Indledning
Mest opmærksomhed og flest reaktioner har indlæggene om industribaner i Nordatlanten som Færøerne og Island vakt og givet. Jeg er derfor begyndt på Industribaner på Grønland. Råmaterialet herom fylder to hele ringbind, og dem får jeg ikke skannet lige med det første, men jeg ville gerne.
Grønland er det største af områderne i Nordatlanten, selv om store dele er blokkeret af is. Til gengæld er Grønland ikke så gennemudforsket, så der kan sikkert findes mange mineraler endnu. Med de miner, der allerede har været, vil Grønland også være det mest industribanelitterært omfattende område.
Jeg har besøgt Grønland tre gange. Jeg har været lige fra Uummannaq til Nuuk og fra Narsaq til Nanortalik samt fra Kap Farvel til Ilulissat.
Kort fortalt har der været en del miner med bane, nogle anlægsbaner til tre amerikanske flyvebaser under krigen samt en enkelt transportbane for fisk. Minebanerne har ligget i Den sorte Engel, Mestersvig og Ivigtut samt mindre baner ved tre kulbrud, nogle kobberminer og grafitbrud.
I øjeblikket afventer jeg tid til at lægge beretningerne ud.
Qornoq
I dette indlæg bringes et par fotos fra en lille bane til fisketransporter, hvor sporene såmænd ligger endnu – delvist. Fiskeindustrien er lukket, og dermed forsvandt banens eksistensgrundlag. Lukningen skyldes i følge fiskerne klimaforandringerne, der gjorde, at torsken trak andre steder hen. Om denne forklaring også holder i byretten, er måske tvivlsomt. Efter at fiskeriet efter torsken en indstillet, er torsken “vendt tilbage.” Kommer fabrikken i gang igen, bliver det nok med dybfrostprodukter, så banen ser vi nok næppe genoplivet?
Banen var i drift 1952 – 71 og delvist, men kortvarigt i 1987.
Flere jernbaneblade har bragt artikler om banen, blandt andet Tipvognen 3.87.
Skitse af Qornoqs beliggenhed samt banens forløb.
Delvist optagne spor på fabrikken. Foto: BH 2004.
Banen fra fabrikken ud til tørrepladsen.
De to spor på tørrepladsen. Stativerne til ophængning af fisken er siden fjernede. I baggrunden den nedlagte bygd. Husene er dog ikke revet ned, men bruges som fritids-og jagthytter. Enkelte bor der stadig, skønt Hjemmestyret ikke her bevilger hjemmehjælp, butik eller offentlig transport!
Den ene gren på tørrepladsen havde en vogndrejeskive, der indicerer håndskubbede vogne. Disse var gjort ubrugelige, da børnene ellers legede med dem og kom til skade.
Vognene var gjort ukøredygtige, da børnene gerne ville lege med dem. Efter nogle uheld, skred de voksne ind. Børnene kan åbenbart ikke vende fladvognen her og sætte den på sporet? Biledet er taget inde i fabrikshallen.
Bent Hansen