Tjekkiet. Jernbaner

Heller ikke angående Tjekkiets jernbaner påberåber dette indlæg sig andet end at være resultatet af nogle få besøg på banegårde i Prag. I Karlsbad så jeg slet ikke tog. Det var der ikke tid til.

Ugen i Prag gav mig lejlighed til at se på tog, mens min hustru gik i butikker sammen med sin søster, som hun tilfældigvis havde mødt dernede. Foruden under besøget i Prag-Smichov fotograferede jeg på Hlavni Nádraží, hovedbanegården der også kaldes Wilsonova opkaldt den amerikanske præsident Wilson, der stod bag Folkeforbundet, FNs forløber. Banegården er bygget i 1871, men ved mit besøg var den under ombygning og var det mere end ti år fremefter. I nærheden lå en mindre banegård, hvor fotoforholdene var bedre. Det var Masarykovo Nádraží opkaldt efter en tidligere præsident. Banegården forekom lokal, men havde formentlig tidligere være hovedbanegård.

Jeg har faktisk ikke besøgt et jernbaneselskab med så mange forskellige typer lokomotiver. Der var ikke noget net dengang, så typerne er ikke tjekket for data. Škoda har bygget lokomotiver, men materiellet fra ČKD var letkendeligt, og ofte så man deres karakteristiske fabriksplade, der sjældent var svær at finde, hvis den var i behold. En tjekke, der vidste, at jeg hed Hansen, fortalte mig, at Skoda var et lige så almindeligt efternavn i Tjekkiet, som Hansen er i Danmark. En kvinde jeg talte en del med hed Draha, hvilket også stod med en del lokomotiver. Jeg fik aldrig spurgt om sammenhængen.

ČKD er grundlagt allerede i Østrig-Ungarsk tid og hed efter dette riges tradition Første bøhmisk-mæhriske Lokomotivfabrik. I mellemkrigtiden gik fabrikken sammen med et par andre fabrikker, hvis navne indgik i betegnelsen ČKD, Českomoravská-Kolben-Daněk. Under Det tredje Rige bibeholdtes navnet, og nu byggede fabrikken O&K-lignende lokomotiver blandt andet til det tyske motorvejsbyggeri og senere til den tyske hærs fæstninganlæg. En del lokomotiver kom til Danmark under krigen. Et af dem er bemærkelsesværdigt som hidtil eneste kendte danske industribanesmalsporlokomotiv ved at have haft rundglider. Både Škoda og ČKD var større koncerner med mange jern i ilden. Foruden lokomotiver byggedes der turbiner, biler, sporvogne, fly og meget andet. ČKDs sporvognssektion hedder Tatra, den fungerer stadig, men lokomotivproduktionen for længst er ophørt.

Med Sovjetunionens sammenbrud revnede også forbundsstaten Tjekkoslovakiet, der deltes i Tjekkiet og Slovakiet. Tjekkiet forblev dog en forbundsstat af Bøhmen og Mæhren samt et mindre område i nordøst med et polsk befolkningsislæt.

De tjekkiste jernbaner havde ikke helt afsluttet ommærkningen af materiellet. Noget skulle muligvis også omlitteres og omnummereres? Jeg har gengivet materiellet data, som de fremtrådte i fotoøjeblikket. Noget var mærket CSD for De tjekkoslovakiske Statsbaner og noget var omdøbt og mærket CD for de tjekkiske Statsbaner.

Banerne havde været forsømt i kommunismens sidste år. Før Anden Verdenskrig kørte eksprestoget til Nachod på tre timer. I dag bruger det én time mere end før krigen og  end busforbindelsen!
Bent Hansen 2015.

Udsnit af et kort fra mellemkrigstiden, hvor man ser Prags banegårde. Ved mit besøg virkede ikke meget forandret, men jeg besøgte kun tre banegårde.

Udsnit af et kort fra mellemkrigstiden, hvor man ser Prags banegårde. Ved mit besøg virkede ikke meget forandret, men jeg besøgte kun tre banegårde.

Elektriske lokomotiver

CD 162 046-7 i Praha-Smichov. Lokomotivet var bygget af Skoda. Foto fra 1994.

CD 162 046-7 i Praha-Smichov. Lokomotivet var bygget af Skoda. Foto fra 1994

CD 170 009-9 på Prags hovedbanegård 1994. Også det er bygget af Skoda.
CD 170 009-9 på Prags hovedbanegård 1994. Også det er bygget af Skoda.

CD 363 081-1 på hovedbanegården. Anden farve, andet nummer, men et design lignende de to ovenstående.

CD 363 081-1 på hovedbanegården. Anden farve, andet nummer, men et design lignende de to ovenstående.

 

CD 141 001-8 sammen med CD 771 063-5. Netop 141 i den farve og med koøjer har je set i Kina. Kineseren forekom dog større, men også 771 ses som type både øst på og vest på så fjernt som i USA. Designerne skeler til hinanden, hvis da ikke, de som kineserne bruger kopimaskine. Vi er på hovedbanegården.

 

CD 458 1001-4, Skoda 7588/1981 var en af rangermaskinerne i Praha-Smichov.

CD 458 1001-4, Skoda 7588/1981 var en af rangermaskinerne i Praha-Smichov.

Diesellokomotiver

CD 771 063-5 på hovedbanegården . Formentlig også en Skoda, da CKDs runde plade mangler? Alle de besøgte banegårde var bestykket med denne eller lignende typer.

CD 771 063-5 på hovedbanegården . Formentlig også en Skoda, da CKDs runde plade mangler? Alle de besøgte banegårde var bestykket med denne eller lignende typer.

 

CSD 720 057-9, CKD 4873/1960 her på Massaryk-banegården. Man aner CKDs runde byggeplade foran (fjernest.)

 

På hovedbanegården sås CD749 140-0 med solskærm og snude. 700-nummeret viser, at det er et diesellokomotiv.

På hovedbanegården sås CD749 140-0 med solskærm og snude. 700-nummeret viser, at det er et diesellokomotiv.

 

CD 754 065-1 var fra Skoda. Tyskerne kalder den for “Dykkerbrillen.” Måske gør tjekkerne også? Ikke noget dårligt kælenavn? Vi er på Massaryk-banegården.

 

Også min kære hustru tog en Dykkerbrille til mig. Hun var på udveksling i Nachod. Stationen her er Teplice n. M. og toget kører Prag - Breslau i Polen. Besøget gjaldt Teplice-klipperne. Vi er i 1993.

Også min kære hustru tog en Dykkerbrille til mig. Hun var på udveksling i Nachod. Stationen her er Teplice n. M. og toget kører Prag – Breslau i Polen. Besøget gjaldt Teplice-klipperne. Vi er i 1993.

Motortogssæt og skinnebusser

CD 842 021-8 på hovedbanegården. de påhængte vogne er væsentligt lavere end motovognen.

CD 842 021-8 på hovedbanegården. de påhængte vogne er væsentligt lavere end motovognen.

 

CD 853 031-3 med vogne, der bedre passer til i højden. Også den hed strengt taget CSD. Massaryk-banehården.

CD 853 031-3 med vogne, der bedre passer til i højden. Også den hed strengt taget CSD. Massaryk-banehården.

 

Denne motorvogn stak af, inden jeg nåede at notere nummeret. Massarykbanegården

Denne motorvogn stak af, inden jeg nåede at notere nummeret. Massarykbanegården

 

 

I Praha-Smikov holdt to formentlig bivogne til motorvogne.

I Smikov ses et skinnebuslignende køretøj.I Smikov ses et skinnebuslignende køretøj.

 

CD 810 587-6 med mellemvogne. I den anden ende ses 231-1. Massaryk-banegården.

CD 810 587-6 med mellemvogne. I den anden ende ses 231-1. Massaryk-banegården.

Industribaner

 

I Revnice mellem Prag og Karlstejn sås dette privatlokomotiv på et firam for betonelementer. Billedet er taget fra kørende tog, så jeg fik ikke data på rangerlokomotivet.

I Revnice mellem Prag og Karlstejn sås dette privatlokomotiv ved et firma for betonelementer. Billedet er taget fra kørende tog, så jeg fik ikke data på rangerlokomotivet.

Sporveje 

CKD-sporvogne i Prag. Jeg brugte ikke min tid på sporvogne, men disse CKD'er sås også overalt i Østblokken.

CKD-sporvogne i Prag. Jeg brugte ikke min tid på sporvogne, men disse CKD’er sås også overalt i Østblokken.

Industribaner

Langs Polens grænse byggede tjekkerne i mellemkrigtiden en række bjergfæstninger til værn mod tyskerne, der dengang besad de egne af Polen. Fæstningen her hed Dobrosov. Rummet her ligger 230 meter under jordoverfladen. Materiellet tjente til udkørsel af udsprængt klippe. Foto Elisabeth Blom 1993.

Langs Polens grænse byggede tjekkerne i mellemkrigtiden en række bjergfæstninger til værn mod tyskerne, der dengang besad de egne af Polen. Fæstningen her hed Dobrosov. Rummet her ligger 230 meter under jordoverfladen. Materiellet tjente til udkørsel af udsprængt klippe. Foto Elisabeth Blom 1993.

Tjekkerne fik dog ikke meget glæde af anlæggene, da Hitler blot rykkede ind i forståelse med briterne i 1938. Det var først, da han forgreb sig på Polen, at Vestmagterne reagerede.

Tjekkerne fik dog ikke meget glæde af anlæggene, da Hitler blot rykkede ind i forståelse med briterne i 1938. Det var først, da han forgreb sig på Polen i 1939, at Vestmagterne reagerede.

Det var så det. Mit arkiv rummer lige så mange fotos endnu, dels af damplokomotiver i ordinær drift, dels af museummaskiner, el- og dieselmaskiner samt smalsporbaner, men alle billederne er tilbyttede. En del af dem har jeg godt kunnet bruge, men jeg har valgt at stoppe her.

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner og tagget . Bogmærk permalinket.