Selv om der er rigeligt indlæg på nettet om begivenheden, vil jeg også deltage. Det meste er nemlig ubrugelige avisindslag. Desuden er det jo ikke hver dag, der er hval i Kolding Fjord.
Du kan sikkert nå endnu at se den? Kør ud ad Fjordvejen i Kolding mellem Skolebakken og Lyshøjalle. Kort efter Skolebakkens udmunding i Fjordvej er der et kort stykke strand uden villaer. Her lå hvalen den 25. og den 26. I hvert fald om morgenen den 26. Jeg var der omkring 09.15, men allerede 11.30 samme dag meldtes den død.
Jeg føler mig ikke snydt, hvad besigtigelse af hvaler angår. Jeg har aldrig været på en hvalobservationstur, men jeg har talt med flere, der modstræbende har indrømmet, at de ikke havde set noget, og en mindre formue var spildt. I 2022 kostede en hvalsafari via et dansk rejsebureau fra Andenes i Nordnorge kr. 2200,- for to. Jeg må indrømme, at den ene dag er der 50 marsvin i Lillebælt ved Fredericia og Middelfart, og den anden dag er der ingen overhovedet.
Allerede som barn blev jeg fortrolig med marsvinene i Lillebælt. Når man som barn står på en badebro og ser et marsvin svømme under broen, lige hvor man står, hvad kan man så forlange mere.
Sidst Edit og jeg var på marsvinetur, holdt vi op med at tælle ved 16 marsvin, men helt ærligt, det var de samme tre, der svømmede rundt og rundt i den samme fiskestime!
Efterfølgende bringes fem fotos af den hval, der befandt sig i Kolding Fjord omkring den 26. januar 2022. Men først lidt om dyret fra Wikipedia. Arten er Nordlig Døgling på latin Hyperoodon ampullatus. Den tilhører familien af næbhvaler på latin Ziphiidae. Døglinger kan opnå en længde fra 6 til 8 m, undtagelsesvis også op til 9 meter og veje op til 7,5 tons. Hannerne kan blive ca. 25 procent større end hunnerne. Døglingen har en høj pande og et delfinagtigt næb. Den træffes fra Davisstrædet og Nova Scotias kyst over Nordatlanten, Island og Færøerne til Svalbard og de Britiske Øer og helt ned til Azorerne. Arten lever i flokke med flere hanner og hunner, der parrer sig i flæng. Så bare det, at hvalen her er alene, er et sygdomstegn. Den har vel spist plastic? Den lever af blæksprutter, som den fanger på op til en kilometers dybde, idet den kan være nede i lang tid. Nettet angiver to timer. I Kolding Fjord er der ingen blæksprutter og altså ingen mad til den. Dyret er en ung han og derfor under 7, 5 meter lang. Arten er ret godt udforsket, og fra Færøerne vides, at de undertiden strander. De må åbenbart have mistet deres styresystem. Så vidt Wiki.
Dernæst bringer jeg en del billeder af de store havdyr, jeg gennem tiderne har set. Sjovt nok har jeg ingen fotos af de danske marsvin eller ditto sæler? Ud over marsvin, så jeg Shu-bi-duas Valborg, da den var på turne i Danmark. Desuden var den store haj, Brugden ikke nogen sjælden gæst i min barndoms by, Fredericia.
Døglingen ved Strandhuse den 26. januar 2022 klokken 09.15.
Ryggen. Desværre kiggede den ikke op, mens jeg var der, men lige da jeg tog billedet, så jeg åndehullet. Det kom så alligevel ikke med på billedet.
Halen synede enorm. Den havde da også væltet flere af bådebroernes pæle, der blot lå og flød rundt i vandet.
Lidt blås, men ikke lige op i luften, da hvalen lå på siden.
Rygfinnen ses også, men den måler sig ikke med Orkaens, bedre kendt som Spækhuggeren.
Hvalen svømmede rundt mellem pælene. Her ser det ud, som om det er på vej ud, men ak, den vendte hurtigt rundt igen. Den var i følge billederne fra den 25. væsentlig tættere på den 26. Var jeg gået ud på en af broerne, kunne jeg komme ti meter fra den, men i forvejen kneb det med at have den i kamerahuset for den tele, jeg hjemmefra havde skruet på.
Og så til de andre store havpattedyr.
På en sejltur på Lillebælt i 2016 så vi to delfiner, og det lykkedes mit barnebarn, Malte at filme den ene delfin på en senere tur. Fra filmen har jeg klippet dette foto. Med den rygfinne er det tydeligvis ikke et marsvin. De opsøgte nemlig heller ikke både, men stak som sælerne af, når man nærmede sig.
2013 tog jeg et par sæler på en sandbanke øst for Amrum i den tyske del af Vadehavet.
2017 så jeg syv spækhuggere vest for Andøya i Norge. Fjernest en han, i midten en unge og i forgrunden moderen.
En Pukkelhval dykker nordøst for Vestfjordene på Island. 2017.
I Diskobugten nord for Aasiaat i 2017 sås to pukkelhvaler, en mor med en unge, der lå og sov, og med slukket maskine kom vi ganske tæt på dem uden at vække dem.
Jeg bilder mig ind, at at denne hval taget 2008 vest for Svalbard på henved to kilometers afstand er en finhval. Blandt billederne af de fire hvaler vi så på dette fiskested på kontinentalsoklen vest for Svalbard var der både tand- og bardehvaler. Det er sikkert en af dem, som inuitterne kalder en Sildepisker og ellers hedder en Vågehval. Jeg har dog være meget tættere på en sådan, men af bare benovelse fik jeg ikke fotograferet.
Flere steder er vi løbet over Hvidhvaler, som nu denne i Barentsburg på Svalbard i 2008. Den svømmede længe omkring os, men hver gang den åndede og viste sit åndehul, trykkede jeg på udløseren, men hver gang for sent. Også denne art lever i familiegrupper, men dyret her var alene. Efter en halv times tid forsvandt den.
Hvidhvaler, der blev fanget for at lave drivremme af deres skind. Der ligger dynge efter dynge af knogler langs kysten. Vi er i 2008 nær Bellsund, den fælles udmunding af van Keulen- og van Mijenfjordene i en bugt kaldet Ingebrigtsenbugten opkaldt efter manden, der stod bag myrderierne her. Stedet hedder også Kapp Toscana.
Bent Hansen 26. januar 2022.