INDLEDNING
Jeg har aldrig besøgt dette land, men venner og bekendte har og sendt mig billeder derfra. Ukraine gjorde sig selvstændigt efter Sovjets sammenbrud, men da der sikkert bor både russere og ukrainere mellem hinanden i landet, er det gået som i tidligere Jugoslavien, hvor indbyggerne nu strides indbyrdes. Efter at den ene part fik hjælp af Rusland, er det gået helt galt i landet.
Jeg har store problemer med stednavnene i landet. Stort set ingen af de stednavne, mine kilder har opgivet, kan Google finde. I Ukraine bruger de det kyrilliske alfabet, der er udviklet af to munke på det sydlige Balkan fra græsk, men ukrainerne bruger et andet alfabet en russerne og bulgarerne, og tilmed er mange af kilderne angelsaksiske eller germanske, og de to sproggrupper bruger ikke den samme transskription. Hvor, jeg kunne, har jeg benyttet et nyere, dansk folkeskoleatlas og ellers benyttet de navne, jeg har fået opgivet af mine kilder. I mange tilfælde har jeg dog selv opgivet at finde et stednavn på et kort.
Statsbanerne i Ukraine dannedes i 1991 og hedder Ukrzaliznytsia, UZ. Selskabet er godt nok privatiseret, men Staten har klogeligt beholdt alle aktierne. Sporvidden er 1520 mm.
STATSBANER
Yasinya
Byen ligger i Kapatoukraine helt nede i sydvest i det område russerne tog fra Slovakiet efter Anden Verdenskrig. Det er det område med de spændende trækirker, som også findes på den rumænske side af grænsen.
UZ EM 735 72. Bemærk, at der er skydelokomotiv bagpå. Foto Günter Krall 1997.
Korosten
Her er vi i området lige vest for hovedstaden Kyiv.
Et – undskyld – ikke særlig kønt damprangerlokomotiv. Den enormt store kulkasse er nok næppe original? Den hedder UZ B 2137. Den ses her ved driftsdepotet i Korosten. Foto Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 1.102.96.
INDUSTRIBANER
Donetsk
Under ét kaldes området vist Don-Bas. Grænsen mellem Ukraine og Rusland gik lige midt igennem området, men det betød ikke noget, så længe hele området var Sovjetunionen, USSR. Her findes både kul og jern og dermed er der basis for stålværker og sværindustri. Efter Sovjets sammenbrud ligger det halve af forekomsterne i Rusland og den anden halvdel i Ukraine. Russerne ville gerne have det hele, og det er formentlig en af grundene til, at de har overfaldet deres nabo. Selv om Donetsk i øjeblikket er under russisk administration, regner jeg byen under Ukraine.
Stålværket, Det metallurgiske Kombinat i Donetsk har 42 lokomotiver. Her set en af dem, en pæn nyere eller nyistandsat TGM4 1547. Foto: Günter Krall 2001.
TGM6 830 er en sand kæmpe, hvad du senere får at se. Foto: Günter Krall 2001.
Luhansk
Byen ligger meget tæt på grænsen til Rusland, og du kender den sikkert som Vorosjilovgrad efter lokomotivfabrikken af samme navn. Senere kom lokomotivfabrikken til at hedde Luhanskteplovoz. I dag blot Luhansk. Russerne siger muligvis Lugansk?
M62UP 0020 bygget på den lokale lokomotivfabrik som Luhansk 6936/1992. Den ses her uden for driftsdepotet. UP-betegnelsen skulle vise, at den var bygget til industrien. Typen er bygget 1965 – 90 i et antal på 3273 eksemplarer. Du kender nok typen fra DDR, hvor den kaldtes Taigatrommel. Den se i så godt som alle Comecons medlemslande, og i Vesttyskland fandt de fra DDR arvede også vej, blot med nye motorer. Foto: Günter Krall 2001.
Krivoj Rog
Vi er nu i jernmalmområdet vest for Dnepropetrovsk, der siden 2016 har heddet Dnipro, sikkert efter floden, der løber gennem Ukraine.
PE2U 206 i en af jernminerne i Krivoj Rog. Lokomotivet er bygget lokalt på lokomotivfabrikken i Dnipropetrosk. Det kører på 3 kV og udvikler her sammen med de to først vogne i toget, der også indeholder motorer, 5460 kW. Bemærk de små strøaftagere, der gør, at lokomotivet kan køre ind under gravemaskiner og læsseanlæg. I så tilfælde køres kun på 1,5 kV, og effekten er kun 2570 kW. De to forreste malmvogne har kortere lad end de øvrige vogne i stammen. Du aner måske en lille kasseformet tilbygning på vogne, der indeholder elektrisk udstyr, så disse to til lokomotivet fast koblede vogne og deres banemotorer kan hjælpe til op ad stigning fra lejet. Først når vognene er læsset, er adhæssionsvægten stor nok til, at hjulene tager ved. Den samlede ekvipage med lokomotiv og to vogne vejer 370 t. Foto: Günter Krall 2001.
Smalspor i Ukraine
Antonivka – Zarechenoye
Banen ligger i det nordvestlige Ukraine med Antonivka Station på banen mod Brest i Hviderusland. Banen har 750 mm sporvidde og er en ud af flere smalsporbaner i landet.
UZ TU2 062 i Antonivka. Foto Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 29.102.96.
UZ Tu2 039 samme sted. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 27.102.96.
Rudnitza – Gajworn
Mellem de to byer i det vestlig Ukraine ikke langt fra grænsen til Moldova ligger en smalsporet godsbane. I hvert fald kalder min kilde den en industribane. Alle billederne viser godstog. En kilde kalder banen Podgorodnaja, mens en anden skriver Podgornia. En tredje angiver, at der i Gajvoron findes et værksted for smalspormateriel, der i øvrigt var det eneste i hele USSR.
UZ GR 280. Dette firekoblede damplokomotivs litra, GR betyder noget i retning af Germanien, som russerne kaldte Tyskland. Maskinen er bygget af Karl Marx, den tidligere O&K i Berlin som krigsskadeserstatning. Den russiske kilde, jeg har brugt, påstår i oversættelse, at skroget ikke har byggenummer. Et par industribaner i DDR, blandt andet Mansfelder Kombinatet fik også et par af denne type. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv Bent Hansen 17.102.96.
UZ TU7 2694 samme sted. Kilden betegner det industribanen Podgornia. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv Bent Hansen 26.102.96.
UZ TU2 263 i Ostrapovska. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv Bent Hansen 1.102.96.
UZ TU7A 3111 med TU2 263 i forspand i Ostrapovska. Foto: Günther Barths 1995. Bemærk det imponerende antenneanlæg. Arkiv Bent Hansen 35.102.96.
UZ GR 280 fikset op i anledning af et 100 års jubilæum. Foto: Günther Krall 1999.
UZ TU7 038 Samme sted. Foto: Günther Krall 1999.
TU2 165 i Rudniza. Foto: Günther Krall 1999.
Roebaner
Ukraine har talrige sukkerfabrikker, og flere af dem var forbundne med roebaner i 750 mm sporvidde. Således et net på 100 kilometer med seks fabrikker og et andet mindre net på 30 kilometer.
Roebanen ved Kodnia sydvest for Kyiv i 700 mm. Lokomotivet er UZ GR 336. LKM 15433/1950. Ovenfor var betydningen af GR uddybet. Sjovt at russerne ikke kunne finde rammenumre, når tyskerne kunne. LKM er Lokomotivfabrikken Karl Marx, Babelsberg. Lokomotivet har i øvrigt tidligere kørt ved Pionerbanen i Kyiv. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 22.102.96.
Lokomotivet foran et roetog. Også ved Kodnia. Der medføres et par ret velvoksne lukkede godsvogne. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 18.102.96.
UZ TU7 030. Sikkert samme sted. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 1.102.96.
UZ TU7 721. Også formentlig samme fotosted. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 10.102.96.
TU7 030 foran et tomt roetog. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 30.102.96.
Tørvebaner
I mine optegnelser hedder ejeren Wolin Tørvekombinat, og de havde et værk i Prilestschnoja og et andet i Manewitchi, som en anden kilde kalder Manevyci. Begge nævnte værker har baner med sporvidden 750 mm. I Manevitchi er banen først anlagt 1981 og den tilhørende briketfabrik først i 1983. Her tømmes vognen med vognvender, der haves to af. Wolin eller måske snarere Volyn er et oblast, helt mod nordvest ind mod Hviderusland og Polen. Kombinatet er også set betegnet Solnetorf, men det er nok tysk. Sådan skrev en svensker også, mens en brite skrev Soine? Det værste er, at alle sikkert kan have ret bare på deres eget sprog?
Der står ikke noget på skiltet, men lokomotivet er nok en TU med et eller andet underlitra i form af et tal? Nummeret ses heller ikke, men kilden angiver 2 og Kaluga-fabrikat. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 23.102.96.
Her ses nr. 3. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 13.102.96.
Ude i mosen mødte Günther lokomotiv nr. 1. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 2 2.102.96.
Fotografen en nu rykket til Manewitchi, og her var mærkningen intakt. UZ TU4 1436. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 16.102.96.
1436 ses her i baggrunden, men et TU6 uden nummer ses i forgrunden. Der er slet ingen oplysninger om køretøjet bagved TU6. En vogn eller et lokomotiv? Er det et lokomotiv, ligner det en TU4. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 16.102.96.
UZ ESU2A 1025 havde et usædvanligt stort førerhus. På nettet mener nogen, at der er tale om en kabine til mandskabstransport. Andre, og de har nok ret, at der i den udvidede førerkabine fandtes et transportabelt nødstrømsanlæg til elektrisk drevne maskiner i mosen. Foto: Günther Barths 1995. Arkiv: Bent Hansen 16.102.96.