, og kort efter var der banket en containerhavn ned her.
Flere gange var jeg her, men uden at se lokomotiver. I 1988 lykkedes det at se BP 3 rangere mellem hegnet og vognene. MaK.
i 1990 var det BP 4, MaK 220027/1956. Fra en hensat godsvogn lykkedet det at overse hegnet. BP 5 sås også, men absolut ufotogent.
Esso
Yderst ude på petroleumshalvøen havde Esso et mindre lager. En indfødt entusiast mente, at DB rangerede for Esso, men også at Esso havde lejet et DB-lokomotiv. I 1988 var det DB 361 178-7.
Defrol
Foruden Esso, Bominflot og Dupeg lå også Defrol her. Det var, mindes jeg, et af de firmaer, man ikke kunne nærme sig, uden at pladsmanden kom farende, så man tabte lysten til at fotografere. Selv om jeg burde have retten på sin side, gider jeg ikke spilde tid på endeløse diskussioner med en ophidset portner og et eventuelt tilkaldt værkspoliti, der måske også mente at være i besiddelse af rettigheder.
I 1986 vidste jeg endnu ikke, at pladshunden bed, så jeg skød en Unimog, HH-C4411. Den havde ikke driftsnummer.
Dupeg
Dette tanklager beliggende mellem Esso og Bominflot havde tidligere egne lokomotiver, men som de betroede mig en dag: Nu kørte DB for dem. Hver gang lokomotivet havde nedbrud kom DB bare med et andet og fortsatte, hvor de slap, uden at Dupeg behøvede at bekymre sig.
DB 360 908-8 kom fra Dupeg med et træk tankvogne. 1992.
Dupeg var også et af de selskaber, der havde DB til at rangere for sig. Her DB 360 908-8 i 1996.
I 2000 sås DB 333 360-3. Det var Dupeg-personale, der kørte.
I 2001 var det DB 333 048-7, der slog sine folder.
Güterbahnhof Hamburg-Waltershof
Forskellen på en Güterbahnhof og en Hafenbahnhof er, at en Güterbahnhof ejedes af DB, mens en Hafenbahnhof ejedes af Hamborgs Havnebaneselskab. Ofte lå de i forlængelse af hinanden.
På godsbanegården holdt 2010 adskillige private køretøjer ud over DBs. Kun de færreste var henstillet fotogent. Her ses et Siemens Dispolok lejet af IBS. Desuden stod den dag et MRCE, et ALS, et WLT (en ex DR V 100,) et MWB og to DB.
Fotogent stod også et Siemens Dispo fra Box-Xperess. Foran MRCE’en.
Hafenbahnhof Hamburg-Waltershof
Den videre befordring fra en Güterbahnhof til en Hafenbahnhof varetog DB, og de fortsatte ofte helt ud til kunden og undertiden også inde hos denne. Her ses DB 290 008-1 på Waltershof Hafenbahnhof.
På Petroleumshalvøen holdt i 2006 OHE 120 076, MaK 1000516/1971.
I 2008 holdt OHE 120 071 i området. Det var blevet moderne at kvitte DB og leje sig ind hos mere kommunale selskaber.
Güterbahnhof Alte Süderelbe
Denne statsbanegodsbanegård lå tæt på Waltershof. I mange år lå den bag jordvolde og beplantning, men så byggedes en ny bro, og jordflytningerne gav navlig mulighed for entusiaster til at komme på skudhold og for at komme af med en bil.
ITL CSKD INTRANS 1116 238-5, MRCE 185 553-5 og EVB 420.13 holdt til parade 2009. Tre lokomotiver, tre ejere, tre nummersystemer og tre typer. Den fjerneste er en diesel.
Tjekken er CSKD INTRANS 1116 238-5. Bag denne DB Schencker Rail 185 058-5 og imellem lidt af en blå MaK G2000.
AKN V 2.023 med en OHE, en EVB og en Schweizer som baggrund.
Lidt af WLB og en schweizer og så i hel figur EVB 91 80 6185 ???-6 D Regional. EVB står for Eisenbahnen und Verkehrsbetriebe Elbe-Weser.
EVB 420.12 en diesel. Der stod her mindst 25 lokomotiver, men i tre rækker. En del var dog fotogene. EVB står for Eisenbahnen und Verkehrsbetriebe Elbe-Weser.
Dispolok Wiener Lokalbahn Cargo GmbH ES 64 U2 021.
ITL CSKD INTRANS 1116 233-6. ITL betyder Internationale Transport Logistik, og det var oprindeligt et tysk familie-AS, der gradvist er overtaget franske SNCF gennem Captrain.
MRCE dispo ES 64 02-099. 91 80 6182 599-2 D Dispo. MRCE er et japansk udlejningsfirma og bogstaverne står for Mitsui Rail Capital Europe GmbH.
OHE, Osthannoversche Eisenbahnen AG 185 534-5.
SBB Cargo Re 482 043-7.
MWB V 1001. 98 80 0273 007-1 D MWB. MWB er Mittelweserbahn. Firmaet er i 2013 overtaget af EVB.
Hamburger Aluminiumswerke
Værket har med tiden skiftet navn alt efter ejeren. Værket afviste besøgsamodninger, og pladsmanden reagerede også på entusiaster, der fotograferede gennem hegnet. Der var dels tale om frygt for terrorister dels om beskyttelse af fabrikshemmeligheder.
I 1983 kørte dette lok uden driftsnummer, Henschel 30882/1963. Type DH120. Lokomotivet kom fra Salzgitter og gik 1994 til Freunde der Eisenbahn i Wilhelmsburg, hvor den endnu befandt sig i 2000.
I 1994 kørte lok 1, Deutz 57003/1959 type A6M517R ex. DB 323 093-5. 1990 skiftede lokomotivet fra DB til HAW.
I 2000 havde jeg lejlighed til at se HAW 2, O&K 26073/1963, type LB II, ex. DB 323 292-3. Den købtes 1994. Lokomotivføreren ser olm ud, men jeg kunne ikke høre, hvad han råbte ad mig, men ikke længe efter kom en politibil med udrykning og kørte ind på værket. Da var jeg imidlertid færdig og var kørt igen – ned af en ældre, ikke meget brugt vej mod Altenwerder. Jeg har stadig ondt ved at tro, at en jernbanefotograf skulle være målet!
Hamburger Stahlwerke
Værket er et elektrostålværk, der benytter skrot som råstof. Det har i min tid ofte skiftet navn og ejer, og hvad det hedder nu, slår jeg ikke op, da navnet sikkert er ændret igen, inden jeg har trykket på opdatér. Værket er utilgængeligt, men man kan se ind gennem hegnet. Bevoksningen har i de senere år udviklet sig voldsomt. En del foto er taget fra de allesteds henstillede lastbilers lad og diverse stiger. Billederne er taget ved passage til og fra Petroleumshavnen. Stop, kig og fotografer, hvis der er noget, eller kør videre, hvis der intet er. Kommer man én gang om året ,skal der nok før eller siden vise sig noget.
HSW 3, Henschel 31875/1974 DHG 300. Bag maskinen ses en potte, hvori skrottet smeltes. Fotoet er fra 1987 og lokomotivet tilhørte dengang i 1987 formentlig Eckhardt & Co.
HSW 4, Henschel 31983/1976 DHG 300 rangerer med ankomne skrotvogne. Foto fra 1994, hvor værket har overtaget lokomotivet, hvilket ses af tekstningen på førerhuset.
HSW 14, der dog formentlig også tilhører Eckhardt & Co. ankommer fra havnen i baggrunden med skrotvogne 1987. Henschel 29971/1959 DH240. 1979 fra VPS Salzgitter, Verkehrsbetriebe Peine – Salzgitter.
I 1996 var også nr. 14 malet om sikkert efter overtagelse af HSW.
Bag værket lå færdigvarelageret. Her rangerede i 1987 en formentlig lånt DB Köf, der dog ikke ville tættere på, så nummeret kunne læses. Normalt trængte jeg ikke ind på andres grundstykker, især ikke da ejerne ofte kunne være ekstremt pirlige.
I 1988 havde jeg mere held. HSW 2, Diema 3286/1972 DVL 150 passerede offentlig vej. Allerede samme år tilhørte den OnRail og stod i Moers hos MaK.
Hansaport
Firmaet importerer malm til indlandsstålværkerne hovedsageligt Salzgitterværket. I de år jeg kom der, havde DB haft held til med nyt specialbygget materiel i 5000 t tog at udkonkurrere kanalprammene, der kun tog 3500 t. Firmaet brugte rangerrobotter, som jeg aldrig har regnet for rigtig lokomotiver, men jeg kom alligevel jævnligt forbi, skønt p-forholdene var yderst vanskelige her. Da robotterne var på hårdt arbejde, skiftedes der jævnligt ud i de 25 år, jeg kom på stedet. I alt ni forskellige lokomotiver og robotter ses på fotoene.
I 1986 stod der endnu inde på værket et rigtigt lokomotiv, Hansaport 5, MaK uden data. Det var henstillet.
Hansaport 1, Windhoff 130484/1/1976 RW170D 1986.
Hansaport 2, Windhoff 130484/2/1976 RW170D. Bemærk mellemvognen, da nogle af malmvognene havde centralkobling, mens robotten havde normalt trækudstyr.
Hansaport 3 i forgrunden og 4 bagved. Hansaport 3, Vollert 1071977. 1987.
Hansaport 4, Windhoff uden data. Også her mellemvogn. 1993.
Hansaport A, Vollert 87/27A/1989 DR1800. 1994. Den kører uden mellemvogn! Julepynten på taget er formentlig radiostyringsantennen?
Hansaport B og 4 i baggrunden begge med tog foran læssesiloen. De kørte uden mellemvogn. B er Vollert 89/27B/1989 DR1800. Fjernstyringsmanden sad øverst i siloen, men kan her ikke se fotograferne.
Hansaport A. På dette foto ser lokomotivet noget anderledes ud. Ombygning? Foto fra 2004.
Hansaport C, Windhoff 260121/1995. Typebetegnelsen kan læses på fotoet. Også her køres uden mellemvogn. Lokomotivet vejer 85 t. Bemærk, at området ikke er hegnet ind. Gå dog ikke ud på sporet. Lokomotivet standser ikke, da der ikke er lokomotivfører om bord.
Hansaport D, Windhoff 260122/1995 RW180DH. 1997.
Hansaport A, B og C i alfabetisk uorden oprangeret på ventesporet. I baggrunden en skovlhjusgravemaskine, der åbenbart også kan læsse af. 2000.
Overgangsvognens træktøj. 1997.
Først i 2009 tænkte jeg på at fotografere DB og malmtogene, og det blev kun til dette ene foto af to DB-lokomotiver holdende helt ude ved Autohof Waltershof, der er placeret lige under motorvejsbroen syd for Elbtunnelen. 2009
Ved anlæg af en ny containerhavn i Waltershof blev nogle af Hansaports spor flyttet og p-forholdene for fotografer gjort endnu mere umulige. De nye arealer sprøjtes af et privat firma med egen sporgående Unimog. Billedet ser ud til at være taget fra bilen. Det meste af Hansaports arealer var dækket af et tykt lag jernsstøv, men naturen er ukuelig, så også her voksede ukrudt som for eksempel jernurt? 2004.
En hyrde lader sin hjord afgræsse områderne omkring Hansaport og navnlig den nedlagte landsby Altenwerder, hvor de rømmede arealer blot lå og ventede på anlæg af en containerhavn. Han ville ikke fotograferes, men senere så jeg på en fotoudstilling på et kunstmuseum i Duisburg, at han eller en kollega var blevet det. At forklare baggrunden vil føre for vidt. Et særligt indlæg tager sig af den sag. Se: Verden. Hyrder. Foto 1987.
HDW
Her er tale om et skibsværft, der også bygger i Kiel.
HDW 1, O&K 26697/1970 MB125N. Billedet er taget af Ulrich Völz 1982. Da jeg kom frem, var det væk.
WANDSBECK
Her i det østlige Hamborg omkring Wandsbeck S-banestation på banen til Lübeck ligger Possehl Erzkontor GmbH med en Deutz fra 1938. Det var et smalsporlokomotiv bygget om til normalspor. Jeg nåede aldrig ud i den ende af byen. Nærmere Wandsbeck Ost lå Gesellschaft für Lagereibetriebe mbH, men heller ikke her kom jeg. Her var en O&K MV4A.
VEDDEL
Øst for Veddel, en S-banestation på strækningen mod Harburg lå en del industrier med bane domineret af Norddeutsche Affinerie, der – skønt der også her var normalsporlokomotiver – omtales under smalspor i Hamborg V. Normalsporlokomotiverne nåede jeg aldrig at se.
Eckhardt & Co KG.
Værket har også en afdeling i Waltershof ved stålværket foruden den mindre afdeling i Hovestrasse i Veddel, der dog besad et lokomotiv med samme bemaling og nummersysten som på afdelingen i Waltershof. I Hovestrasse var der tale om en skrothandel. I Waltershof håndteredes skrot til Stålværket.
Eckhardt 3, Henschel 30883/1963. DH120. Det ligner en forkortet Mh, idet den er to-koblet. Foto 1988.
WEDEL
Mens Veddel udtales [Feddel,] udtales Wedel med v og langt e [veedel.] Omend der kører S-tog til Wedel, ligger lokaliteten ikke i Hamborg, men nok i Storhamborg. Fra Wedel kendes et større rangerspor, der ved mit besøg kun havde én kunde tilbage, et oliedepot foruden at et sidespor førte til et kraftværk, hvortil DB kørte kultog. Industribanen forløber stedvis meget nær grænsen mellem Slesvig-Holsten og Hamborg. Sidesporet udgår fra “stationen” Oelweiche lige før S-banestationen Wedel. Den sidste kundes lokomotiv besørgede trafikken helt til Oelweiche. I 1997 opsøgte jeg stedet, men oliedepotet var lukket og lokomotivet væk.
Mobil Oil AG, Wedel
Mobildepotet i Wedel havde Henschel 30264/1960. Det ses her under rangering i 1988. Stammerne var ofte så lange, at lokomotivet måtte uden for porten for at komme fri af skifterne.
WILHELMSBURG
En anden af de store øer i elbdeltaet er Hohe Schaar, der først sent blev bygget til med industri og en overgang havde private lokomotiver, der kunne tælles i snese. Desuden var der en p-plads for de mange kørselsentreprenører. Men det svandt i lokomotiverne. P-pladsen blev lukket, og der hvor jeg kørte ind på havnebanegården på Hohe Schaar for at spise og sove voksede træerne sig store, så jeg til sidst slet ikke kunne komme ind. Nye pladser var der dog, men med større gåaftand. Hohe Schaar har eget postnummer, men alligevel rubricerer jeg Hohe Schaar under Wilhelmsburg.
Wilhelmsburg havde sin egen havnebane eller snarere industribane. Se denne under Tyske Havnebaner
Cargo Center
Mens Wilhelmsburg er et vidt begreb her, ligger dette kortlevende firma i det centrale Wilhelmsburg i kanten af havnen op mod byen.
Cargo Center ASF 1, LEW 17226/1981. Type EL16. ASF står for Akku-Schub-Fahrzeug, og det stammede fra Eisenwerk Thale i den østtyske del af Harzen, hvorfra det kom 1992/93. Foto 1994. Året efter var det borte igen.
Deutsche Shell AG Werk Nord
To gange har jeg været inden for hegnet, men alligevel ikke set alt. Lettest var det at fotografere udefra. Lokomotivet forlod dog også værket fra tid til anden. Hegnet var højt, så der er trådnet på flere af mine fotos. Der var et kabelskab, jeg i mine yngre dage kunne kravle op på og se over hegnet, men Shells vagter mente, at de også bestemte over skabet. Jeg blev efterhånden træt af at skulle forklare min interesse, som de ikke forstod alligevel. Men da de opfordrede mig til at skrive og bede om besøgstilladelse, tog jeg dem på ordet. Jeg fik den og kunne tage en tysk ven med. Vi fik besigtigelse, middag og bil med chauffør til de forskellige afdelinger. Desværre kom vi for sent til Grasbrook, så den fyrløse der, var løbet tør for damp, men det var jo ikke vores skyld. Det var en intern misforståelse mellem personalet. Senere blev jeg for gammel til kabelskabet, men så dukkede begrebet linsehul op. Personalet stillede deres lokomotiv et bestemt sted og gik til kaffe eller frokost. Stedet røbede sig ved oliedryp. Her havde en opvakt entusiast klippet blot en maske i hegnet, så man lige kunne få en linse ind. Jeg var ret god til at finde disse linsehuller, der var overalt. Ulempen var, at jeg har set flere bøger, hvor jeg troede, at det var mit billeder, der var brugt, men billederne var taget gennem samme linsehul. Man kunne vel også risikere at blive beskyldt for at have klippet hullet? Tip. Medbring en lille køkkenstige i bagagerummet! Stor nok til at du kan fotografere over hegnet. For mig er tre trin nok. Mindst ét sted står en glemt køkkenstige strategisk op ad hegnet.
Deutsche Shell 01, Krauss-Maffei 19459/1971, Type. M 500 C. Foto udefra 1985. Derfor lidt hegn for neden.
Foto taget gennem hegnet! Her var ikke linsehul eller kabelskab, og hegnet var meget højt. Jeg har her taget en vogn. Ikke bare er det en DSB-vogn; den er også hjemmehørende i min hjemby, Fredericia. Foto: 1987.
Deutsche Shell 01 igen, men inde på værket. To af raffinaderiets køletårne ses. Elben er ikke stor nok, til at man kan lukke det varme vand direkte ud i naturen, uden af flodens temperatur ændres drastisk. Derfor kunstig kondensering af vandet. Foto: 1985.
1997 var der igen nyt lokomotiv, Deutsche Shell 4, MaK 700038/1980. Den kom fra raffinaderiet i Godorf ved Köln i 1994 eller 95. Også den er taget over hegnet fra et kabelskab.
Deutsche Shell 15 står inde på området uden hjul. Ingen data. Foto fra 1993. Muligvis er det Krupp 4396/1963, skønt den havde nr. 16. Måske har jeg læst forkert? Afstanden er stor. Den ophuggedes 1997.
2001 kørte AKN for Shell. Eventuelt var den lejet? Lokomotivet er AKN V 2.019, MaK 800168/1970. Type G 850 BB, Vil du kendes ved udseendet, er det måske, fordi VLTJ havde noget lignende?
Güterbahnhof Hohe Schaar
Banegården bestod at to riste. Den sydlige ejede DB og den nordlige af Havnebanen. Mens området endnu var tilgængelig kørte jeg ofte derind og spiste og tog min middagslur. Hurtig blev jeg som regel forstyrret. DB kom med en halv snes tog flere gange i døgnet også midt om natten. Lokomotivet satte vognene og hentede nogle andre og forsvandt igen. I togets anden ende kom DBs rangermaskiner og hentede hele tog eller et antal vogne og fordelte dem til kunderne. Der var sjældent fred her og altid noget at se på. Og man skulle se sig for for ikke at træde i en fuglerede.
I 1987 kom DB 151 118-7 med et olietog. I baggrunden kalivogne. Til venstre Havnebaneselskabets 226., MaK 220108/1982.
I 1988 må jeg have kørt mine forældre en tur på havnen. Det er deres bil, men min far sidder ikke på førerpladsen. Han er da også midt i 80erne, men gamme jernbanemand. I sydenden af Hohe Schaar passerer en DB 141 med et olietog.
I 1989 sprøjtede firmaet Evers området med denne to-vejes.
I 1989 holdt DB 140 430-9 (rød) defekt på Hohe Schaar. Den blev hentet af DB 140 403-7. (Blå/creme.) Med i optoget var også DB 140 604-0. (Grøn.)
1992 var østtyskerne begyndt at rykke ind. Her DB 232 941-4, Worowsjilowgrad 231/1973.
1993 passerede DB 219 146-8 med et olietog.
2002 begyndte de private at vise sig. Her KEG 2105 og 2107, ex. CFR 60 0905 og 60 0933. Type 060D. Lokomotiverne er købt i Rumænien. KEG, Karsdorfer Eisenbahn Gesellschaft gik senere ned.
2003 holdt Rail4Chem i modlys. Firmanavnet betyder noget i retning af kemitransporter på bane. Det er jo sms-sprog, hvor 4 står for “for.” Altså: Jernbane for Kemi.
2004 holdt Rail4Chem 138 (nærmest) og 116, begge MaK G1206.
Railion 145 068- og 046-9 afgår med malmtog. Jeg så også malmtog på Kattwykbroen, selv om det næppe er den nærmeste vej ud i verden fra Hansaport? 2002.
Railion 155 109-2 på vej mod Kattwykbroen og Alte Süderelbe med tomme malmvogne. 2002.
2005 holdt HGK 145-CL 012 hvil på Hohe Schaar. HGK er Kølns Havne- og Godsbaner.
Også RAG 202 var der. RAG er Ruhrkohle. I takt med at kulminerne lukker, må firmaet finde anden beskæftigelse for materiellet. 2005.
RAG 223. Bemærk, at lokomotivet er lejet fra SBB, schweiziske Forbubdsbaner. 2005.
ITL, der var et Siemens Dispolok var på skovtur. ITL betyder Internationale Transport Logistik. Nummeret er ikke kendt (af mig.) 2005.
HGK var 2008 repræsenteret med DH 49, Vosslog Locomotives 5001568/2005.
HGK DH 50 prøvede at skjule sig. Den er Vossloh Locomotives 1001465/2003. Typen er G1000BB. Farven ser lidt mystisk ud, for lokomotivet leveredes 2003 til ATC, Angel Trains Cargo NV/SA, Antwerpen og udlejet til SBB Cargo, Basel, der 2006 købte det. Foto fra 2008.
HaBeWa Futterwerke GmbH
Her fandtes en Unimog U 1000.
HaBeWa uden nr. Foto Jochim Rosental 2004.
Louis Hagel GmbH & Co.
Firmaet holdt til på Hohe Schaar langs flodarmene Rethe og Reiherstieg (der delvist lå i forlængelse af hinanden) som det sydøstligste af fire kornfirmaer og handelsfirmaer med store siloanlæg. Firmaet er senere lukket.
Hagel 3, 2 og 1 fjernest allerede hensat med salg for øje. 1983. De stod dog nogen tid, inden de forsvandt.
Hagel 3, O&K 26678/1970. MB9N. 250 hk. 32 t.
Hagel 2, Esslingen 5141/1955. 170 hk. 28 t. 1983.
Hagel 1, DWK 635/1938 110B 110 hk. 24 t. Desværre var kun undervognen tilbage af denne ellers interessante, aldrende sag. 1983.
Johann Haltermann GmbH & Co
Et oliefirma med egne vogne og tankanlæg beliggende mellem byen Wilhelmsburg og Hohe Schaar. Selv om lokomotiverne næppe forlod området, var der god indsigt. Et par gange har jeg også bedt mig indenfor.
Endnu i 1990 kørte Haltermann med en gammel nr. 2, Deutz 42861/1942 A6M517R med en fortid ved militæret. De sidste år kørte den med en stor “Nuser” (radisserne) som kølerfigur. I 1992 var den opstillet som Denkmal sammen med en festlig vogn. Foto 1996.
Haltermann 2 var en mindre O&K 26708/1972. MB170N. Lokomotivet fører St. Pauli-flag (fodboldklub!) Foto 2008.
I remisen stod i 2008 også Haltermann 1, Schöma 2714/1964. CFL200VR/EX. Typebetegnelsen kan jeg ikke helt gennemskue.
Hansa-Lagerhaus Ströh & Co.
Kornsilofirma, der ved siden af Rethe-Speicher. Her var to lokomotiver.
Hansas to lokomotiver holdt 1983 rødt på hvidt på pladsen. Detaljer ses på enkeltfotografierne.
Hansa Lagerhaus 1, Deutz 56489/1957. A4L514. 55 hk. 14 t. 1983. Lokomotivet så i 1992 hensat ud.
Hansa Lagerhaus 2, O&K 25143/1961 MV6B. 140 hk. 24 t. 1983.
Kali-Transport GmbH
Talrige kaliminer har på Hamborgs Havn et fælles udskibningsanlæg. Trafikken fik et opsving med murens fald, da Hamborg formåede rage en del af den østtysk kalieksport til sig.
På vandsiden ses to lokomotiver. Til højre lok 2, MaK 700059/1981. G761C på 640 hk og 66 t. 1983.
Lok 1, Deutz 57880/1966. KG230B. 230 hk. 32. t. Senere solgt til Burmah. Foto fra 1983.
Et tidligere lok 2 måtte MaK tage i bytte for 761’eren. 2’eren ses her i Moers hos MaK. Bagved ses lidt af Kiels Havnebaners nr. 4, Sprotte, en gammel DWK. Det gamle lok 2 var O&K 25781/19??. Foto: Günther Barths 1982.
I 1994 fik KTG en ny nr. 1 . Det var LEW 17732/1983. Ex. Kaliwerk Merkers 2. Foto: Jochim Rosental 1996.
P. Kruse Silo Betriebs-GmbH u. Co. KG
Dette kornsilofirma har to spor og to lokomotiver, som til tider havde rigeligt at lave. Jeg har dog aldrig set mere end det ene.
Kruse 1, O&K 26771/1973. MB170N. 1985.
Kruse 1 med Rethebroen som baggrund. På havnen fandtes en del klapbroer og to hævebroer, hvor vej- og baneforløbet hæves ved hjælp af de to elevatortårne, så et skib kan passere under. 1986.
Oiltanking DeutschlandGMbH Tanklager Hamburg
Postadressen er egentlig Kattwyk, men denne lokalitet er en halvø på Hohe Schaar.
I 1985 hed firmaet Petro Nord GmbH. De havde en gammel nr. 1, Esslingen 5259/1960. Nummeret 1 var sikkert arvet fra første ejer, Maschienenfabrik Augsburg Nürnberg, MAN. 1993 var den mærket nr. 2. 2008 blev den hensat med en uoprettelig motorskade. Da var den stadig særdeles velplejet, men nu i rød nærmest pink.
Her står den som hensat i 2008. Mellem den grønne og blegrøde farve her har den også været højrød. (Hvis da ikke min fotoanstalt spiller mig et puds?)
Den “nye” Oiltanking nr. 1 var en gammel Henschel med kobbelstænger. Oiltanking 1, Henschel 28636/1956. Lokomotivet stammede fra det nedlagte Essoraffinaderi. Foto 2001.
I 1997 var Henschelen allerede Oiltanking 1, men den var da grøn.
Oiltanking 3, Henschel 31561/1978 var en “nyere” Henschel med enkeltakseldrev. Den var hentet i Gera. Foto fra 2001. 2003 sås den på et i mange år uddødt tankanlæg i Moorburg stadig mærket Oiltanking. I 2008 var den retur, men døbt Gera.
I 2008 stod en “ældre” Oiltanking 3, som Denkmal og reservedelslager. Det var en Henschel med kobbelstænger, men ikke identisk med den gamle Henschel 1. idet de sås samtidig. Der er ingen data på den, men også den stammede fra Esso, hvor den havde haft nr. 6072. Det kan være Henschel 25599/1954.
Oiltanking havde lige som Shell flere rangerrobotter. Her se en af dem med firekantet hus. Foto 2008.
En anden robot på det omfattende anlæg med to eller tre separate læsseområder havde affasede kanter. 2008.
Deutz 55158/1951 købtes oprindeligt af postvæsenet, men kom derfra til Petronord. Ved stormfloden i 1962 druknede maskinen, og afhændedes derefter til Geesthachter Eisenbahn, hvor den er fotograferet 2011. Nummeret hos Petronord kendes ikke, og det var også kun her reserve. Det er tidligere set i en højrød farve.
Rethe-Speicher Mackprang
Også dette kornsilofirma lå på Hohe Schaar ikke langt fra Kruse. Her var lidt flere spor og to lokomotiver samt tidligere et tredje.
Firmaets lokomotiv nr. 1 var en Köf 2 uden andre data, end at det formentlig var en Deutz. 1983.
Rethe-Speicher 3, O&K 26770/1973. MB125N. 1983.
INDTRYK FRA HAMBORGS HAVN
Havnen har masser af broer. Köhlbrandbroen midt i havnen endog inden for frihavnen, er større end Lillebæltsbroen. Over Süderelbe fører Kattwykbroen, der er en hævbro. Köhlbrand fortsættes i Süderelbe. Strømmen skifter blot navn. Over Rethe, der er en anden forbindelse mellem Norder- og Süderelbe ligger Rethebroen, der også er en hævebro. Talrige klapbroer af forskellig konstruktion findes overalt. Kattwykbroen var ofte ude af drift, da der var problemer med den. Så måtte man køre udenom eller over Köhlbrandbroen, men så skulle man gennem tolden, og her er der ofte lagt hindringer i vejen for mig, så det kostede mig halve timer med gennemsøgninger af bil og ejendele.
Rethebroen i 1992. Siloen tilhører Mackprang. (Se Hohe Schaar.)
Sjældent så jeg broen hævet, men det skete. I 1996 sejlede en flodpram under. Broen førte både vej og jernbane over. Det gjorde Kattwykbroen også.
Udsigt over Köhlbrand eller er det Süderelbe, men stemningsfuldt. Man skulle ikke tro, man var midt i Hamborgs havn. Tidligere lå her den lille marskby Altenwerder. På fototidspunket er den væk, og hyrden (Hansaport) afgræsser områderne med sin hjord. I dag ligger her en stor containerhavn! Så længe der var idyl, spiste jeg her eller drak kaffe. Jeg var sjældent alene. Andre kendte også idyllen.
Efter Hamborgstormfloden i 1962, hvor 300 mennesker i Wilhelmsburg druknede, tog man fat på højvandssikringer. Her en betonmur rundt om Petroleumshalvøen (Finkenwerder.) For at man kan komme til udvendig vedligeholdelse, er der en låge, der kan lukkes og slutter vandtæt. Hvis ikke lå der som regel et lager af sandsække. Her var også en stige, så man kunne søge tilflugt på muren, hvis områderne bag muren skulle oversvømmendes, eller porten allerede var lukket, og man var udenfor. 1996.
Billedet viser egentlig godsbanegården Harburg-Unterelbe med blandt andet et stort olietog klar til afgang. Til venstre ses dele af en højvandsmur. Både sporet (til Hobum) og vejen til højre kunne spærres med låger. Muren er ikke så høj her, da området lå højere. Sporrillen var noget af det, der krævede sandsække. 1985.
På Moorburger Hochdeich (gadenavn) mellem Moorburg og Harburg stod dette bygningsværk. I følge skiltet skal man benytte trappen, hvis man kan finde den. Ellers er det meningen, at man ved stormflod skal kravle op ad stigen og på platformen afvente afhentning af helikopter. Der var flere af disse redningsplatforme i området, men lige denne blev kort efter utilgængelig, da vejen blev lukket og arealet solgt til industri. 1988.
Litteratur
Jeg har i 1. del oplyst, hvilket bykort over havnen, jeg har benyttet. Det er imidlertid forældet, men der findes sikkert nyere udgaver. Ellers er jeg bange for, at der ikke findes litteratur. Der var i sin tid tidsskriftet Bahn=Expres, der fortsættes elektronisk. Skriv på nettet Bahn-Express. Klik i det link, der desuden hedder Magazin für Werkbahnfreunde.
Bent Hansen.
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del | Bents bane
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner V. Industribaner smalsporede | Bents bane
Pingback: Tyskland. Hamborg. Jernbaner IV. Industribaner 3. del | Bents bane