Balkan. Jernbaner i Bulgarien

Jeg har aldrig været i Bulgarien, men i mine gemmer ligger nogle tilbyttede fotos fra landet, og da det var spild, at fotoene bare lå, har jeg lagt dem ud, så andre også kan få glæde af fotoene. Måske kører salinebanen endnu? Nettet taler i hvert fald om et saltmuseum i en større sø ved Sortehavet ved Burgas i landets sydlige del.

Saliner har jeg besøgt før, og også her var der rester af et omfattende baneanlæg. Se http://bentsbane.dk/frankrig-jernbaner/

BDZ 479 på hovedbanegården i Sofia. Maskinen er et tidligere tysk militærbanelokomotiv fra Første Verdenskrig, HFB 1130, Henschel 16012/1918. Det kørte på en 125 kilometer lang 600 mm bane i Rodopibjergene, inden det udrangeredes sidst i 6o’erne og opstilledes som denkmal på hjemegnen for så at blive flyttet til Hovedbanegården i Sofia. Foto: G. Barths 2003.

Dette og de følgende billeder er fra Salininen i Burgas ved Sortehavet. Her kørtes saltet ind med 600 mm smalsporbane. Lokomotiverne i dag var rumænske Unio, men også her huserede tidligere tysk militærbanemateriel. Vognene var ombyggede militærbanevogne fra første verdenskrig. Saltet er meget hårdt ved træet, så træværket udskiftes med ganske få års mellemrum, men vognenes konstruktion kan nok ikke trods så mange udskiftninger af træværk holdes hemmelig. Foto: G. Barths 2003.

Unio-lokomotiv nr. 5. Der er ingen data på lokomotivet. Når rumænske lokomotiver er så udbredte i Østblokken, var det fordi, Østblokken i planøkonomiens hellige navn delte industriproduktionen mellem sig. Rumænien tildelt lokomotivproduktion, og DDRs Lokomotivbau Karl Marx, LKM blev til en køleskabs fabrik. Når LMK i nogen grad så stort på aftalen, var det, fordi rumænske lokomotiver var næsten lige så gode som italienske i dag. Foto: G. Barths 2003.

Foruden kørsel med salt benyttes banen også til kørsel med turister. Vognene her har ikke militærbanevognens karakteristika! Foto: G. Barths 2003.

Udflugtstoget sammen med bulgarsk statsbanemateriel, BDZ 55 088.9, en rumæner fra 23. august, i dag Faur samt en uidentificeret maskine i baggrunden. Litra 55 var den mest udbredte i Bulgarien, idet der fra 1968 er anskaffet 263 eksemplarer af typen. På fronten står et kyrillisk B, dernæst et D (delta) og et Z. Et o ville nok have passet bedre i et vingehjul, men nu er det altså et delta. Foto: G. Barths 2003.

Bent Hansen. Sidst opdateret 18. juni 2018.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner. Bogmærk permalinket.