Industribaneforskning

• med undertitlen billedbestemmelse

INDLEDNING
Mens mine forgængere i faget industribaneforskning, Svend Guldvang, Alfred Hansen og Holger Jørgensen, hvoraf de to sidste havde været lokomotivførere på de små industribanelokomotiver, forskede ved efter deres fagforenings medlemsliste at opsøge deres ældre kollegaer og låne deres billeder og få dem til at fortælle, så har jeg det langt lettere, men måske nok knap så morsomt eller spændende. Mine medarbejdere og jeg finder de gamle billeder på nettet på arkiv.dk, der er de fleste lokalhistoriske samlingers fælles hjemmeside. Jeg kan ikke mere finde gamle lokomotivførere, så baggrunden for billederne får jeg ikke mere. Den må jeg og mine medarbejdere selv udrede, og det er den videnskab, jeg her prøver at beskrive.

Der er for mit vedkommende gennem tres år opsamlet en enorm viden om mere end tusinde små damplokomotiver og endnu flere motorlokomotiver, samt om deres ejere og deres virksomhed, både lokomotivernes og ejernes virksomhed.

Siden min barndom har jeg interesseret mig for jernbaner, og siden først i 50’erne har hovedinteressen været industribaner.

Vil du vide, hvad industribaner er, så skriv industribaner i søgefeltet på min hjemmeside, og efter et kvarters tid har du nok en fornemmelse af, hvad ordet dækker. Ellers er den korte version her: Industribaner er jernbaner, der ikke er koncessioneret som Statsbaner, privatbaner eller sporvejsselskaber. Altså resten af jernbanesporene, og dermed størstedelen af dem.

BESTEMMELSE AF FØRSTE BILLEDE B2276
For nylig sendte en jernbaneinteresseret et billede fra den hjemmeside, der hedder arkiv.dk. Billedet her var bestemt af ejerarkivet, men spørgsmålet til mig gik også kun på: ”Hvilket lokomotiv?”

Opgaven viste sig at være ikke så lige til. Hvis jeg ikke umiddelbart kender lokomotivet, har jeg Kedeltilsynets registreringer af hvor, hvilke lokomotiver arbejdede hvornår, eller rettere hvornår der ved det pågældende arbejde er blevet foretaget inspektion af lokomotivets kedel. Dernæst har jeg mine arvede billeder samt arkiv.dks billeder. Der er tilsammen langt over tusinde, og de tager mere end en time at blade igennem for at lede efter et andet billede med det søgte lokomotivs særkender – altså et billede, der i forvejen var bestemt.

Billedet, der spurgtes om, ses herunder:

Arkivet havde påført billedet en tekst, der her gengives i uddrag: Banearbejdere og arbejdstog ved Elmelund Bakken vest for Odense. Kopi af postkort. Forsiden viser banearbejderne, og på kopien af kortet er hilsen til Anne Jørgensen i Valby fra hendes søster, der fortæller om dagligdagen i Elmelund, herunder bl.a. bryllup m.v. 1906 – 1912.

Under søgningen på lokomotivets identitet randt det mig i hu, at arkivet tidligere havde haft et billede fra samme arbejde. Måske var det det samme billede? Måske var der hjælp at hente i teksten der? Dette billede gengives her:

Arkivet har givet det teksten, stadig her gengivet i uddrag: DSB, anlæg af dobbeltspor ved Elmelund. Sporet er anlagt mellem Juelsgård og forbi Truelsegaard. Maskinen hedder Baldur. 1910.

Begge billeder har en fyldig tekst, der givetvis skyldes angivelser fra billedgiveren, der vel igen må havde angivelserne fra billedejeren i sin tid, nemlig den gamle arbejder, der sikkert er fotograferet og med på billedet. Giveren til sidste billede erindrede, at billedgiveren havde kaldt lokomotivet for Baldur, og det var også uomtvisteligt, at der her ved Elmelund deltog et lokomotiv med navnet Baldur. Når familien og arkivet så har ét billede af et lokomotiv, er det nærliggende at mene, at så viser det Baldur. Det gjorde det så bare ikke, men det er jo det historien handler om.

Nu havde Kedeltilsynet imidlertid kun registreret ét lokomotiv ved Elmelund, og fra Sanderum-arkivet står vi med to fotografier visende to forskellige lokomotiver. Imidlertid har vi lokomotivnavnet Baldur, så der er noget at søge på. Endog i mit eget arkiv! Jeg erindrede i anden omgang en anden omtale at et lokomotiv ved navn Baldur.

Efterhånden som brikkerne faldt på plads, og jeg fik fundet andre billeder af lokomotivet Baldur frem, viste det sig, at det lokomotiv, der var angivet som Baldur, altså billedet mærket Sanderum Sogns Lokalhistoriske Arkiv B401, ikke viste Baldur, men et helt andet lokomotiv. Derimod viste billedet mærket Sanderum Sogns Lokalhistoriske Arkiv B2276 lokomotivet Baldur. Som bevis bringes her et andet billede af Baldur ved et andet arbejde. Man ser her tydeligt, at lokomotiv har påmalet navnet Baldur, og det ligner lokomotivet på billedet kaldet B2276. Dette første Baldur-billede gengives her nedenstående.

Dette billede fik jeg for mange år siden af Hans Gerner Christiansen som ubestemt. Det er siden bestemt som lokomotiv Jung 170/1893, Baldur ved anlæg af havnen i Skagen for entreprenørerne Gunnarson og Elzelingen 1904 – 07. Billedet er fotograferet på Skagens Nordstrand. Der findes flere postkort fra anlægget.

Efter dette arbejde bød firmaet og fik en del af arbejdet med anlæg af andetsporet mellem Nyborg og Strib. Det var 1909 – 13. I forbindelse med anlæg af andetsporet, ombyggedes Odense station også. Desuden udjævnedes stigningen vest for for Odense, idet den havde været lige lovlig voldsom. Togene, der afgik fra Odense mod Strib skulle ofte have skydelokomotiv bagpå helt til Holmstrup, hvorfra skydelokomotivet kørte tilbage til Odense. Først da kunne man fra Odense eller Holmstrup sende næste tog afsted på det eneste spor, der var til rådighed. Øst for Holmstrup var der en stigning, der gjorde højdeforskellen endnu større. Fra bakketoppen faldt banen kraftig ned mod lavlandet vest for Odense.

Ved andetsporsanlægget lod man det oprindelige enkeltspor være, og brugte det fra nu af til tog fra Holmstrup mod Odense. Nedad bakken klarede lokomotiverne faldet, idet bremserne holdt. Det nyanlagte andetspor blev så sporet til tog fra Odense til Holmstrup. Her begyndte man allerede vest for Odense at lade banen stige, således at det nordlige spor, det nye andetspor allerede ude ved det senere Friluftsbad lå højere end det oprindelige spor. Man gravede også banken af øst for Holmstrup, således at der for det nye andetspor opstod en dyb udgravning. Det var jorden fra denne udgravning, der kørtes ned til de lavereliggende områder vest for Odense ved det senere Friluftsbad, hvor det tippedes af. Det foresvæver mig, at der var rigeligt med jord, så begge spor lige vest for Odense blev hævet. Dobbeltsporet i to planer ses stadig ved Elmelund vest for Odense, og stedet var i yndet fotosted i damptiden for jernbaneentusiasterne. Nedenstående bringes et billede af dobbeltsporet i to niveauer.

BALDURS INDETITET
Vi skal lige tilbage til Baldur og hans levnedsløb i kort form:
Jung 170/1893. 785 mm. 18,3 m². 12 atm. 50 hk. Navn: Baldur.
1893 Leveret via R. Dolberg, Rostock til ?
1904 – 07 Raltransporter fra Skagen Nordstrand til anlæg af Skagen Havn for entreprenørerne Gunnarson & Elzelingen.
1909 – 13 Anlæg af andetspor mellem Odense og Bred for Gunnarson & Elzelingen.
1919 Ukendt arbejde i Esbjerg for ukendt entreprenør.
Bemærkninger
Leveret 08.08.1893 til R. Dolberg, Rostock. Jens Merte angiver 1909 Gunnerson & Elzelingen, København. Lokomotivet er fotograferet på Skagen Nordstrand under anlæg af Skagen Havn 1904 – 07. Ukendt kilde angiver andetspor over Fyn i Odense Herred. HJ angiver Odense – Strib. AH angiver 1915. Odense – Holmstrup, der omfattede en stigningsudjævning, der åbnede 1914, mens Holmstrup – Strib åbnede 1911. Ukendt kilde angiver A. P. Gunnarson i stedet for Gunnarson & Elzelingen. Førstnævnte var far til andennævnte.

FORSØG PÅ BESTEMMELSE AF ANDET BILLEDE B401
Når billede B401 ikke er Baldur, hvad er det så? Tja, igen måtte jeg i gang med søgningen. Også her var der lidt at gå efter, idet en medarbejder havde antydet, at billedet dels var yngre end 1909 dels viste et helt andet arbejde.

Grunden til vor skepsis er flere ting: Påklædningen på folkene på billedet er væsentligt yngre end på billedet af Baldur. Imidlertid ser lokomotivet nyt ud, så jeg ville gerne, at billedet også skulle være fra Elmelund eller i det mindste fra et andet sted ved anlæg af andetsporet på De fynske Hovedbane. Ud over at arbejdernes påklædning syner yngre, meget yngre endog, er der yderligere et indicium, der taler imod Elmelund. Det oprindelige spor og banens hegn, som er tydeligt på Sanderum Sogns Lokalhistoriske Arkiv B2276, ses ikke her. Der er heller ikke noget, der tyder på, at en ny lavereliggende trache er under udgravning. I stedet ser det snarere ud til af billedet viser et opfyldnings- og planeringsarbejde. Forklaringen på, at lokomotivet ser nyt ud, kan så være, at det nyligt er sat i stand, og alle buler, der eller skulle have identificeret det, er repareret og malet.

Herunder bringes et foto, der sandsynligvis viser samme lokomotiv som på B401 og formentlig også er optaget samme sted?

Billedet har teksten: Forlægning af Odense Å 1942 udført af entreprenør Carl Nielsen, Fruens Bøge. Til venstre ses Krauss 5882/1907, der sandsynligvis havde nummeret 9 og til højre nummer 8, Henschel 10733/1911. Vi skal lige også have dataene for det mulige lokomotiv

KRAUSS’ IDENTITET
Krauss 5882/1907. 785 mm. 15,3 m². 12 atm.
1907 – 15 Intern kørsel for Nr. Sundby Portland Cementfabrik.
1915 – 19 Anlæg af Vodskov – Østervrå Jernbane for Andersen & Cordes.
1919 – 22 Ukendt anlægsarbejde i Horsens for Park & Smedegård.
1922 – 25 Sporlægning på Midtsjællandsbanen ved Hvalsø mellem Frederikssund og Hvalsø for Carl Nielsen.
1925 Ukendt arbejde for Park & Smedegård.
1925 Anlægsarbejde på ny Padborg Station for Carl Nielsen.
1926 Sporanlæg mellem Holsted og Gørding for Carl Nielsen.
1928 – 31 Anlægsarbejder ved Middelfart i forbindelse med anlæg af Gammel Lillebæltsbro for Carl Nielsen.
1931 – 33 Mergelkørsel for Tyrstrup og Omegns Mergelselskab fra Tyrstrup Mergelleje for Carl Nielsen.
1933 Broanlæg ved Langå mellem Nyborg og Svendborg for Carl Nielsen.
1940 Overjords- og brunkulskørsel i Statens leje 181 a i  Ahler for Carl Nielsen og
Carl Jensen.
1942 Forlægning af Odense Å ved Dalum for Carl Nielsen.
? – ? Arbejder for Fiskbæk Briketfabrik.
Bemærkninger
6261 var af type 27 bk, 6262 og 6173 var type 27 bg. 785 mm. 50 hk. 18,60 m² hedeflade og 0,35 m2 rist. Tomvægt 6940 kg for 6262 og ellers 6480 kg. Tjenestevægt 8930 og 8890 kg. Holger Jørgensen angiver Portland Cementfabrik, Ålborg. Arbejdet i Horsens kan være anlæg af andetspor eller banegårdsflytning. Sluttidspunktet angives til 1923, men så kan lokomotivet ikke være på Midtsjællandsbanen 1922. Gad vide, om man brugte et smalsporlokomotiv til sporlægning? Mon ikke P&S kun havde lejet lokomotivet af Carl Nielsen. De deltog også på Midtbanen. 1928 og 32 angives trykprøver for Carl Nielsen. 1932 på værksted i Vordingborg for Carl Nielsen? Tyrstup er en betegnelse for Christiansfeld. Ahler havde driftstid 1940 – 43, men lokomotivet kunne godt have været færdig i overjorden før? Indsatsen for Fiskbæk Briketfabrik kan bero på, at Fiskbæk ejede Ahlerlejet! Mange lejer lå i Ahler, der lå i Borris Østerland, og adskillige lejer kaldes Ahler, men skal de opgivne årstal 1940 – 43 holde, må det være lejet med Statens dispensationsnummer 181 a. Tidligere er også nævnt leje 75 Ahler Brunkulsleje I/S, der ejedes Fiskbæk Briketfabrik og blev senere et datterselskab af Fiskbæk.

Jeg vover derfor at tro, at lokomotivet på billede B401 er Krauss 5882/1907 under arbejde ved forlægning Odense Å. Langt hen ad vejen tyder alt på, jeg har ret, men der er lige et par kedelige kendsgerninger, der godt kunne gå hen og ødelægge bestemmelsen uden samtidig at pege på en ny bestemmelse!

KRAUSS 5882 OG DENS SØSKENDE
Lokomotivet er en lidt ældre standarttype, men alligevel leveret i Danmark i flere eksemplarer. Et særkende har den dog, men det er noget, der er sat på bagefter. På lokomotivets dom sidder en dampskærm, der skal løfte dampen fra sikkerhedsventilen, så den ikke tager førerens udsyn, når ventilen blæser. Begge fotos, B401 og 04100 viser et lokomotiv med samme afskærmning på domen? 04100 har tilmed kørt i Odense på et tidspunkt, der svarer til arbejdernes påklædning. Arkivet i Odense er konsulteret i denne sag, men uden resultat. Fra Industribaneklubbens arkiv vides, at Carl Nielsen havde en del jordarbejde omkring Odense sidst i 1930’erne: Hunderup skov, Dalum Papirfabrik, Havnebassin.

Som standardtype har lokomotivet søskende, der ligner det på en prik, og så er der kun detaljer som skrammer, buler og ombygninger som her, hvor området omkring sikkerhedsventilen er ombygget, der kan skille det ene lokomotiv fra det andet. Blandt de ens lokomotiver er indtil videre fundet: Krauss 5882/1907, 6173/1910, 6261/1910, 6262/1910 og sikkert også 5881/1907.

Nogle af søskende har to sandrør, som for eksempel lokomotivet på billedet, der ses herunder.

Billedet herover, der på grund af de to damprør, næppe er Krauss 5882/1907, selv om Sanderumarkivet også viser et lokomotiv, der har haft to damprør, hvor det ene imidertid er afbrudt. Imidlertid mener Alfred Hansen sikket med lokomotivføreren  og billedgiveren som kilde, at billedet viser: Anlæg af Vodskov – Østervrå Jernbane. Jordarbejdet påbegyndt 1916. Afsluttet 1919. Banen åbnet 20.05.1924. Entreprenøren var Andersen & Cordes. Egnsmindesamlinger er enig og anfører: Vodskov Østervrå privatbane. Banebørster ved Hellum grusgrav 1924 – 25. Andersen & Cordes. Tidsangivelsen holder dog ikke.

Også andre, unavngivne har udtalt sig: Henschel 10567/1911. Foto fra ca. 1916 – 17. Vedkommende er godt klar over, at dette ikke passer, så han fortsætter: Lokomotivet her er imidlertid en ældre O&K. Så har jeg senere tilføjet, at mit arkiv oplyser: Firmaet havde også Krauss 6364/1910. 785 mm. Det er formentlig den, der ses. I øvrigt deltog formentlig to næsten ens Kraussere ved anlægget. Det korte af det lange er imidlertid, maskinen oven over er ikke er Krauss 5882/1907.

Det andet lokomotiv fra anlægget af privatbanen Vodskov – Østervrå ses herunder.

Bag på billedet er skrevet Frederikshavn 1912. Det har nogen senere rettet til 1919. Museet på Bangsbo i Frederikshavn har brugt meget tid på en bestemmelse af billedet. De har fastslået, at fotoet viser en transport på vej til Frederiks Havn. Butikken bag lokomotivet eksisterede i perioden 1906 – 22. En halv snes mulige arbejder for lokomotivet har været vendt og drejet, men til sidst er mine forgængere med Svend Guldvang i spidsen endt på anlæg af Vodskov – Østervrå Jernbane. Denne påbegyndtes 1915 og åbnedes på grund af materialemangler først 1924. Det menes dog, at jordarbejderne sluttede 1919. Det er ved borttransporten fra dette arbejde, at lokomotivet blev fotograferet.

Jeg på min side undrer mig over, at en jernbaneanlægsentreprenør har gjort alt for at undgå jernbanetransport. Der var langt fra Hellum eller et andet anlægssted på privatbanen på hestetrukket blokvogn til havnen i Frederikshavn for at sejle lokomotivet til Horsens, hvor næste indsats ventede i 1919. Der var nok ikke skinner på Vodskov – Østervrå Jernbane endnu, men der var ikke langt til nærmeste jernbanestation med spor til Horsens.

Lokomotivet blev først bestemt til Krauss 5881/1907, en søstermaskine til vor Odense Å-maskine, men 5881 tilhørte hele sit liv Portlandcementfabrikken i Nr. Sundby, så det ombestemtes til at være søsteren 5852, der i øvrigt også havde tilhørt cementfabrikken, men var blevet solgt tidligt. Maskinen på billedet har to sandrør, hvad 5882 så vidt vides ikke har, så det ombestemtes igen til Krauss 6364/1910? Der er bare lige det kedelige ved denne bestemmelse, at Krauss 6364 blev ved Vodskov – Østervrå helt til 1923, og da den da herefter kun skulle til det nærliggende Gerå Mergelleje, var der næppe grund til  at køre til havnen i Frederikshavn for at sejle til Gerå, der ikke har havn. Hvis maskinen i 1923 var på vej til Gerå, på blokvogn, var den i følge museumsfolkene i Frederikshavn kørt forkert, og boghandelen på billedet var allerede 1922 blevet en herreekviperingshandler!

Det er næsten lidt som en sudoku. Retter man ét sted, går det galt også i andre felter. Jeg har jeg ikke nok materialer til at gå imod mine forgængeres bestemmelser. Jeg har heller ikke andre billeder til ved sammenligning af disse at bevise eller modbevise den ene eller den anden identitet.

ELLERS PASSER BESTEMMELSEN?
Alle andre fotos viser maskiner med kun ét sandrør. Kun Krauss 5882/1907 har afskærmning på domen. Selv om denne kan flyttes og derfor ikke kan bruges som bevis, er der dog afskærmning på to billeder med lokomotiver, der begge var i Odense.

Krauss 5882/1907 har også en firekantet bufferplanke, mens andre af de lokomotiver, der kunne forveksles har andre faconer på bufferplanker, som nu nedenstående:

Billedet har den kortfattede tekst: (Anlæg af ny) Middelfart nye Station 1931. (Entreprenør) Carl Nielsen. Krauss 5882/1907. Dette lokomotiv, der også ligner, er af Alfred Hansen og eller Holger Jørgensen bestemt som værende Krauss 5882, altså “vores Odense Å-maskine. At den ikke har afskærmning på domen, beviser ikke en anden eventuel identitet. Billedet er meget utydeligt, men jeg aner en anden bufferplanke. Muligvis er denne maskine her ikke identisk med lokomotivet fra Odense Å? Derimod ligner den, de næste to maskiner, der er billeder af her på siden. Ikke mindre end tre lokomotivførere har men, at deres maskine var 5882, så måske viser billedet fra Sanderum (B401 og 04100) slet ikke 5882. Hvad identiteten så er, ved jeg ikke.

Endnu et muligt match kunne der have været i de to næste billeders lokomotiv.

Billedet har med Alfreds Hansens far, der deltog i arbejdet som lokomotivfører, fået bestemmelsen: Anlæg af Midtsjællandsbanen ved Hvalsø ca. 1925. Entreprenør Carl Nielsen, Fruens Bøge. Lokomotivet er Krauss 5882/1907. Alfreds far, Karl Kristan Hansen deltog godt nok i arbejdet for en anden entreprenør, men samme sted og blot nogle år tidligere, men i følge sønnen havde faderen helt styr på, hvilke lokomotiver, der deltog og ejedes af de respektive entreprenører. Her ses, at dette lokomotiv heller næppe kan være maskinen fra Odense Å, idet den har en bufferplanke med afrundede hjørner og tilmed en ramme udenom.

Det sidste billede viser uden tvivl samme lokomotiv som ses på 02092, men ved ombygningen af Padborg Station ca. 1925. Entreprenøren var Carl Nielsen, Fruens Bøge, og lokomotivet var Krauss 5882/1907, sikkert bestemt af billedgiveren..

Enten er lokomotivet på billedet fra Sanderum med nummeret B401 ikke Krauss 5882, eller også har det på et tidspunkt fået ændret blandt andet ved bufferplanken, for eksempel efter et uheld? Jeg ved det ikke.

Bent Hansen 5. februar 2022.